Dato for udgivelse
22 jun 2011 13:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 apr 2011 09:28
SKM-nummer
SKM2011.424.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-00964
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Fritagelse, registreringsafgift, lignende, institution
Resumé

En døgninstitution for behandling af stofmisbrugere blev under henvisning til det oplyste om pleje- og behandlingsbehovet hos beboerne, normeringen og den bistand, der ydes af personalet, samt den forventede varighed af de visiteredes ophold på institutionen, ikke anset for at opfylde forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, om fritagelse for afgift af køretøjer, der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner anvendes til befordring af egne beboere eller personer, der er visiteret til institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Henvisning
Punktafgiftvejledningen 2011-1, afsnit E.1.2.2.

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet at imødekomme ansøgning om fritagelse for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster SKATS afgørelse.

Sagens oplysninger
En kommune har på vegne af døgninstitutionen G1 (institutionen), der er en behandlingsinstitution for stofmisbrugere, anmodet SKAT om afgiftsfritagelse i forbindelse med erhvervelse af to busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Det er i ansøgningen oplyst, at institutionen er en døgnbehandlingsinstitution til behandling af stofmisbrug efter lov om social service § 101, hvor beboerne har midlertidigt ophold i boform efter lovens § 107, stk. 2, og hvor der sker lægelig behandling af stofmisbrug efter sundhedslovens § 142.

Det er herudover oplyst, at der på institutionen er 13 beboere af begge køn, der er visiteret af den pågældende kommune og i enkelte tilfælde andre kommuner.

Beboerne er i henhold til ansøgningen typisk tilknyttet institutionen i ca. 6 måneder, enkelte op til 12 måneder og enkelte kortere end de 6 måneder.

Det er om den pleje og behandling, der bliver givet på institutionen, i ansøgningen oplyst:

"Stoffri døgnbehandling.

Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes psykosociale problemstillinger og behov for rehabilitering. Der foretages systematisk udredning og udarbejdelse af handleplan i forbindelse med opstart i døgnbehandling. Behandlingen er baseret på kognitiv adfærds- og psykoterapi samt socialfaglige metoder.

Behandlingen foregår i et terapeutisk miljø, hvor der anvendes individuelle samtaler, gruppesamtaler og pædagogiske aktiviteter i tilknytning til det terapeutiske miljø.

Klienternes samvær og sociale fællesskab understøtter den terapeutiske proces.

I den sidste del af behandlingen støttes klienten til at få foretaget de ændringer, der er behov for i eget miljø.

I aftentimerne understøttes klienternes individuelle samspil og sociale fællesskab af en socialpædagogisk indsats. Dette kan være i / ved og uden for huset.

Der arbejdes med at styrke klienternes velvære og sundhed gennem wellnessfaciliteter eksempelvis i form af akupunktur og andet."

Af institutionens hjemmeside, fremgår, at institutionen er kommunens tilbud til stofmisbrugere om døgnbehandling, at institutionen henvender sig til stofmisbrugere fra 18 år og opefter, og at institutionen tilbyder differentierede og individuelle behandlingsforløb med målsætningen stoffrihed og eller medicinsk / social stabilisering.

Behandlingen tager i henhold til hjemmesiden sit udgangspunkt i et positivt og gensidigt samspil mellem principperne i Minesota-modellen og en socialfaglig / pædagogisk tilgang.

Af Servicestyrelsens Tilbudsportal fremgår det vedrørende personaleforholdene, at der er 12 ansatte, omfattende en leder, 1 sekretær (4 timer pr. uge), 1 psykolog (1 time pr. uge), 1 socialrådgiver, 1 programleder, 1 økonoma, og 4 omsorgsmedarbejdere, der er pædagog, socialpædagog, omsorgsassistent, praktikant eller pædagogstuderende.

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at institutionen tilbyder pleje af og behandling til stofmisbrugere med henblik på stoffrihed og en sund levevis.

