Til stede
Fagdirektør Winnie Jensen (formand) Jura og Samfundsøkonomi
Robert Mikelsons Advokatrådet
Mads Grønnegaard FRR
Lene Nielsen DI
Leif Skytte FSR
Robert Dybkjær Dansk Landbrugsrådgivning
Ole H. Larsen Landbrug og Fødevarer
Camilla Haas Landbrug og Fødevarer
Jacob Thiel Håndværksrådet
Jacob K. Clasen Danmarks Rederiforening
Bo Sandberg Dansk Erhverv
Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Lene Henningsen Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Jan Muff Hansen Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Tage Christensen Kommunikation
Kontorchef Aino Olsen Borger og Virksomhed
Kontorchef Per L. Christensen Sagscenter Erhverv
Afdelingsleder Finn Fløjgaard Jakobsen Motor, motorcenter 2, Århus
Chefkonsulent Lars Rendboe Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Stig Jacobsen Jura og Samfundsøkonomi
Specialkonsulent Michael Bisgaard Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Eva Damm Jura og Samfundsøkonomi
Specialkonsulent Niels Fischer Andersen Jura og Samfundsøkonomi
(referent)
1. Velkommen
Winnie Jensen bød velkommen til nye og gamle medlemmer.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Opfølgningspunkter
FSR - Leif Skytte bemærkede i forhold til referatet fra det seneste møde, at formuleringen, hvor navneombytningen (Kim Pedersen/Leif Skytte) var ændret, for ham var fuldt ud dækkende. I øvrigt fandt han det i udgangspunktet hensigtsmæssigt, hvis citater generelt blev tillagt FSR som organisation.
Winnie Jensen konkluderede, at disse fejlciteringer rettes.
Bo Sandberg, Danske Erhverv har ansporet af det seneste møde rejst et par spørgsmål for udvalget, som behandles nærmere under pkt.5.
Status vedrørende bespisning af forretningsforbindelser:
Per L. Christensen orienterede om, hvordan de enkelte sager håndteres. Hver enkelt sag håndteres efter en konkret vurdering, som indbefatter krav til
· Specifikationer til regnskabet
· Reference til mødekalendere
· Korrespondance om de konkrete aktiviteter
Det vurderes desuden, om der er fyldestgørende dokumentation for kravet.
Camilla Haas spurgte til tidshorisonten, og Per L. Christensen gjorde rede for, at han forventede sagerne løst indenfor en tidsfrist på ca. 6 måneder. Sagerne løses regionalt ud fra koncepter udarbejdet af Sagscenter Erhverv.
Leif Skytte bemærkede, at hvis kravende til dokumentation bliver så omfattende som beskrevet, vil der komme mange diskussioner/sager om dette spørgsmål. Spurgte til, om der også kunne sendes kvitteringsskrivelse til rådgiver, idet han fandt dette nemmere for alle parter. Per L. Christensen gav udtryk for, at dette kunne ske i næste ombæring, når sagen materielt var nået til sagsbehandling hos den konkrete sagsbehandler.
Mads Grønnegaard udtrykte undren over det estimerede samlede beløb på ca. ½ mia. kr. henset til, at Skatteministeriet på mødet oplyste, at der i alt var indkommet godt 1.000 ansøgninger om tilbagebetaling. Per L. Christensen svarede, at sagerne repræsenterede en stor spredning fra ganske få tusinde kroner til flere millioner kroner.
Der blev fulgt op på følgende styresignaler, som også blev drøftet på udvalgets seneste møde den 13. oktober 2010:
· Moms vedrørende salg af aktier Susanne Reinholdt orienterede om, at styresignal forventes offentliggjort indenfor en kortere tidshorisont.
· Momspligt ved salg af byggegrunde. Stig Jacobsen orienterede om, at der er udsendt en bekendtgørelse og en vejledning.
Winnie spurgte til spørgsmålet om kommuners og regioners afgiftspligt. Susanne gjorde rede for, at omfanget heraf ville bero på konkrete fortolkninger i forbindelse med Skatterådets behandling af forelagte sager.
