4202 Statement | Classification of "accessories for video game consoles". A set of accessories for video game consoles of heading 9504 presented in a single package consisting of: - a protective case made of plastics designed to hold a video game console(see image 1), - styli (pointing utensils) made of plastics which are according to the information on the package intended to be used with video game console with a touch screen (see image 2), - earphones(see image 3), - a static converter for use in a car (car adapter) with a special connector for the video game console (see image 4), - a bag made of textile (see image 5).
The items cannot be considered as "goods put up in sets for retail sale" within the meaning of GIR 3 (b), because taken together they do not meet a particular need or serve to carry out a specific activity. The articles are therefore classified separately.
The protective case specifically designed to hold a particular video game console is to be classified under heading 4202 as a container by virtue of GIR 1 and Note 1(d) to Chapter 95. (See also the HS classification opinion 4202.99/1 and 2.)
The styli are to be classified according to their constituent material (plastics) under heading 3926 by virtue of GIR 1. Classification under heading 9504 as accessories of video game console is excluded, as the products are suitable for use with any device equipped with a touch screen. By virtue of Note 3 to Chapter 95, only accessories which are suitable for use solely or principally with articles of this Chapter are to be classified together with those articles.
The earphones are to be classified under heading 8518 by virtue of GIR 1.
The static converter is to be classified under heading 8504 by virtue of GIR 1 and Note 1 (m) to Chapter 95.
The textile bag is to be classified under heading 4202 by virtue of GIR 1 and Note 1 (d) to Chapter 95.

Toldkodeksudvalgsmøde nr. 17 af 21. oktober 2009 |
4202 12 | Bærbar dokumentmappe af plast med flere indvendige lommer, en frontlås til lukning (spænde) og et håndtag. Alle udvendige sider er forstærket med sømme. Den anvendes til at opbevare, organisere, gemme og transportere dokumenter, ark, sagsakter osv. og er beregnet til gentagen brug. Anvendelse af ATB 1 og 6.  HSC's tariferingsudtalelse (HSC 62. session, 2018) |
4202 12 | Bærbar dokumentmappe med et enkelt rum og en frontfastgørelsesanordning til lukning (knap og elastikstrop). Alle sider og kanter er sømmet med tekstilstof og de to sider og bunden er færdiggjort med tekstil. De øvrige flader, herunder for- og bagside, er fremstillet af plast. Den anvendes til at opbevare, gemme og transportere dokumenter, ark, sagsakter osv. og er beregnet til gentagen brug. Anvendelse af ATB 1 og 6.
 HSC's tariferingsudtalelse (HSC 62. session, 2018) |
4202 12 50 | En vare udformet som en næsten firkantet, stiliseret elefant, der måler ca. 32 × 48 × 24 cm og består af to halvdele fremstillet af støbt plast. Varen har fire hjul og en aftagelig skulderstrop, der også kan anvendes til at trække den med. De to halvdele holdes i bunden sammen af forbundne hængsler samt af to sikkerhedssnaplukninger i hver sin ende, som forhindrer, at varen straks åbnes helt. Hængslerne bevirker, at varens to halvdele ligger fladt på jorden, når den er åbnet. På den ene halvdel af varen er der påsat to remme af tekstilstof, som danner et X, når de forbindes med et klipspænde. På indersiden af denne halvdel er der også påsat en lille flad lomme af tekstilstof. Den anden halvdel af varen har en opdelingsklap i tekstilstof med en flad lomme med lynlåslukning. Klappen er fastgjort i den side af varen, hvor hængslerne er, og kan spændes fast i den modsatte side. (kuffert).
