Faglige nyheder
Vejledningen er ajourført med den seneste vedtagne lovgivning og praksis.
Der er følgende nye afsnit i forbindelse med opdateringen 2014:1
Forskerskatteordningen
Med virkning fra 1. januar 2014 er det ikke længere en hindring for anvendelse af forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-48 F, at medarbejderen tidligere har været ansat i den pågældende institution eller virksomhed, eller en dermed koncernforbundet virksomhed, eller har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Se afsnit C.F.6.1.4 og afsnit C.F.6.1.9.
Se lov nr. 792 af 28. juni 2013 § 5 (Lovforslag nr. 218/2012), der ophæver KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3 og 4, og stk. 4.
DBO
DBO'en mellem Danmark og Kuwait er trådt i kraft 2. oktober 2013 med virkning fra 1. januar 2010. Der er tale om tilbagevirkende kraft af begunstigende karakter.
TIEA
TIEA med Brunei Darussalam er trådt i kraft 15. marts 2013 med virkning fra 1. januar 2014.
Bistandskonvention
Albanien, Belize, Costa Rica, Ghana, Grækenland, Holland, Irland, Japan, Malta, Tjekkiet, Tunesien og Ukraine har tiltrådt ændringsprotokollen til OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager. Se virkningsdatoen under afsnit C.F.9.2 om de enkelte landes aftaler.
Skattepligt
På grund af en straffesag om skattepligt ved tilflytning er der sket væsentlige ændringer i afsnittet om indtræden af skattepligt ved tilflytning. Se DJV afsnit C.F.1.2.2, straffesagen SKM2012.732.ØLR, skatteministeriets domskommentar SKM2013.316.DEP og SKATs styresignal SKM2013.715.SKAT.
Arbejdsudleje
SKAT har i et styresignal, SKM2013.714.SKAT, præciseret arbejdsudlejereglerne inden for transporterhvervet. Styresignalet er indarbejdet i afsnit C.F.3.1.4.1.
Den nordiske trækaftale
Kompetent myndighed for den nordiske trækaftale er ændret til:
SKAT Tønder
Nordisk træk
Pioner Alle 1
6270 Tønder
Det er således SKAT Tønder der både er kompetent myndighed og administrator af aftalen.
|