I øvrigt behandles spørgsmålet om kommuners og regioners afgiftspligt under den instruktion, der afholdes efter mødet.
Mads Grønnegård spurgte i tilknytningen til gennemgangen af dette emne, om der foreligger specifikke afgørelser vedrørende, hvornår private bliver momspligtige ved salg af byggegrunde.
Stig svarede, at det er en konkret vurdering, hvornår man bliver afgiftspligtig som person. Det er ikke muligt entydigt at sige noget generelt om, hvornår afgiftspligten indtræffer for dispositioner foretaget af personer.
Skatterådet har udtalt sig vejledende om de momenter, rådet lægger vægt på ved afgørelser om afgiftspligt ved privates salg af byggegrunde. Et væsentligt moment er, at der maksimalt kan sælges 5 grunde momsfrit.
For så vidt angår en nærmere gennemgang af praksis, vil der blive gjort nærmere rede for dette under instruktionen.
Moms i forbindelse med bruttolønsordninger. På mødet den 13. oktober 2010 orienterede Susanne Reinholdt om, at vi er ved at vurdere konsekvenserne af EU-domstolens dom i sag C-40/09, AstraZeneca UK. I det omfang dommen medfører ændring af praksis, vil det blive offentliggjort i et styresignal, og der vil blive givet et passende varsel til at indrette sig på ændringen.
På mødet den 26. januar 2011 skulle vi orientere om status på dette arbejde.
Lars Rendboe orienterede om, at arbejdet med at vurdere konsekvenserne af EU-domstolens dom i sag C-40/09, AstraZeneca UK, endnu ikke er afsluttet. Han gav derefter en kort beskrivelse af sin umiddelbare vurdering.
I dommen er det fastslået, at virksomhedens udlevering af værdikuponer (vouchers) mod træk i medarbejdernes kontante løn udgør levering mod vederlag i momsretlig forstand, hvorfor transaktionerne skal belægges med moms. Samtidig har virksomheden fradragsret for købsmomsen.
Når lønnen er sammensat af en "kontantløn" og personalegoder, sidestilles personalegodet med løn.
Det betyder efter praksis, at virksomheden ikke har fradragsret for moms af personalegodet, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3, hvorefter virksomhederne ikke har fradragsret for moms af indkøb m.v., som vedrører naturalaflønning af virksomhedens personale.
Ændring af praksis vil betyde, at virksomheden har fradragsret for moms af indkøbet og skal betale moms af vederlaget fra den ansatte i form af bruttolønsnedgangsbeløbet. Alt andet lige vil det for fuldt momsregistrerede virksomheder ikke betyde nogen "momsgevinst", da momslovens § 29 om handel mellem interesseforbundne parter sikrer, at salgsmomsen ikke kan beregnes af en mindre værdi end indkøbs- eller fremstillingsprisen.
For ikke momsregistrerede virksomheder vil en ændring af praksis betyde, at disse virksomheder skal momsregistreres for at kunne tilbyde medarbejderne personalegoder. Momsregistreringen medfører øgede administrative byrder for virksomheden.
For virksomheder med delvis fradragsret vil det alt andet lige betyde en højere delvis fradragsprocent, jf. momslovens § 38, stk. 1, hvis den momspligtige omsætning forøges, og dermed også en et større momsfradrag for fællesomkostningerne.
For de momsfri og blandede virksomheder kan det også have lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser, at virksomhederne får momspligtige/øgede momspligtige aktiviteter.
FSR - Leif Skytte anførte, at på de områder, hvor virksomhederne i dag har delvis fradragsret og samtidig delvis får finansieret udgifterne via medarbejdernes bruttolønnedgangsordning vil den momsmæssige håndtering umiddelbart ikke være helt så enkel. Han præciserede, at emnet er svært.