Det er også oplyst, at institutionen gennem de senere år har modtaget flere dobbelt-diagnosticerede beboere, som både har et stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose. På den baggrund er behovet for transport i institutionens eget køretøj bl.a. i forbindelse med besøg hos tandlæger, fysioterapeuter m.v., blevet endnu mere vigtigt, da beboerne i mange tilfælde ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler, fordi det sker, at de udviser en adfærd, som ikke er acceptabel for de øvrige brugere af offentlige transportmidler, og fordi en løsning med brug af en eller flere ansatte fra institutionen til at ledsage en enkelt beboer ikke er en løsning, institutionen har ressourcer til.

SKATs afgørelse
Motorcentret har ikke imødekommet anmodningen om afgiftsfritagelse.

Motorcentret har efter en konkret vurdering ikke fundet, at institutionen kan anses for omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at målgruppen for institutionen ikke er handicappede eller syge på en måde, som kræver intensiv og konstant pleje, der i karakter kan sammenlignes med den behandling og pleje, som foregår på plejehjem og ældrecentre.

Motorcentret har efter forelæggelsen af klagen til Landsskatteretten supplerende anført, at afgørelsen er truffet efter en konkret vurdering af sagens forhold omfattende oplysningerne om institutionens og brugernes forhold, jf. det indsendte oplysningsskema, institutionens hjemmeside og indberetninger af oplysninger til Servicestyrelsens Tilbudsportal.

For så vidt angår lighedprincippet har Motorcentret bemærket:

Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, som skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder. En myndighed må ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

For at kunne støtte ret på lighedsprincippet er det en betingelse, at de tilsvarende sager er helt identiske. Det er ligeledes en betingelse, at de afgørelser, der henvises til, er i overensstemmelse med skattemyndighedernes offentligt tilkendegivne praksis. Endelig er det en betingelse, at de afgørelser, der henvises til, ikke er direkte ulovmedholdelige.

Uanset om der måtte være identitet mellem institutionen og fire tilsvarende institutioner, er det motorcentrets opfattelse, at der ikke ved afgørelsen er udøvet usaglig forskelsbehandling.

Motorcentret har for så vidt angår den af kommunen påberåbte afgørelse fra Landsskatteretten bemærket, at det af Landsskatteretssagens oplysninger fremgår, at behandlingen i den institution, der var til vurdering i den nævnte sag, sigtede mod rehabilitering såvel psykisk, fysisk som socialt af brugere, der oftest kom lige fra gaden, og som efter det hårde liv har brug for en langvarig omsorgs- og plejeindsats sideløbende med misbrugsbehandlingen. Det fremgår, at en stor del af brugerne har HIV / AIDS i udbrud, bliver behandlet for blodpropper og følgevirkninger heraf, har leverbetændelse og andre kroniske sygdomme.

Om brugerne af G1 fremgår det, at disse er visiteret til døgnbehandling for stofmisbrug. Det er dog i klagen til Landsskatteretten oplyst, at institutionen gennem de senere år har modtaget flere dobbeltdiagnosticerede beboere, som både har et stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose.

Behandlingsmodellen, der anvendes af G1, fremgår af hjemmesiden, hvorefter denne omfatter et samspil mellem Minesota-modellen og en socialfaglig / pædagogisk tilgang, der indeholder elementerne afgiftning, primær 1. fase og primær 2. fase.

Motorcentret har ved afgørelsen lagt vægt på, at langt den væsentligste del af institutionens behandlingsmodel er adfærdsregulerende, støttende og resocialiserende foranstaltninger, mens brugerne i sagsnr. 08-02907 sideløbende modtog en egentlig plejeindsats i forbindelse med behandlingen af tillægsdiagnoser.

Det er fortsat motorcentrets opfattelse, at dette resocialiserende, støttende og omsorgsbaserede arbejde, der udføres på institutionen ikke i karakter kan sidestilles med den pleje og behandling, der udføres på plejehjem og ældrecentre. Brugerne af institutionen kan ikke anses for at være syge eller handicappede på en måde, der kræver pleje og behandling af samme karakter, som den pleje og behandling, der udføres på plejehjem og ældrecentre.

