6702 10 00 | En vare bestående af en guirlande af kunstig ædelgran (fyrretræ) med en længde på ca. 5 m og en LED-lyskæde med ca. 60 lys, som er viklet om guirlanden. Lyskæden benytter en 230-V-strømforsyning. Både guirlanden og lyskæden er fremstillet af plast.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 6702 og 6702 10 00. Varen er et sammensat produkt, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 b). Pga. varens objektive karakteristika, navnlig at den består af en guirlande af kunstig ædelgran med lys, som giver en supplerende dekorativ effekt, er den primært beregnet til at være til pynt. Derudover vil guirlanden af kunstig ædelgran også kunne anvendes som pynt, når lyset er slukket. Guirlanden af kunstig ædelgran, som ligner det naturlige produkt (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 6702), er derfor den karaktergivende bestanddel, som gør varen til en pyntegenstand. Tarifering af varen under underpos. 9405 40 som andre elektriske belysningsartikler er derfor udelukket. Tarifering af varen under underpos. 9505 10 som juletræspynt og anden julepynt er også udelukket, da dens objektive karakteristika ikke tyder på, at den udelukkende anvendes i julen, men primært som pynt i vintertiden (se supplerende bestemmelse 1 til kapitel 95, stk. 1, litra a), sidste afsnit). Varen tariferes derfor under KN-kode 6702 10 00 som kunstige blade af plast. Kommissionens forordning 2020/517 (EUT nr. L 114/4) |
6702 90 | Buket, cirka 15 cm høj, bestående hovedsagelig af flere slags kunstige blomster af tekstilmateriale, og som indeholder flere små planter monteret på en metaltråd. Buketten holdes sammen af stift papir, der imiterer kniplinger, og er pyntet med en sløjfe af fløjl. Se også afgørelse under pos. 0604 90. HSC's tariferingsudtalelse (HSC, 1988) |
6702 90 | Lille krans (ca. 6 cm i diameter) bestående af kunstige blomster fremstillet af tekstilmateriale, omviklet med en metaltråd, samt pladsperler og nelliker (som det eneste vegetabilske materiale). De enkelte bestanddele er individuelt monterede på en metaltråd, hvis ender er sammensnoet til en ring. Se også afgørelse under pos. 0604 90. HSC's tariferingsudtalelse (HSC, 1988) |
6702 90 00 | Sammensat vare bestående af en kunstig kirsebærgren og en lysanordning med elektrisk transformer. Komponenterne er forbundet med hinanden, så de danner et praktisk taget uadskilleligt hele. Den kunstige gren ligner naturudgaven (en blomstrende gren fra et kirsebærtræ) og er samlet af forskellige dele (brunt papir til at efterligne kviste, ståltråd til at støtte dem, klæbebånd til at holde dem sammen, hvidt tekstilmateriale til at efterligne blomstens blade og små plastikdele til at holde blomsterne). De forskellige dele er bundet, limet og sat sammen. En elektrisk lyskæde med 60 miniglødelamper er indarbejdet i den kunstige gren. Glødelamperne forestiller blomsternes grifler. Pærerne har på grund af deres størrelse en ringe lysvirkning. Den elektriske ledning til lyskæden med miniglødelamperne er helt dækket af grenen. El-ledningen kommer ud af hovedgrenen og ender efter flere meter i en elektrisk transformer. Varen kan ikke stå selv og har ingen anordning til ophængning. Den er beregnet til placering i en vase. Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 6702 og 6702 90 00. Varen udgøres af sammensatte varer, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3b). Den består af kunstige blomster, pos. 6702, en lysanordning, pos. 9405, og en elektrisk transformer, pos. 8504. Lysanordningen er indarbejdet i den kunstige blomstergren, så de danner et uadskilleligt hele (se også de forklarende bemærkninger til HS for almindelig tariferingsbestemmelse 3b), afsnit IX). På grund af varens objektive kendetegn (den ser ud som en typisk kunstig blomst, glødelamperne er meget små med svag lysvirkning) er varen først og fremmest udformet til at blive placeret i en vase og fungere som rumdekoration ved at efterligne blomster. Belysningen er kun en ekstra effekt, som øger den dekorative effekt. Som følge heraf er den kunstige blomstrende gren den komponent, som er karaktergivende (dvs. som en dekorationsvare), jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3b). Varen kan ikke tariferes som en lampe under pos. 9405, da den ikke hovedsagelig er beregnet til at oplyse f.eks. et rum, og det er heller ikke en speciallampe (jf. også de forklarende bemærkninger til HS pos. 9405, afsnit I, nr. 1 og 3). Den kunstige blomstrende gren ligner den naturlige udgave (jf. også de forklarende bemærkninger til HS pos. 6702, nr. 1). Varen skal derfor tariferes som kunstige blomster under pos. 6702. Kommissionens forordning nr. 1155/2010 (EUT nr. L 324/42) |