Lars Rendboe rundede emnet af med at præcisere, at Skatteministeriet nok skal delagtiggøre udvalget i resultatet, når der er fastlagt en endelig holdning til, hvor langt ministeriet i første omgang finder, at EU-dommen kan udstrækkes i dansk praksis.
4.Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser m.v. af særlig interesse
· Momsfritagelse af kosmetiske behandlinger SKM2010.845.SKAT
Michael Bisgaard orienterede om, at dette emne ville blive behandlet under den efterfølgende instruktion.
· Forbehold i afgørelser om genoptagelse efter anmodning samt ved anvendelse af TastSelv
· Winnie orienterede om at Skatteministeriet har udsendt et styresignal SKM2010.752.SKAT , som redegør for, hvornår der i forbindelse med en skatteyders anmodning om genoptagelse - tages forbehold for efterfølgende justeringer fra SKAT side.
· Grænsehandel - beskatningssted
Lars Rendboe orienterede om SKM2010.734.SKAT og SKM2010.727
I SKM2010.396HR traf Højesteret en principiel afgørelse vedrørende det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i et dansk-tysk grænsehandelskoncept, der angik salg af jetski m.m. Højesteret fandt på baggrund af en konkret vurdering af de foretagne transaktioner, at de danske kunders købsaftaler måtte anses for indgået her i landet med den danske detailforretning og ikke med det tyske firma, der deltog i arrangementet, og som reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med jetskienes udlevering til de danske kunder og købesummens betaling. Da jetskiene befandt sig her i landet på det tidspunkt, hvor transporten af varen til den danske kunde begyndte, var leveringsstedet her i landet, og der skulle betales dansk moms af salgene.
Skatteministeriet har i SKM2010.727.SKAT kommenteret dommen, og i styresignal SKM2010.734.SKAT er der redegjort for de konkrete forhold, der er afgørende for fastlæggelsen af det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i grænsehandelskoncepter. Endvidere omtales konsekvenserne af dommen for andre danske virksomheder, som har indgået eller indgår i tilsvarende grænsehandelskoncepter uden at have afgiftsberigtiget varesalgene i Danmark.
Af kommentaren SKM2010.727.SKAT fremgår det bl.a., at det er Skatteministeriets opfattelse, at grænsehandelsarrangementer, som ikke består af almindelige kommercielle transaktioner, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet, og hvis hovedformål er at undgå afgiftsberigtigelse af transaktionerne i Danmark, efter omstændigheder vil kunne tilsidesættes ud fra misbrugsbetragtninger. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der eventuelt kan peges på visse kommercielle hensyn, der også varetages.
Af styresignalet SKM2010.734.SKAT fremgår det bl.a., at der ikke foreligger en leverance omfattet af momsloven i de tilfælde, hvor et mellemled i f.eks. Tyskland, blot er en tysk momsregistrering (et tysk momsnummer) eller en filial oprettet af den danske forhandler, allerede fordi den tyske momsregistrering/momsnummer eller filial ikke er en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til den danske forhandler.
Det fremgår endvidere, at der ikke længere skal lægges vægt på de forhold, som fremgår af de tidligere bindende svar fra Skatterådet og Landsskatteretten om grænsehandelskoncepter. Ved den konkrete bedømmelse af alle grænsehandelskoncepter er det nu de forhold, som fremgår af styresignalet, der skal inddrages i vurderingen uanset aktivernes karakter.
Lars Rendboe konkluderede, at det samlede indtryk er, at det nu er blevet lidt vanskeligere at skabe et grænsehandelskoncept, hvor varen kan leveres med tysk moms.
Mads Grønnegaard, FRR spurgte til et eksempel, hvor et firma har en liste over transportører liggende på hjemmesiden. Kan det accepteres, at der betales f.eks. tysk moms i den situation?.
Lars Rendboe gjorde rede for, at den i dette tilfælde relevante afgrænsning er, hvorvidt der er tale om fjernsalg eller ej. Skatterådet har truffet en række afgørelser herom, og der er nye på vej.
