Dato for udgivelse
29 nov 2010 11:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 nov 2010 13:08
SKM-nummer
SKM2010.751.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
239/2008
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Fremlæggelse, responsum, udenlandsk ret, afhøring
Resumé

Fremlæggelse af ensidigt indhentet juridisk responsum fra advokat i Liechtenstein nægtet, og der blev heller ikke givet tilladelse til afhøring af advokaten om de juridiske spørgsmål, som han havde omtalt i sit responsum.

(Kendelse i ankesagen vedr. SKM2008.626.ØLR)

Reference(r)
Retsplejeloven § 341
Henvisning
 

Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Peter Blok, Asbjørn Jensen og Vibeke Rønne

Der er tidligere afsagt kendelse under retsmøde i Højesteret den 20. maj 2010.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Rechtsanwalt ILs juridiske responsum af 7. maj 2010 (bilag 66) tillades fremlagt.

A har endvidere påstået, at den under retsmødet i Højesteret den 20. maj 2010 afsagte kendelse, der begrænsede rammerne for afhøringen af Rechtsanwalt IL, ændres, således at det tillades A at afhøre IL uden anden begrænsning end dem, der følger af retsplejelovens § 341, og at A herunder kan stille spørgsmål om resultatet af hans undersøgelse af As relation til fonden G1 Stiftung, herunder spørgsmål til Rechtsanwalt ILs juridiske responsum af 7. maj 2010.

Indstævnte, Skatteministeriet, har protesteret mod fremlæggelsen af Rechtsanwalt ILs juridiske responsum af 7. maj 2010.

Skatteministeriet har endvidere påstået stadfæstelse af den under retsmødet i Højesteret den 20. maj 2010 afsagte kendelse.

Sagsfremstilling

Af et brev af 22. oktober 2009 fra advokat Egil Lego Andersen til advokat Lars Apostoli fremgår bl.a., at Rechtsanwalt IL ville udarbejde en legal opinion.

Af udskrift fra Højesterets retsbog fremgår bl.a. følgende vedrørende retsmøde i sagen den 27. oktober 2009:

"...

Appellanten oplyste, at processen med at indhente oplysninger fra G1 Stiftung og Rechtsanwalt IL ikke er afsluttet. Når de ønskede oplysninger foreligger, vil appellanten formentlig anmode om afhøring af IL, hvilket indstævnte oplyste ikke at ville protestere imod.

Parterne var enige om, at indhentelsen af oplysninger formentlig vil kunne afsluttes således, at afhøringen i givet fald kunne gennemføres i februar eller marts 2010.

..."

Af følgebrevet til en bevisbegæring af 8. marts 2010 om afhøring af Rechtsanwalt IL fremsendt til Højesteret og i kopi til advokat Lars Apostoli fremgår bl.a.:

"...

Det bemærkes, at jeg har bedt advokat IL udarbejde en legal opinion om liechtensteinsk fondsret og sine iagttagelser. Denne vil blive fremlagt, når den foreligger. Dette burde være i god tid før bevisoptagelsen.

..."

Rechtsanwalt ILs responsum af 7. maj 2010 blev fremsendt til Højesteret og Skatteministeriet ved advokat Egil Lego Andersens brev af 10. maj 2010. Responsummet indeholder en redegørelse for den liechtensteinske fondslovgivning og en vurdering af As status som begunstiget i G1 Stiftung.

Anbringender

A har anført, at Skatteministeriet den 20. maj 2010 var afskåret fra at protestere mod fremlæggelse af Rechtsanwalt ILs juridiske responsum af 7. maj 2010 og i konsekvens heraf mod afhøringen af Rechtsanwalt IL. Han har herved navnlig henvist til hændelsesforløbet op til retsmødet den 20. maj 2010, herunder Skatteministeriets manglende reaktion på advokat Eigil Lego Andersens breve af 22. oktober 2009, af 8. marts 2010 og af 11. maj 2010.

