Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2024.149.HR

A flyttede den 23. april 2007 fra Danmark til Y1-land for at arbejde der. Hans udrejse blev registreret i folkeregisteret.

Sagen angik, om A kunne anvende forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2017 flyttede til Danmark. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. KSL § 1.

Højesteret lagde til grund, at A ikke rettede henvendelse til skatteforvaltningen om flytningen til Y1-land 
eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han rettede heller ikke henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger, der gjorde det muligt for dem at foretage en afsluttende ansættelse.

A sørgede således ikke for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, og i overensstemmelse med registreringen blev der udsendt årsopgørelser til ham for indkomstårene 2007-2010, hvor han var 
skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark.

Højesteret fandt, at årsopgørelserne for 2007-2010 var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om A "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Højesteret fastslog herefter, at A ved sin ansættelse hos X A/S den 4. oktober 2017 ikke opfyldte 10-års betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet A de seneste 10 år forud for den 4. oktober 2017 havde været skattepligtig til Danmark.

SKM2024.148.HR

A flyttede den 1. januar 2005 fra Danmark til Y1-land for at arbejde der. Han anmeldte sin flytning til folkeregisteret, og det blev heri registreret, at han var udrejst den 1. januar 2005.

Sagen angik, om A kunne anvende forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2016 flyttede til Danmark. Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. KSL § 1.

Højesteret lagde til grund, at A ikke rettede henvendelse til de kommunale skattemyndigheder om flytningen til Y1-land eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han rettede heller ikke henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger, der gjorde det muligt for dem at foretage en afsluttende ansættelse. A sørgede således ikke for, at der blev tilvejebragt grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Han var derfor i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010, og i overensstemmelse med denne registrering blev der udsendt årsopgørelser til ham for indkomstårene 2006-2010, hvor han var skatteansat som fuldt skattepligtig til Danmark.

Højesteret fandt, at årsopgørelserne for 2006-2010 var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om A "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Højesteret fastslog herefter, at A ved sin ansættelse i X Kommune den 1. august 2016 ikke opfyldte 10 års-betingelsen i § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet A de seneste 10 år forud for den 1. august 2016 havde været skattepligtig til Danmark.

Sagen angik endvidere, om A i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2010. Højesteret fastslog, at det ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at A i indkomstårene 2006-2010 fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at skatteansættelserne for 2006-2010 kunne genoptages efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.

Landsretsdomme

SKM2022.441.ØLR

I forbindelse med, at appellanten i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. KSL §§ 48 E-F.

Appellanten, der er Y2-landsk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til Y2-land i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistrering af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter KSL § 1, jf. KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Appellanten anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten henviste herved til appellantens manglende anmeldelse af flytning.

Tidligere instans SKM2021.186.BR

Byretsdomme

►SKM2025.99.BR◄

►Betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen var ikke opfyldt, fordi den pågældende person ifølge de gældende årsopgørelser inden for de seneste 10 år forud for tjenesteforholdets påbegyndelse havde været begrænset skattepligtig af lønindkomst til Danmark, jf. KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1.◄ 

►Dommen er anket til Østre Landsret.◄

Landsskatteretten

►Sagen angik, om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 kunne ansættes ekstraordinært efter SFL § 27 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus, således at klageren opfyldte betingelserne for at blive beskattet under forskerskatteordningen.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde begået en myndighedsfejl ved ikke ved modtagelsen af klagerens selvangivelse for indkomståret 2010 at have behandlet spørgsmålet om, hvorvidt klagerens skattepligtsstatus skulle ændres fra fuldt til begrænset skattepligtig. Henset til karakteren af myndighedsfejlen fandt Landsskatteretten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.

Herefter fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., idet klageren burde have henvendt sig til SKAT vedrørende registreringen som fuldt skattepligtig allerede i juli 2012, hvor klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2010 var tilgængelig i klagerens skattemappe.

Endelig fandt Landsskatteretten, at sagens karakter og klagerens personlige forhold ikke kunne begrunde en dispensation fra fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten henså herved til, at klageren i forbindelse med sin udrejse til USA i 2007 meddelte SKAT, at han fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, og at han først den 16. april 2012 ved indgivelsen af sin selvangivelse for indkomståret 2010 angav, at han nu var begrænset skattepligtig til Danmark. Klageren havde dermed selv foranlediget, at SKAT ansatte ham som fuldt skattepligtig indtil april 2012.

