åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Forældelsesloven gælder for krav

  • der opstår efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2008 og
  • for eksisterende krav, der ikke er forældet på ikrafttrædelsestidspunktet.

Det betyder at afbrydelser af forældelsesfristen, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har virkning efter den nye lov, selv om afbrydelsen ikke er sket i overensstemmelse med de nye regler, fx afbrydelse af forældelse efter DL ved påmindelse.

Det fremgår af en sag, SKM2011.362.BR, at et krav på underholdsbidrag for årene 1985-2009 ikke var forældet, fordi det i september 2004 var anmeldt i skyldners gældssanering. Der var senest indbetalt på restancen i november 2010. Retten anfører, at "Da påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter den tidligere gældende regel i DL 5-14-4, kan ingen del af kravet på underholdsbidrag anses for forældet".

Herudover har overgangsreglerne på nuværende tidspunkt betydning for krav, hvor forældelsesdatoen efter såvel de gamle regler som efter den nye forældelseslov ligger efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde forælder kravet efter reglerne i den nye forældelseslov.

Eksempel

En dom, der er afsagt i oktober 2007, forælder efter DL i oktober 2027. Efter forældelsesloven vil kravet forælde i oktober 2017. Konklusionen er, at kravet forælder i oktober 2017.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretsdom

SKM2011.362.BR

Underholdsbidrag for årene 1985-2009 var ikke forældet, da de var anmeldt i skyldners gældssanering i 2004. Retten udtaler " da påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter den tidligere regel i DL 5-14-4, kan ingen del af kravet anses for forældet."