Indhold
Afsnittet indeholder en oversigt over, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver restanceinddrivelsesmyndigheden har som inddrivelsesmyndighed.
Afsnittet indeholder:
- Indtrædelse i kreditorbeføjelserne
- Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser
- Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
- Indhentning af oplysninger.
Indtrædelse i kreditorbeføjelserne
Når et krav overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1.
Efter lovens forarbejder indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til de enkelte fordringer. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan bruge de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller som følge af praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også bruge andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller af praksis.
Det drejer sig blandt andet om:
- Udpantningsret
- Lønindeholdelse
- Modregning
- Indtrædelsesret
- Dækningsrækkefølge
- Tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag
- Indgivelse af konkursbegæring
- Indberetning til kreditoplysningsbureauer
- Eftergivelse
- Henstand.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter anmodning fra skyldneren indgå frivillige betalingsaftaler med skyldneren eller give henstand med betalingen af fordringer under inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden har også mulighed for at træffe afgørelse om fx afdragsordninger efter tabeltræk. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden eftergive en fordring helt eller delvist.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog ikke indgå afdragsordninger for tvangsbøder. Se gældsinddrivelsesloven, bilag 1, punkt III.
Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser
Hvis en skyldner vil klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse, skal skyldneren indbringe klagen for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Se også afsnit G.A.2.2 om klager over Skatteforvaltningens afgørelser.
Indsigelser om kravets eksistens eller størrelse
Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse.
Se mere om indsigelse over kravet eksistens og størrelse i afsnit G.A.1.3.1.
Indhentning af oplysninger
Restanceinddrivelsesmyndigheden bruger fx indhentede oplysninger ved behandlingen af enkeltsager eller til kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan få systemadgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret.
Se indkomstregisterlovens § 7 og gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der er berettiget til børne- og ungeydelse og oplysninger om, hvilke børn ydelsen vedrører.
Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder og pengeinstitutter samt værdipapircentralen, hvis det er nødvendigt for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har også mulighed for at indhente oplysninger fra registre, der føres af offentlige myndigheder om skyldners forhold, som er af betydning for inddrivelsen.
Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 4.
Adgangen efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 4, omfatter oplysninger om:
- Skyldnerens økonomiske forhold
- Arbejdsmæssige forhold
- Boligmæssige forhold mv.
For at få adgang til disse oplysninger er det en betingelse, at det sker inden for rammerne af databeskyttelsesloven og forvaltningsloven, og at disse oplysninger er en forudsætning for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Hvis det er teknisk muligt, vil disse oplysninger kunne indhentes elektronisk.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at der ikke bliver givet en generel adgang for ansatte til alle oplysningerne i IT-systemerne, som restanceinddrivelsesmyndigheden har adgang til at benytte. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at der kun bliver givet adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af inddrivelsesopgaver efter en forudgående konkret vurdering foretaget af ledende medarbejdere.
Det følger desuden af forvaltningslovens § 32, at medarbejdere inden for den offentlige forvaltning bl.a. restanceinddrivelsesmyndigheden ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af medarbejderens opgaver.