Sagens karakter talte således ikke for at give klageren dispensation fra fristen, uanset at SKAT begik en fejl i forbindelse med klagerens indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse (dissens).◄

►Klager, der var amerikansk statsborger, ønskede at blive beskattet efter reglerne i KSL §§ 48 E-F ved ansættelsen hos H1 fra den 14. juni 2019. Klageren havde opholdt sig i Danmark i perioden 3. september til 17. december 2012 i forbindelse med et studieophold og var ifølge CPR-registret tilmeldt adressen Adresse Y1, By Y1. Boligen var stillet til rådighed igennem G1. Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2012 fremgik, at klagers skattepligt var indtrådt den 3. september 2012 og ophørt den 17. december 2012.

Sagen angik, om klageren kunne få ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2012 med henblik på en ændring af klagerens skattepligtsstatus med henvisning til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, om praksisændring.

Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at klageren var omfattet af praksisændringen i SKATs styresignal, offentliggjort som SKM2016.269.SKAT. SKAT havde i styresignalet angivet, at styresignalet havde virkning fra og med indkomståret 2015. Landsskatteretten fandt, at dette var en fejl, og Landsskatteretten henviste herved til, at det bindende svar fra Skatterådet blev givet i 2015, hvorfor der efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7, også kunne ske genoptagelse af indkomståret 2012, som var det indkomstår, som klageren ønskede genoptaget med henblik på en ændring af sin skattepligtsstatus.

For så vidt angik reaktionsfristen på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2, anførte Landsskatteretten, at fristen som udgangspunkt skulle regnes fra det tidspunkt, hvor styresignalet blev offentliggjort. Styresignalet angav imidlertid et forkert virkningstidspunkt, herunder særligt at der ikke kunne ske genoptagelse for indkomstår forud for indkomståret 2015. Retten fandt derfor, at styresignalet som følge af fejlen ikke gav klageren anledning til at reagere, og at kundskabstidspunktet derfor i denne sag ikke skulle anses for offentliggørelsen af styresignalet.

Ifølge det oplyste fik klageren først med Skattestyrelsens afgørelse af 1. juli 2021 vedrørende forskerskatteordningen kundskab om praksisændringen omtalt i styresignalet. Klageren reagerede ved at anmode om genoptagelse den 20. juli 2021, hvorfor fristen var overholdt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.◄

►Sagen angik, om klageren opfyldte kravet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år efter de bestemmelser, der er nævnt i § 48 E, stk. 3, nr. 1, og derfor kunne beskattes efter forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E og F.

Landsskatteretten udtalte, at det ikke var et krav, at den fulde skattepligt til Danmark skulle indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det var således muligt at tage ophold i Danmark i en kortere periode forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse i forbindelse med flytning, indretning af bolig osv., og efter praksis accepteredes ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Retten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen den 2. januar 2023.

Retten lagde vægt på, at klageren flyttede til Danmark den 25. november 2022, på hvilket tidspunkt hun samtidig blev fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren var således fuldt skattepligtig til Danmark i mere end en måned før ansættelsen den 2. januar 2023. Det forhold, at der kun gik en måned og otte dage, fra klageren flyttede til Danmark, til hun påbegyndte arbejde, kunne ikke føre til et andet resultat. Det oplyste om årsagen til den tidlige flytning til Danmark, herunder hensynet til, at klagerens børn kunne begynde i skole og til, at hun selv på trods af juleferien kunne nå at blive oprettet med bl.a. CPR-nr. og MitID før sin ansættelse, kunne således ikke begrunde en periode på mere end en måned. Retten henså herved også til, at klagerens ægtefælle ifølge det oplyste flyttede til Danmark allerede den 5. september 2022. Der var endvidere ikke oplyst om udefra kommende begivenheder, som skulle have udsat klagerens påbegyndelse af arbejdet under forskerskatteordningen. Klageren kunne derfor ikke beskattes efter KSL §§ 48 E og F ved ansættelsen den 2. januar 2023. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄

SKM2020.407.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren kunne opfylde betingelserne i KSL § 48 E, for at blive beskattet efter reglerne i KSL § 48 F.

Det måtte lægges til grund, at klageren i SKATs systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010 af renteindtægter, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010.