  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 d) til kapitel 95 og teksten til KN-kode 4202, 4202 12 og 4202 12 50. Objektivt har varen samme kendetegn som en kuffert henhørende under pos. 4202, fx den støbte plast, hængslerne, lukkesystemet, remmene, opdelingsklappen og lommerne, hjulene samt den kendsgerning, at den er formet og kan anvendes som en beholder, der har en åbning som en typisk kuffert med hængsler. Disse kendetegn viser, at varen skal betragtes som en kuffert og ikke som et legetøj på hjul. Tarifering som legetøj på hjul i lighed med trædebiler henhørende under pos. 9503 er derfor udelukket. Varen skal derfor tariferes som kuffert af støbt plast henhørende under KN-kode 4202 12 50. Kommissionens forordning nr. 400/2012 (EUT nr. 124/13)
|
4202 12 50 | Et sammensat produkt bestående af følgende komponenter: - en lodret ca. 95 cm høj lodret aluminiumsstang med en aksel forneden og et plastikhjul monteret i begge ender af akslen - en foldbar vandret aluminiumsplade til at stå på, hvor der for enden er monteret et plastikhjul med indbygget bremsemekanisme - en kuffert med en yderside af støbt plast på ca. 55 cm × 30 cm × 20 cm, fastgjort til den lodrette stang med klemmer, der kan åbnes.
Produktet er beregnet til brug af personer på 8 år og opefter. Produktets funktion som et middel til transport af varer kan kombineres med en funktion som løbehjul, eller produktet kan trækkes eller skubbes for at transportere kufferten på hjulene, når den vandrette plade er slået op.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 4202, 4202 12 og 4202 12 50. Produktet er en sammensat vare. Hovedfunktionen er transport af varer i kufferten. Dette kan enten gøres ved, at en person står på den vandrette plade og driver produktet fremad (med pladen foldet ned), eller ved at en person skubber eller trækker det på samme måde som en normal trolley med hjul (med pladen foldet op). Løbehjulsdelene (de dele, der ikke er del af en standardtrolley, dvs. den sammenklappelige vandrette plade med plastikhjul (med bremse)) er af underordnet karakter, der letter transporten af varerne i kufferten. Det er derfor kufferten, der er karaktergivende for produktet. Tarifering under pos. 8716 som andre køretøjer eller under pos. 9503 som et løbehjul er derfor udelukket. Produktet tariferes derfor under KN-kode 4202 12 50 som en kuffert med en yderside af støbt plast. Kommissionens forordning 2017/1234 (EUT nr. 177/29)
|
4202 21 | Håndtaske med yderside af præget læder og indvendig side af tekstilmateriale (dimension ca. 35 cm x 22,5 cm x 17 cm) med fast oval bund. En lynlås åbner til dens forede indre, der har en lynlåslomme, en lille lomme på siden og en lomme til mobiltelefon. Tasken har to bæreremme af læder. Læderet er påført et meget tyndt lag plast udelukkende for at give en beskyttende finish. Plastbelægningen kan ikke ses med et blotte øje. Anvendelse af Almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6. HSC's tariferingsudtalelse (HSC 34. session, 2004) |
6104 53 00, 9503 00 95, 9503 00 99 og 4202 22 10 | Fire artikler pakket til detailsalg omfattende: a. En beklædningsgenstand af ensfarvet trikotagenet, som dækker underkroppen fra taljen til det øverste af låret (100 % syntetiske fibre), beregnet til et barn. Linningen er elastisk og er påhæftet to lag pyntebesætning, et af trikotagenet og et af trikotagestof af 100 % syntetiske fibre. Beklædningsgenstanden er ikke sømmet i kanterne. Foran er der til pynt påhæftet en blomst af trikotagenet. (nederdel). Se billede 610 A. b. En plasttryllestav med metalstjerne og fjerpynt. Se billede 610 B. c. Et par dansesko (legetøj) med overdel af tekstilstof og elastik i den øverste kant og over vristen, som er pyntet med bånd. Med såler af plast. Foran på hver sko er en roset af trikotagenet og en sløjfe af 100 % syntetiske fibre. Se billede 610 C. d. En håndtaske af gennemsigtig plastfolie med mønster påtrykt foran. Med lynlåslukke og skulderrem, der ikke kan reguleres. Med pyntebort på kanterne. Mål: 16 cm × 13,5 cm × 4,5 cm. (håndtaske). Se billede 610 D.
 Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 4202, 4202 22 og 4202 22 10. Bestemmelse 1 d) til kapitel 95 undtager »tasker til sportsartikler og beholdere henhørende under kapitel 42.02, 43.03 eller 43.04«. Kommissionens forordning nr. 347/2001 (EFT nr. L 52/8), ændret ved forordning nr. 1179/2009 (EUT nr. L 317/09) |
4202 22 10, 4901 99 00 og 9503 00 21 | 1. Tre genstanden sammenpakket til detailsalg, omfattende: a. En taske af gennemsigtig plastfolie med håndtag af tekstil og lukning med burrebånd. b. En børnebog med papomslag bestående af en historie på 16 sider illustreret med farvelagte billeder på hver side. c. En dukke, der forestiller et menneske og er klædt som beskrevet i historien i bogen. Dukken er ikke fastgjort til bogen, og det er derfor muligt at lege med dukken uden at benytte bogen. Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur. De tre genstande kan ikke betragtes som »varer i sæt til detailsalg« i henhold til de almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 3 b), da de ikke opfylder et særligt behov eller tjener til udøvelsen af en bestemt aktivitet. Tarifering i henhold til teksten til KN-kode 4202, 4202 22 og 4202 22 10. Denne vare kan ikke tariferes i kapitel 95, fordi bestemmelse 1 d) til kapitel 95 udtrykkeligt udelukker tasker til sportsartikler og andre varer henhørende under pos. 4202, 4303 eller 4304. Kommissionens forordning nr. 324/2007 (EUT nr. L 85/5) |
4202 22 90, 6216 00 00, 8201 50 00, 8201 10 00, 3926 90 97 og 9609 10 10 | Havegrej præsenteret i en plastemballage bestående af følgende varer: a) 1 taske af vævet tekstilstof med en yderside af tekstilmateriale og med 1 stor indvendig lomme og 4 mindre udvendige lommer. b) 1 par handsker, der primært er fremstillet af stof, og hvor handsken har en mindre belægning af celleplast på håndfladen. c) 1 beskæresaks af uædelt metal. d) 1 planteske af uædelt metal. e) 12 planteskilte af plast. f) 1 blyant med grafitstift. Varerne er pakket hver for sig i beskyttende plastemballage. Det stof, som tasken og handskerne er fremstillet af, har samme mønster (træer, blomster og huse).  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur. Genstandene kan ikke betragtes som »varer i et sæt til detailsalg« i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), da de ikke alle er sat sammen for at opfylde et særligt behov eller tjene til udøvelsen af en bestemt aktivitet. Tasken skal ikke benyttes til havearbejde, men til opbevaring af de øvrige varer. Den kan også anvendes til andre aktiviteter end havearbejde. Kommissionens forordning 2015/2351 (EUT nr. L 331/3)
|
4202 32 | Cover / etui fremstillet af plast og designet til en bestemt mobiltelefon. Coveret er forsynet med en magnet, som låses med en indbygget hall-afbryder i mobiltelefonens forreste del. Mobiltelefonen registrerer, om coveret er åbent eller lukket ved at registrere ændringen af magnetfeltet. Når coveret er lukket, aktiverer mobiltelefonen brugergrænsefladens funktion ved at tilpasse displayområdet i forhold til den gennemsigtige rude på coverets forreste del. Anvendelse af ATB 1 og 6.
