Spørgsmål

1. Er Skatterådet enig i, at modtagelsen af programmer i projekt C er skattefri for modtagerne?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", er Skatterådet så enig i, at den skattepligtige værdi af de udleverede programmer skal værdiansættes til xx kr. for modtagerne?
3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", er Skatterådet så enig i, at den skattepligtige værdi er B-indkomst, og at A ApS ikke skal foretage indberetning til SKAT?

Svar

1. Nej.
2. Se sagsfremstilling og begrundelse.
3. Spørgsmålet afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er en dansk virksomhed i A koncernen, hvis formål det er at sælge A's produkter i Danmark via sine samarbejdspartnere, herunder at fremme salget af A's produkter via reklamer og strategiske product placements.

Det er en erklæret målsætning for A ApS at støtte integration af it i folkeskolens undervisning, så den næste generation af borgere i vidensamfundet er fortrolige med it-redskaber og kan udnytte potentialet endnu bedre, end de fleste er i stand til i dag. Folkeskolen bør og skal samtidig være stedet, hvor børn tilegner sig de it-kompetencer, de senere skal bruge i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Derfor har A ApS valgt at oprette og støtte en lang række initiativer, som skal fremme brugen af it i den daglige undervisning og inspirere den fremtidige generation af både lærere og elever. Et konkret eksempel er projekt B, hvorigennem skoler kan købe it-licenser til reducerede priser. Over en periode på foreløbig 10 år har A afsat op mod xx kr. til at støtte skoler verdenen over i brugen af it i undervisningen. Målet med projekt B er at tilbyde hjælp til 10 millioner lærere, så de bedre kan integrere teknologi i undervisningen og dele deres viden med andre.

A's projekt B tilbyder både finansiering og struktur, som kan hjælpe integrationen af it i undervisningen godt på vej. Programmet støtter lærere, elever og studerende i at udnytte deres potentiale bedst muligt.

Livslang læring i et højteknologisk samfund kræver solide it-kundskaber og adgang til den nyeste teknologi. Grundskoler og ungdomsuddannelser er væsentlige i denne sammenhæng, fordi det blandt andet er her, børn og unge grundlægger deres første it-mæssige færdigheder. Og selv om der er sket enorme fremskridt inden for brug af og adgang til it, er der stadig et stykke vej igen.

Derfor har A i 2003 iværksat det verdensomspændende projekt B, der sætter fokus på it-kompetencer og adgang til it i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Formålet med initiativet er at støtte skolerne i at udnytte it i undervisningen og hjælpe til med at sikre, at eleverne opnår de it-kompetencer, der er nødvendige i det 21. århundrede.

Initiativet indebærer konkret, at A donerer knowhow og ressourcer til danske skoler og ungdomsuddannelser. Det drejer sig blandt andet om støtte til konkrete projekter, der fremmer brugen af it i undervisningen samt efteruddannelse af lærerne. Blandt andet udvikles - i samarbejde med danske lærere - en række undervisningsforløb og inspirationsmateriale rettet mod både elever og lærere.

Projekt B er et projekt, der strækker sig over 10 år. Programmet er et samarbejde mellem A, grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og relevante myndigheder.

A ApS påtænker i forlængelse af projekt B at introducere projekt C i Danmark.

Projekt C er et globalt A's program, hvor Danmark indtil videre er udset til forgangsland. Under projekt C ønsker A at give alle lærere i Danmark en gratis kopi af pakke D til installation på lærernes private computere.

Formålet med projekt C er at sikre, at lærerne opnår en fortrolighed med it gennem brugen heraf på deres private computere til både privat brug samt forberedelse af undervisning. Ved at sikre en højere fortrolighed med it er det forventningen, at lærerne i højere grad kan introducere og anvende it og pakke D i deres undervisning.

Det er hensigten, at de godkendte lærere skal downloade programmet via Internettet til deres private computere, hvorved A ApS' omkostninger forbundet med projekt C er begrænset til xx USD per lærer, svarende til xx kr. per lærer. Det er oplyst, at tilsvarende programmer kan købes til ca. xx kr. under projekt E.

Omkostningen på xx kr. bliver betalt af læren direkte til den virksomhed, som A globalt indgår aftale med om at stille server, båndbredde og support til brug for download af projekt C.

