Indhold
Dette afsnit indeholder reglerne om den løbende beskatning af indtægter og udgifter ved driften og ejerens egen private benyttelse af fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om indtægter og udgifter på fast ejendom (C.H.3.1)
- Udlejningsejendomme med videre (C.H.3.2)
- Ejendomme med særlige forhold (C.H.3.3)
- Udlejning af privat bolig (C.H.3.4)
- Ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom (C.H.3.5).
Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny Ejendomsvurderingslov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
xDet fremgår af EVL § 5, stk. 2, 1. pkt., at ejerboliger vurderes i lige år. Andre ejendomme vurderes efter EVL i ulige år. Se EVL § 5, stk. 2, 3. pkt.x
►Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 (udskydelse af de nye ejendomsvurderinger) er de nye ejendomsvurderinger efter §§ 5 og 6 i EVL udskudt til første gang at blive foretaget per 1. januar 2020 for ejerboliger og per 1. januar 2021 for andre ejendomme. Se ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i EVL § 87 og 88.◄
►Det fremgår af § 87 i EVL, indsat ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, at der for ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, foretages en almindelige vurdering i per 1. oktober 2018 og 2019 ved en videreførelse af den seneste ansættelse efter VUL.
Det fremgår desuden af § 88 i EVL indsat ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, at der for ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, foretages en almindelige vurdering i per 1. oktober 2018-2020 ved en videreførelse af den seneste ansættelse efter VUL.
Som en følge heraf vil der i teksten i dette afsnit alene blive omtalt reglerne efter den tidligere gældende VUL. Reglerne efter EVL vil blive omtalt i Den juridiske vejledning for 2020, version 1◄