åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.3.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver i hvilket omfang offentlige forsyningsvirksomheder bliver omfattet af momspligten.

Afsnittet indeholder:

  • ►Lovgrundlag◄
  • Offentlige forsyningsvirksomheder
  • Vandindvindingstilladelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

►Lovgrundlag

ML § 3, stk. 2, nr. 2 har følgende ordlyd:

Som afgiftspligtig person anses endvidere:

[...]

2) Offentlige forsyningsvirksomheder◄

Offentlige forsyningsvirksomheder

Udtrykket offentlige forsyningsvirksomheder omfatter ikke kun offentlige virksomheder, der forsyner borgerne og virksomhederne med fx gas, el, vand eller varme, men også virksomheder, der udfører servicefunktioner som renovation og offentlig transport. ►For så vidt angår renovation må praksis anses for at være underkendt ved SKM2020.459.LSR. Se nedenfor under overskriften Kommunale renovationsydelser - ny praksis.◄

Se i øvrigt bilag I til momssystemdirektivet.

Det betyder, at offentlige spildevandsanlæg også er forsyningsvirksomheder.

Offentlige forsyningsvirksomheder skal betale moms af de nævnte leverancer til private og virksomheder, andre kommuner, regioner og staten, herunder til institutioner i samme kommune, som driver forsyningsvirksomheden. Se ML § 9, 1. pkt., modsætningsvis.

Se også

Se SKM2009.574.LSR.

►Kommunale renovationsydelser - ny praksis◄

►Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at kommuner ikke skal anses for at være afgiftspligtige personer i forbindelse med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger, jf. ML § 3, stk. 2, nr. 3, idet kommunerne ikke leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsdrivende. Landsskatteretten har endvidere fundet, at kommunerne ikke kan anses for omfattet af begrebet "forsyningsvirksomhed" i henhold til ML § 3, stk. 2, nr. 2, idet renovationsydelser ikke er omfattet af bilag I til momssystemdirektivet. Landsskatteretten har derfor fundet, at kommunerne ikke skal opkræve og afregne moms ved levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger i medfør af ML § 3, stk. 2, nr. 2 og 3. Se SKM2020.459.LSR. Hidtidig praksis kan på den baggrund ikke længere opretholdes. Skattestyrelsen har derfor udstedt styresignalet SKM2023.515.SKTST.

En kommune skal ikke anses som en afgiftspligtig person, når den leverer renovationsydelser til private borgere eller grundejerforeninger.

Som omfattede renovationsydelser til private og private grundejerforeninger anses ikke blot almindelig dagrenovation, men også vask af skraldespand, tilkøb af eksempelvis ugetømning, ekstra tømning og ekstra beholder.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at den nye praksis også omfatter renovationsydelser, som leveres til private borgere eller grundejerforeninger af et kommunalt selskab oprettet i henhold til § 60 i kommunestyrelsesloven.

Leverancer, med undtagelse af forsyningsvirksomhed i henhold til momsloven, fra et kommunalt selskab oprettet i henhold til § 60 i kommunestyrelsesloven, til de kommuner, der er parthavere i selskabet, anses ikke for at udgøre en afgiftspligtig transaktion i momslovens forstand, jf. ML § 9. Se afsnit D.A.4.6.

Det er derimod ikke Skattestyrelsens opfattelse, at private underleverandører til kommuners aktiviteter i forbindelse med kommunens levering af renovationsydelser til private borgere og grundejerforeninger, er omfattet af praksisændringen. Det skyldes, at disse leverandører ikke anses for at være offentligretlige organer. Underleverandørydelser skal derfor fortsat tillægges moms, medmindre de er omfattet af ML § 9.

Som private underleverandører anses i den forbindelse ikke kun privatejede virksomheder, men som udgangspunkt også kommunalt ejede aktieselskaber eller P/S´er. Såfremt et kommunalt ejet aktieselskab m.v. efter en konkret vurdering kan anses for at være offentlige organer i sig selv, vil selskabet dog også være omfattet af praksisændringen. Ved bedømmelsen af, om en enhed er et offentligretligt organ, lægges der vægt på, om enheden er integreret i den offentlige forvaltning. For nærmere om, hvilke kriterier, der i den forbindelse lægges vægt på henvises til afsnit, D.A.3.2.4 Andre offentlige institutioner.

Et kommunalt ejet aktieselskab, som efter en konkret vurdering ikke kan anses for at være et offentligt organ i sig selv, som i eget navn har leveret renovationsydelser til private og private grundejerforeninger, er ikke omfattet af praksisændringen. Såfremt renovationsydelsen er leveret i kommunens navn, er renovationsydelsen til private borgere og grundejerforeninger omfattet af praksisændringen. Det kan eksempelvis være tilfældet, når det af fakturaen til kunden fremgår, at opkrævningen af renovationsgebyret sker på vegne af en kommune.