· Andelsboligforeningers levering af brugsrettigheder til andelshaverne sidestilles med momsfri udlejning
Lars Rendboe beskrev dette styresignals SKM2010.712.SKAT baggrund, som er en konkret sagsafgørelse fra Landsskatteretten.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at andelsboligforeningers levering af brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift sidestilles med momsfri udlejning af fast ejendom.
Det betyder, at praksis om, at andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed ikke længere kan opretholdes. Andelsboligforeninger der har betalt lønsumsafgift af løn til viceværter eller andet personale, der har været beskæftiget med udlejning af fast ejendom, kan anmode om tilbagebetaling af den betalte afgift for afgiftsperioder, der er påbegyndt men ikke udløbet den 28. september 2007.
Det betyder endvidere, at praksis i SKM2007.882.LSR om at andelsboligforeninger skal betale moms ved udlejning af parkeringspladser til andelshaverne ikke længere kan opretholdes. Da dette kan være til ugunst for andelsboligforeningerne, f.eks. fordi der er foretaget investeringer i parkeringsanlæg, hvor momsen er fratrukket, og denne moms nu skal tilbagebetales efter momslovens reguleringsregler, træder denne praksisændring først i kraft 1. april 2011."
· Forholdsmæssig registreringsafgift af leasingkøretøjer
Finn Fløjgaard orienterede om, at styresignalet SKM2011.27.SKAT har baggrund i, at Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at det hidtidige regelgrundlag har skabt uklarhed i branchen, ligesom der er visse aktører , der tester grænserne for det mulige og acceptable.
I forbindelse med en nærmere undersøgelse af den opståede praksis, hvori bl.a. indgik en gennemgang af såvel leasingvirksomhederne som leasingkontrakterne har det vist sig, at der har været accepteret leasingkontrakter, som måske burde have været afvist.
Styresignalet fastslår nu, at afregning af registreringsafgift efter reglerne for leasingkøretøjer forudsætter:
1. At der er krav om et finansieringselement og
2. At der skal være et reelt ejerskab
De konstaterede skævvridninger i markedet skyldes samtidigt det forhold, at standardprissystemets beregningsregler for godkendte leasingvirksomheder muliggjorde afgiftsberegning på et særligt gunstigt beregningsgrundlag.
Skatteministeriet har nu skærpet fokus på en koordineret indsats for at imødegå misbrug.
Et særligt problem forefindes i nogle små/mindre virksomheder, der har "skræddersyet" leasingkontrakter - eksempelvis sæsonmæssigt - for kundens regning.
Skatteministeriets fremgangsmåde i sagerne er, at de køretøjer, der i dag kører på forholdsmæssig afgift, bliver på denne ordning.
Der bliver således ikke tale om indgreb med tilbagevirkende kraft.
· Ændring af praksis for kørsel i specialindrettede vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 4 ton
Lars Rendboe orienterede om SKM2010.653
Praksis for kørsel i specialindrettede vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 4 ton er ændret, således at svinkeærinder hjem-ærinde-hjem bliver omfattet af reglen om svinkeærinder på op til 1.000 km/år, når kørslen sker i forbindelse med naturgasdistributionsselskabernes særlige vagtordninger. Det er en betingelse, at den enkelte vagtperiode er længere end 3 døgn.
Vagtpersonalet kan herefter køre fra hjemmet til f.eks. forældremøder, fødselsdage, fritidsaktiviteter, købe ind eller andet, som foregår uden for hjemmet, og tilbage til hjemmet.
De nye regler er fastsat i samarbejde med Dansk Industri, og skal sikre, at det bliver muligt for naturgasdistributionsselskaberne overholde de meget korte udkaldstider (30 minutter ved fejl på gaslagre og gasbehandlingsanlæg og 60 minutter ved fejl på forsyningsnettet) de er pålagt af og har aftalt med myndighederne.
Praksisændringen omfatter også andre forsyningsselskaber, hvor tilsvarende korte udkaldstider er pålagt af og aftalt med myndighederne.
