Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for årlige reguleringer af indskudskontoen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Reguleringer af indskudskontoen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Indskudskontoen skal reguleres ved udløbet af indkomståret. Ved disse årlige reguleringer tillægges årets indskud, mens hævninger på indskudskontoen trækkes fra. Se VSL § 3, stk. 6.
Reguleringer af indskudskontoen
Enhver overførsel af værdier fra privatøkonomien til virksomheden er et indskud. Se VSL § 3, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis beløbet er bogført på mellemregningskontoen. Se VSL § 4 a.
Det betyder bl.a., at den selvstændige eller en eventuel ægtefælle ikke kan yde "lån" til virksomheden, som derefter ville kunne tilbageføres uden om hæverækkefølgen.
Se også
Se også afsnit
Urealiserede og realiserede kapitalgevinster og -tab
Det påvirker ikke indskudskontoen, at værdierne af aktiver og passiver i virksomheden, som fx en ændring af ejendomsværdi eller ændret kontantværdiansættelse af aktiver og gæld, bliver reguleret. Det er uden betydning, om reguleringerne er skattepligtige eller fradragsberettigede. Det er også uden betydning, om fortjenesten eller tabet er realiseret eller urealiseret. Disse bevægelser er posteringer inden for virksomhedens bogføring, som ikke medfører transaktioner mellem virksomheden og privatdelen. De påvirker derfor ikke indskudskontoen.
Hvis den selvstændige overfører et aktiv med en urealiseret fortjeneste fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, skal det ske i hæverækkefølgen. Der er vil kun blive tale om en hævning på indskudskontoen, hvis overførslen sammen med andre overførsler overstiger virksomhedens overskud og eventuelle opsparede overskud. Se VSL § 5, stk. 1.
Belåner den selvstændige et aktiv i virksomhedsordningen, hvorpå der er en urealiseret fortjeneste, og bliver lånet placeret i virksomheden, skal låneprovenu også indgå i virksomhedsordningen. Overfører den selvstændige låneprovenuet til privatøkonomien, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Sammen med andre overførsler kan det eventuelt påvirke indskudskontoen. Se VSL § 5, stk. 1. Hvis låneprovenuet anvendes inden for virksomhedsordningen, vil der være tale om interne posteringer inden for virksomhedens bogføring, som ikke medfører transaktioner mellem virksomheden og privatøkonomien. Der vil ikke i denne situation ske nogen påvirkning af indskudskontoen.
Belåner den selvstændige et aktiv i virksomhedsordningen, hvorpå der er en urealiseret fortjeneste, og bliver lånet placeret uden for virksomheden, vil låneprovenu heller ikke indgå i virksomhedsordningen. Vælger den selvstændige at indskyde låneprovenuet i virksomheden, er der tale om enten et indskud på indskudskontoen eller på mellemregningskonto. Sikkerhedsstillelser med virksomhedsaktiver for private lån vil i øvrigt udløse beskatning efter VSL § 4 b, stk. 1.
Realiserede kapitalgevinster i virksomheden forøger ikke indskudskontoen. De kan kun tages ud til private formål i hæverækkefølgen.
Indskud af ejendomme og prioritetsgæld
Når en ejendom med prioritetsgæld bliver overført fra privatøkonomien til virksomheden, er der tale om både et indskud og en hævning. Ejendommen skal anses for indskudt i virksomheden, mens overførslen af prioritetsgælden er en hævning i hæverækkefølgen. Prioritetsgælden anses for hævet uden hensyntagen til, om den må anses for privat eller erhvervsmæssig. Hvis mellemregningskontoens indestående er tilstrækkeligt stort, kan prioritetsgælden dog hæves helt eller delvist uden skattemæssige konsekvenser på mellemregningskontoen.
Indskuddet af ejendommen kan ikke ske til nettoværdien af ejendommens værdi reduceret med prioritetsgælden. Der er tale om to transaktioner bestående af et indskud og en hævning, også benævnt bruttoprincippet. Se SKM2005.537.LSR og SKM2006.721.SR.