Kommunale erhvervsaffaldsordninger

Kommunerne skal etablere ordninger for eller anvise erhvervsaffald til forbrænding eller deponering og skal tilbyde virksomheder adgang til mindst én genbrugsplads.

Kommunerne vælger selv, om de vil etablere indsamlingsordninger eller anvisningsordninger for affald fra virksomheder i kommunen.

I det omfang en kommune har etableret en indsamlings- eller anvisningsordning, hvor kommunen er forpligtiget til at håndtere affald fra virksomheder, og virksomhederne omvendt er forpligtet til at bruge den kommunale ordning, kan vederlag, der betales herfor, principielt være omfattet af praksisændringen.

For at en kommunal erhvervsaffaldsordning evt. er omfattet af praksisændringen, kræver det således, at der i forbindelse med aktiviteten opkræves et gebyr af det der kan kvalificeres som et offentligretligt organ, og at det offentligretlige organ handler i egenskab af offentlig myndighed i momsretlig forstand og at momsfritagelsen ikke vil føre til konkurrencefordrejning af en vis betydning i momsretlig forstand. Se afsnit D.A.3.2.4.

En fastlæggelse heraf vil kræve en nærmere vurdering af den konkret etablerede ordning i den enkelte kommune.

Praksisændringen har virkning fra tidspunktet for den opkrævning af renovationsgebyrer, hvor kommunen første gang efter offentliggørelsen af styresignalet d. 3. november 2023 har mulighed for at regulere gebyrerne for renovationsydelser.◄

Vandindvindingstilladelser

Der skal opkræves moms af gebyrer opkrævet for udstedelse af vandindvindingstilladelser efter vandforsyningslovens § 24 jævnfør ML § 3, stk. 2, nr. 2.

Se SKM2003.99.TSS om de dagældende regler om vandindvindingstilladelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR1989, 223H

Et kommunalt værks drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning og færdselsfyr måtte anses for udført som led i værkets offentlige forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt.

 

Landsskatteretten

SKM2020.459.LSR

En kommune anmodede om bindende svar på, om kommunen skulle opkræve og afregne moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger.

Skatterådet svarede, at kommunen skulle opkræve og afregne moms på disse ydelser.

Landsskatteretten ændrede svaret, idet Landsskatteretten fandt, at kommunen ikke skulle opkræve og afregne moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger. Landsskatteretten henså til, at kommunen var et offentligretligt organ, at den udøvede virksomhed skete i egenskab af offentlig myndighed, og at fritagelsen for afgiftspligten ikke ville kunne medføre en konkurrenceforvridning af en vis betydning.

I forhold til spørgsmålet om konkurrenceforvridning henså Landsskatteretten særligt til, at kommunerne i Danmark i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen er forpligtet til at indsamle affald fra private grundejere og grundejerforeninger, og at private grundejere og grundejerforeninger omvendt er forpligtet til at bruge den kommunale ordning. Kommunens virksomhed med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger sker således ikke i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, idet der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til disse. Kommunen blev dermed ikke anset for at være en afgiftspligtig person i forbindelse med levering af renovationsydelser til private grundejere og grundejerforeninger, jf. ML § 3, stk. 2, nr. 3, idet kommunen ikke leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsdrivende.

Landsskatteretten fandt endvidere, at kommunen ikke kunne anses for omfattet af begrebet "forsyningsvirksomhed" i henhold til ML § 3, stk. 2, nr. 2, idet renovationsydelser ikke er omfattet af bilag I til momssystemdirektivet. Landsskatteretten fortolkede således ML § 3, stk. 2, nr. 2, i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 13 og bilag I hertil, uanset indholdet af forarbejderne til de danske momsbestemmelser.

Landsskatteretten ændrer Skatterådets praksis i SKM2015.687.SR. ►Skattestyrelsen har på baggrund af afgørelsen udstedt styresignalet SKM2023.515.SKTST.◄

SKM2009.574.LSR

Interne leverancer mellem en kommunes institutioner bliver ikke pålagt moms, med mindre leverancerne er omfattet af reglerne om offentlig forsyningsvirksomhed.

 

Skatterådet

SKM2015.687.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger - en offentlig myndighed - ikke skal opkræve moms ved levering af renovationsydelser til private og grundejerforeninger.

Endvidere afviser Skatterådet at besvare en række spørgsmål.

Landsskatteretten har ved SKM2020.459.LSR ændret det bindende svar. ►Skattestyrelsen har på baggrund af afgørelsen udstedt styresignalet SKM2023.515.SKTST.◄

Skattestyrelsen

SKM2003.99.TSS

Skatteministeriet har vurderet, at gebyrer for udstedelse af tilladelser må anses for at være vederlag for amternes varetagelse af opgaver på vandforsyningsområdet vedrørende kortlægning af vandressourcerne og planlægning af udnyttelsen af samme. De pågældende opgaver er derfor omfattet af ML § 3, stk. 2, nr. 2, om offentlig forsyningsvirksomhed.