Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Steen Bech, besk.)

T2 
(advokat Anders Németh, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Louise Saul og Bo Østergaard med domsmænd

----------

Byrettens dom af 25. august 2009, SS 15-4584/2008

Anklageskriftet er modtaget den 7. juli i 2008 og senere.

1

Begge er tiltalt for overtrædelse straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i perioden fra den 13. januar 2005 til den 30. juni 2006 i forening som indehavere og faktiske ledere af selskabet H1 ApS i selvangivelsen for 2005/2006 ikke at have angivet et overskud på 1.228.686 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat på 344.032 kr.

2

Begge er tiltalt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 21,

ved i perioden fra den 1. juli 2006 til den 31. december 2006 i forening som indehavere og faktiske ledere af H1 ApS ikke at have bogført en indkomst i selskabet, hvorved det offentlige er forsøgt unddraget 183.984 kr. i selskabsskat, hvilket mislykkedes, idet skattemyndigheden fik kendskab til den udeladte indkomst.

3

Begge er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 13. januar 2005 til den 31. december 2006 i forening som indehavere og daglige ledere af H1 ApS ikke at have angivet moms af udeholdte indtægter, hvorved det offentlige er unddraget moms på ikke under 547.057 kr.

4

Begge er tiltalt for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 13. januar 2005 til den 31. december 2006 i forening og som indehavere og daglige ledere af H1 ApS at have undladt at indeholde kildeskat af udbetalte lønninger, hvorved det  offentlige er unddraget 450.165 kr. i A-skat.

5

Begge er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. b,

ved i perioden fra den 13. januar 2005 til den 31. december 2006 i forening som indehavere og daglige ledere af selskabet H1 ApS at have undladt at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger, hvorved det offentlige er unddraget 65.246 kr.

6

T2 er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 ,

ved for indkomståret 2005 ikke indenfor 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse at have underrettet SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet han undlod at oplyse om en udlodning fra H1 ApS på 415.824 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 172.309 kr. i skat.

7

T1

er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 2005 ikke at have selvangivet udlodning fra H1 ApS på 415.824 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 165.862 kr. i skat.

8

Begge

8 a)

T2

er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289a, stk. 1,

ved i perioden fra den 17. februar 2007 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger overfor socialforvaltningen, idet han undlod at oplyse om sine indtægter samt sin rolle i H1 ApS, hvorved han opnåede uberettiget udbetaling i form af kontanthjælp og løntilskud på i alt 242.649,20 kr.

8 b

T1

er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289a, stk. 1, jf. § 23,

ved i perioden fra den 1. juni 2005 til den 8. juni 2006, i forening med tiltalte T2 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger overfor socialforvaltningen, idet T1 i ond tro undlod at oplyse kommunen om T2s faktiske rolle i H1 ApS i forbindelse med ansøgning om løntilskud, hvorved T1 medvirkede til at T2 opnåede uberettiget udbetaling i form af løntilskud på i alt 111.586,77 kr.

9

Begge er tiltalt for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2,

ved 27. april 2007 på H1 ApS' lager at have opbevaret to døre med teksten "G1-døre" og "ordre nr.  128450-3" til en værdi af ca. 10.000 kr., uagtet de tiltalte vidste eller bestemt formodede, at de nævnte døre hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

10

T2 er tiltalt for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2,

ved den 25. april 2007 at have opbevaret en bådtrailer til en værdi af ca. 48.014 kr., uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den pågældende bådtrailer hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

11

T2 er tiltalt for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2,

ved den 25. april 2007 at have opbevaret en båd mrk. ... til en værdi af ca. 500.000 kr., uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den pågældende båd hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand omfrihedsstraf.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale en tillægsbøde på 1.575.000,00 kr. (forhold 1-5), at tiltalte 1  herudover tilpligtes at betale en tillægsbøde på 160.000,00 (forhold 7), og tiltalte T2 tilpligtes at betale en tillægsbøde på 170.000,00 kr. (forhold 6).

Endelig nedlægges der påstand om, at tiltalte T2 og tiltalte T1 frakendes retten til personligt og i selskabsform at drive bygge- anlægs-, eller entreprenørvirksomhed samt til at være stiftere af eller direktører eller medlemmer af bestyrelsen i et sådant selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond i tidsrum af 5 år i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Herudover har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum med H1 ApS tilpligtes at betale 1.590.513,00 kr. til statskassen til dækning af uddragne skatter m.v.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 10, men har i øvrigt nægtet sig skyldig.

V.9 har vedrørende forhold 9 nedlagt påstand erstatning hos de tiltalte med 7.708,00 kr.

De tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har bestridt beløbet.

Sagens oplysninger

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af de tiltalte, revisor V.1, specialkonsulent V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10 og V.11.

