5702 20 00

Kraftig halvcirkelformet vare med ydre mål på ca. 75 cm i længden og 45 cm i bredden, fremstillet af et vævet tekstilmateriale af spundne kokosfibre, der danner hovedparten af overfladen, med en gummibelagt underside. Varen er omgivet af en dekorativ gummikant (dørmåtte).

Visning af billede: dørmåtte 1

Begrundelse: 
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende fortolkning af den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 a) til kapitel 40, bestemmelse 1 til kapitel 46, bestemmelse 1 til kapitel 57 og teksten til KN-kode 5702 og 5702 20 00.
Kokosfibre er vegetabilske tekstilfibre, der i spundet form henhører under pos. 5308 og dermed afsnit XI (tekstilvarer) i den kombinerede nomenklatur.
Varens overflade er fremstillet af vævet stof af kokosfibre og gummi, hvorved kokosfibrene er karaktergivende for overfladen i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), da den giver brugerne mulighed for at skrubbe eller tørre deres skosåler, og da hovedparten af overfladen består af kokosfibre.
Da tekstilmaterialet (vævet stof af kokosfibre) udgør varens overflade, når den anvendes, er varen en »gulvbelægning af tekstilmaterialer« i henhold til bestemmelse 1 til kapitel 57.
På grund af varens størrelse, tykkelse, stivhed og styrke har den de objektive karakteristika, der kendetegner en gulvbelægning af tekstilmaterialer (dørmåtte).
Teksten til pos. 5702 omfatter desuden »anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, vævede« uden skelnen mellem indendørs og udendørs brug og uden angivelse af størrelse.
Tarifering i kapitel 40 er udelukket, da dette kapitel ikke omfatter varer henhørende under afsnit XI (tekstilvarer), jf. bestemmelse 2 a) til kapitel 40.
Varen kan heller ikke tariferes i kapitel 46, da dette kapitel ifølge bestemmelse 1 til kapitlet ikke omfatter spundne naturlige tekstilfibre.
Varen skal derfor tariferes som gulvbelægning af tekstilmaterialer under kapitel 57.

Kommissionens forordning nr. 692/2010 (EUT nr. L 201/23) 

5702 50 - 5702 99

Vævede måtter, med kædetråd af tekstilgarn og skudgarn af plaststrimler. Skudgarnet består af en strimmel med en oprindelig bredde på 17 mm, der er blevet foldet og let snoet samt sammenpresset ved at slå skudgarnet mod kanten af det vævede stof, så den synlige bredde i stoffet varierer mellem 2 og 5 mm.

HSC's tariferingsudtalelse (HSC, 1966)

5704 90

Elektrisk opvarmet gulvtæppe fremstillet af tekstilmaterialer (176 cm lang x 88 cm bred x 6 mm tyk) bestående af to lag af nålefilt af polyester, en s-formet modstandstråd som varmekilde og en kontrolenhed. Modstandstråden er indesluttet mellem to polyesterlag, og kanten af produktet er sømmet. Den har to overfladetemperaturindstillinger (lav: 35°C, høj: 45°C). Ifølge advarslen i brugsanvisningen og på kontrolenheden bør den anvendes tildækket for at undgå risiko for forbrændinger. Produktet er designet til at blive lagt på gulvet eller jorden for at varme brugeren. 
Anvendelse af almindelige tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 1 til kapitel 57) og 6.

B1 B2

HSC's tariferingsudtalelse (HSC 56. session, 2015)

5705 00

Elektrisk opvarmet gulvtæppe fremstillet af tekstilmaterialer (90 cm lang x 45 cm bred x 1 cm tyk), bestående af to lag, der omslutter en s-formet modstandstråd som varmekilde og en kontrolenhed.
Et lag er fløjlsstof af trikotage (100 % polyester) kombineret med celleplast fremstillet af polyuretan. Det andet lag er belægning, som kombinerer en fiberdug af polyester med filt. Modstandstråden er indesluttet mellem to polyesterlag, og kanten er sømmet. Den har to overfladetemperaturindstillinger (lav: 40°C, høj: 50°C).
Produktet er designet til at blive lagt på gulvet eller jorden for at varme brugeren.
Anvendelse af almindelige tariferingsbestemmelse 1 (bestemmelse 1 til kapitel 57).

B1 B2

HSC's tariferingsudtalelse (HSC 56. session, 2015)

5705 00 80

Dørmåtte, hvis overflade består af ca. 1 cm lange stykker af kokosgarn, der er fæstnet direkte og lodret i et lag blødgjort plast (pvc).

Begrundelse: 
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 5705 og 5705 00 80.
Jf. ligeledes de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system vedrørende position 5

Kommissionens forordning nr. 1966/94 (EFT nr. L 198/103), ændret ved forordning nr. 441/2013 (EUT L 130/1)

5705 00 80

Kraftig rektangulær vare, der måler ca. 60 cm i længden og 40 cm i bredden, fremstillet af kokosfibre, der danner en tæt luv. Kokosfibrene er fastgjort på et underlag af poly(vinylklorid). Måtten er omgivet af en dekorativ kant af poly(vinylklorid) (dørmåtte).      

Visning af billede: dørmåtte 2

Begrundelse: 
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende fortolkning af den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 p) til kapitel 39, bestemmelse 1 til kapitel 57 og teksten til KN-kode 5705 og 5705 00 90.
Kokosfibre er vegetabilske tekstilfibre i henhold til pos. 5305 og hører derfor under afsnit XI (tekstilvarer) i den kombinerede nomenklatur. Varens overflade består af kokosfibre og poly(vinylklorid), hvorved kokosfibrene er karaktergivende for overfladen i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), da den giver brugerne mulighed for at skrubbe eller tørre deres skosåler.
Da tekstilmaterialet (kokosfibre) udgør varens overflade, når den anvendes, er varen en »gulvbelægning af tekstilmaterialer« i henhold til bestemmelse 1 til kapitel 57. På grund af varens størrelse, tykkelse, stivhed og styrke har den de karakteristika, der kendetegner en gulvbelægning af tekstilmaterialer (dørmåtte).
Teksten til pos. 5705 omfatter gulvtæpper og gulvbelægning af tekstilmaterialer uden skelnen mellem indendørs og udendørs brug og uden angivelse af størrelse (se Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 5705, stk. 1). Denne position omfatter også tæpper med pålimet luv, hvor luven er fastgjort enten til et underlag eller direkte til et klæbemiddel, som udgør underlaget (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 5705, stk. 2, punkt 1).
Tarifering i kapitel 39 er udelukket, da dette kapitel ikke omfatter varer henhørende under afsnit XI (tekstilvarer), jf. bestemmelse 2 p) til kapitel 39.
Varen skal derfor tariferes som gulvbelægning af tekstilmaterialer under kapitel 57.

Kommissionens forordning nr. 692/2010 (EUT nr. L 201/23), ændret ved forordning nr. 441/2013 (EUT L 130/1)