Dato for udgivelse
25 Nov 2011 13:06
Gyldig til
23 May 2013 13:13
Til
Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Sagsnummer
2011-260-0607
Resumé
Fra 2012 sker der samlet set en lempelse af momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifter og dermed en lempelse af virksomhedernes afgiftsbetaling

Indledning
Forårspakke 2.0 (Skattereformen) indebar bl.a. en generel nedsættelse af momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifterpå forbrug af energi til procesformål (lov nr. 527 af 12. juni 2009).

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v.) er der samlet set sket enlempelse af virksomhedernes ret til godtgørelse af energiafgifter. Dette medfører også en lempelse af virksomhedernes betaling af energiafgifter (procesafgift) i forhold tilændringerne, der skete ved ovennævnte lov nr. 527, og som trådte i kraft den 1. januar 2010.

Kort fortalt nedsættes stigningen af virksomhedernes betaling af energiafgifter i 2013 til omkring en tredjedel af den oprindelige stigning, men til gengæld indfases afgiftsstigningenfra 2012 i stedet for fra 2013.

Fra 2012 nedsættes desuden elafgiften på elektricitet, som momsregistrerede virksomheder anvender til rumvarme mv., herunder komfortkøling. Nedsættelsen gælder ogsåfor momsregistrerede virksomheder (liberale erhverv mv.) omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Afgiftsnedsættelsen er udmøntet som en delvis godtgørelse af elafgiften. Afgiftensvarer herefter til den reducerede elafgift (elvarmeafgift), der gælder for el-opvarmede helårsboliger.

Der gælder særlige godtgørelsesregler for elektricitet, som anvendes til produktion af fjernvarme.

Der er nedenfor redegjort nærmere for ændringerne i lov nr. 625 af 14. juni 2011. 

Bemærk: Dette nyhedsbrev handler om ændringerne i lov nr. 625 af 14. juni 2011 om godtgørelse af energiafgifter. Det vilsige ændringer ifølge lovgivningen på tidspunktet for nyhedsbrevets offentliggørelse.

Nyhedsbrevet beskriver derimod ikke de generelle regler om godtgørelse af energiafgifter.

Ikrafttræden
Ovennævnte ændringer træder i kraft den 1. januar 2012.

Andre ændringer i lov nr. 625 af 14. juni 2011
Lov nr. 625 af 14. juni 2011 indeholder endvidere bl.a. en såkaldt røggasmetodetil at opgøre energi- og CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede affaldsforbrændingsanlæg.

Der udarbejdes et særskilt nyhedsbrev om disse ændringer.

Indholdsfortegnelse
1. Nedsat godtgørelse af energiafgifter i 2012 og efterfølgende år
1.1. Satser for beregning af nedsatafgiftsgodtgørelse

2. Overskudsvarmeafgift
2.1. Generel sats for overskudsvarme fra procesformål
2.2. Sats for overskudsvarme fra eget kraftvarmeanlæg

3. Elektricitet til produktion af rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling
3.1. Sats for delvis godtgørelse af elafgift
3.2. Elbaseret varme, varmt brugsvand og kulde til procesformål

4. Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde

5. Opgørelse af elforbrug omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse
5.1. Måling af elforbrug
5.2. Opgørelse af elforbrug efter andre metoder end måling
5.3. Fordeling af elforbrug til køling mellem proceskøling og komfortkøling

6. Beregningseksempler
6.1. Eksempel 1: En detailvirksomhed
6.2. Eksempel 2: En vareproducerende virksomhed
6.3. Eksempel 3: En bilagsvirksomhed (bureau- eller advokatvirksomhed mv.)
6.4. Eksempel 4: Momsregistreret fjernvarmeproducent

7. Mere information

1. Nedsat godtgørelse af energiafgifter i 2012 og efterfølgende år
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der samlet set sket en lempelse af virksomhedernes ret til godtgørelse af energiafgifter og dermed af virksomhedernes betaling af energiafgifter(procesafgift) i forhold til ændringerne, som trådte i kraft den 1. januar 2010.