 HSC's tariferingsudtalelse (HSC 61. session, 2018) |
4202 91 | Bæltetaske med yderside af blødt læder på forsiden og toppen og med bund og bagside af tekstilmateriale (dimension ca. 28 cm x 13 cm x 8 cm). Den har et stort indvendigt rum og 2 mindre rum (lommer) fastgjort på forsiden og en skjult lomme i bagstykket, alle med lynlåslukke. Hovedrummet og den skjulte lomme er foret med tekstilmateriale; de to mindre rum er foret med tekstilmateriale alene på forsiden. Et justerbart tekstilbælte med plastspænde er fastgjort til tasken. Læderet er påført et meget tyndt lag plast udelukkende for at give en beskyttende finish. Plastbelægningen kan ikke ses med et blotte øje. Anvendelse af Almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6. HSC's tariferingsudtalelse (HSC 34. session, 2004) |
4202 92 | Køletasker, bærbare, med sider bestående af yderside af plastfolie og en isolerende kerne (inderside) af skumplast, og af størrelse fra 30 cm x 46 cm x 19 cm til 23 cm x 18 cm x 15 cm. Køletaskerne har håndtag eller skulderrem af tekstil og er bestemt til at transportere næringsmidler og drikkevarer til og fra hjemmet eller kontoret eller i forbindelse med skovture, idrætsstævner etc. HSC's tariferingsudtalelse (HSC 17. session, 1996) |
4202 92 19 | En kasseformet taske, fremstillet af stof vævet af polypropylen strimler af bredde under 5 mm. Tasken måler ca. 54,5 cm x 74 cm x 25 cm og er forsynet med to kraftige hanke af samme materiale, der er fastsyet på de to lange sider af tasken og begge hanke er ført ned under bunden af tasken. Tasken er beklædt med synligt plastfolie på alle overflader, den er ikke opdelt i rum og dens overside kan lukkes med en lynlås. Kanterne er forstærket med et påsyet bånd. (en beholder, der ligner en indkøbstaske)
 Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 m) til kapitel 39, supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42 og teksten til KN-kode 4202, 4202 92 og 4202 92 19. Tasken fremstår objektivt en »beholder, der ligner en indkøbstaske«, på grund af den kasseagtige form, der er typisk for indkøbstasker, de forstærkede hanke, der er anbragt på en sådan måde, at tasken kan bæres i hænderne, og på grund af plastfolien, lynlåsen, de forstærkede kanter og de kraftige hanke (der fortsætter langs siderne for at opnå større styrke), der muliggør brug i længere tid. Beholdere, der kan sammenlignes med indkøbstasker, er omfattet af pos. 4202 (se også Forklarende bemærkninger til (HS) pos. 4202, stk. 1, der udtrykkeligt nævner, at denne position kun omfatter de varer, der er direkte nævnt deri, og lignende beholdere). På grund af de nævnte kendetegn hører den pågældende vare ikke til den art beholdere, der sædvanligvis anvendes til emballering eller transport af alle former for varer, hvorfor tarifering i pos. 3923 er udelukket i henhold til bestemmelse 2 m) til kapitel 39 (Se også Forklarende bemærkninger til HS pos. 3923, stk. 1, litra a), og stk. 2). Da varens yderside er beklædt med plastfolie, der er synlig med det blotte øje, skal den tariferes som en vare, hvis yderside er beklædt med plastfolie (Se supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 19. Kommissionens forordning nr. 56/2009 (EUT nr. L 19/3) |
4202 92 19 | Varen er en rektangulær æske af stift pap, hvis yderside af plastfolie højst måler halvdelen af den samlede tykkelse. Æsken er forsynet med en udtrækningsskuffe, hvori der kan udstilles en flaske. Skuffen er lavet til en flaske vin med bestemte mål. På skuffens inderside er der en rund knop på den ene endevæg og på den modsatte en ringlignende udformning. Den ringlignende udformning skal omslutte flaskens top, og den runde knop passer ind i flaskens opstikker. Desuden er der på skuffens forreste indervæg en paplomme til foldere.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 h) til kapitel 48 samt teksten til KN-kode 4202, 4202 92 og 4202 92 19. Tarifering under pos. 4819 som en æske af pap er udelukket, da varen ikke blot er en almindelig æske af pap under denne position, men, grundet udformningen, stivheden, plastfolien og æskens indre, der er udformet til en flaske med bestemte mål, er genkendelig som en flaskeholder af pap og plastfolie, der er omfattet af anden del af teksten til pos. 4202. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 19 som en "flaskeholder". Kommissionens forordning nr. 1228/2013 (EUT nr. L 322/6) |
4202 92 91 | Rygsæk fremstillet af vævet tekstilstof (100 % syntetiske fibre), påsyet en let beklædningsgenstand af anoraktypen, fremstillet af vævet tekstilstof, som kan foldes ind i et af rygsækkens tre rum. Begrundelse: Tariferingen bestemmes i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 , 3 b) og 6 vedrørende Den Kombinerede Nomenklatur og teksten til KN-kode 4202 og 4202 92 91 . Varen kan ikke tariferes under kapitel 62, fordi den kun lejlighedsvis anvendes som beklædningsgenstand. Kommissionens forordning nr. 3471/89 (EFT nr. L 337/8) |
4202 92 91, 3401 20 90, 3304 99 00, 3303 00 90, 9605 00 00, 9603 21 00, 3306 10 00, 3405 10 00, 9605 00 00, 6805 20 00, 9615 11 00, 4818 20 10, 9603 90 91, 3926 90 97, 6115 95 00, 6302 60 00, 6109 90 20 og 6104 63 00 | Toilettasker, som flyselskaber uddeler til passagerer (under flyrejsen eller på bestemmelsesstedet, hvis bagagen ikke er til rådighed), bestående af en firkantet taske af tekstilmateriale (ca. 25 x 16 x 12 cm), der indvendig er foret med plast indeholdende små mængder af produkter som: - 1 flaske (40 ml) flydende sæbe - 1 flaske (40 ml) bodymilk - 1 flaske (40 ml) Eau de Cologne - 1 engangsbarbermaskine med barberskum og aftershave, i samme pakning - 1 tandbørste - 1 tube tandpasta - 1 skobørste - 1 sysæt - 3 papneglefile - 1 kam af plast - 10 papirlommetørklæder - 1 klædebørste - 1 skohorn af plast - 1 par slippers af trikotage uden sål (100 % bomuld) - 1 vaskehandske af frottéstof (100 % bomuld), - 1 unisex pyjamas af trikotage bestående af en kortærmet -shirt (50 % polyester/50 % acryl) og 1 par shorts (100 % acryl). Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til de pågældende KN-koder. Artiklerne udgør hverken et rejsesæt til toiletbrug henhørende under pos. 9605 eller et sæt jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3b (særskilt tarifering af hver enkelt artikel). Kommissionens forordning nr. 2855/2000 (EFT nr. L 332/41), senest ændret ved forordning nr. 1179/2009 (EUT nr. L 317/09) |
4202 92 98 | En vare (et såkaldt »armbånd til smartphones«), der hovedsageligt er fremstillet af tekstilmateriale. Varen består af et etui til en mobiltelefon med et elastisk bånd, som spændes omkring overarmen. Bag på etuiet er der en spalteåbning, hvorigennem der kan indsættes en mobiltelefon. På forsiden af varen er der en aflang, gennemsigtig plade af plastfolie. Den gennemsigtige plade er indrammet af cellefolie af plast, som også dækker forsiden af båndets korte ende. Bagsiden af varen samt selve båndet består af gummeret tekstilstof (ydre lag af tekstilmateriale med et lag af cellegummi mellem dem). Båndet er forsynet med et burrebånd og kan føres gennem to huller i den korte ende, så det kan tilpasses bærerens overarm.  Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1, litra l), til afsnit XI, supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42 og teksten til KN-kode 4202, 4202 92 og 4202 92 98. Varen er designet til at indeholde en specifik genstand (mobiltelefon eller smartphone), og derfor har den de objektive karakteristika, der gælder for en beholder i stil med beholdere henhørende under pos. 4202 (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 4202). Tarifering under pos. 6307 som andre konfektionerede varer er derfor udelukket. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 98 som etuier med yderside af tekstilmaterialer. Kommissionens forordning 2015/2318 (EUT nr. L 328/57)
