åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.3.2.1.8.1 Den indeholdelsespligtiges strafansvar, KSL § 74 og § 74 A" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved overtrædelse af indberetningspligter i kildeskatteloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Fuldbyrdelsestidspunkt
  • Personer omfattet af reglen
  • Gentagelsesvirkning.

Regel

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  1. undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat
  2. undlader rettidigt at angive beregning af udbytte og udbetaling af royalty. Se KSL § 66, stk. 2, og KSL § 66 A, stk. 1,
  3. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om beregning af udbytte og udbetaling af royalty,
  4. anmoder om elektroniske skattekortsoplysninger hos Skattestyrelsen om personer, som man på anmodningstidspunktet ikke påregner at skulle udbetale A-indkomst til.

Se KSL § 74, stk. 1.

      e.  undlader efter påbud at registrere beskæftigede hos den pågældende arbejdsgiver i digital logbog. Se KSL § 86 A, stk. 1.
     

Se KSL § 74 A.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se KSL § 74, stk. 2.

Bemærk

Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet, og det strafbare forhold omfattes nu af kildeskatteloven, hvor manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart. Se afsnit A.C.3.2.1.9.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Ved undladelser er det strafbare gerningsindhold realiseret, når den indberetningspligtige undlader

  • rettidigt at foretage fuld indeholdelse, jf. a) eller
  • rettidigt at angive grundlaget for indeholdelse, jf. b)
  • at registrere ansatte i digital logbog, når der er givet påbud, jf. e).

Tidsfristerne for indeholdelse og angivelse af kildeskat fremgår af opkrævningsloven. De andre frister fremgår af de materielle bestemmelser i kildeskatteloven. Det er den udviste passivitet i forhold til handlepligten, der er det strafbare gerningsindhold. Når passiviteten skyldes forsæt til unddragelse, er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved en aktiv handling i form af

  • afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf. c) eller
  • vildledning af Skattestyrelsen ved anmodning om elektroniske skattekortsoplysninger på en navngiven person, jf. d).

Hvis der er forsæt til unddragelse, er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den indberetningspligtige, hvilket er den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages eller det selskab/den forening, der udbetaler vederlag, udbytte eller royalty.

Ansvarssubjekt kan både være den juridiske person og en fysisk person. Se afsnit A.C.3.2.3 om ansvarssubjekter.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er den forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse, der er den subjektive betingelse for strafansvar.

Bemærk

I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for en forsætlig overtrædelse, men hvor der er realiseret unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af en normalbøde for grov uagtsomhed.

Gentagelsesvirkning

Det er ikke alene forsæt til unddragelse, der kan udløse fængselsstraf, men også "særligt skærpende omstændigheder" ved forbrydelsen. Hvis den indeholdelsespligtige tidligere har overtrådt kildeskattelovgivningen, anses dette for en særlig skærpende omstændighed, som får indflydelse på strafudmålingen. Se KSL § 74, stk. 2.