åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.B.4 Beskatning af gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er.

Afsnittet indeholder:

  • Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er (C.B.4.1)
  • Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er (C.B.4.2)
  • Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab (C.B.4.3)
  • Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber (C.B.4.4)
  • Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (C.B.4.5)
  • Selskabers gevinst og tab på investeringsbeviser mv. (C.B.4.6)
  • Den skattemæssige behandling. når investeringsselskabet, investeringsforeningen eller SIKAV'et ændrer skattemæssig status (C.B.4.7)
  • Kontoførende investeringsforeninger (C.B.4.8).

Bemærk

 

Der er ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 foretaget væsentlige ændringer af lovreglerne om investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er, samt af lovreglerne om udlodning herfra. De nye regler har virkning fra den 1. januar 2013 eller fra den 1. januar 2014. Se lov nr. 433 af 16. maj 2012 og virkningsbestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, samt § 23, nr. 1 og 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af virkningstidspunktet.

De vigtigste ændringer er:

  • Betegnelsen "investeringsforeningsbeviser" er ændret til "investeringsbeviser"
  • Betegnelsen "udloddende investeringsforeninger" er ændret til "investeringsinstitutter med minimumsbeskatning"
  • Skattepligtigt udbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes fra 1. januar 2014 som aktieindkomst, og skattepligtigt udbytte fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes fra 1. januar 2014 som kapitalindkomst.

Vedrørende de regler, der var gældende før den 1. januar 2013, henvises til vejledningen i udgaven 2012-2, medmindre de tidligere regler udtrykkeligt er nævnt i denne udgave af vejledningen.