6702 90 00 | En pyntekvist bestående af kunstige blomster (julestjerner), blade og frugter (grangrene og bær). Varen er fremstillet af brokadestof, plast og metaltråd. Varen er beregnet til at blive anvendt som lyskrans. Den præsenteres uden lys og lysestage.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 6702 og 6702 90 00. Kvisten kan ikke anses for en pyntegenstand til brug ved højtider henhørende under pos. 9505, da den ikke udelukkende er udformet, fremstillet og anerkendt som en sådan. Den er ikke forsynet med tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner og kan derfor ikke anses for at være beregnet til at blive anvendt ved en særlig højtid (se også Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 9505). Tarifering under pos. 9505 som en pyntegenstand til brug ved højtider er derfor udelukket. Varen tariferes derfor under KN-kode 6702 90 00 som en vare fremstillet af kunstige blomster, blade og frugt og af andre materialer. Kommissionens forordning nr. 554/2012 (EUT nr. L 166/20)
|
6702 90 00 | En vare bestående af en krans af kunstige blomster i forskellige farver, en efterligning af en såkaldt »lei«. Hver blomst består af to stykker ensfarvet, vævet tekstil, som er udskåret i form af blomsterblade. Blomsterne er adskilt fra hinanden med gennemsigtige plastrør, som forestiller blomsterstilke. Plastrørene og blomsterne er bundet sammen med en tynd tråd, som danner en cirkel på cirka 30 cm, så den forestiller en rund blomsterkrans.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 6702 og 6702 90 00. Varen ligner en blomsterkrans, og det er meningen, at den skal bæres rundt om halsen som en »lei«. Varen er ikke udelukket fra kapitel 67, i henhold til bestemmelse 3 b) til kapitlet, da de kunstige blomster ikke er fremstillet i et stykke, men hver blomst består af to stykker tekstil, som er udskåret i form af blomsterblade, og fordi samling af blomsterblade og stilke med en tynd tråd er en metode svarende til sammenbinding, limning eller indskydning i hinanden. Varen er udformet som et naturligt produkt (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 6702, 1 og 3, også selv om detaljerne ikke er nøjagtigt som i det naturlige produkt. Tarifering under pos. 7117 som bijouterivare er udelukket, da varen ikke efterligner et smykke, men en krans af kunstige blomster, der bæres rundt om halsen som en såkaldt »lei«. Varen er derfor ikke omfattet af pos. 7117 (bijouterivarer). Tarifering under pos. 9505 — pyntegenstande til brug ved højtider samt karnevals- og andre underholdningsartikler — er også udelukket, da varen ikke udelukkende er designet, fremstillet og anerkendt som pyntegenstand til brug ved højtider. Den er ikke forsynet med tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner og er derfor ikke beregnet til brug ved en bestemt højtid (se også Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 9505). Derudover tjener en »lei« til at pynte en person og ikke et rum, bord etc. Varen er heller ikke en del af et karnevalskostume (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 9505, afsnit A, 1) og 3). Tarifering under pos. 6307 som andre konfektionerede varer er også udelukket, da pos. 6702 (varer af kunstige blomster) er den position, der giver den mest præcise beskrivelse i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 a) vedrørende den kombinerede nomenklatur. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 6702 90 00 som en »vare af kunstige blomster af andre materialer end plast«. Kommissionens forordning nr. 1170/2012 (EUT nr. L 337/6) |
6704 20 00 | En færdig vare af menneskehår bestående af en lok af menneskehår, der er sorteret med rodenderne i samme retning og fastgjort ved rodenderne. De fastgjorte rodender gør, at varen uden yderligere forarbejdning kan kombineres med en persons eget hår ved opvarmning.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 6704 og 6704 20 00. Grundet fastgørelsen ved rodenderne betragtes varen som mere forarbejdet end varer henhørende under pos. 6703. Tarifering under pos. 6703 som menneskehår, der er sorteret med rodenderne i samme retning, bleget eller bearbejdet på anden måde, er derfor udelukket. Fordi varen er fastgjort ved rodenderne, og den uden yderligere forarbejdning kan kombineres med en persons eget hår, skal den betragtes som en paryk omfattet af pos. 6704 (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 6704, punkt 1, første afsnit). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 6704 20 00 som fletninger og lign., af menneskehår. Kommissionens forordning 2019/823 (EUT nr. L 134/16) |