Indhold

Dette afsnit handler om lejligheder, der er ejet på anpartsbasis.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Anpartslejlighed
• Regel
• Arealkrav
• Vurdering af, om der er skattefritagelse ved afståelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Anpartslejlighed

Anpartslejligheder er kendetegnet ved, at ejeren har en tinglyst ret til en brøkdel af den samlede beboelsesejendom og en eksklusiv brugsret til en bestemt lejlighed i ejendommen. Reelt er der tale om et sameje, hvor den enkelte ejers ejerandel er en samejeanpart.

Se også

Se også afsnit (C.D.1.1.12), der vedrører boligkollektiver.

Regel

Ejendomme, der er indrettet med mere end to beboelseslejligheder, og som ejes på anpartsbasis, er omfattet af parcelhusreglen under forudsætning af, at der til anparten er knyttet en brugsret til en bestemt lejlighed i ejendommen. Tilsvarende er ejerlejligheder med to beboelseslejligheder, som ejes på anpartsbasis, omfattet af parcelhusreglen, under forudsætning af, at der til anparten er knyttet en brugsret til en bestemt lejlighed. Se EBL § 8, stk. 3, med henvisning til stk. 1.

Som det generelt gælder for parcelhusreglen, er skattefritagelsen betinget af, at anpartslejligheden har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden.

►Bemærk

Det er ikke længere lovligt at opdele beboelsesejendomme i anparter med tilknyttet brugsret til en bestemt lejlighed, medmindre der er tale om tofamiliehuse. Det fremgår af § 13 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. LBK nr. 1231 af 11/10/2018. Se også SKM2025.396.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at spørgerne ved afståelse af hver deres ideelle andel af ejendommen, ikke vil blive beskattet af en eventuel ejendomsavance ud over 8,33 % (1/3-del af 1/4-del) af ejendommens avance, jf. ejendomsavancelovens § 8, stk. 3. Der var herved bl.a. henset til, at der med vedtagelsen af L 219 af 23. marts 1994 blev indført et generelt forbud mod etablering af boligfællesskaber, der ikke er boligretligt regulerede som ejerlejligheder, andelsboliger og boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber. Det har således ikke siden 1994 efter andelsboligforeningslovens § 13 været lovligt i ejendomme med mere end 2 beboelseslejligheder at oprette nye boligfællesskaber i form af anpartslejligheder eller boliginteressentskaber med eksklusiv brugsret til en bestemt lejlighed. Det er disse former for ejerskab til anparter/andele i fast ejendom, der er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3. Undtagelsen i andelsboligforeningslovens § 13, stk. 3, fandt ikke anvendelse i det konkrete tilfælde. ◄

Bemærk

Er ejendommen ejet på anpartsbasis, men indrettet som et en- eller tofamiliehus, er fortjenesten omfattet af parcelhusreglen efter EBL, stk. 1, og ikke efter EBL § 8, stk. 3. Det betyder bl.a., at arealkravet gælder for hele ejendommen, og ikke kun for det areal, der hører til anpartslejligheden.

Arealkrav

Anpartslejligheder er også omfattet af arealkravet. Skattefritagelsen gælder kun, hvis den del af ejendommens grundareal, der hører til anpartslejligheden, er under 1.400 m2. Se afsnit (C.H.2.1.15.8) om arealreglerne, hvis arealkravet ikke er opfyldt.

Vurdering af, om der er skattefritagelse ved afståelse

Efter tidligere praksis var skattefritagelsen betinget af, at der var et direkte ejerskab og dermed et skøde på en del af ejendommen. Da dette ikke var tilfældet for anpartsboliger og boliginteressentskaber, blev fortjenesten ved afståelsen af disse boliger anset for skattepligtig.

Se SKM2002.419.LSR, hvor fortjenesten ved salg af en ejerandel i et boliginteressentskab ikke var omfattet af EBL § 8, stk. 3, og derfor var skattepligtig. Afgørelsen blev indbragt for landsretten. Se SKM2003.212.VLR, hvor der blev indgået forlig til fordel for skatteyderen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: