Indhold

Afsnittet beskriver de forskellige former for registrering, som en virksomhed kan vælge, når den skal registreres for punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

  • Hvilke former for registrering er der for virksomheder?
  • Hvem skal registreres som oplagshaver?
  • Hvem skal registreres som registreret varemodtager?
  • Hvem skal registreres som autoriseret modtager?
  • Hvem kan registreres som vareafsender?
  • Hvem skal registreres som autoriseret afsender?
  • Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter
  • Registrering for fjernsalg
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit A.B.2.1 om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter generelt.

Hvilke former for registrering er der for virksomheder?

Virksomheder, som skal betale punktafgifter, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der findes flere former for registrering, som kan variere afhængigt af

  • det afgiftspligtige vareområde, og
  • hvilke transaktioner virksomheden ønsker at foretage.

Registreringstypen har betydning for, hvornår og hvordan afgiften skal indbetales til Skatteforvaltningen.

For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun én form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. For forsikringsafgifter og afgifter vedrørende spil (afgiftspligtige ydelser) gælder der også kun én form for registrering. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

For de afgifter, der giver mulighed for at vælge mellem flere former for registrering, gælder der forskellige betingelser for valget heraf. Reglerne for bl.a. registrering som oplagshaver og varemodtager har dog en række fællestræk.

Fra den 13. februar 2023 er der oprettet to nye registreringstyper, som henholdsvis autoriseret afsender og autoriseret modtager. Ændringerne vedrører mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Registreringstyperne er beskrevet nedenfor. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

Se også

Se også afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse.

Se også afsnit E.A.1.8.1, hvor det omarbejdede cirkulationsdirektiv nærmere er beskrevet.

Hvem skal registreres som oplagshaver?

Virksomheder, der

  • fremstiller,
  • forarbejder eller
  • modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande eller importerer fra steder uden for EU,

skal som hovedregel registreres eller autoriseres som oplagshaver.

En registrering eller autorisation som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at oplagshaveren kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug. Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede eller autoriserede som oplagshavere.

Særligt om lokalekrav for oplagshavere

Skattestyrelsen skal som hovedregel godkende de lokaler, som virksomheden vil bruge til

  • fremstilling
  • behandling
  • aftapning
  • opbevaring
  • udlevering mv.

af afgiftspligtige og ubeskattede varer, før en virksomhed kan autoriseres eller registreres som oplagshaver. Ved ansøgning om autorisation eller registrering som oplagshaver, skal virksomheden derfor vedlægge plantegning over virksomhedens produktions- og opbevaringsanlæg.

Der kan være specielle krav til lokalegodkendelse i den enkelte afgiftslov. De nøjagtige krav fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

Lokalerne skal have en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede afgiftspligtige varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. Beskattede varer omfatter ingredienser, som oplagshaver har indkøbt i beskattet stand samt returvarer, som oplagshaver opbevarer med henblik på destruktion.

Det er derfor ikke muligt for oplagshaver at lade egne varer overgå til forbrug (og dermed afgiftspligt) ved at flytte dem fra lagret med ubeskattede varer til lagret med beskattede varer. Egne varer kan først afgiftsberigtiges ved overgang til forbrug. Med overgang til forbrug forstås, at varen udleveres fra oplaget til en kunde eller eventuelt overgår til et detailudsalg fra den autoriserede oplagshaver.

Det er kun afgiftspligtige varer, redskaber, emballager, hjælpematerialer og råvarer til behandling og opbevaring af varerne samt brandsluknings- og sikkerhedsudstyr, som må opbevares i lokalerne.

Lokalerne må ikke bruges til beboelse, køkken og lignende, ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed.

Skattestyrelsen kan dog give dispensation, når den anden virksomhed er en speditør, et lagerhotel eller lignende, der udlejer lokaler til opbevaring af varer, og det fremgår af kontrakten, hvem der har adgang til varerne hos den anden virksomhed.

Hvis en autoriseret oplagshaver vil foretage ændringer af lokaler mv., som Skatteforvaltningen tidligere har godkendt, skal ændringerne først anmeldes til og godkendes af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan tilbagekalde autorisationen som oplagshaver og en lokalegodkendelse, hvis lokalerne er indrettet på en sådan måde, at Skattestyrelsens kontrol ikke kan udføres på en rimelig måde.

Hvem skal registreres som registreret varemodtager?

Følgende skal registreres som varemodtagere:

  • Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv, modtager (får tilsendt) varer fra udlandet
  • Erhvervsdrivende, som selv henter ubeskattede varer i udlandet.

En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.

Der er ingen særlige krav for at blive registreret som varemodtager.

Midlertidig varemodtager 

Inden for de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie) samt inden for chokoladeafgiftsloven og emballageafgiftsloven, er det muligt at lade sig registrere som midlertidig varemodtager.

En registrering som midlertidig varemodtager gælder for:

  • en nærmere bestemt mængde,
  • en enkelt leverandør eller
  • en nærmere bestemt periode.

Følgende kan registreres som midlertidig varemodtager:

  • Virksomheder, institutioner eller personer, der lejlighedsvist som led i udøvelsen af deres erhverv modtager varer fra udlandet, eller
  • erhvervsdrivende, som selv henter ubeskattede varer i udlandet.

Ved "lejlighedsvist" forstås, at der, set over en given periode, ikke må være tale om et fast handelsmønster med en eller flere leverandører, eks. ud fra en vurdering af antallet af midlertidige registreringer samt samlet modtaget mængde af varer over en kortere eller længere periode.

En registrering som midlertidig varemodtager medfører, at virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende kan modtage en nærmere bestemt mængde varer fra en leverandør inden for en nærmere bestemt periode. Leverancen kan ske som en eller flere forsendelser.

For at kunne virke som midlertidigt registreret varemodtager her i landet, skal virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende inden vareafsendelsen:

  • Registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen,
  • anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
  • indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Kravet om forhåndsanmeldelse af varetransporten mv. for en midlertidigt registreret varemodtager gælder, både når der er tale om varer fra EU-lande og varer fra lande udenfor EU.

Se også

Se nedenstående afsnit om autoriserede modtagere og autoriserede afsendere ved levering af beskattede varer omfattet af de harmoniserede afgifter.

Se om proceduren for midlertidig registrering/forhåndsanmeldelse på Skatteforvaltningens hjemmeside:

Hvem skal registreres som autoriseret modtager?

Vedrørende de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie) er der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv, fra den 13. februar 2023, indført en ny registreringstype som autoriseret modtager af beskattede varer, når der sker levering af beskattede varer til erhvervsmæssige formål fra et andet EU-land. Der er desuden indført en registrering som midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer.

Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager beskattede varer fra et andet EU-land, skal forinden registreres som autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgift af de afgiftspligtige varer.

Virksomheder eller personer, der er autoriseret som oplagshaver eller er registreret som varemodtager, kan fungere som autoriseret modtager ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom og skal i så fald ikke særskilt registreres som autoriseret modtager.

Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv kun lejlighedsvist modtager beskattede varer fra et andet EU-land, kan registreres som midlertidig autoriseret modtager. Virksomheden eller personen skal inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land registreres som midlertidig autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen, anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

En autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager kan fx være en virksomhed, der fra et andet EU-land får leveret beskattede varer til erhvervsmæssige formål, fx til videresalg, eller en privatperson, der medbringer varer, som er anskaffet og beskattet i et andet EU-land, til andet end eget brug.

Hvem kan registreres som vareafsender?

Registreringstypen "Registreret vareafsender" er en registreringstype, som er indført med implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009. Registreringen vedrører de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie).