Ændringerne pr. 1. januar 2010 indebar bl.a. en væsentlig stigning af virksomhedernes betaling af energiafgifter (procesafgift) fra 1. januar 2013.

Denne stigning af virksomhedernes betaling af energiafgifter nedsættes proportionalt, men til gengæld indfases afgiftsstigningen fra 2012 i stedet for fra 2013.

Dette indebærer, at satserne, som momsregistrerede virksomheder skal anvende for at beregne den nedsatte godtgørelse af energiafgifter (virksomhedernes betaling af procesafgift), erændret for 2012 og efterfølgende år.

1.1. Satser for beregning af nedsat afgiftsgodtgørelse
Der gælder følgende nye satser for nedsat afgiftsgodtgørelse:

Brændsler
For afgiftspligtige brændsler (naturgas, bygas, kul mv., olie og LPG-gas) skal virksomhederne anvende følgende sats for at beregne den nedsatte afgiftsgodtgørelse (procesafgiften):

Årstal

Sats

2012

13,1 %

2013 og efterfølgende år

14,8 %

Elektricitet
For elektricitet skal virksomhederne anvende følgende sats (beløb) for at beregne den nedsatte afgiftsgodtgørelse (procesafgiften):

Årstal

Sats

2012

3,0 øre/kWh

2013

3,5 øre/kWh

2014

3,5 øre/kWh

2015

3,6 øre/kWh

Efter 2015 reguleres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

Bemærk: Virksomhederne skal derudover fortsat betale 1 øre/kWh i eldistributionsbidrag for elektricitet til procesformål på indtil 15 mio. kWh pr. år.

Landbrug, gartneri og lignende
For farvet olie, herunder farvet olie til motorbrændstof, kul, naturgas og bygas anvendt til virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl, ersatsen for at beregne den nedsatte afgiftsgodtgørelse (procesafgiften) uændret 1,8 pct.

Endvidere skal der uændret betales 1 øre/kWh i eldistributionsbidrag for elektricitet til procesformål på indtil 15 mio. kWh pr. år.

Mineralogiske processer mv.
Brændsler og elektricitet direkte anvendt til mineralogiske processer mv. er fortsat fritaget for procesafgift.

Energispareafgift
Momsregistrerede virksomheder har fortsat ikke ret til godtgørelse af energispareafgift (afgift på elektricitet efter CO2-afgiftsloven) på elforbrug til almindeligtprocesformål.

Bemærk: Reglerne om godtgørelse af CO2-afgift på energiforbrug og energispareafgift på elforbrug til tung proces er ikke ændret.

2. Overskudsvarmeafgift
Afgiften på overskudsvarme fra procesenergi, der nyttiggøres til rumvarme mv., er fortsat indrettet på den måde, at afgiften betales ved, at virksomhedens ret til godtgørelseaf energiafgiften er nedsat.

Da procesafgiften (den nedsatte afgiftsgodtgørelse) ved Forårspakke 2.0 blev indført den 1. januar 2010, skete der samtidig en nedsættelse af overskudsvarmeafgiften. Dergennemførtes således både en ny afgift (procesafgift) og lavere overskudsvarmeafgift.

Lov nr. 625 af 14. juni 2011 indeholder, som tidligere nævnt, samlet set en lempelse af godtgørelsen af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder.

For at opretholde en uændret afgiftsmæssig stilling for overskudvarme efter lov nr. 625 er overskudsvarmesatsen blevet hævet. Forhøjelsen svarer til den skete lempelse afvirksomhedernes betaling af procesafgift.

Dette gælder både for den generelle sats for overskudsvarme fra procesformål og for satsen for overskudsvarme fra procesformål, der hidrører fra varme produceret påvirksomhedens eget kraftvarmeanlæg.

Der sker derimod ingen ændringer af satserne for overskudsvarme fra landbrug, gartneri og lignende, fra virksomhed med mineralogiske processer mv. og fra raffinaderier.