Mads Grønnegaard, FRR, nævnte, at det i forbindelse med almindelige vagtordninger også er muligt at deltage i familiefester og lignende inden for vagtområdet, når man skal være til rådighed døgnets 24 timer. Det gælder dog kun arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Kørsel til andre familiebesøg og f.eks. fodboldtræning er ikke tilladt.
Winnie Jensen rundede punktet af med at orientere om, at retssikkerhedschefen i Skatteministeriet, Margrethe Nørgaard, har vurderet praksis omkring styresignaler. Det har ført til, at vi nu i videre omfang vil være opmærksomme på, at styresignaler skal være operationelle. Det indebærer bl.a., at mere omfattende juridiske overvejelser som ligger til grund for et styresignal, vil blive offentliggjort i en særskilt domskommentar.
Gennemgangen har ligeledes ført til, at der etableres et skarpere snit imellem styresignaler og SKAT-meddelelser, ligesom Skatteministeriet fremadrettet vil involvere Kontatkudvalget i videre omfang end hidtil. Winnie Jensen takkede også for det input nogle af kontaktudvalgets medlemmer var kommet med via afholdte fokusgruppeinterviews.
5. Status på lovprogrammet 2010/2011
Susanne Reinholdt orienterede om, at fedtafgiftsloven samt lovforslaget vedrørende modernisering/ensartning af tinglysningen var fremsat 25. januar.
Camilla Haas gav udtryk for, at fedtafgiftsloven giver administrative udfordringer for virksomhederne. Synspunktet var, at i og med, at fedtafgiftsloven var på lovprogrammet for november, og den fortsat fremsættes med samme ikrafttrædelsestidspunkt, vil virksomhederne få problemer med ikrafttrædelsestidspunktet 1. juli 2011.
Susanne Reinholdt begrundede ministeriets fremgangsmåde med, at brancheorganisationerne er blevet spurgt til implementeringstiden, og svaret har været 3 til 4 måneder. Skatteministeriet har valgt en kontinuerlig dialog med branchen, og udvist lydhørhed overfor de rejste spørgsmål, hvilket medfører et vist pres på tidsplanen for lovforslagets behandling.
Mads Grønnegaard, FRR gav udtryk for, at han fandt det nemmere med en afgiftsopkrævning i engrosledet på basis af de angivelser om fedtprocent, som producenten har pligt til at oplyse.
Bo Sandberg udtrykte bekymring for problemer ved import fra lande, hvor der ikke er deklarationspligt på indholdet af mættet fedt.
Susanne Reinholdt lovede, at der kommer en vejledning til de registreringspligtige virksomheder. Til Mads Grønnegaard var svaret, at der også fra brancheorganisationerne har været lagt stor vægt på ikke at skulle opkræve fedtafgift i detailledet.
Ole H. Larsen orienterede om, at Landbrug og Fødevarer er inkarnerede modstandere af fedtafgiftsloven, hvorfor de vil komme med mange bemærkninger til lovforslagets videre behandling.
Susanne Reinholdt lovede, at spørgsmål og bemærkninger naturligvis vil indgå i det videre arbejde.
Punktet blev afrundet med en konstatering af, at andre lande viste interesse for fedtafgiftsloven, hvorfor Danmark på dette punkt fremstår som et foregangsland.
Lovforslagene vedrørende afgift af bekæmpelsesmidler og ændringen af registreringsafgiftsloven rejser provenumæssige udfordringer. De figurerer nu på lovprogrammet for februar II, men muligvis holder disse frister ikke.
6. Eventuelt
Dansk Erhverv havde i forlængelse af det seneste møde 13. oktober 2010 rejst spørgsmål vedrørende problemstillingen om afregning af moms for fællesregistrerede/dobbeltregistrerede virksomheder. Aino Olsen gjorde rede for, at Skatteministeriet er i færd med at skrive udkast til et brev til kontaktudvalgets medlemmer med henblik på at afholde et møde ultimo februar 2011.
