7202 29 10
|
Ferrolegering (ferrosilicium) indeholdende 40 vægtprocent jern, 47 vægtprocent silicium, ca. 5 vægtprocent magnesium og i alt ca. 8 vægtprocent calcium, aluminium og sjældne jordarters metaller.
Begrundelse:
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 c) og underpositionsbestemmelse 2 til kapitel 72 og teksten til KN-kode 7202 og 7202 29 00.
Kommissionens forordning nr. 902/96 (EFT nr. L 122/1), ændret ved forordning nr. 936/1999
|
7202 29 90
|
Et produkt benævnt »brun sammensmeltet aluminiumoxidslagge«, som er et biprodukt fra fremstillingen af almindelig elektrokorund i elektroovne.
Produktet består af følgende ingredienser (i vægtprocent):
- jern 75
- silicium 15
- titan 5
- aluminium 3
- andre metaller 2
Produktet anvendes til koncentrering af metalmalme ved selektiv flotation under den gravimetriske separationsproces.
Begrundelse:
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 a) til kapitel 26, bestemmelse 1 c) til kapitel 72, underpositionsbestemmelse 2 til kapitel 72 og teksten til KN-kode 7202, 7202 29 og 7202 29 90.
Tarifering under pos. 2620 er udelukket, da produktet ikke opfylder betingelserne i bestemmelse 3 a) til kapitel 26.
Dette produkts kemiske sammensætning opfylder betingelserne i bestemmelse 1 c) til kapitel 72, som definerer ferrolegeringer, og underpositionsbestemmelse 2 til kapitel 72, som definerer ferrolegeringer henhørende under pos. 7202.
Produktets to karaktergivende egenskaber, som stemmer overens med beskrivelsen af ferrolegeringer, er, at det anvendes i forbindelse med gravimetrisk separation af metalmalme og fremstilles i elektroovne (se også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 7202, fjerde og sjette afsnit).
På grund af produktets kemiske sammensætning, som gør det muligt at bruge det i gravimetrisk separation af metalmalme ved selektiv flotation, skal produktet tariferes under pos. 7202 som en ferrolegering.
Varen skal derfor tariferes under KN-kode 7202 29 90 som anden legering af ferrosilicium.
Kommissionens forordning 2018/407 (EUT nr. L 74/6)
|
7208 51
|
Varmvalsede stålplader af ulegeret stål (mål (bredde x længde x tykkelse, i mm): 3.100 x 6.096 x 130), som har gennemgået følgende processer under produktionen: forvarmning, slyngerensning, sprøjtning med grunder, tørring og mærkning.
Stålpladerne er ujævnt overtrukket med polymergrunder for at beskytte dem mod rust.
De kemiske bestanddele i grunderen er titaniumdioxid (0,5-10 %), tetraethylorthosilicat (25-40 %), zinkpulver (30-50 %), ethylalkohol (10-25 %), isopropanol (10-15 %), butanol (2,5-10 %) og xylen (2-8 %).
Anvendelse af ATB 1 og 6.
HSC's tariferingsudtalelse (HSC 68. session, 2021)
|
7208 51
|
Varmvalsede stålplader af ulegeret stål (mål (bredde x længde x tykkelse, i mm): 2.440 x 6.096 x 6), som har gennemgået følgende processer under produktionen: forvarmning, slyngerensning, sprøjtning med grunder, tørring og mærkning.
Stålpladerne er ujævnt overtrukket med polymergrunder for at beskytte dem mod rust.
De kemiske bestanddele i grunderen er titaniumdioxid (0,5-10 %), tetraethylorthosilicat (25-40 %), zinkpulver (30-50 %), ethylalkohol (10-25 %), isopropanol (10-15 %), butanol (2,5-10 %) og xylen (2-8 %).
Anvendelse af ATB 1 og 6.
HSC's tariferingsudtalelse (HSC 68. session, 2021)
|
7208 90
|
Flade plader, runde, seks- eller ottekantede, udstanset af varmtvalsede stålplader. Varerne er industriprodukter, som skal undergå en betydelig og speciel yderligere behandling, før de er færdige hjulcentre til fastgørelse på fælge, således at de udgør komplette hjul til automobiler.
HSC's tariferingsudtalelse (HSC 10. session, 1992)
|
7210 70
|
Stålprodukter, laminerede, bestående af to fladvalsede stålplader, der udgør laminatets yderlag, og et lag plast, som udgør laminatets indvendige lag eller kerne. De ydre lag er almindeligvis af tykkelse op til 2,54 mm, mens kernens tykkelse kan variere fra ca. 0,02 mm til 2,29 mm. Produktet foreligger almindeligvis i ruller af bredde op til 1500 mm, eller det kan være i form af plader. Kernen bibringer laminatet særdeles gode lyddæmpende egenskaber. Produktet anvendes fx til udvendig beklædning af bygninger, som indvendig dekoration, karrosserifelter, som isolering af husholdningsudstyr, kontormaskiner etc.