Det har været usædvanligt vanskeligt at skaffe relevante oplysninger i denne sag, og Rechtsanwalt IL blev engageret til at skaffe oplysninger om G1 Stiftung. Han har alene kunnet få oplysninger i kraft af den ret, der tilkommer en begunstiget i en fond til at få visse oplysninger om den. Rechtsanwalt ILs legal opinion indeholder en redegørelse for resultatet af hans undersøgelser, hvor de oplysninger, redegørelsen bygger på, er tydeligt angivet, og hvor de omhandlede oplysninger er fremlagt under sagen. Redegørelsen ligger på et område, hvor faktum og jus smelter sammen, og en meningsfuld præsentation af faktum kun er mulig, hvis den ledsages af oplysninger om det retlige miljø, oplysningerne knytter sig til. Det fremgår tydeligt af bilag 66, herunder afsnit VI, hvilke oplysninger, redegørelsen bygger på, og der peges loyalt på de punkter, hvor oplysningerne er mangelfulde.

Den praksis vedrørende ensidigt indhentede juridiske responsa om dansk ret, som ikke tillades fremlagt i retssager, er derfor irrelevant. Det er i teorien antaget, at der er en ret vidtgående adgang til at fremlægge oplysninger om fremmed ret i form af erklæringer fra udenlandske jurister, men også denne opfattelse er irrelevant i denne sag.

Skatteministeriet vil under en afhøring af Rechtsanwalt IL kunne få lejlighed til at stille spørgsmål, og herunder bore i, om der er holdepunkter for at antage, at advokaten har været genstand for en utilbørlig påvirkning, hvilket der naturligvis ikke har været tale om.

Vedrørende afhøringen af Rechtsanwalt IL har A anført, at Skatteministeriet under berammelsesmødet i oktober 2009 udtrykkeligt har meddelt, at ministeriet ikke ville protestere mod afhøring af ham. Det må for ministeriet have fremstået som åbenbart, at en sådan afhøring ville beskæftige sig med det juridiske responsum, og med de af Rechtsanwalt IL gjorte iagttagelser og udlægningen heraf i henhold til liechtensteinsk fondsret.

Hertil kommer, at der må påhvile Skatteministeriet, som offentlig myndighed, en særlig forpligtelse til at bidrage til og i hvert fald ikke direkte modvirke en sags oplysning.

Skatteministeriet har for så vidt angår fremlæggelsen af Rechtsanwalt ILs responsum af 7. maj 2010 anført, at der er tale om et juridisk responsum om As retsstilling i forhold til fonden, og at der ikke er adgang til at fremlægge et sådant ensidigt indhentet juridisk responsum for domstolene. Forbuddet herimod kan ikke omgås gennem vidneafhøring af erklæringsgiveren om erklæringens indhold.

Skatteministeriets har hverken udtrykkeligt eller stiltiende givet samtykke til at indhente og fremlægge responsummet eller til at afhøre Rechtsanwalt IL om liechtensteinsk fondsret mv.

Responsummet er udarbejdet af As advokatforbindelse i Liechtenstein uden at Skatteministeriet har haft indsigt i de samtaler mv., der ligger til grund for erklæringen, og uden at ministeriet havde indflydelse på formuleringen af spørgetema og adgang til kontrol med hensyn til utilbørlig påvirkning. Den indeholder ikke alene nogle generelle oplysninger om liechtensteinsk fondslovgivning mv. Tværtimod indeholder navnlig afsnit VI en dybt kontroversiel redegørelse for resultatet af advokatens analyse af As status som begunstiget i G1 Stiftung og hans muligheder for at disponere over fondsformuen - hvilket er et centralt bevistema i retssagen.

De hensyn, der ligger bag det almindeligt gældende forbud imod fremlæggelse af ensidigt indhentede juridiske responsa om dansk ret, gør sig endvidere gældende med større styrke, når det drejer sig om fremmed ret.

Vedrørende afhøringen af Rechtsanwalt IL har Skatteministeriet anført, at der ikke er meddelt samtykke hertil. Skatteministeriet har først ved modtagelsen af advokat Egil Lego Andersens brev af 18. maj 2010, hvoraf det fremgår, at den danske oversættelse af responsummet vil blive brugt under vidneafhøringen, haft mulighed for at forstå den reelle hensigt med vidneindkaldelsen af Rechtsanwalt IL.

Højesterets begrundelse og resultat

Af brevet af 22. oktober 2009 fra As advokat, advokat Eigil Lego Andersen, til Skatteministeriets advokat, advokat Lars Apostoli, fremgår, at Rechtsanwalt IL ville udarbejde "en legal opinion". På berammelsesmødet den 27. oktober 2009 oplyste advokat Lego Andersen bl.a., at

"processen med at indhente oplysninger fra Rechtsanwalt IL ikke er afsluttet".