Forklaringer

ad forhold 1-8

Tiltalte 1 har forklaret, at tiltalte 2 startede ansættelsen, da man opnåede løntilskud. De tiltalte var enige om, at virksomheden skulle startes. Det var tiltalte 2, der var den fagligt kyndige, mens tiltalte 1 var "lærlingen"

Den nævnte fondsnota vedrørende tiltaltes 2's køb af anparter fik aldrig nogen reel virkning, da tiltalte 2 ikke betalte købesummen for overdragelsen af halvdelen af virksomheden. Tiltalte 1 har således vedvarende været eneejer. Tiltalte 1 havde ikke kendskab til forholdene med at holde arbejder totalt uden for H1. Han kender således ikke til, hvad virksomheden G2 måtte have foretaget. Han er først efterfølgende blevet klar over, at tiltalte 2 lavede aktiviteter, som forklaret af tiltalte 2. De tiltalte blev også uvenner herover. På et tidspunkt var der nogle mystiske telefonopringninger, hvor røret blev lagt på, når tiltalte 1 besvarede opkaldet. Han tænkte dog ikke nærmere derover, på daværende tidspunkt.

Tiltalte 1 har ikke særskilt undret sig over, at han ikke selv modtog tilbagemeldinger vedrørende afgivne tilbud. Bagrunden er den, at der for det første var meget at lave i virksomheden. Endvidere afgives der erfaringsmæssigt mange tilbud, som aldrig bliver til noget. Det er således ikke ualmindeligt, at kunder indhenter op til 3 tilbud på et arbejde.

Foreholdt bilag ringbind I side 322, 336, 343 og 349 fastholder tiltalte 1, at han ikke har haft kendskab til tiltalte 2's aktiviteter. De nævnte bilag er angivelige eksempler på, at tiltalte 2 har drevet virksomhed uden hans vidende, men med anvendelse af H1s fakturapapir. Tiltalte 2 har således alene indføjet sit eget kontonummer.

Vedrørende den nævnte computer ringbind I side 297 (bilag 29,26) har der været tale om tiltalte 2's computer, som har stået på firmaets adresse. Den omstændighed, at der står T1 i adresselinien skyldes alene, at alle computere blev opsat på samme måde og i hans navn. Tiltalte 1 fastholder således, at han ikke har haft kendskab til de nævnte aktiviteter som tiltalte 2 foretog uden om virksomheden.

På forespørgsel vedgår tiltalte 1, at han har underskrevet ansættelsesbrevet (ringbind I side 214).

Tiltalte T2 har forklaret, at han i væsentligt omfang afgav forklaring efter de spørgsmål som blev stillet, i forbindelse med grundlovsforhøret den 6. april 2007. Han fik nærmest lagt ordene i munden på sig og afgav forklaring i overensstemmelse hermed, idet han ønskede at komme hurtigt ud af frihedsberøvelsen.

Der foretages dokumentation af tiltalte 2's forklaring, afgivet i grundlovsforhøret den 26. april 2007.

Tiltalte præciserede, at han alene skrev de omhandlede fakturaer, og alene hævede de nævnte beløb. Han var blot ansat i H1. Han var fagkyndig med hensyn til tagdækning, og virkede alene som tagdækker.

De omhandlede fakturaer udgik fra ham uden tiltalte 1's vidende.

Foreholdt indeholdet af H1s hjemmeside vedgår tiltalte 2, at man fra kundernes side kunne træffe begge de tiltalte. Som nævnt var tiltalte 2 fagmanden, og selv om begge de tiltalte afgav tilbud, hjalp han i vid udstrækning tiltalte 1 med at udfærdige tilbud. Ligesom han i øvrigt rådgav med hensyn til udførelsen af de konkrete arbejder.

Foreholt fondsnota vedrørende overdragelse af halvdelen af H1, har tiltalte 2 præciseret, at det er rigtigt, at de tiltalte har underskrevet nævnte dokument. Imidlertid blev overtagelsen aldrig rent effektiveret idet tiltalte 2 ikke havde de fornødne midler. Han nåede således ikke at blive medejer af H1. Han virkede alene som ansat, som tidligere forklaret. Han oparbejdede en løn på 15.000 kr.

På forespørgsel har tiltalte yderligere forklaret, at H1 således var tiltalte 1's virksomhed. Tiltalte 2 fastholdt, at han var fagmanden i virksomheden og ansat som tagdækker. I et vist omfang skulle han videreuddanne tiltalte 1, men dette projekt blev aldrig fuldt ud afsluttet. Som nævnt hjalp han også tiltalte 1 med at udregne tilbud og rådgive vedrørende udførelsen af arbejdet.

Begge de tiltalte har således afgivet tilbud. Imidlertid opnåede de ret mange ordrer. Der var tale om flere ordrer, end H1 kunne klare selv. Ordrerne hidrørte fra tilbud afgivet af begge de tiltalte. I stedet for at lade ordrerne gå til andre virksomheder, tog tiltalte 2 på eget initiativ sig af disse ordrer, idet han fik underentreprenører til at udføre dem. Dette skete uden tiltalte 1's vidende. Det kan godt passe, at der har været tale om en samlet omsætning på ca. 5 millioner kroner. Tiltalte fik en provision på mellem 5-10% af tilbudssummerne. Han anslår, at han højest har tjent mellem 200.000-400.000 kroner. Fremgangsmåden var herefter nærmere den, at den pågældende underentreprenør udførte arbejdet og skrev en regning til tiltalte 2.

