Til stede:

Brancheforeningerne:
Claus Bo Larsen, Danske Speditører
Peder Foldager, Dansk Landbrugsrådgivning
Niels Bebe, Dansk Landbrugsrådgivning
Pia Wrang, Finansrådet
Jens Tofthøj, Dansk Erhverv
Martin Holm Land, Danske Advokater

SKAT Syddanmark:
Karin Bergen, Direktør
Bente Bill, Viceskattedirektør
Steen dePlace Hansen, Skattedirektør Indsats
Ole Christensen, Skattedirektør Kundeservice
Jens-Erik Jørgensen, Skattedirektør Sagscenter Person
Ulla Rønnow, referent

Afbud fra:
Bent T Sørensen, DI
Kirsten Simonsen, Danmarks Rederiforening
Claus Pedersen, FSR
Torben Riis, Håndværksrådet
Torben Eskildsen, FRR
Peter Eilertsen, Dansk Erhverv

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Peder Foldager bød velkommen hos Jysk Landbrugsrådgivning, som lagde hus til 5. møde i REK Syddanmark. Herefter bød Karin Bergen velkommen til det nye medlem i udvalget; Martin Holm Land fra Danske Advokater. Også fra SKAT er medlemskredsen udvidet; Jens-Erik Jørgensen, skattedirektør i Sagscenter Person, som gæstede møde nr. 4, er nu fast medlem af udvalget.

2. Opfølgning på møde nr. 4
Der var ingen punkter til opfølgning.

3. Spørgsmål fra medlemmerne

a. Sagsbehandling af betalingserklæringer
Ole Christensen orienterede om et spørgsmål, Claus Pedersen fra FSR havde bragt op i foråret, foranlediget af en konkret sag. Sagsbehandlingstiden af betalingserklæringer følger de generelle mål for sagsbehandling i SKAT, d.v.s. indenfor 90 dage. Sagsbehandlingen fremmes, hvis anmodningen fremsendes sammen med tilstrækkeligt materiale. Anmodning om betalingserklæring kan med fordel fremsendes til SKAT inden kapital-ejerne har underskrevet deres erklæring. Ole orienterede om, at SKAT arbejder med processerne på selskabsadministrationen, og at der i den anledning afholdes møde i Århus den 19. september, hvor rapporten forventes færdiggjort, så kontrolniveauet bliver ensartet på landsplan. Der bliver også lavet en ny procesbeskrivelse. Samlet set skulle det medvirke til at sagsbehandlingstiden bliver nedbragt.

b. Skattekort til udenlandske medarbejdere
Niels Bebe havde inden mødet fremsat ønske om at få en direkte mailadresse til Tønder, fordi det med den nuværende sagsbehandlingstid er vanskeligt at få skattekort til de udenlandske medarbejdere. Det viser sig, at problemstillingen i mellemtiden er løst.

Udlandsopgaven har været løst mange forskellige steder i landet, og det har gjort, at mails, der bliver sendt til SKAT har cirkuleret rundt, inden de er landet på det rigtige skrivebord. Pr. 1. januar 2012 bliver udlandsopgaven samlet i Århus og København, ligesom den for Syddanmark er samlet i Tønder. Det gør, at mails vedr. eksempelvis skattekort til udenlandske medarbejdere, kan visiteres korrekt første gang.

c. Offentliggørelse af toldvalutakurser
Bent T Sørensen havde inden mødet stillet spørgsmål til tidspunktet for SKATs offentliggørelse af toldvalutakurser. Samme spørgsmål er tidligere stillet i Lov og Procesfølgegruppen. Svaret er sendt direkte til Bent T Sørensen den 20. september og hermed indsat efterfølgende i referatet i forkortet version:

De valutakurser, som noteres af Nationalbanken den næstsidste onsdag i en måned, skal anvendes ved fortoldning i den efterfølgende måned. Kurserne offentliggøres af aviserne, og SKAT udsender et Nyhedsbrev herom den efterfølgende dag.