Den selvstændige kan frit vælge, om prioritetsgælden skal overføres til virksomheden. Vælger den selvstændige at overføre gælden til virksomheden, skal det ske med virkning fra indkomstårets udløb. Bliver prioritetsgælden i privatøkonomien, sker der ingen hævninger i hæverækkefølgen i forbindelse med indskuddet af ejendommen. Da ejendommen sædvanligvis er stillet til sikkerhed for prioritetsgælden, vil dette udløse beskatning efter VSL § 4 b, stk. 1 (som en hævning). Se også VSL § 4 b, stk. 4 om efterfølgende overførsel af prioritetsgælden. Til gengæld kan renteudgifterne kun trækkes fra i kapitalindkomst uden for virksomhedsordningen.
Bruttoprincippet finder ikke anvendelse, når der er tale om en virksomhed erhvervet ved arv, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Se SKM2019.346.SR.
►Indskud af aktiver, der fejlagtigt ikke er medtaget i virksomhedsordningen◄
►I SKM2025.141.LSR var en vognmand indtrådt i virksomhedsordningen i 2017 med sin vognmandsvirksomhed. Vognmandens private bolig var i 2016 overgået til udlejningsvirksomhed, og den skulle derfor rettelig have været medtaget i virksomhedsordningen i 2017, jf. VSL § 2, stk. 3.
Vognmanden selvangav imidlertid hverken for 2016 eller 2017 indkomst fra udlejningsvirksomheden, og han medtog ikke udlejningsvirksomheden i virksomhedsordningen i 2017.
Landsskatteretten fandt, at vognmandens udlejningsvirksomhed i form af ejendommen med en værdi på 740.000 kr. og tilhørende prioritetsgæld på 529.890 kr. skulle indgå i virksomhedsordningen for indkomståret 2018, hvorefter gælden på 529.890 kr. udgjorde en hævning i hæverækkefølgen, og ejendommen udgjorde et indskud på indskudskontoen. Indkomståret 2018 var det første år, der lå inden for genoptagelsesfristen i SFL § 26.
Vognmanden fik således ikke medhold i, at indskudskontoen skulle korrigeres i 2017, hvor han var indtrådt i virksomhedsordningen, og hvor han derfor havde opgjort sin indskudskonto ved starten af regnskabsåret.
Landsskatteretten fandt ikke, at et ministersvar (svar på spørgsmål 26 til Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med behandling af lovforslag nr. L 200 af 11. juni 2014) - hvorefter en forkert saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kunne lægges til grund for fremtidige skatteansættelser - kunne føre til, at klageren kunne indskyde ejendommen med tilhørende prioritetsgæld i virksomhedsordningen som et nettoindskud for indkomståret 2017. Landsskatteretten fandt herved, at ministersvaret ikke angik en situation som den foreliggende, hvor udlejningsvirksomheden efter den foreliggende skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke var medtaget i virksomhedsordningen.◄
Se også
►Se også afsnit C.C.5.2.7.1 om bl.a. udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen.◄
Overførsel af beløb til mellemregningskontoen ved delvis afståelse eller ophør
Ved delvis afståelse og delvist ophør er der mulighed for at overføre beløb til mellemregningskontoen. Hvis den selvstændige vælger at overføre beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen i disse situationer, skal indskudskontoen reduceres med det overførte beløb.
Ved en delvis skattefri omdannelse af virksomheden skal der ske overførsel af beløb til mellemregningskontoen. Der skal overføres et beløb, da de aktier eller anparter, den selvstændige modtager i forbindelse med omdannelsen, ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Der skal overføres et beløb, der udgør kontantværdien af vederlaget for den omdannede del af virksomheden. Indskudskontoen skal reduceres med det overførte beløb.