I brevet af 8. marts 2010 til Højesteret med kopi til advokat Apostoli bemærkede advokat Lego Andersen bl.a., at han havde bedt Rechtsanwalt IL om at udarbejde

"en legal opinion om liechtensteinsk fondsret og sine iagttagelser",

og at denne legale opinion ville blive fremlagt.

Advokat Lego Andersen har således ikke udtrykkelig anmodet om forhåndssamtykke fra Skatteministeriet til at fremlægge det omhandlede juridiske responsum. Det fremgik heller ikke, at dette ikke alene ville indeholde en redegørelse for liechtensteinsk fondsret og for de oplysninger vedrørende den konkrete sag, som advokaten havde fremskaffet, men tillige en vurdering af A' stilling i forhold til fonden. Selv om advokat Apostoli - senest ved modtagelsen af brevet af 8. marts 2010 - havde anledning til at tage forbehold vedrørende Skatteministeriets samtykke til fremlæggelse af det bebudede responsum, finder Højesteret, at det på den anførte baggrund er betænkeligt at fastslå, at Skatteministeriet som følge af passivitet eller stiltiende forhåndssamtykke er afskåret fra nu at protestere mod fremlæggelsen.

Herefter, og da der er tale om et juridisk responsum, som er indhentet ensidigt efter retssagens anlæg, tager Højesteret Skatteministeriets protest mod fremlæggelsen til følge.

I det omfang en ensidigt indhentet erklæring ikke tillades fremlagt, kan det heller ikke tillades, at erklæringsgiveren afgiver vidneforklaring om sin erklæring. Skatteministeriets påstand om stadfæstelse af kendelsen fra retsmødet i Højesteret den 20. maj 2010 tages herefter til følge.

T h i   b e s t e m m e s 

Rechtsanwalt ILs responsum af 7. maj 2010 tillades ikke fremlagt, og kendelsen fra retsmødet i Højesteret den 20. maj 2010 stadfæstes.

--oo0oo--

UDSKRIFT AF HØJESTERETS RETSBOG

Torsdag den 20. maj 2010 kl. 9.30 blev retten sat i Højesteret i offentligt retsmøde.

Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af dommerfuldmægtig

Kira Kolby Christensen

Med henblik på optagelse af bevis

Indstævnte protesterede mod fremlæggelse af bilag 66, som er et juridisk responsum af 7. maj 2010 udarbejdet af vidnet, advokat IL, og mod at afhøringen af advokat IL skal antage karakter af en afhjemling af det juridiske responsum eller lignende.

Indstævnte gjorde til støtte herfor gældende, at der er tale om et ensidigt indhentet responsum om liechtensteinsk ret og appellantens retstilling i forhold til G1-Stiftung i henhold til liechtensteinsk ret, og at indstævntes samtykke til bevisoptagelsen ikke kan fortolkes som omfattende en afhøring, der har karakter af en afhjemling eller en afhøring om juridiske spørgsmål, som er omtalt i det juridiske responsum.

Appellanten fastholdt fremlæggelsen af bilag 66, og at afhøringen skulle gennemføres som en uddybning heraf.

Appellanten gjorde gældende, at det juridiske responsum og en afhøring af advokat IL herom er af fundamental betydning for appellantens bevisførelse og stiller sagen i et nyt lys. Det har endvidere hele tiden været en forudsætning mellem parterne, at IL, skulle afhøres om sin sagkundskab inden for Liechtensteinsk ret, og at der til brug for bevisoptagelsen ville blive indhentet et juridisk responsum fra vidnet.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E

Appellanten har i brev af 18. maj 2010 givet udtryk for, at en foreløbig oversættelse til dansk af det juridiske responsum ville kunne være til nytte ved bevisoptagelsen. Det fremgår imidlertid ikke af appellantens bevisbegæring om afhøring af advokat IL, godkendt af Højesteret den 15. marts 2010, eller af Højesterets retsbogsudskrift vedrørende berammelsesmødet den 27. oktober 2009, eller i øvrigt af parternes korrespondance til Højesteret om den berammede afhøring, at det har været en forudsætning mellem parterne, at advokat IL skulle afhøres om sin sagkundskab indenfor liechtensteinsk ret eller om et af denne udarbejdet juridisk responsum. Under disse omstændigheder findes den berammede afhøring af IL ikke mod indstævntes protest at burde antage karakter af en afhjemling eller af en afhøring om de juridiske spørgsmål indeholdt i det juridiske responsum af 7. maj 2010.

