Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår og hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlag
Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering ved at indsende et udfyldt budgetskema
►Tilføjelse af fordringer til en afdragsordning◄
Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes ud fra tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog i stedet fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret vurdering af betalingsevnen i stedet for efter den betalingsevne, der kan beregnes efter tabeltrækket, hvis skyldner indsender et udfyldt budgetskema. Dette gælder kun for skyldnere der har en årlig indkomst på eller over den i tabeltrækket fastsatte lavindkomstgrænse

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6. Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 om tabeltræk efter § 11, stk. 1, der beskriver lavindkomstgrænsen.

Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering ved at indsende et udfyldt budgetskema

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat en afdragsordning over for en skyldner ud fra tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 ►over for en skyldner med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen◄, og skyldner ►efterfølgende◄ indsender et budgetskema, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer herefter, om den konkrete betalingsevnevurdering skal træde i stedet for den efter tabeltræk fastsatte afdragsordning.

Hvis dette er tilfældet, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden en afdragsordning over for skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.

Der er dog mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6.

Se også SKM2013.184.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at en betalingsevnevurdering ikke kunne anses for at være uden betydning for sagens udfald.

►Særligt i forhold til skyldnere uden betalingsevne eller betalingsevne under et bestemt beløb

Afdragsordning fastsættes som udgangspunkt på baggrund af den betalingsevne, som skyldner har efter en konkret betalingsevnevurdering. Hvis skyldner efter en konkret betalingsevnevurdering ikke har en betalingsevne eller har en betalingsevne, der er mindre end betalingsevnen for en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen, gælder der særlige regler for fastsættelse af afdraget:

Hvis skyldner efter en konkret betalingsevnevurdering har en betalingsevne på eller over lavindkomstgrænsen

Afdragsordningen fastsættes med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6

Hvis skyldner efter en konkret betalingsevnevurdering ikke har en betalingsevne eller har en betalingsevne, der er mindre end betalingsevnen for en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen.

Afdraget fastsættes til betalingsevnen for en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 8. pkt.

◄

►Højere betalingsevne fastsat efter en konkret betalingsevnevurdering◄

Der gøres opmærksom på, at betalingsevnen kan være højere ved en konkret betalingsevnevurdering end ved en beregning efter tabeltræk. Dette betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden, efter en konkret betalingsevnevurdering, kan fastsætte en højere afdragsprocent for afdragsordningen end den, der er beregnet ud fra tabeltrækket. Se hertil SKM2007.647.SKAT, som opstiller retningslinjer ved fastsættelse af bl.a. afdragsordninger, med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelsesprocenten på baggrund af en betalingsevneberegning kunne fastsættes højere end den efter tabeltrækket.

Se også

Afsnit G.A.3.1.2.4.3 om hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner skyldners betalingsevne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

►Tilføjelse af fordringer til en afdragsordning

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har varslet og truffet afgørelse om afdragsordning, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om , at yderligere fordringer tilføjes til afdragsordningen uden forudgående varsel (læg-i-halen afgørelse), såfremt der ikke ændres på afdragsprocenten og afdragsbeløbet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 9, 1. pkt.

Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, om yderligere fordringer skal tilføjes til afgørelsen om afdragsordning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 9, 2. pkt.◄

Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold

Når skyldners økonomiske forhold ændrer sig, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre afdragsbeløbet i en afdragsordning. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at skyldneres betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel som beskrevet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 10, 2 pkt.

Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning

En afdragsordning der overholdes af skyldner, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg samt foretage modregning herunder indtrædelse►◄. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 12.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretten
SKM2013.184.LSR	Landsskatteretten fandt, at en betalingsevnevurdering ikke kunne anses for at være uden betydning for sagens udfald og (daværende) SKAT skulle derfor foretage en ny betalingsevnevurdering	På baggrund af Landsskatterettens afgørelse er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan afvise at foretage en betalingsevnevurdering på baggrund af et fremsendt budget, hvis en betalingsevnevurdering vil have betydning for sagens udfald.
SKM2007.627.LSR	Landsskatteretten vurderede, at lønindeholdelsesprocenten på grundlag af en betalingsevnevurdering kunne fastsættes højere end efter tabellen i den dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelses § 5, stk. 1, selv om der ikke forelå særlige omstændigheder.	Det er på baggrund af Landsskatterettens afgørelse Gældsstyrelsens opfattelse, at det samme må gøre sig gældende i forhold til afdragsprocenten, idet det bemærkes, at det siden bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige heller ikke har været et krav, at der skulle foreligge særlige omstændigheder. Derfor er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en konkret betalingsevnevurdering kan fastsætte et højere afdrag end efter tabeltrækket.
SKM-meddelelser
SKM2007.647.SKAT	SKAT besvarede ved meddelelsen forespørgsler om fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse, og fastsatte på den baggrund retningslinjer for den fremtidige behandling af disse. Herunder henviste SKAT til SKM2007.627.LSR, og fastslog på den baggrund, at der også kan fastsættes en afdragsordning, hvor afdraget efter en konkret betalingsevnevurdering, er højere end efter tabeltrækket.	►Spørgsmål 1 i meddelelsen er ikke længere relevant. Siden bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige, har det ikke været et krav, at der skulle foreligge særlige forhold for, at der kunne fastsættes afdrag efter en konkret betalingsevne ◄