Kommunens påstand og argumenter
Kommunen nedlagt påstand om, at ansøgningen skal imødekommes.

Kommunen har til støtte herfor anført, at det af afsnit E.1.2.2 i punktafgiftvejledningen for 2006 fremgår, at der er tre forudsætninger, der skal være opfyldt for, at anmodningen om afgiftsfritagelse kan imødekommes:

1) hovedparten af beboerne er pleje- eller behandlingskrævende,
2) opholdet er ikke overvejende af midlertidig karakter, og
3) der er anset eller permanent tilknyttet plejepersonale, og der foregår en egentlig pleje / behandling.

Kommunens har videre anført, at alle disse tre betingelser er opfyldt for så vidt angår døgninstitutionen G1.

Det er fra kommunens side bl.a. fremhævet, at alle beboerne på institutionen er anvist af en kommune med baggrund i en handlingsplan for den pågældendes behandling, der som det primære indeholder en plan for behandling af den pågældendes misbrug, fortrinsvis heroin, sammenholdt med deltagelse i såvel gruppe- som individuel samtaleterapi. Behandlingen opdeles i to faser, hvoraf den første fase er de fysiskorienterede, såsom afgiftning og efterfølgende behandling med substitutionsmidler for at mindske abstinenserne, og en anden er en begyndende rehabilitering og resocialisering af beboerne i samfundet og siden i eget miljø. Der gives støtte til beboeren til at foretage nødvendige ændringer til opretholdelse af de gode og sunde tiltag, som institutionen har arbejdet for og på i behandlingsforløbet. Der foretages herudover behandling af diverse følgesygdomme, hepatitis, HIV, blodpropper m.v.

Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for ophold på institutionen. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den enkelte beboer efter opholdet kan klare sig uden den støtte, som botilbuddet tilbyder. Varigheden er derfor meget forskellig fra beboer til beboer. Som udgangspunkt er beboerne tilknyttet i ca. 6 måneder, nogle i længere tid, andre i kortere tid.

Personalet på institutionen har alle, bortset fra kontorpersonalet, en pleje- eller behandlingsmæssig uddannelse, der gør dem i stand til at varetage de tilbud, som institutionen tilbyder beboerne.

Kommunen har understreget, at behovet for transport af beboerne er afledt af pligten til at tage sig af beboerne, idet det er institutionens ansvar at fastholde beboerne i den behandlingsperiode, hvor de er på institutionen. Så længe beboerne er der, skal der i høj grad gives beboerne mulighed for at få så høj grad af en normal hverdag som muligt.

Institutionen har imidlertid efter SKATs afslag på afgiftsfritagelse været nødt til at tilbagelevere den ene af de oprindeligt indkøbte to busser.

Der er i relation til praksis henvist til Landsskatterettens kendelse i sagsnr. 08-02907.

Kommunen har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til Motorcentret til fornyet behandling.

Det er til støtte herfor anført, at SKAT ikke har kommenteret på kommunens indsigelser om, at afgørelsen er uforenelig med lighedsprincippet henset til, at fire tilsvarende navngivne institutioner har fået afgiftsfritagelse ved køb af busser. Det er i den forbindelse bemærket, at kommunen allerede under sagens behandling ved SKAT har bedt oplyst de saglige kriterier og den afvejning, der er lagt til grund for den negative behandling af kommunens ansøgning om afgiftsfritagelse, når henses til disse andre afgørelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Køretøjer, som det her omhandlede, kan efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, fritages for afgift, når køretøjet "af et plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder."

Det anses på baggrund af det oplyste om pleje- og behandlingsbehovet hos beboerne på G1, normeringen og den bistand, der ydes af personalet, samt den forventede varighed af de visiteredes ophold på institutionen ikke for dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen kan anses for opfyldt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.