Derfor bestemmes:

Indstævntes protest mod, at den berammede afhøring af IL antager karakter af en afhjemling eller af en afhøring om de juridiske spørgsmål indeholdt i det juridiske responsum af 7. maj 2010 tages til følge.

For så vidt angår indstævntes protest mod fremlæggelse af bilag 66 og protest mod en afhøring af IL herom er sagen udsat med henblik på afgørelse i Ankeudvalget.

Advokat Eigil Lego Andersen påklagede kendelsen til Ankeudvalget.

Advokat IL, der var mødt som vidne indkaldt af appellanten, forklarede herefter behørigt formanet, at han er uddannet jurist og har læst på universitetet i Schweiz. To år efter færdiggørelsen af sin uddannelse blev han advokat. Han er for to år siden også blevet uddannet i international erhvervsret ved universitet i Zürich. Han har været advokat siden 2005 og har sideløbende hermed arbejdet som direktør i et treuhand i Liechtenstein.

Han hørte første gang om sagen i oktober 2008 fra advokat Eigil Lego Andersen, som han ikke har haft at gøre med før. Han har heller ikke tidligere arbejdet for A og har ikke haft noget at gøre med hverken BA, UJ eller LL. Han har heller ikke haft noget at gøre med As søn, CA, og havde ikke inden oktober 2008 hørt om G1-Stiftung. Han talte første gang med A i forbindelse med mødet, der blev afholdt den 8. oktober 2009 i advokatfirmaet R1s lokaler. Mødereferatet er fremlagt som bilag 62.

Han har ikke modtaget instrukser fra andre end advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen. Hans opgave var at indhente information om As stilling som begunstiget i G1-Stiftung. Forelagt bilag 62 bekræftede han, at han deltog i mødet, og at det er hans underskrift. Han bekræftede tillige, at referatet er korrekt og indholdsmæssigt svarer til det, der fandt sted på mødet.

For så vidt angår indholdet af det juridiske responsum dateret den 7. maj 2010, bekræftede IL, at responsummet vedrører hans undersøgelser af liechtensteinsk ret, og at det faktuelt svarer til de oplysninger, han har indhentet, ligesom redegørelsen efter hans bedste opfattelse svarer til de gældende regler.

Oplysningerne, han har tilvejebragt som led i sin undersøgelse, er tilvejebragt via en fuldmagt fra A. Med denne fuldmagt henvendte han sig til fondsbestyrelsen og gjorde de informationsrettigheder, man har som begunstiget i henhold til liechtensteinsk ret, gældende. Under henvisning til fuldmagten og sagens omstændigheder gav fondsbestyrelsen ham herefter aktindsigt i oplysninger vedrørende A. I den forbindelse mødtes han også én gang med bestyrelsen i Liechtenstein. Til stede ved det pågældende møde var PS og den juridiske rådgiver KS. Det var uproblematisk at få aktindsigt, fordi han med fuldmagten rådede over en begunstigets adgang til aktindsigt.

På supplerende spørgsmål fra appellantens advokat Eigil Lego Andersen oplyste IL, at det er korrekt, at en større del af den liechtensteinske fondsret først trådte i kraft 1. april 2009. Han har derfor formentlig ikke fået aktindsigt før denne dato, idet han dog ikke kunne sige dette med sikkerhed. Forelagt bilag 34, som er et brev af 1. december 2008 fra G1-Stiftung til ham, bekræftede han, at brevet viser, at han har korresponderet med bestyrelsen inden april 2009. Han udtalte derefter først, at han så med temmelig stor sikkerhed har fået aktindsigt inden 1. april 2009. Forelagt bilag 39, som er et brev af 9. april 2009 fra ham til G1-Stiftung, bekræftede han, at det heraf fremgår, at han beder om aktindsigt. Vidnet udtalte derpå, at han først har fået aktindsigt efter 1. april 2009.

Forklaringen dikteret og vedstået.

Sagen udsat 2 uger til den 15. juni 2010 på appellantens supplerende processkrift vedrørende indstævntes protest og appellantens supplerende bemærkninger til klagen over den til retsbogen afsagte kendelse herom.

Retten hævet.