SKAT foretager hver onsdag en sammenligning af kurserne med de pågældende månedskurser. Hvis kursen afviger 5% eller mere fra månedskursen,  erstatter den månedskursen med virkning fra den følgende onsdag. Dette offentliggør SKAT i et Nyhedsbrev dagen efter sammenligningen.

Spørgsmålet behandlet i Lov og Procesfølgegruppen handlede specifikt om den islandske krone. Toldkursen for den Islandske krone fastsættes p.t. ekstraordinært efter kursen er offentliggjort af den islandske centralbank den næstsidste onsdag i en måned. Den skal anvendes ved fortoldning i den efterfølgende måned. Dette offentliggør SKAT i et Nyhedsbrev dagen efter sammenligningen. Ved ganske få lejligheder er dette Nyhedsbrev først udsendt efter, kursen skulle anvendes. SKAT beklager dette, men forventer, at Nyhedsbrevet fremover offentliggøres dagen efter fastsættelsen af kursen.

d. Behandling af klager over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008
Niels Bebe havde inden mødet bedt om en status på behandling af klager over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008. Bente Bill orienterede om, at SKAT på landsplan fik ca. 15.000 klager over vurderingen pr. 1. oktober 2008. I Syddanmark var klagebehandlingen afsluttet inden udgangen af 2009, men flere sager er efterfølgende oversendt eller påklaget til Vurderingsankenævnene. Pr. 1. september 2011 er der på landsplan ca. 3.000 uafsluttede sager i vurderingsankenævnene vedrørende 2008-vurderingen. Det forventes at hovedparten af sagerne er behandlet indenfor 12-14 måneder.

Niels Bebe mener, det er utilfredsstillende, at man også skal klage over den nye vurdering, selvom der ligger en ikke afsluttet klagesag på den tidligere ejendomsvurdering. Der var i udvalget enighed om, at klager over ejendomsvurderingen er et område i vækst, da statistikken er god i forhold til medhold i påklagede sager.

Punktet tages med på næste møde i REK for ny status, herunder også status vedrørende klager over 2010-vurderingerne.

e. Lukning af det gamle TastSelv Erhverv
Niels Bebe havde stillet spørgsmål om, hvornår SKAT lukker det gamle TastSelv Erhverv og erstatter det med nyt TastSelv Erhverv. Nyt TastSelv Erhverv opleves som langsomt, og der er mange nedbrud samt tilfælde, hvor man som bruger bliver smidt af systemet.

Bente Bill forklarede, at man langsom ruller over på nyt TastSelv Erhverv, og flere og flere løsninger kører efterhånden kun i det nye system. Det gamle TastSelv lukker ikke helt ned, før der er sikkerhed for, at nyt TastSelv Erhverv kører problemfrit.

f. Rejste sager for medvirken til skattesvig
Martin Holm Land udtalte, at han og kollegerne ser en stigende tendens til at SKAT rejser sager mod revisorer for medvirken til skattesvig. Revisorerne er ofte nødt til at stole på, hvad kunderne oplyser, idet kun få kunder kan betale for en fuldstændig revision. Selvom der er tale om sager, hvor kunden ikke strafferetligt kan sigtes - grundet bevisbyrden - så tiltales revisor for medvirken til skattesvig, fordi det er revisor, der har udarbejdet og indsendt regnskaberne.

Jens-Erik Jørgensen orienterede om, at alle skattestraffesager nu er samlet i Sagscenter Person, og at vinklerne nu er blevet skarpere. Der er ikke lagt en bevidst strategi på at gå efter revisorerne, men qua disses faglighed, ligger der en større forventning til dem. I 2011 har SKAT afsluttet 17 sager på medvirken mod rådgivere. Bøderne ligger på beløb fra 0 til 30.000 kroner. Der er også sager, der er sendt til politiet. I 7 sager er der endnu ikke truffet afgørelse.