Aino Olsen nævnte i øvrigt , at der er den begrænsning for handlefriheden, at vi er bundet til EU's afregningssystem (VIES/listesystemet).
Lene Nielsen gav udtryk for, at DI ønskede en samlet lovbekendtgørelse for kulafgiftsloven, gasafgiftsloven m.fl. Winnie Jensen lovede at videregive ønsket til fagkontoret.
Jan Muff Hansen svarede, at Skatteministeriet i øvrigt er i gang med at indarbejde vedtagne lovforslag og opdatere (hoved)lovbekendtgørelser på flere områder , idet man prioriterer de områder med flest brugere/interessenter.
Susanne Reinholdt orienterede om, at der blandt andet som en udløber af tv-udsendelsen "Den gakkede punktafgift" er igangsat et moderniseringsarbejde af de ca. 40 forskellige love.
Susanne Reinholdt orienterede også udvalget om, at der snart kommer en lovbekendtgørelse af momsloven og lønsumsafgiftsloven.
Herefter fik udvalget omdelt ministeriets oversigt "Nye offentliggørelser af omskrevne juridiske vejledninger".
Mads Grønnegaard spurgte herefter til, hvornår en lovændring af momsloven skal forelægges EU, og nævnte i tilknytning hertil, at eksempelvis reglen om mærkatordningen på varebiler, der ikke udelukkende benyttes erhvervsmæssigt henlå i længere tid i EU til godkendelse, hvorimod Folketinget - efter Mads´ opfattelse - på andre områder rask væk havde ændret momsloven på andre væsentlige områder uden at forelægge ændringerne for EU.
Susanne Reinholdt svarede, at det spørgsmål ville kræve et længere foredrag for et fyldestgørende svar. Som et generelt eksempel kan nævnes, at Danmark ikke på egen hånd kan vedtage bestemmelser i momsloven, hvis der er tale om afvigelser fra momsdirektiverne
Leif Skytte spurgte til, om Skatteministeriet overvejer at udsende et styresignal vedrørende Vodafone-dommen (Telecom / PBS), som omhandler spørgsmålet om, hvorvidt man skal opkræve moms af gebyrer på betalingskort.
Stig Jacobsen svarede bekræftende.
Herefter spurgte Leif Skytte til spørgsmålet om momsforholdene for underleverandører til skoler/kursusvirksomheder , - overvejede ministeriet at præcisere regelgrundlaget?
Michael Bisgaard svarede ligeledes bekræftende og gav udtryk for, at præciseringen ville ske uden ugrundet ophold.
Som det tredje spørgsmål under dette punkt spurgte Leif Skytte til, om Skatteministeriet havde overvejet at skabe mulighed for, at virksomhederne kunne indtræde i gamle reguleringsforpligtigelser vedrørende investeringsgoder i tilfælde af, at goderne var solgt imellem virksomheder med forskellige muligheder for at afløfte moms af disse investeringsgoder.
Efter at have sikret den rette forståelse af spørgsmålets rækkevidde var svaret, at ministeriet ikke umiddelbart gjorde sig sådanne overvejelser.
Herefter spurgte Leif Skytte til, om ministeriet ville komme med et styresignal om fradragsretten for hotelmoms (fradragsret/delvis fradragsret).
Lars Rendboe lovede, at også dette styresignal ville komme uden ugrundet ophold.
Afslutningsvis kom Leif Skytte med 2 eksempler på sager, hvor SKAT har sagt noget om momsregler i andre lande til virksomheder. Han gav udtryk for, at SKAT ikke bør komme med sådanne meldinger, da eventuelle forkerte eller mangelfulde svar kan afstedkomme, at virksomhederne f.eks. iværksatte momsregistreringer i andre lande, men hvor det viser sig, at man ikke skal/kan momsregistreres i den konkrete situation.
Winnie Jensen lovede, at vi nok skulle lade denne melding flyde i de faglige netværk om moms.
Næste møde er 11. maj 2011 kl. 13.00
/Niels F. Andersen.