Se VSL § 15 a, stk. 1-2, om delvis afståelse, VSL § 15 a, stk. 3, om delvist ophør, og VSL § 16 a, stk. 2, om delvis skattefri virksomhedsomdannelse.
Se også
Se også afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser |
| ►SKM2025.141.LSR◄ | ►Med virkning fra indkomståret 2017 indtrådte klageren i virksomhedsordningen med en vognmandsvirksomhed og medtog i overensstemmelse hermed indtægter, udgifter, aktiver og passiver vedrørende vognmandsvirksomheden under virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Den 1. oktober 2016 overgik klagerens private ejendom til udlejningsvirksomhed, som derfor også skulle medtages under virksomhedsordningen for indkomståret 2017, jf. VSL § 2, stk. 3. Klageren selvangav imidlertid hverken for 2016 eller 2017 indkomst fra udlejningsvirksomheden. De foreliggende skatteansættelser for 2016 og 2017 var i overensstemmelse hermed. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at udlejningsvirksomheden i form af ejendommen med en værdi på 740.000 kr. og tilhørende prioritetsgæld på 529.890 kr. skulle indgå i virksomhedsordningen for indkomståret 2018, hvorefter gælden på 529.890 kr. udgjorde en hævning i hæverækkefølgen i indkomståret 2018, og ejendommen udgjorde et indskud på indskudskontoen. Et ministersvar, hvorefter en forkert saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kunne lægges til grund for fremtidige skatteansættelser, kunne ikke føre til, at klageren kunne indskyde ejendommen med tilhørende prioritetsgæld i virksomhedsordningen som et nettoindskud for indkomståret 2017. Landsskatteretten fandt herved, at ministersvaret ikke angik en situation som den foreliggende, hvor udlejningsvirksomheden efter den foreliggende skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke var medtaget i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄ | |
| SKM2022.179.LSR | En klager anmodede om en ændring af indskudskontoen i virksomhedsordningen fra -615.733 kr. til 134.267 kr. Ændringen skyldtes en overførsel af en gældspost på 750.000 kr. fra virksomheden til klagerens privatøkonomi. Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning var et selvangivelsesomvalg, som ikke var omfattet af SFL § 30, fordi skattemyndigheden ikke havde foretaget en forudgående ændring af klagerens skatteansættelse. Landsskatteretten fandt endvidere, at klagerens anmodning ikke var omfattet af en genoptagelsesadgang i SFL § 26, stk. 2, da klageren ikke havde dokumenteret, at den selvangivne indskudskonto på -615.733 kr. var oplyst til skattemyndigheden ved en fejl. | |
| SKM2005.537.LSR | En selvstændig drev virksomhed ved landbrug og som vognmand og anvendte virksomhedsordningen. I 2000 flyttede klageren fra stuehuset på landbrugsejendommen, og stuehuset blev udlejet. Stuehuset blev indskudt i virksomhedsordningen til et nettobeløb opgjort som ejendomsværdien med fradrag af forholdsmæssig prioritetsgæld. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne foretages fradrag af gæld ved opgørelsen af indskuddet Samtidig overførsel af gæld fra klageren til virksomheden blev efter VSL § 5 anset som en hævning. | |
| Skatterådet |
| SKM2019.346.SR. | Skatterådet fandt, at det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som i denne sag er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet), kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb. | |
| SKM2006.721.SR | Der kunne ikke bruges en nettoopgørelse ved overførsel af en privat ejendom med tilhørende gæld til virksomhedsordningen Overførslen skulle behandles som to transaktioner, dvs. dels tilførslen af ejendommens værdi til indskudskontoen, dels hævning af et beløb svarende til prioritetsgældens værdi, jf. VSL § 5. Den selvstændige kunne vælge mellem at indskyde prioritetsgælden i virksomhedsordningen eller holde gælden udenfor. Hvis gælden blev overført til virksomhedsordningen, skulle overførslen anses for en hævning efter VSL § 5. | |