Det samme gælder for overskudsvarme, der afsættes, hvor overskudsvarmesatsen uændret er 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

2.1. Generel sats for overskudsvarme fra procesformål
For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer omfattet af den almindelige ret til afgiftsgodtgørelse for energiforbrug til procesformål, udgør overskudsvarmeafgiften(nedsættelsen af afgiftsgodtgørelsen) følgende:

Årstal

Sats

2012

51,60 kr./GJ

2013

51,50 kr./GJ

2014

52,50 kr./GJ

2015

53,40 kr./GJ

Satsen er den samme for energiafgiften af el, gas, kul og olie.

Efter 2015 reguleres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

2.2. Sats for overskudsvarme fra eget kraftvarmeanlæg
For nyttiggjort overskudsvarme, der hidrører fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, udgør overskudsvarmeafgiften (nedsættelsen afafgiftsgodtgørelsen) følgende:

Årstal

Sats

2012

43,00 kr./GJ

2013

42,90 kr./GJ

2014

43,70 kr./GJ

2015

 44,50 kr./GJ

Satsen gælder for overskudsvarme baseret på gas, kul og olie.

Efter 2015 reguleres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a.)

3. Elektricitet til produktion af rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling
Der er sket en nedsættelse af elafgiften for elektricitet, som momsregistrerede virksomheder anvender til at fremstille rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling (køling af lokaler afkomforthensyn).

Denne afgift svarer herefter til den reducerede elafgift (elvarmeafgift), der gælder for el-opvarmenede helårsboliger.

Nedsættelsen af elafgiften gælder også for elektricitet, som momsregistrerede virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (liberale erhverv mv.) anvender til rumvarme, varmtbrugsvand og komfortkøling. Det drejer sig eksempelvis om advokater, revisorer og forlystelsesvirksomheder. Det vil sige virksomheder, der hidtil har været helt afskåret fra at fågodtgørelse af elafgift.

Nedsættelsen af elafgiften gælder derimod ikke forbrug af elektricitet til drift af ventilatorer og pumper mv., der fører varme eller kulde frem til de pågældendelokaler.

Afgiftsnedsættelsen er gennemført som en ordning med delvis godtgørelse af elafgiften. Det er en betingelse for delvis godtgørelse af elafgift, at elektriciteten er forbrugt afvirksomheden. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har fradragsret for indgående moms for elektriciteten.

Det vil sige, at der opkræves den fulde elafgift af den leverede elektricitet. Det er dermed den momsregistrerede forbruger af elektriciteten, der skal beregne den elafgift, somvirksomheden har ret til at få godtgjort. Afgiftsbeløbet medtages/fradrages på momsangivelsen.

Reglerne for opgørelse af forbruget af elektricitet til nævnte formål er beskrevet nedenfor under overskriften 5. Opgørelse af elforbrug omfattet af retten til delvisafgiftsgodtgørelse.

Bemærk: Momsregistrerede virksomheder, der aftager varme, varmt brugsvand og kulde, der er produceret af elektricitet, kan ikke få delvis godtgørelse af elafgift afdette elforbrug. Det er i dette tilfælde den momsregistrerede producent af varme, varmt vand og kulde, som har ret til delvis godtgørelse af elafgift. De nærmere regler herom erbeskrevet nedenfor under overskriften 4. Momsregistrerede producenter af varme, varmt brugsvand og kulde.

3.1. Sats for delvis godtgørelse af elafgift
Der gælder følgende sats for beregning af delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet tilproduktion af varme, varmt brugsvand og kulde i perioden 2012-2015:

Årstal

Sats

2012

11,8 øre/kWh

2013

12,0 øre/kWh

2014

12,2 øre/kWh

2015

12,5 øre/kWh

Efter 2015 reguleres satsen efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a).

3.2. Elbaseret varme, varmt brugsvand og kulde til procesformål
Elektricitet til produktion af varme, varmt brugsvand og kulde, som anvendes tilprocesformål, er i forvejen omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift af elforbrug til procesformål. Det gælder fx for elektricitet, der anvendes til drift afanlæg til køling af fødevarer i kølerum (proceskøling).

Den nye ordning om delvis godtgørelse af elafgift gælder derfor ikke for elforbrug til varme, varmt brugsvand og kulde til procesformål.

4. Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde
Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres til forbrug, har ret til delvisgodtgørelse af elafgift af elektricitet, der anvendes til den pågældende produktion.

Der gælder den samme sats for beregning af den godtgørelsesberettigede elafgift, som er anført i skemaet under overskriften 3.1. Sats for delvis godtgørelse afelafgift.

Producenterne har dog ikke ret til delvis godtgørelse af elafgiften, hvis de opnår godtgørelse af elafgiften af det samme elforbrug efter andre godtgørelsesordninger ielafgiftsloven.

Dette gælder fx varmeproducenter, der får godtgørelse efter ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Det samme gælder for elbaseret varme, somvarmeproducenten anvender til godtgørelsesberettigede procesformål, fx stilstandsvarme til opvarmning af varmeproduktionsanlæg og olietanke.

Bemærk: Elafgift, der godtgøres efter ordningen om delvis godtgørelse af elafgift for elforbrug til produktion af varme, varmt brugsvand og kulde, må ikkeindgå i beregning af afgiftsbelastningen for den leverede varme, varmt brugsvand eller kulde, som faktureres til kunden.

5. Opgørelse af elforbrug omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse

5.1. Måling af elforbrug
Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres fra virksomheden, skal måle forbruget af elektricitet til nævnte formål.

For øvrige momsregistrerede virksomheder er hovedreglen, at elforbrug, omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse (produktion af rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling),skal opgøres ved måling.

Opgørelsen kan enten baseres på en måling af elforbrug omfattet af den delvise elafgiftsgodtgørelse, eller en måling af elforbrug til andre formål i virksomheden.

5.2. Opgørelse af elforbrug efter andre metoder end måling
Virksomheder, der ikke måler, kan i stedet vælge at opgøre forbruget, omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse, ved at anvende en af følgende metoder:

  1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.
  2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
  3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.

Det er dog en betingelse, at virksomheden kan godtgøre overfor SKAT, at den herved ikke får en større godtgørelse af elafgift end ved direkte måling afelforbruget. 

Denne betingelse indebærer bl.a., at virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1 (advokater, revisorer, forlystelsesvirksomheder mv.) som udgangspunkt skal opgøre dendelvise afgiftsgodtgørelse på basis af en måling af elforbruget.

5.3. Fordeling af elforbrug til køling mellem proceskøling og komfortkøling
Virksomheder, der anvender elektricitet til fremstilling af kulde, sombruges til såvel proceskøling som komfortkøling, skal fordele dette elforbrug for at få afgiftsgodtgørelse for elforbruget vedrørende proceskøling.

Samme fordelingsprincipper kan anvendes ved opgørelse af elforbrug omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse - det vil sige elforbruget vedrørende komfortkøling.

Dette indebærer bl.a., at virksomheder med vandbåren køling enten kan vælge at måle forbruget til proceskøling eller komfortkøling. Derudover skal der skemåling af produceret køleenergi i alt.

Eksempel på beregning af elforbrug omfattet af retten til delvis godtgørelse af elafgift

Produceret køleenergi i alt

10 enheder

Køleenergi til komfortformål

3 enheder

Elforbrug til drift af køleanlægget

5.000 kWh

Køleanlæggets elforbrug * køleenergi til komfortformål/produceret køleenergi i alt:
5.000 kWh * 3 enheder/10 enheder = 1.500 kWh.

Målingen af energi anvendt til komfortkøling skal ske på det sted, hvor køleenergien overgår til komfortkøling. Hvis målingen af køleenergi tilkomfortformål ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte køleenergi til komfortformål 10 pct. Ved "umiddelbarnærhed" forstås, at målingen, set i forhold til de faktiske og installationsmæssige forhold i virksomheden, foretages så tilstrækkeligt tæt på anlægget,at målingen giver et realistisk billede af, hvor meget køleenergi, der er medgået til komfortformål.

Fordelingen af elforbruget mellem proceskøling og komfortkøling kan i stedet baseres på en måling af køleenergi til procesformål.