|
4202 99 | Værktøjsæsker eller -kasser, bærbare, (35 cm x 29 cm x 8 cm), til opbevaring og transport af en håndboremaskine med tilbehør, fremstillet udelukkende af formstøbt plast, med indvendige specielt udformede fordybninger til værktøjet og dets tilbehør i hver af dens to hængslede sider, forsynet med anordninger til hurtig lukning og med et håndtag fastgjort i formstøbte huller i hver af de to sider; værktøjsfabrikantens navn er støbt ind i den ene af de udvendige sider. HSC's tariferingsudtalelse (HSC 8. session, 1991) |
4202 99 | Værktøjsæsker eller -kasser, bærbare, (38cm x 28 cm x 12 cm), til opbevaring og transport af en håndbetjent slibemaskine med tilbehør, fremstillet af to sider eller dele (låg og bund) af formstøbt plast, der er hængslet ved hjælp af en metalpal og indvendig forsynet med en udtagelig bakke med specielt udformede fordybninger til værktøjet og dets tilbehør, forsynet med anordninger til hurtig lukning og med et håndtag fastgjort i i formstøbte huller i hver af de to sider eller dele. HSC's tariferingsudtalelse (HSC 8. session, 1991) |
4202 99 00 | Æske (smykkeetui) af stift pap med separat låg (uden hængsler eller lukkeanordninger), hvor ydersiden af begge bestanddele er beklædt med papir. Æsken måler 5,5 cm (længde) × 4,5 cm (bredde) × 3 cm (højde). Låget er forsynet med et pyntebånd af tekstil. En 1 cm tyk aftagelig syntetisk skumplade er indsat i æsken. Skumpladen er af celleplast og på ydersiden beklædt med et lag plast overtrukket med fløjlslignende tekstilflok. I midten af skumpladen er der skåret et halvcirkelformet indsnit tværs igennem pladen, som er beregnet til indsætning af et smykke, fx en ring. Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 til den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 h) til kapitel 48 samt teksten til KN-kode 4202 og 4202 99 00. Pappets kvalitet viser, at varen er anvendelig til lang tids brug. Skumpladens mål (tilpasset æsken), tykkelse og udseende (fløjlslignende), og især indsnittets særlige udformning gør desuden varen til en beholder med låg, der ligner et »smykkeskrin«, udstyret til at rumme et enkelt smykke. Se forklarende bemærkninger til HS til pos. 4202, syvende afsnit. Da varen desuden er beklædt med papir, opfylder den kravene til beholdere, der er nævnt i anden del af teksten til pos. 4202. I betragtning af varens objektive karakteristika (stift pap, skumpladens særlige udformning) er varen udformet til at indeholde en specifik vare, dvs. et smykke. Der er således tale om en vare, der er nævnt i anden del af teksten til pos. 4202 og som sådan udelukket fra kapitel 48, jf. bestemmelse 2 h) til kapitel 48. Jf. også første sætning i første afsnit af de forklarende bemærkninger til HS til pos. 4819, (A). Kommissionens forordning nr. 781/2006 (EUT nr. L 137/15) |
4205 00 90 | Planlægningskalender med omtrentlige dimensioner: 10,5 cm bred, 14 cm lang og 4 cm tyk. Varens omslag er af læder og består af: - en lukkestrop af læder med trykknap, - en læderstrop til fastholdelse af et skriveredskab, - tre lommer til papir - fire lommer til kreditkort, - en lomme af transparent plast, som kan foldes ud, - en lomme med lynlåslukning. Omslaget er bestemt til anvendelse flere gange. Omslaget indeholder endvidere en ringbindsmekanisme til fastholdelse af udskiftelige blade. Bladene består af: - en planlægningskalender med dag-, uge-, måneds- og årsoversigt, - et telefonregister, - lommer af plast til kreditkort, - skilleblade af karton. Begrundelse: Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 3, litra b), til den kombinerede nomenklatur, samt teksten til KN-kode 4205 00 90. Læderomslaget er den bestanddel, der giver varens dens væsentligste karakter. Kommissionens forordning nr. 2518/98 (EFT nr. L 315/3), ændret ved forordning nr. 1179/2009 (EUT nr. L 317/1) |