Klageren havde således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2017, ligesom der var udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed. Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2010 var klageren således skattepligtig efter KSL § 1 i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I overensstemmelse med praksis kunne klageren således ikke anses at opfylde de objektive betingelser i KSL § 48 E. Ved klagerens ansættelse hos H1 den 27. september 2017 opfyldte han derfor ikke kravet i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede samtidig i en anden afgørelse - SKM2020.408.LSR - Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser måtte lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2020.87.LSR

Sagen drejede sig om forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F. Klageren ansøgte Skattestyrelsen om beskatning efter forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F for sin fremtidige ansættelse i Danmark. Klageren fik afslag herpå, idet Skattestyrelsen henviste til, at klageren var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark af en lønudbetaling i indkomståret 2008, som lå inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen.

I klagesagen henviste klageren til, at det var en fejl, at han var registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 2008, idet lønudbetalingen retteligt skulle periodiseres til beskatning i indkomståret 2006, som lå mere end 10 år forud for ansættelsen.

Heri fik klageren ikke medhold. Landsskatteretten fandt, at klageren efter den gældende skatteansættelse for indkomståret 2008 var begrænset skattepligtig til Danmark, og at klageren derfor ikke var berettiget til at anvende forskerskatteordningen. Landsskatteretten lagde herved vægt på de faktiske forhold, hvorefter SKAT foretog en skatteansættelse for indkomståret 2008, som klageren ikke påklagede, og hvorefter klageren først 6 år efter SKATs afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 - og umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen om beskatning efter forskerskatteordningen - anmodede om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, hvilket efterfølgende afslag klageren heller ikke påklagede.

SKM2009.72.LSR

Forskerskatteordningen kunne ikke anvendes af en skatteyder, der forud for ansættelsen havde været begrænset skattepligtig som kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede i og blev administreret fra kontorer i Danmark.

Afgørelsen er truffet efter dagældende regel, hvorefter skatteyderen ikke måtte have været skattepligtig 3 år forud for ansættelsen. Fra og med indkomståret 2011 gælder reglen i 10 år forud for ansættelsen.

Skatterådet

SKM2022.223.SR

Spørger påtænkte at tiltræde en stilling i Danmark pr. 1. februar 2022 eller senere i 2022. Spørger havde tidligere arbejdet i Danmark, hvor hans seneste bonus skete i januar 2012. Spørger ønskede i den forbindelse at få bekræftet, hvorvidt han opfyldte 10-års reglen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, vedrørende forskerskatteordningen.

Henset til ordlyden i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, og lovforslag nr. 162 af 28/03/2008, hvorefter det fulgte, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse måtte have været skattepligtig, kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger opfyldte 10-års reglen.

SKM2021.206.SR

Det var efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold i Luxembourg blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. I den forbindelse ønskede spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Det var meningen, at spørgeren skulle flytte til Danmark, hvor spørgeren ville komme til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet.

Det var meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver skulle oprette et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skulle overføres. Eneste ansatte i datterselskabet ville formentlig blive spørgeren.

Spørgeren havde i COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 - 28. juni 2020, hvilket førte til, at spørgerens fulde danske skattepligt var indtrådt. Spørgeren ville i den forbindelse anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Når spørgeren valgte at anvende denne midlertidige ordning, indtrådte den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark. Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt. Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020. Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholdt sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden, var omfattet af reglen om udvidet begrænset skattepligt.

Som led i opfyldelsen af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, skal spørgeren indtræde i dansk fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Spørgeren var allerede inden oprettelsen af et selskab i Danmark, inden overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og inden flytning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af dansk skattepligt.

Skatterådet svarede derfor, at spørgeren ikke opfyldte alle betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

SKM2019.246.SR

Spørger ønsker at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med en påtænkt flytning til Danmark. Han arvede 50% af en dansk udlejningsejendom i 2016, og han påtænker at erhverve en helårsbolig i Danmark, som udlejes, indtil han flytter hertil. Spørgers fulde skattepligt ophørte i 2005, men han blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010. Skatterådet fandt, at spørger opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i henhold til KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, de seneste 10 år forud for den påtænkte ansættelse i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden 2005, at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt i 2005, og at der ikke efterfølgende er registreret ændringer i spørgerens forhold af betydning for anvendelse af forskerskatteordningen.

Bemærk at Landsskatteretten i en lignende sag (SKM2020.407.LSR) er kommet til et andet resultat. Sagen er indbragt for domstolene.

Se endvidere SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR.