Indhold

I dette afsnit beskrives baggrunden for reglerne om fraflytterskat på aktier og der er en historisk gennemgang af de seneste års lovændringer på området.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund og formål med reglerne
  • Historikskema
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund og formål med reglerne

Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 blev reglerne om fraflytterskat på aktier indført i ABL § 13 a. De nye regler om fraflytterskat var en del af den daværende skattereform.

Formålet med reglerne om fraflytterskat på aktier er, at de gevinster eller tab, der har været på skattepligtige aktier og andre værdipapirer omfattet af ABL, i den periode, hvor personen har været omfattet af skattepligt til Danmark, skal beskattes i Danmark, uanset om aktier og andre værdipapirer først afstås, efter at skattepligten til Danmark er ophørt.

Den seneste større ændring af reglerne om fraflytterskat på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er de ændringer, som skete i lov nr. 906 af 12. september 2008. Grunden til, at man foretog denne lovændring, var, at det viste sig, at de hidtidige regler om fraflytterbeskatning havde en udformning, som gjorde, at det var muligt at undgå den danske fraflytterbeskatning. Man ændrede derfor reglerne, og fraflytterskatten blev en endelig skat.

Vurderingen af, om en persons skattepligt til Danmark er ophørt, afgøres efter den almindelige praksis for vurderingen af ophør af skattepligt til Danmark.

►Det er som hovedregel kun, hvis man i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år har været skattepligtig efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af aktiegevinster efter KSL § 2, at man skal fraflytterbeskattes. Der er en række undtagelser hertil. Se afsnit C.B.2.14.2.3◄   

Reglerne om fraflytterskat på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fremgår af ABL § 38-39B.

Historikskema

Skemaet viser de ændringer der er sket i fraflytterskattereglerne i aktieavancebeskatningsloven i de seneste år

Lov nr. og dato

 

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

1413 af 21.december 2005

Ny aktieavancebeskatningslov. Reglerne om fraflytterskat, som hidtil stod i ABL § 13a, er indsat i §§ 38-40.

532 af 17. juni 2008

Konsekvensændring

§ 38, stk. 3

906 af 12. september 2008

De hidtidige regler i ABL § 38-40 blev ophævet og i stedet blev indsat nye. De hidtidige regler om fraflytterbeskatning havde en udformning, som gjorde at det var muligt at undgå den danske fraflytterbeskatning. Reglerne blev derfor ændret, så fraflytterskatten i princippet er en endelig skat.

§ 38-40

525 af 12. juni 2009

Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen skal ikke gælde i forhold til personer, der ved en tilbageflytning stadig ejer fraflytterbeskattede aktier, og hvor indgangsværdien for disse aktier bliver nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsat resterede en henstandssaldo.

§ 40 ophævet, da fraflytterskat på selskabers aktier også fremgår af SEL.

I øvrigt er der tale om konsekvensændringer.

§ 38 og 39.

§ 40 ophævet.

724 af 25. juni 2010

Ændringen i ABL § 39 A betød, at henstandssaldoen ikke mere skulle nedskrives med den udenlandske skatteværdi af tabet.

I øvrigt er der tale om præciseringer.

§§ 38, 39 og 39 A

254 af 30. marts 2011

Der er dels tale om konsekvensændringer

Efter ændringen i ABL § 39, stk. 3, skal der i tilfælde, hvor en fraflyttet person, mens han bor i udlandet, flytter mellem lande, hvor der kan gives henstand med eller uden sikkerhedsstillelse, ændres på sikkerhedsstillelsen.

ABL § 39 A, stk. 4, er ændret, så i tilfælde, hvor aktier efter fraflytningen afstås med tab, skal der højst betales et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet opgjort efter PSL § 8 a, dvs. det beløb, som henstandssaldoen nedskrives med.

I ABL § 39 A, stk. 11, er indsat en bestemmelse om, at samtidigt med den årlige indgivelse af selvangivelse, skal der indsendes oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet.

I ABL § 39 A, stk. 13 er indsat en bestemmelse om, at SKAT kan kræve dokumentation for de transaktioner, som bevirker, at der skal betales af på henstandssaldoen. Indsendes denne dokumentation ikke, forfalder henstanden til betaling. Der kan gives dispensation fra fristen.

I ABL § 40 er indsat en ny regel. Baggrunden er, at i SEL § 5, stk. 5, er indsat en bestemmelse om, at der i visse tilfælde skal ske udbyttebeskatning ved "likvidationsprovenu" ved flytning af ledelsens sæde. I ABL §§ 38-39 B findes der allerede værnsregler (fraflytterbeskatningsreglerne), der sikrer beskatningen af fysiske personer, der er aktionærer, og som fraflytter Danmark. De to regelsæt overlapper delvis hinanden. Fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet, som flytter (eller er flyttet) til et land uden for EU/EØS, kan således blive beskattet efter begge værnsregler, hvis selskabsledelsens sæde også flyttes til udlandet. Dette medfører en utilsigtet dobbeltbeskatning.

Denne utilsigtede dobbeltbeskatning er fjernet med den nye ABL § 40, hvorefter henstandsbeløbet nedskrives med den skat, som personen betaler eller har betalt som følge af SEL § 5, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, på de pågældende aktier. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt, og saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr.

Ændret i §§ 38, 39 og 39 A.

Ny § 40 indsat

118 af 7. februar 2012 Henvisningen til direktiv ændres til en henvisning til direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010. Ændret i § 39, stk. 3

 433 af 16. maj 2012

Hvis der i forbindelse med fraflytning var et nettotab, kan der ske en forhøjelse af indgangsværdien ved tilbageflytning. Indsat ny § 39 B, stk. 5
792 af 28. juni 2013 Den eksisterende begrænsning på tab efter fraflytningen, der kan indgå i beregningen af henstandssaldoen, ophæves. Ændret i ABL § 39 A, stk. 2-4.
1286 af 9. december 2014 Ændret som følge af indførelse af medarbejderinvesteringsselskaber Ændret i ABL § 38, stk. 2 og 3
430 af 18. maj 2016 Ændret som følge af ny LL § 7 P om genindførelse af skattefrihed for individuelle medarbejderaktier. Ændret i ABL § 38, stk. 2 og 3.
92 af 31. januar 2020 Som følge af ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. § 1, nr. 8, ophæves henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 1. pkt. til aktieavancebeskatningslovens § 47. Ændret i ABL § 38, stk. 4, 1. pkt.

  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.280.HR

A anmodede om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. A anførte, at de danske fraflytterbeskatningsregler vedrørende aktieavancebeskatning var i strid med EU-rettens regler om fri bevægelighed, herunder reglerne om etableringsfrihed.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at nationale skatteordninger, der udgør en restriktion for udøvelse af etableringsfriheden, kan tillades under visse betingelser. Højesteret havde i en tidligere sag (SKM2011.466.HR) foretaget en vurdering af disse betingelser i relation til spørgsmål vedrørende aktieavancebeskatningslovgivningen.

På denne baggrund og under hensyn til de spørgsmål, der måtte anses for omfattet af den foreliggende sag, var det Højesterets foreløbige vurdering, at der ikke forelå en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der var grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. Højesteret tog derfor ikke anmodningen om præjudiciel forelæggelse til følge.

Vedrørte den tidligere ABL § 13 a.

Se Østre Landsrets dom i SKM2014.88.ØLR

SKM2011.466.HR

Højesteret fastslår, at fraflytterbeskatningen - efter at der ikke mere skal stilles sikkerhed ved fraflytning til et andet EU-land (eller andet nordisk land) - ikke kan anses for at stride mod EU-retten.

Reglerne om fraflytterskat på aktier er ikke i strid med EU-retten.

Landsskatteretskendelser

SKM2008.75.LSR

Landsskatteretten fandt, at der skulle gives henstand med betaling af fraflytterskat uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet, da sådanne krav måtte anses for stridende mod EU-retten. Skatteyderen var flyttet til et andet EU-land, men havde oprindeligt fået henstand med skattebetalingen som følge af en klage over skatteansættelsen.

Det var i strid med EU-retten, at kræve sikkerhedsstillelse, når skatteyderen flyttede til et andet EU-land.