Eksempel på beregning af delvis afgiftsgodtgørelse vedr. komfortkøling for 2012

Den delvise godtgørelse af elafgift beregnes på følgende måde:

Køleanlæggets elforbrug vedr. komfortkøling * godtgørelsessats
1.500 kWh * 11,8 øre/kWh = 177,00 kr.

Hvis beregningen af elforbrug vedrørende komfortkøling er baseret på en måling af køleenergi til procesformål, er det forskellen mellem elforbrug til drift afkøleanlægget og køleanlæggets elforbrug til proceskøling, som skal anvendes ved beregning af den delvise afgiftsgodtgørelse.

6. Beregningseksempler

6.1. Eksempel 1: En detailvirksomhed
Eksemplet viser en beregning af godtgørelse af elafgift (afgift efter elafgiftsloven) på elektricitet for en periode i2012. *)

Det forudsættes, at elektriciteten er leveret/købt til forbrug i virksomheden, og at virksomheden har 100 pct. fradrag for moms af elektriciteten.

Leverance af elektricitet i opgørelsesperioden: 30.000 kWh, heraf

  • 20.000 kWh til belysning og drift af kontormaskiner (procesformål)
  • 10.000 kWh til opvarmning af virksomhedens lokaler (rumvarme).

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål):

Belysning og drift af
kontormaskiner
(procesformål)

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug
i opgørelsesperioden

20.000

0,742

20.000 kWh * 0,742 kr.

14.840 kr.

- Procesafgift

20.000

0,03

20.000 kWh * 0,03 kr.

600 kr.

- El-distributionsbidrag

20.000

0,01

20.000 kWh * 0,01 kr.

200 kr.

Godtgørelsesberettiget
elafgift (procesformål)

14.040 kr.

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (rumvarme):

Rumvarme

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug i opgørelsesperioden

10.000

0,742

10.000 kWh * 0,742 kr.

7.420 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift (rumvarme)

10.000

0,118

10.000 kWh * 0,118 kr.

1.180 kr.

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift i alt efter elafgiftsloven:

Godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål)

14.040 kr.

+ Godtgørelsesberettiget elafgift (rumvarme)

1.180 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift i alt

15.220 kr.

*) Afgift efter elafgiftsloven
Nedenstående oversigt viser elementerne og satserne for andet forbrug af elektricitet end til opvarmningaf helårsboliger for perioden 2012-2015 (elafgiftslovens § 6, stk. 2):

 Sats

2012

2013

2014

2015

1) Energiafgift

 kr./kWh

0,635

0,647

0,658

0,670

2) Energisparebidrag

 kr./kWh

0,006

0,006

0,006

0,006

3) El-distributionsbidrag

 kr./kWh

0,040

0,040

0,040

0,040

4) Tillægsafgift

 kr./kWh

0,061

0,062

0,063

0,064

Afgift i alt efter elafgiftsloven

 kr./kWh

0,742

0,755

0,767

0,780

6.2. Eksempel 2: En vareproducerende virksomhed
Eksemplet viser en beregning af godtgørelse af elafgift og gasafgift for en periode i 2012.

Det forudsættes, at energien er leveret/købt til forbrug i virksomheden, og at virksomheden har 100 pct. fradrag for moms af energien.

Leverance af elektricitet i opgørelsesperioden: 100.000 kWh til belysning og drift af maskiner (procesformål).

Leverance af naturgas i opgørelsesperioden: 12.000 Nm3 (normalkubikmeter) naturgas, heraf

  • 10.000 Nm3 til procesformål
  • 2.000 Nm3 til opvarmning af virksomhedens lokaler (momsregistrerede virksomheder har fortsat ikke ret til afgiftsgodtgørelse for afgiftspligtigt brændsel, herunder naturgas, til rumvarme).

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål):

Belysning og drift af
maskiner
(procesformål)

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug
i opgørelsesperioden

100.000

0,742

100.000 kWh * 0,742 kr.

74.200 kr.

- Procesafgift

100.000

0,03

100.000 kWh * 0,03 kr.

3.000 kr.

