Dato for udgivelse
08 aug 2011 14:52
Gyldig til
12 sep 2013 23:59
Resumé
Nærværende version 2 af resultatlønskontrakten er justeret i overensstemmelse med ændringerne i Virksomhedsplanen i juni 2011.
Resultatlønskontrakten gælder for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011. Direktører i udvidet direktion i lønramme 39 har et fælles ansvar for målene i Virksomhedsplanen, og resultatlønskontrakten gælder derfor for Skatteministeriets direktører i udvidet direktion i lønramme 39. Dvs. at målopfyldelsen i kontrakten udgør hver enkelt direktørs objektive målopfyldelse.
Departementschefen vurderes dog særskilt af Personalestyrelsen.
Kontrakten er indgået i henhold til aftale om chefløn af 26. februar 2010 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Principperne for resultatlønsvurderingen og ydelse af resultatlønstillæg fremgår af 'Mål og resultatstyring' (kapitel 3 i Finansministeriets publikation 'Ansvar for styring - vejledning om styring fra koncern til institution', februar 2010).
Kontraktens status i relation til ansættelsesforholdet i øvrigt fremgår af sidste side.
Den subjektive vurdering af direktørernes indsats vil tage udgangspunkt i hver enkelt direktørs selvevaluering.