Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Henstand i henhold til SFL § 51

Det har siden Højesterets dom i UfR 1930.68 H ligget fast, at en henstand i forbindelse med en påklage af skatte- eller afgiftskrav (en såkaldt "ligningsmæssig henstand") bevirker, at starttidspunktet for forældelsesfristen udskydes til henstandsperiodens udløb.

Dette medfører, at en afgørelse om henstand efter SFL § 51 som følge af klage, vil afbryde forældelsen. se afsnit A.A.12.1, UfR 1989.1046 H og TfS1999,331ØLD. Når henstanden ophører enten som følge af en afgørelse eller udløb af henstandsperioden, løber en ny forældelsesfrist af samme længde som den afbrudte.

Henstand udenfor SFL § 51

Efter praksis afbrydes forældelsen, når en anmodning om henstand imødekommes. En ny forældelsesfrist løber fra udløbet af henstandsperioden.

Det er dog en betingelse, at henstanden ikke ensidigt er bevilget af Skatteforvaltningen, men bevilget efter en ansøgning fra skatteyderen.

Dette medfører også, at hvis kreditor ensidigt indrømmer henstand med betalingen, udskydes forældelsesfristens begyndelsestidspunkt ikke. Se. f.eks. TfS 2000, 748 V.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.3.1 Reglerne om inddrivelsesmæssig henstand.

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1989.1046 H	Skattekravet var ikke forældet efter 1908-forældelsesloven, da S inden udløbet af 5 års fristen søgte og fik henstand med betaling af skatten, indtil klagesagens afgørelse forelå, hvorfor skattekravet ikke var forfaldet før udløbet af den meddelte henstand.
Landsretsdomme
SKM2015.403.ØLR	I Byrettens dom, offentliggjort som SKM2014.386.BR, fandt byretten, at Skatteforvaltningens bevillinger om henstand var gyldige, selvom henstandsbevillingerne skete på grundlag af en fejlagtig antagelse om, at en verserende højesteretssag havde betydning for Skatteforvaltningens krav mod sagsøgerne. Skatteforvaltningens afgørelse om henstand, uanset den urigtige forudsætning, havde derfor haft forældelsesafbrydende virkning. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og tilføjede, at henstandssagerne var rejst efter ansøgning fra de pågældende skatteyders repræsentant, med hvem de måtte identificeres.	Landsretten stadfæster byrettens dom SKM2014.386.BR.
TfS 2000, 748V	Landsretten fandt, at skattekravene var forældede, idet det ikke var bevist, at der forelå en bindende henstandsaftale, der havde udskudt forældelsen
TfS1999,331ØLD	Skattekrav anses først for forfaldent ved udløbet af meddelt henstand.	Bemærk: Henstanden anses for ophørt, når der træffes afgørelse eller afsiges dom.