- Eldistributionsbidrag

100.000

0,01

100.000 kWh * 0,01 kr.

1.000 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål)

 

70.200 kr.

Beregning af godtgørelsesberettiget gasafgift (procesformål):

Naturgas til vare-
produktion (procesformål)

Mængde
(Nm3)

Sats

Beregning

Afgift i alt

Gasafgift i alt af forbrug i opgørelsesperioden

10.000

2,353 kr./Nm3

10.000 Nm3 * 2,353 kr.

23.530 kr.

- Procesafgift

13,1 %

13,1 % af 23.530 kr.

3.082 kr.

Godtgørelsesberettiget gasafgift (procesformål)

20.448 kr.

6.3. Eksempel 3: En bilagsvirksomhed (bureau- eller advokatvirksomhed mv.)
Eksemplet viser en beregning af delvis godtgørelse af elafgift for en periode i2012.

Det forudsættes, at elektriciteten er leveret/købt til forbrug i virksomheden, og at virksomheden har 100 pct. fradrag for moms af elektriciteten.

Leverance af elektricitet i opgørelsesperioden: 20.000 kWh, heraf

  • 12.000 kWh til belysning og drift af kontormaskiner (momsregistrerede bilagsvirksomheder har fortsat ikke ret til afgiftsgodtgørelse for elektricitet til belysning, drift af kontormaskiner mv.)
  • 8.000 kWh til produktion af kulde til komfortformål i virksomheden (aircondition).

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (aircondition):

Aircondition (komfortformål)

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug i opgørelsesperioden

20.000

0,742

20.000 kWh * 0,742 kr.

14.840 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift (aircondition)

8.000

0,118

8.000 kWh * 0,118 kr.

944 kr.



6.4. Eksempel 4: Momsregistreret fjernvarmeproducent
Eksemplet viser en beregning af godtgørelse af elafgift for en periode i 2012.

Det forudsættes, at elektriciteten er leveret/købt til forbrug i virksomheden, og at virksomheden har 100 pct. fradrag for moms af elektriciteten.

Leverance af elektricitet i opgørelsesperioden: 100.000 kWh, heraf

  • 10.000 kWh til belysning og drift af cirkulationspumper til fjernvarmevand
  • 90.000 kWh til produktion af elbaseret varme (fx ved en elpatron eller i en varmepumpe), der er leveret fra virksomheden.

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål):

Belysning og drift af cirkulationspumper (procesformål)

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug i opgørelsesperioden

10.000

0,742

10.000 kWh * 0,742 kr.

7.420 kr.

- Procesafgift

10.000

0,03

10.000 kWh * 0,03 kr.

300 kr.

- El-distributionsbidrag

10.000

0,01

10.000 kWh * 0,01 kr.

100 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål)

 

7.020 kr.

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift (produktion af elbaseret varme, der leveres fra virksomheden):

Rumvarme

Mængde
(kWh)

Sats
(kr./kWh)

Beregning

Afgift i alt

Elafgift i alt af forbrug i opgørelsesperioden

90.000

0,742

90.000 kWh * 0,742 kr.

66.780 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift (produktion af varme) *)

90.000

0,118

90.000 kWh * 0,118 kr.

10.620 kr.

*) Det forudsættes, at der ikke samtidig sker godtgørelse af elafgift efter ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen)

Beregning af godtgørelsesberettiget elafgift i alt efter elafgiftsloven:

Godtgørelsesberettiget elafgift (procesformål)

7.020 kr.

+ Godtgørelsesberettiget elafgift (fremstilling af elbaseret varme)

10.620 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift i alt

17.640 kr.



7. Mere information
For mere information om godtgørelse af energiafgifter henvises til afsnitF.6 i Punktafgiftsvejledningen på www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Punktafgiftsvejledning.

Endvidere henvises til vejledning nr. E 68 med titlen Tilbagebetaling af energiafgifter og vandafgift.

Du er også velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

Find dette og andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk - Virksomhed - Nyheder.

Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen ved at klikke på Nyhedsmail i den øverste bjælke på www.skat.dk - Virksomheder.