HSC's tariferingsudtalelse (HSC 21. session, 1998)
|
7210 70 80
|
Fladvalsede plader af ulegeret stål, af bredde mellem 1 060og 1 250mm, oprullet på spoler. Pladerne har flere overtræk på hver side. Overtrækket, som er i kontakt med stålet, er af aluminium-zink (pladerne er varmgalvaniserede, og tykkelsen af Al-Zn-laget på begge sider er ca. 4 μm). Dette overtræk øger stålets modstandsdygtighed over for atmosfærisk korrosion. Derefter males pladerne. På den ene side er de overtrukket med en primer af polymermaling (med en tykkelse på ca. 5 μm) og med et toplag af polymermaling (med en tykkelse på ca. 16 μm). På den anden side er der en udvendig epoxypolymermaling (med en tykkelse på ca. 5 μm). Pladerne anvendes i bygge- og anlægssektoren.
Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XV og bestemmelse 1 k) til kapitel 72 samt teksten til KN-kode 7210, 7210 70og 7210 70 80. Varerne opfylder på grund af deres objektive karakteristika og egenskaber betingelserne i pos. 7210, som omfatter fladvalsede produkter, der er pletterede, belagte eller overtrukne. For anvendelsen af underpositionerne til pos. 7210 gælder, at produkter, der har undergået mere end én form for overtrækning, belægning eller plettering, tariferes efter den sidst foretagne behandling (se forklarende bemærkninger til HS, pos. 7210, forklarende bemærkninger til underpositioner). Pladerne skal derfor tariferes under KN-kode 7210 70 80 som fladvalsede produkter af ulegeret stål, af bredde 600 mm og derover, malet, lakeret eller overtrukket med plast.
Kommissionens forordning 2023/1427 (EUT nr. L 175/3)
|
7222 30
|
Massive produkter fremstillet ved frismedning af rustfrit stål, formet som rektangulære blokke og udjævnet for at fjerne ujævnheder i overfladen såsom glødeskal og lag af dekarbonisering og for at opfylde toleranceværdierne med hensyn til mål og form (bredde, tykkelse, rethed osv.). Produkterne er beregnet til brug ved fremstilling af værktøjer til formning af plast. De kan adskilles (vandret og/eller lodret) til emner med specifikke størrelser for at opfylde slutbrugerens krav. De kræver ikke yderligere bearbejdning i varm tilstand i form af varmvalsning og/eller frismedning.
Mål: 203 mm x 610 mm x 3.155 mm og 114 mm x 610 mm x 3155 mm.
Kemiske data: C: 0,35-0,42 %, Si: 0,6-1,4 %, Mn: 0,2-0,8 %, Cr: 13,1-14,1 %, V: 0,1-0,4 %, S: < 0,005 %, P: < 0,030 %.
Anvendelse af ATB 1 (bestemmelse 1 e) og 1 m) til kapitel 72) og 6.

HSC tariferingsudtalelse (HSC 73. session, 2024)
|
7228 60 80
|
Bånd, af legeret stål (undtagen rustfrit stål), med en bredde på ca. 30 mm og en tykkelse på ca. 0,02 mm, i ruller. Varen har et ensartet rektangulært tværsnit over hele længden. Dens overflade er ikke behandlet.
Varen fremstilles ved hjælp af en kontinuerlig støbeteknik kaldet smeltespinding. Den er til brug i den elektriske industri, f.eks. til fremstilling af transformerkerner, sensorkerner, kerner til transduktorer, magnetiske forstærkere, kugler og pulskompressorer.
Begrundelse:
Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1, litra m), til kapitel 72 samt teksten til KN-kode 7228, 7228 60 og 7228 60 80.
Varen svarer på grund af dens objektive kendetegn og egenskaber til definitionen på »Andre stænger« i bestemmelse 1, litra m), til kapitel 72, da den har et fast ensartet rektangulært tværsnit over hele længden.
Varen anses derfor for at være en stang som defineret i nævnte bestemmelse.
Varen fremstilles ved smeltespinding, som ikke er samme metalformgivningsteknik som valsning. Ved denne fremstillingsproces er der endvidere tale om kontinuerlig støbning, der adskiller sig fra sprøjtestøbning, og derfor ikke er omfattet af bestemmelse 3 til kapitel 72. Derfor er tarifering som varmvalset under position 7226 som fladvalsede produkter af andet legeret stål, med en bredde en bredde under 600 mm, eller under position 7227 som stænger, udelukket.
Varen skal derfor tariferes under KN-kode 7228 60 80 som andre stænger af andet legeret stål.
Kommissionens forordning 2020/693 (EUT nr. L 162/1)
|