Indhold

Dette afsnit handler om personers opgørelse af delårsindkomster.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning.
  • Løn mv.
  • Renter.
  • Fast ejendom.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • C.F.1.7 om afsluttende ansættelse ved skattepligtens ophør
  • C.F.6 om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.
  • C.B.2.14 om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier og til- og fraflytning.
  • C.A.10.2.1.9 om efterbeskatning af fraflyttere, herunder ophørsbeskatning af visse pensionsordninger.
  • C.C.2.6.1 om etableringskonto og iværksætterkonto.

Indledning

Ved ophør eller indtræden af skattepligt skal personens aktiver opgøres, og der foretages opgørelse af indkomsten. Hvis skattepligten ophører eller indtræder midt i et skatteår, skal indkomsten tilpasses til helårsindkomst, ►medmindre personen har valgt at oplyse om sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om personen var skattepligtig til Danmark hele året.◄ Se PSL § 14 og afsnit C.F.1.6.2 om afpasning til helårsindtægt.

Løn mv.

A-indkomst, herunder løn under ferie og fratrædelsesgodtgørelse optjent eller erhvervet inden skattepligtens ophør, beskattes senest på tidspunktet for skattepligtens ophør, uafhængigt af udbetalingstidspunktet, medmindre ansættelsesforholdet fortsætter efter fraflytningen, og lønnen er omfattet af begrænset skattepligt ifølge KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Se BEK nr. 2104 af 23/11/2021 Kildeskattebekendtgørelsen § 22. Se også TfS 2000, 646, SKM2009.733.LSR og SKM2021.547.SR.

Ligger retserhvervelsestidspunktet efter at den fulde skattepligt er ophørt, vil indkomsten ikke blive beskattet på tidspunktet for skattepligtens ophør. Der kan fx være tale om

  • tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller
  • gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse.

I disse tilfælde, bliver der ikke tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag. Vederlagene kan derimod beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet. Se også SKM2020.126.LSR og SKM2021.547.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.3.1 om løn og honorarindtægter.

Renter

Ved til- og fraflytning til udlandet sker der fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter. Det samme gælder i tilfælde, hvor en skattepligtig efter en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder for renteindtægter, der forfalder forud og bagud, og for renteudgifter. Se LL § 5 B og LL § 5, stk. 7.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen gælder kun de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.

Fast ejendom

Samtlige udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, periodiseres efter et rent refusionsprincip, uden hensyn til forfaldstidspunkter. Se LSRM 1982, 77.

Eksempel

En skattepligtsperiode for en skatteyder udgør 153 dage, mens han har ejet en ejendom i 122 dage i det pågældende indkomstår. Helårsindkomsten for ejendommens driftsresultat i øvrigt og prioritetsrenter, beregnes så de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. Se LSRM 1982, 77.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme
SKM2012.82.ØLR Landsretten vurderede, at en direktør først havde erhvervet endelig ret til en fratrædelsesgodtgørelse efter ophøret af hans fulde skattepligt til Danmark.  

Landsskatteretten

SKM2020.126.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig af løn i opsigelsesperiode og fratrædelsesgodtgørelse, jf. KSL § 2, stk. 1 og 9.

Landsskatterettens fandt, at en forholdsmæssig del af den løn og den fratrædelsesgodtgørelse, som klageren havde modtaget i en opsigelsesperiode, var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1 og 9. Retten fandt således, at en del af lønnen i opsigelsesperioden og en del af fratrædelsesgodtgørelsen var erhvervet i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der havde omfattet arbejde her i landet, og hvor lønnen havde været undergivet dansk beskatning. Retten fandt endvidere, at der ikke i medfør af bestemmelsen i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, eller i forarbejderne til bestemmelsen, var belæg for at antage, at der skulle ske retserhvervelse af beløbet inden ophør af (den fulde) skattepligt. Der var heller ikke belæg for at antage, at bestemmelsen alene gjaldt løn modtaget inden for de sidste 12 måneder. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.

►Indbragt for domstolene, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.◄

SKM2009.733.LSR

A var ansat som markedsdirektør i G1 A/S, hvor han fratrådte stillingen 1. april 2002. Ved fratrædelsen modtog klageren et éngangsvederlag der blev aftalt i forbindelse med fratrædelsen. Vederlaget ansås for erhvervet inden ophøret af skattepligten på trods af at det først blev udbetalt efter skattepligtens ophør. Fratrædelsesgodtgørelse

 

TfS 2000, 646

En skatteyder blev midt i et indkomstår udstationeret i Frankrig. Senere i året ophørte skattepligten her til landet i forbindelse med skatteyderens fraflytning til England, hvor han fortsatte ansættelsesforholdet hos samme arbejdsgiver. Beregnede feriepenge for perioden hvor skatteyderen var skattepligtig her til landet, men udstationeret i Frankrig samt særlige ferietillæg, var skattepligtige ved skattepligtsophøret. Feriepenge.

 

LSRM 1982, 77

En skatteyder, der flyttede her til landet og blev fuldt skattepligtig her til landet den 1. august 1977, købte pr. 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom, herunder fradrag for renter af prioritetsgæld, skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, beregnes helårsindkomsten således at de relevante udgifter og indtægter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. Fast ejendom.

 
Skatterådet
SKM2021.547.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgeren kunne beskattes under forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F af kontante bonusudbetalinger i perioden 2020 til 2025, der var optjent under et ansættelsesforhold med H1 i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2019. Spørgeren fraflyttede Danmark samtidig med ansættelsesforholdets ophør. Bonusbeløbene var ikke retserhvervet ved fratrædelsen/fraflytningen. Det var Skatterådets opfattelse, at spørgeren blev almindelig begrænset skattepligtig af den bonus, han modtog fra H1 på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter den endelige retserhvervelse.

Skatterådet fandt endvidere, at beskatning af feriegodtgørelse, der relaterede sig til de udbetalte bonusser, tidligst kunne ske, når der var sket retserhvervelse af beløbet. Feriegodtgørelsen var først retserhvervet, når den bonus, der var omfattet af spørgsmål 1, var retserhvervet. Feriegodtgørelsen skulle herefter beskattes på samme tidspunkt og på samme måde som den bonus, den var beregnet af, det vil sige som almindelig begrænset skattepligtig indkomst.