Udvalget drøftede revisorer/rådgiveres ansvar i forhold til bl.a. assistanceerklæring m.v. Jens-Erik Jørgensen oplyste, at der mellem SKAT og dødsbo-advokaterne er etableret et udvalg, hvor bl.a. usikkerhed om pligter m.v. bliver drøftet. Det blev aftalt, at Jens-Erik tager initiativ til at etablere et tilsvarende udvalg/mødeforum for SKAT og strafferets-advokaterne.

4. Indsatsplanlægning 2012
Steen dePlace Hansen orienterede om indsatsplanlægningen for 2012, som er en del af SKATs Virksomhedsplan for 2012. Op mod 70 % af alle indsatsprojekter er landsdækkende projekter, hvor indsatsen varetages af 1-6 regioner, afhængig af projektets karakter. De sidste 30 % er regionale projekter. De landsdækkende projekter bemandes med fra 5-10 årsværk til 30-40 årsværk i de store projekter. I enkelte projekter (Money-transfer) deltager op mod 100 årsværk.

SKAT Syddanmark er bl.a. involveret i "FairPlay" dækkende de brancher, der er stor risiko ved, og også stor pressedækning på. En stor del er grænserelateret, og arbejdet omfatter også mange razziaer.

Indsatsprojekter i 2012 spænder bredt:

· Der er anmeldelsesprojekter, som behandler anmeldelser fra borgere. Der er alt fra "pjat" til noget med mere "kød på".

· Skattemæssig afskrivning for selskaber.

· Projekt om Revisorforbehold.

· Privathospitaler

· Landsdækkende projekt om TastSelv. Projektet er mest borgerrelateret og rettet mod de lidt for kreative.

· Skattepligt-ophør, hvor regelsættet ikke er lige til.

· Moms i Holding-selskaber; f.eks. i forhold til handel med campingvogne

· Aktie-projekt, som er et område, hvor SKAT stadig finder mange fejl

· Indberetninger fra 3. part (Pengeinstitutter, fagforeninger m.fl.)

Enhederne Store selskaber og TP (Transfer Pricing) samt Økonomisk Kriminalitet har deres egne projekter.

5. Toldkontrol
Steen dePlace Hansen orienterede om SKATs håndtering af toldkontrollen. SKAT har igangsat kontrollen i to faser:

Fase 1: havde opstart den 5. juli, hvor der var flere journalister ved grænsen end der var skattemedarbejdere og borgere. Syddanmark har sat 30 ekstra medarbejdere på kontrollen - primært ved grænsen til Tyskland. Opstarten har været meget præget af, at medarbejderne har skullet afholde planlagt ferie, og i fase 1 har der ikke været planlagt kontinuerlig vagt (vagt hele døgnet), men mest i dagtimerne.

Der har været stor pressedækning, men også både EU og de danske politikere har vist stor - ofte modsatrettet - interesse for SKATs håndtering af opgaven. I SKAT er vi ikke i tvivl om, at Schengen-aftalen er overholdt. Selvom, eller måske endda fordi, der ikke er foretaget de store "fangster" på grænsen, har indsatsen haft en effekt: Der bliver ikke længere fragtet våben m.v. over grænsen i samme omfang som tidligere. Både SKATs tilstedeværelse ved grænsen og den store pressedækning er skyld i denne effekt.

Fase 2: har opstart 1. januar 2012, hvor toldkontrollen styrkes med 98 medarbejdere, heraf skal de 48 findes i Syddanmark. Aftalen dækker flere aktiviteter end blot kontrol på grænsen. Der vil bl.a. være mulighed for døgnbetjening ved Frøslev grænse, ekstra overvågning ved øvrige grænser og tjek ved de mindre grænser. Det kræver byggerier og overvågningssystemer. Udover en styrkelse af bemandingen, vil der også ske bedre tilrettelæggelse og koordinering sammen med politiet.

Beslutningen om med så kort varsel at styrke toldkontrollen - og uden mulighed for at rekruttere eksternt - giver en del udfordringer; også kompetencemæssigt. Men projektorienteret opgavevaretagelse har i flere år været en integreret del af opgaveløsningen i SKAT, og toldkontrollen kan også løses projektorienteret med teams, hvor både erfarne og nye medarbejdere blandes.

6. Henvendelsesmønster

a. Ændrede åbningstider
Ole Christensen orienterede om ændrede åbningstider i SKAT, hvor den længere åbningstid om torsdagen fra og med 30. maj 2011 er flyttet til mandage. Ændringen skete for at tilpasse åbningstiderne til kundernes faktiske kontaktmønster. Den ændrede åbningstid har betydet, at fredag er blevet meget travl, fordi kunderne, der har gået forgæves torsdag eftermiddag, møder igen fredag. Mandag er fortsat en travl dag. Forventningerne er, at lang mandag i større omfang vil blive brugt i forbindelse med forskud 2012 og i takt med at kunderne erfarer, at SKAT har længe åbent mandage.

b. Ventetid på telefonerne, tilfredshed
Ole Christensen orienterede om de væsentlige ændringer i kald-mønstret, der har været henover foråret og sommeren. Der er nu langt flere kald på de fagligt tunge områder, og den gennemsnitlige samtaletid er steget med 25 sekunder, hvilket svarer til 10.000 yderligere timers samtaletid alene for Kundecenter Person. Tendensen er også gældende på erhvervsområdet. Henover sommeren har der desuden været 25 % flere kald end i samme tidsrum sidste år. Kundecenter Person er nede på 22 % viderestillinger. Det betyder, at 78 % af kunderne får svar ved første medarbejder, de taler med.

Ventetiden har været alt for høj, men er nu under 300 sekunder, og der er etableret et beredskab i andre regioner, så vi hurtigt kan sætte flere medarbejdere på telefonerne, hvis ventetiden stiger.

10-15 % af kunderne, der ringer ind, tilbydes at deltage i en kundetilfredshedsmåling. Målet på den generelle tilfredshed er 3,8 i gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 5 som højeste score. De periodevise høje ventetider har medført væsentlige udsving i kundetilfredsheden, men tilfredsheden har de seneste uger ligget over 4.

Mødedeltagerne gav udtryk for, at ventetiden omkring forskuds- og årsopgørelsesperioderne var størst. Det er SKAT klar over, og har derfor også ekstra bemanding på til disse "højtider". Men udfordringerne er bl.a. at finde medarbejdere med så høje kompetencer, at de kan give hurtige og korrekte svar på stående fod.

Karin Bergen orienterede om, at SKAT arbejder med at etablere en call-back funktion, så kunden kan blive ringet op i stedet for at vente. Men det kræver, at serviceniveauet rent politisk bliver afstemt, bl.a. i forhold til hvor mange gange SKAT skal forsøge at ringe tilbage, og risikoen i forhold til, at kunderne får tastet et forkert telefonnummer.

Pia Wrang spurgte, om SKAT har lært af aktiesystemet, som genererede mange henvendelser til SKAT (og rådgiverne). Jens-Erik Jørgensen svarede, at SKAT allerede nu er i gang med at forberede aktiesystemet, så samme situation ikke opstår i 2012.

Karin Bergen orienterede om, at vi tidligere alene har målt på kundetilfredsheden på telefonerne, men at vi nu også måler på ventetiden. Det sker af hensyn til kunderne, men også fordi SKAT er knappe på ressourcer. SKATs strategi er, at kunderne skal benytte skat.dk og telefonerne, fordi det er de henvendelseskanaler, der er billigst for SKAT, og derfor er det også de kanaler, SKAT vil være bedst på.

