Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2022) --- |
SKM2023.301.LSR | Afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse (29. juni 2023) |
|
Uanset 3 års fristen i SFL § 31 - den ordinære frist - kan et afgiftstilsvar eller en afgiftsgodtgørelse fastsættes af Skatteforvaltningen eller ændres efter anmodning fra virksomheden, hvis en af betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - 4, er opfyldt.
SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - 4:
- Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra Skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, eller
- Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar/godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, eller
- Den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret/godtgørelsen er fastsat på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, eller
- Skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret /godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Bestemmelsen i SFL § 32 er udtømmende. Der kan kun ske ekstraordinær genoptagelse, hvis betingelserne i en af bestemmelserne i SFL § 32, stk. 1, er opfyldt.
Ligeledes er det en betingelse, at der ikke er indtrådt formueretlig forældelse i henhold til SFL § 34 a, stk. 4, og at reaktionsfristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, er overholdt.
Se også
Se også afsnit
De enkelte bestemmelser i SFL § 32 gennemgås nedenfor.
Bemærk
Ændringer på Skatteforvaltningens initiativ kan kun ske i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3.
SFL § 32, stk. 1, nr. 4, kan kun anvendes til ændringer på virksomhedens initiativ.