Virksomheder eller personer, der, som led i udøvelsen af deres erhverv, ønsker at afsende varer, der er importeret fra steder uden for EU, til andre EU-lande under den ordning for afgiftssuspension, som gælder for harmoniserede afgifter, kan registreres som vareafsender.

Registreringen som vareafsender gælder kun varer, der er importeret fra steder uden for EU, og må kun ske efter varernes overgang til fri omsætning i EU's toldområde.

For at kunne virke som registreret vareafsender her i landet, skal virksomheden eller personen registreres og stille sikkerhed for betaling af afgifter hos Skatteforvaltningen inden vareafsendelsen.

Transport af varerne skal ske i umiddelbar tilknytning til proceduren for import af varer fra steder uden for EU. Varerne må ikke oplægges, men kan omlades, fx fra én transportform til en anden.

Hvem skal registreres som autoriseret afsender?

Inden for de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie) er der med det omarbejdede cirkulationsdirektiv, fra den 13. februar 2023, indført en ny registreringstype som autoriseret afsender af beskattede varer, når der sker levering af beskattede varer til erhvervsmæssige formål til et andet EU-land. Der er desuden indført en registrering som midlertidigt autoriseret afsender af beskattede varer.

Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv afsender beskattede varer til et andet EU-land, skal forinden registreres som autoriseret afsender hos Skatteforvaltningen.

Virksomheder eller personer, der er autoriseret som oplagshaver eller registreret som vareafsender, kan fungere som autoriseret afsender ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom og skal derfor ikke særskilt registreres som autoriseret afsender.

Virksomheder eller personer, der som led i deres erhverv kun lejlighedsvist afsender beskattede varer til et andet EU-land, kan registreres som midlertidig autoriseret afsender. Virksomheden eller personen skal inden vareafsendelsen til et andet EU-land begynder registreres som midlertidig autoriseret afsender hos Skatteforvaltningen og anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen.

Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter

Skatteforvaltningen kan efter punktafgiftslovene kun stille krav om, at en udenlandsk virksomhed udpeger en fiskal repræsentant, og en udenlandsk virksomhed har kun mulighed for at udpege en fiskal repræsentant, når der er hjemmel hertil i de enkelte love. Skatteforvaltningen kan endvidere kun stille krav om registrering af en udenlandsk virksomhed, og en udenlandsk virksomhed har kun mulighed for at blive registreret, når der er hjemmel hertil i de enkelte punktafgiftslove.

Indførsel af varer fra EU-lande

For de harmoniserede afgifter, bortset fra energiafgifterne el, gas og kul, har en udenlandsk oplagshaver og en fjernsælger mulighed for at udnævne en fiskal repræsentant.

Derimod vil der for en del nationale punktafgifter og for energiafgifterne el, gas og kul ikke være mulighed for, at udenlandske virksomheder kan eller skal registreres ved en fiskal repræsentant. Dette gælder også i de tilfælde, hvor afgiftsloven indeholder regler om fjernsalg.

Import af varer fra steder uden for EU

De fleste punktafgiftslove indeholder regler om afgift af varer, der importeres fra steder uden for EU eller importeres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. I afgiftslovene henvises ofte til toldlovens § 29, som indeholder regler om registrering af varemodtagere og vareafsendere, som enten er hjemmehørende i EU's toldområde eller uden for EU's toldområde. Se afsnit F.A.33.2 om vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed.

Afgiftspligtige serviceydelser leveret fra udlandet

De nationale punktafgiftslove, som omfatter serviceydelser (forsikringsydelser eller fx levering af online-spil fra udlandet), indeholder også bestemmelser om, hvornår den udenlandske leverandør af ydelserne kan eller skal være registreret ved en fiskal repræsentant. For leverandører inden for EU vil det være valgfrit, om man ønsker at benytte en fiskal repræsentant. Se nærmere herom i de enkelte afsnit under E.A.6 om forsikringer og E.A.9 om afgifter af spil, afsnittene E.A.9.7 om væddemål og E.A.9.8 om online-kasino.

Registrering for fjernsalg

Ved fjernsalg forstås levering af en vare fra et andet EU-land til en privat køber her i landet, hvor varen direkte eller indirekte forsendes af den sælgende virksomhed. Ved fjernsalg skal afgifterne betales i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. Dette vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at afsenderen i større eller mindre omfang er involveret i transporten eller forsendelsen af varen. Se EU-domstolens dom i sag C-296/95, The Man in Black Ltd.

Der skelnes mellem udenlandske virksomheders fjernsalg til Danmark af varer, der er omfattet af reglerne om EU-harmoniserede punktafgifter, og varer, der er omfattet af nationale afgifter.

EU-harmoniserede punktafgifter

Den, der fra andre EU-lande afsender varer ved fjernsalg, omfattet af de EU-harmoniserede punktafgifterne bortset fra energiafgifterne el, gas og kul, skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager her i landet uanset omsætningens størrelse. Afsenderen kan vælge at udpege en fiskal repræsentant, som også skal autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager. Virksomheden eller den fiskale repræsentant skal stille sikkerhed for skyldige afgifter. Se afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse.

Efter spiritusafgiftsloven skal afsender eller en fiskal repræsentant dog autoriseres som oplagshaver, da det ikke er muligt at blive registreret som varemodtager efter denne lov.

Efter tobaksafgiftsloven kan afsender eller en fiskal repræsentant registreres som varemodtager, men kun for så vidt angår cigarer, cerutter og cigarillos.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan Skatteforvaltningen tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.5 om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser.

Fjernsalg til andre EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer, som er omfattet af EU-harmoniserede punktafgifter, til private forbrugere i andre EU-lande, skal lade sig registrere og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet. Dokumentation for sikkerhedsstillelsen skal forevises Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes.

Nationale punktafgifter

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2021. Der er bl.a. indført en fælles EU-beløbsgrænse, som medfører, at virksomheder der er etableret i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, til ikke erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro pr. år.  For virksomheder, der er etableret i mere end ét EU-land eller i et land uden for EU, finder beløbsgrænsen ikke anvendelse, og pligten til at afregne moms i forbrugslandet gælder for alle fjernsalgsleverancer uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter bestemmelse i en national afgiftslov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Følgende virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark er forpligtet til at lade sig registrere for fjernsalg og afregne nationale punktafgifter:

  • Virksomheder etableret i ét EU-land, som har et salg til andre EU-lande for over 10.000 euro om året (kalenderåret).
  • Virksomheder etableret i ét EU-land, som har salg til andre EU-lande som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderåret), men som har valgt at være tilsluttet Moms One Stop Shop.
  • Virksomheder etableret i mere end ét EU-land - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
  • Virksomheder etableret i et land uden for EU - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

Virksomheder etableret alene i ét andet EU-land med fjernsalg til andre EU-lande, som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderår), og som ikke er tilmeldt Moms One Stop Shop, skal og kan således ikke registreres for fjernsalg af nationale punktafgiftspligtige varer til ikke-erhvervsmæssige aftagere her i landet. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.3 om afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner og køb af varer fra andre EU-lande.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
EU-domme

C-296/95, The Man in Black Ltd

Direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at der i en medlemsstat A opkræves punktafgifter af varer, som er overgået til forbrug i en medlemsstat B, hvor varerne er blevet anskaffet hos et selskab X til brug for privatpersoner med bopæl i medlemsstat A, nærmere bestemt gennem et selskab Y, der mod vederlag har optrådt som mellemmand for privatpersonerne. Herved forudsættes det, at transporten af varerne fra medlemsstat B til medlemsstat A også er blevet arrangeret af selskab Y på privatpersonernes vegne og er blevet gennemført af en professionel transportvirksomhed mod betaling.

Dommen handler om, hvorvidt afgiftspligten, ved fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, kan genindtræde i medlemsstat A af varer, som er overgået til forbrug i en medlemsstat B.