Martin Holm Land udtalte, at selve visiteringen opleves som det største problem. Det er svært at finde ind til de medarbejdere, der sidder med de vanskelige problemstillinger som dagligt arbejdsområde. Ventetiden er ikke vigtig, og det er heller ikke vigtigt at kunne få hurtigt svar ved første medarbejder. Derimod betyder det noget at kunne kommer frem til den rigtige medarbejder, der kan indgå i en dialog om den faglige problemstilling. Jens-Erik Jørgensen orienterede om, at SKAT netop er ved at lægge en strategi for, hvilke spørgsmål frontpersonalet i Kundecenter Person må svare på, og hvilke spørgsmål, der på grund af kompleksiteten, skal stilles videre til second level i eksempelvis Sagscenter Person, hvor de dybe kompetencer sidder. Men visiteringen er også væsentligt i forhold til rådgiver-slusen, og Karin Bergen lovede derfor at bringe budskabet videre til Kundecenter Erhverv.

Pia Wrang supplerede med, at SKAT ikke alene bør have fokus på telefonerne, men også på hjemmesiden. For eksempel i situationer, hvor der i SKATs navn er sendt falske emails ud til borgere om, at de skal angive kontonummer m.v., vil det være en god idé, at SKAT straks på skat.dk advarer om disse falske emails. Det budskab lovede Karin Bergen at videreformidle.

Skat.dk er der i øvrigt stor fokus på at forbedre. Kundecentret arbejder på at kunne lægge de 10 mest stillede spørgsmål/svar på skat.dk, og på "Dagen i dag" lægger vi løbende nyheder ind, hvis medarbejderne på telefonerne opdager, at visse områder genererer mange henvendelser. Der er nedsat en web-redaktion, der bl.a. skal sikre, at informationer på skat.dk ikke "drukner". Desuden går sprogprojektet i SKAT i gang med at omskrive tekster på skat.dk.

c. og d: Flere henvendelser og længere tid
Ole Christensen orienterede om, at SKAT også i skatteekspeditionerne oplever det samme mønster med flere og vanskeligere henvendelser, der tager længere tid. De lettere henvendelser, hvor kunderne blot skal have NemID eller et svar på et helt enkelt spørgsmål, er blevet færre. Det skyldes naturligvis, at kunderne i stigende grad er blevet digitale, og selv kan klare mange ting via skat.dk. En anden årsag til, at ekspeditionerne har taget længere tid er, at vi har valgt at floorwalke vore kunder. Det betyder, at vi ikke kun bruger 5 minutter på at give et svar. Vi bruger hellere 15 minutter på at vise kunden, hvordan han eller hun selv kan finde svar eller indberette på skat.dk.

7. Digital motorregistreringssystem
Ole Christensen orienterede om, at det nye digitale motorregistreringssystem (DMR) desværre ikke som planlagt kan tages i brug den 31. oktober 2011. Det skyldes, at det underliggende opkrævnings- og betalingssystem, som CSC skal levere ikke er klar. SKAT forventer at kunne tage DMR i brug omkring 1. april 2012.

Synsvirksomheder og Autoforhandlere kan byde på nummerpladeopgaven, og i takt med at de overtager opgaven, lukker vi successivt nummerpladeekspeditionerne på skattecentrene. Når DMR er fuldt implementeret og opgaven udliciteret, vil der i Syddanmark i SKAT-regi kun være nummerpladeekspedition på skattecenter Odense. Datoen herfor er 1. oktober 2012.

Forsinkelsen af DMR koster et pres på opgavevaretagelsen i SKAT, og medarbejderne på opgaven kan ikke få at vide, hvor længe de skal varetage opgaven, og hvilke opgaver, de herefter skal overgå til.

8. Regelforenkling
Ulla Rønnow orienterede om regelforenkling. I 2001 fremlagde regeringen en ambitiøs plan om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 % indtil udgangen af 2010. Formålet var at skabe øget vækst og beskæftigelse. Den sidste årlige redegørelse til Folketinget blev offentliggjort den 1. juni 2011 og viste, at målet var nået. Læs mere på www.regelforenkling.dk og www.amvab.dk

Arbejdet med regelforenkling fortsætter. Der er blandt andet indført et 3-årigt regelstop for virksomheder med under 10 ansatte, og der er lagt en plan om yderligere 10 % lettelse af de administrative byrder frem mod 2015.