Omkostningen er udelukkende betaling for den service, som ydes af den virksomhed, som leverer en back-end, der giver lærerne mulighed for at downloade software korrekt. Virksomheden leverer tillige support, såfremt lærerne har installationsproblemer.

Udgiften har således intet med A ApS at gøre, og A ApS modtager ikke betaling i anledning af program C.

A har en aftale med en virksomhed, som leverer forskellige services til bl.a. A. Denne virksomhed kan sikre software distribution og har adgang til software koder m.v. Udgiften fra læreren dækker udelukkende omkostningen til denne virksomhed.

A ApS har altså hverken udgifter eller omsætning/fortjeneste i forbindelse med projekt C. Udgifterne til back-end os support på ca. xx kr. har desuden intet med A ApS'øvrige aktiviteter at gøre. For A er det en omkostningsneutral løsning uden indtjening.

Projekt C et tiltænkt folkeskole lærere og Unilogin anvendes som verificering af de enkelte lærere. Unilogin kan ifølge UNI-C (styrelse under undervisningsministeriet) definere om en given person er lærer.

Godkendte lærere er alle aktive lærere i folkeskolen, som har et aktivt unilogin. A estimerer, at der herved er tale om over 95 pct. af alle aktive lærere i folkeskolen.

Det er oplyst, at A under afvikling af projekt C udelukkende yder support til den tekniske installation af programmet, hvilket indebærer, at A ikke har instruktionsbeføjelser over lærerne.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er repræsentantens opfattelse, at Danmark som vidensamfund skal støtte og fremme private virksomheders investering i it i det offentlige rum, herunder i særdeleshed brugen af it i folkeskolens undervisning. Regeringens handlingsprogram "It i folkeskolen - en investering i viden og velfærd" (itIF-programmet) har således siden 2003 netop haft til formål at skabe bedre integration af it i folkeskolen.

Daværende undervisningsminister Bertel Haarder har ved slutkonferencen for programmet "It i folkeskolen" den 19. august 2009 udtalt, at itIF programmet uden tvivl har haft en effekt. Programmet har ifølge undervisningsministeren sat it i folkeskolen solidt på den kommunale dagsorden. Øget brug af it i folkeskolen skal dog ifølge undervisningsministeren ikke ses som et mål i sig selv. I stedet skal it ses som et effektivt middel til at få opfyldt en række centrale mål for folkeskolen, blandt andet differentiering af undervisningen, og styrkelse af elevernes skrive-, læse- og regnefærdigheder.

Angående spørgsmål 1 har repræsentanten bemærket, at gaver principielt er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, men at værdien heraf skal opgøres ud fra et nytteværdi-princip med udgangspunkt i en vurdering af sparet privatforbrug.

Repræsentanten har bemærket, at den påtænkte disposition ikke ligger indenfor anvendelsesområdet af ligningslovens § 16.

Repræsentanten har anført, at der i denne sag ikke foreligger en gave, som er omfattet af statsskattelovens § 4, idet lærerne som oplyst betaler udgifterne på ca. xx kr.

Repræsentanten har dernæst henvist til Skatteministeriets indstilling og anført, at der i praksis kun sker beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelsen af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter af udgøre fuldt vederlag.

Repræsentanten er af den opfattelse, at dette er tilfælde i denne situation, hvilket indebærer, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Vedrørende spørgsmål 2 har repræsentanten anført, at den skattepligtige værdi for naturalier omfattet af statsskattelovens § 4, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 16, skal værdiansættes ud fra et nytteværdi-princip med udgangspunkt i en vurdering af sparet privatforbrug. Denne vurdering må nødvendigvis være lig med eller lavere end markedsværdien, svarende til det som det pågældende naturaliegode må antages at koste i fri handel, jf. princippet anvendt i ligningslovens § 16.

Det er som nævnt oplyst, at tilsvarende programmer kan anskaffes for ca. xx kr. gennem  program E.

Henset til de samfundsmæssige interesser, de reklamemæssige formål for A ApS med udleveringen af programmerne i projekt C, samt en formodning for at de fleste af de pågældende lærere i forvejen benytter sig af enten øvrige A's produkter eller tilsvarende programmer, er det repræsentantens opfattelse, at den skattemæssige værdi af programmerne i projekt C maksimalt skal sættes til 50 % af markedsværdien, svarende til xx kr.