Forslag til forenklinger på skatteministeriets område kan indberettes via www.skat.dk/regelforenkling

Jens Tofthøj fremlagde et forenklingsforslag i forhold til udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde og, som kører i en bil, der er registreret i hjemlandet. Kørsel til og fra Danmark er tilladt, men turistkørsel er ikke. Der ligger en stor administrativ byrde i at håndtere reglerne på området; bl.a. i forhold til at skulle meddele SKAT, når man skifter arbejdsplads i Danmark med henblik på at få tilladelse til at køre til den nye arbejdsplads. Jens Tofthøj foreslår, SKAT udsteder en tilladelse til at køre i biler registreret i hjemlandet uanset, at medarbejderen skifter arbejdsplads. Forslaget bliver beskrevet og bragt videre.

9. Bordet rundt
Niels Bebe udtalte at han så en udfordring i forhold til de nye regler om mættet fedt, som skal registreres fra 1. oktober 2011. Umiddelbart skal alle små gårdbutikker være omfattet af de nye regler. Udfordringen er også at få informeret ud om det.

Martin Holm Land supplerede med, at de skal have fat i producenterne, der kan opgøre fordelingen. Det bliver svært at få de oplysninger, de skal bruge for registreringen.

Pia Wrang har oplevet en alternativ tilgang til sagsbehandling i forhold til Money transfer, men hun er i dialog med SKAT herom.

Claus Bo Larsen udtalte at det giver store udfordringer for Danske Speditørers medlemmer, at IT-systemerne ikke virker eller går ned. Punktet er undersøgt efter mødet, og det viser sig, at problematikken er rejst i flere fora. Toldenheden oplyser, at den ustabile drift ikke har kunnet lokaliseres til et enkelt problem, men fordeler sig på problemer med Taric, Risikomodulet og WebLogic, samt problemer, som på nuværende tidspunkt ikke har kunnet adresseres. Iflg. Toldenheden er det aftalt med driftsleverandøren, at der etableres en arbejdsgruppe, der hurtigt skal forsøge at adressere de forskellige problemer, hvorefter SKAT vil træffe de nødvendige beslutninger for at sikre en stabil drift.

Claus Bo Larsen rejste kritik af Manifest-systemet, som skulle have startet op 1. oktober, men som nu er udsat. Der er efterfølgende aftalt et møde mellem Danske Speditører og SKAT, hvor udfordringerne bliver gennemgået.

Claus Bo Larsen fortalte også, at speditørerne nu skal stille sikkerhed for at bruge godkendt eksportør ordningen ved almindelige udførsler. Toldenheden har efter mødet svaret: "Godkendt eksportør og godkendt afsender er to ordninger, som skal behandles hver for sig, ligesom hver ordning har hver deres tilladelse. Der har tidligere ikke skullet stilles sikkerhed for godkendt eksportør T1-varer, hjemstedsordningen. Dette er blevet ændret ved Kommissionens forordning 1192/2008 af 17. november 2008 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførsel af en EF-toldkodeks, hvor det af artikel 1, 14), (indsættelse af  GB 253, stk. 5), hvor det fremgår, at for at kunne anvende hjemstedsordningen godkendt eksportør T1-varer, er det en betingelse, at der er stillet sikkerhed.

EU-medlemsstaterne skal inden 1. Januar 2012 foretage en fornyet vurdering af bevillinger til hjemstedsordningen herunder bevillingerne til godkendt eksportør T1-varer, som er udstedt efter reglerne før ovennævnte forordning trådte i kraft.

SKAT har informeret om dette i Nyhedsbrev af 21. december 2010 om "Ændrede bestemmelser om nationale bevillinger til forenklet toldangivelse og til hjemstedsordningen."

10. Næste møde
Næste møde er onsdag den 21. marts 2012 i Odense. Danske Advokater v/Martin Holm Land lægger hus til.