For så vidt angår spørgsmål 3 har repræsentanten anført, at såfremt den skattepligtige værdi af programmerne i projekt C ikke skal fastsættes til 0 kr., som argumenteret for under spørgsmål 2, men derimod f.eks. til maksimalt xx kr. som argumenteret for under spørgsmål 3, er det dog repræsentantens opfattelse, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold eller honorarmodtagerforhold mellem den enkelte lærer og A ApS.

Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold eller honorarmodtagerforhold, har A ApS efter repræsentantens opfattelse ikke indberetningspligt efter skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges om modtagelsen af programmer omfattet af projekt C er skattefri for modtagerne.

I henhold til statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er uden betydning om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.

Der findes således ikke en generel hjemmel til at skattefritage indtægter under en vis størrelse.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4- 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ligningslovens § 16 finder således kun anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det bemærkes, at der godt kan foreligge en aftale om personligt arbejde, selv om den ansatte ikke vederlægges i penge, men alene i naturalier, f.eks. i reklamesammenhæng.

Bestemmelsen finder dog kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver, men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Det er oplyst, at A ApS, der ud over levering af it-licenser til projekt B yder support til den tekniske installation af programmet, ikke har nogen form for instruktionsbeføjelser over for lærerne.

Idet der i øvrigt ikke forligger oplysninger, der kunne indikere at der mellem A ApS og de pågældende lærere eksisterer et tjenesteforhold, lægger Skatteministeriet til grund, at der ikke er tale om en situation, omfattet af ligningslovens § 16, idet der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Beskatning i henhold til statsskattelovens § 4 omfatter alle indtægter, herunder gaver.

Det fremgår dog af Ligningsvejledningen, A.B.7.1.1, at der i skattelovgivningen ikke findes en definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave.

Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Hvis der ikke foreligger oplysning om gavemiljø, foretages der kun indkomstbeskatning, når der åbenbart er misforhold mellem hovedydelsen og vederlaget.

I praksis sker der derfor kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag.

Det er oplyst, at de godkendte lærere vederlagsfrit får en mulighed for at downloade programmet via Internettet til deres private computere. Det er endvidere oplyst, at disse programmer kan erhverves i frihandel.

Skatteministeriet vurderer derfor, at der foreligger en gave, der er omfattet af reglen i statsskattelovens § 4.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares benægtede, dvs. at modtagelsen af programmer omfattet af projekt C ikke er skattefri for modtagerne.

Spørgsmål 2

Der spørgers om værdien af de udleverede programmer skal værdiansættes til xx kr. for modtagerne. Spørgsmål 2 forudsætter, at spørgsmål 1 besvares benægtende.

Det er oplyst, at de godkendte lærere får en mulighed for at downloade programmet via Internettet til deres private computere. Det er endvidere oplyst, at programmer kan købes til ca. xx kr. under  projekt E.

Som nævnt ovenfor beskattes gaven udenfor gavemiljø, når der åbenbart er misforhold mellem hovedydelsen og vederlaget.

I praksis sker der derfor kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag.

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Henset til en formodning om, at de fleste af de pågældende lærere i forvejen benytter sig af enten øvrige A's produkter eller tilsvarende programmer, er det Skatteministeriets opfattelse, at den skattemæssige værdi af programmerne omfattet af projekt C skal opgøres skønsmæssigt ud fra et nytteværdiprincip for modtager, med udgangspunkt i en vurdering af sparet privatforbrug.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med: se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3

Der spørges om værdien af programmer omfattet af projekt C skal anses for at være B-indkomst, hvilket indebærer, at A ApS ikke skal foretage indberetning til SKAT.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Bindende svar gives således kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Der kan således ikke afgives et bindende svar vedrørende kontrol og dermed indberetningspligt.

I lyset af ovenstående indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 3 afvises.

Vejledende kan dog oplyses, at der i henhold til bestemmelser i skattekontrollovens §§ 7 og 7A påhviler arbejdsgiveren pligt til at indberette til skattemyndigheder de udbetalte løn, udgifter afholdt til sundhedsordning og uddannelse, ydede gave m.m.

Indberetningspligten forudsætter imidlertid, at der er tale om ansættelsesforhold.

Under spørgsmål 1 har Skatteministeriet fastslået, der ikke er tale om et tjenesteforhold mellem A ApS og de i programmet deltagende lærer.

Dette indebærer, at forholdet ikke er omfattet af indberetningspligten, som nævnt i skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.