Tiltalte 2 udskrev herefter en regning til den pågældende kunde. Han brugte H1s fakturapapir. Den eneste ændring var, at han indføjede sin egen privatkonto som betalingskonto. Kunden indbetalte herefter fakturabeløbet til tiltalte 2's egen konto, og tiltalte videreafregnede med underentreprenøren. Som nævnt var tiltalte 1 ikke bekendt hermed, og tiltalte 1 havde heller ikke adgang til denne private konto. Det nævnte beløb på kontoen blev i øvrigt hævet kontant. Derfor fremgår de heller ikke af de nævnte oversigter. Tiltalte 2 vil dog fremhæve, at virksomheden G2 var en væsentlig underentreprenør. Han anslår, at G2 har lavet arbejde for mellem 1,4 - og 1,6 millioner kroner. Virksomheden er i øvrigt den eneste, som gerne ville stå frem og redegøre nærmere herfor. Det er hans opfattelse, at virksomheden vil kunne dokumentere at have udført de pågældende arbejder, som af ham beskrevet.

Tiltalte har tilføjet, at en række andre entreprenører ikke har ønsket at stå frem på samme måde. Sammenfattende har tiltalte 2 således fået en indtægt på mellem 5-10% af de 5 millioner, hvilket skete over perioden fra 2005 til 2006.

Tiltalte 2 har præciseret, at H1 ikke kunne have klaret alle disse opgaver. Han anslår, at de maksimalt kunne have omsat arbejde for ca. 2 millioner kroner. Tiltalte 2 har et begrænset kendskab til regnskaber.

Det er rigtigt, at tiltalte 2 har betalt penge til tiltalte 1. Dette hidrører fra en privat gæld, som hanhavde til tiltalte 1. Han købte en båd af tiltalte 1 i 2004, og skyldte i den anledning tiltalte 1 nogle penge. Halvdelen af sin fortjeneste vedrørende de nævnte særskilte arbejder, betalte han tiltalte 1, som afdrag på denne gæld. Han var i øvrigt bekendt med, at tiltalte 1 forud for etableringen af H1 havde beskæftiget sig med salg af biler, og at tiltalte 1's midler til lånet muligvis stammede herfra. Endvidere kan det godt passe, at tiltalte 1's ægtefælle har oppebåret en erstatning.

Tiltalte 2 vedgår, at han ikke på noget tidligere tidspunkt i sagen har omtalt nævnte virksomhed G2.

På forespørgsel har tiltalte 2 yderligere forklaret, at faktura, ringbind I, side 336, er et eksempel på en faktura på arbejde, som G2 har udført. Det er tiltalte 2, som har markeret det omhandlede telefonnummer ..., således at tiltalte var sikker på, at han ville blive kontaktet personligt.

Vedrørende forhold 8, foreholdtes tiltalte 2 ringbind II, side 390, som er en skrivelse af 1. juni 2007 fra  kommunen.

Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke husker forholdet nærmere. Det kan umiddelbart godt passe, at han begyndte at arbejde for H1 i 2005. Han kan ihvertfald huske, at han startede, da han fandt ud af, at han kunne blive ansat med løntilskud. Han kan også huske, at han har været syg i en periode i forbindelse med et fald under et arbejde, og at han fik nogle sygedagpenge. Han mente ikke, at han har udført arbejde i en periode, hvor han har oppebåret kontanthjælp. Det er muligt, at en del af den angivne kontanthjælp svarer til de sygedagpenge, som han mener at kunne huske at have oppebåret. Det er således tiltalte 2`s opfattelse, at han ikke mener at have oppebåret ydelser fra det offentligt, mens han var i arbejde i H1.

ad forhold 1-7

Revisor V.1 har som vidne forklaret, at han ikke umiddelbart husker posten kr. 332.448,00 i regnskabet (ringbind I, side 61). Der var vist nok tale om et lån ydet af tiltalte 1.

Foreholdt forklaring, afgivet til politirapport af 31. maj 2007 (ringbind I, side 62), hvorefter vidnet blandt andet skal have oplyst, at det dækkede over et kortfristet lån vedrørende konto 7005, har vidnet vedgået, at han nok har sagt således, hvis det står anført i rapporten. Der var tale om et lån, ydet af tiltalte 1 eller dennes ægtefælle.

Vedrørende fondsnoto (ringbind I, side 37) har vidnet nærmere forklaret, at der var tale om, at tiltalte 2 skulle eje halvdelen af anpartskapitalen. Tiltalte 2 havde ikke umiddelbart midler til at erhverve anparterne, og tiltalte 1 lagde ud for tiltalte 2. Det var således meningen, at tiltalte 2 efterfølgende skulle betale. Imidlertid blev beløbet aldrig betalt. Vidnet rykkede flere gange tiltalte 1 for, om betaling var sket. Seneste rykker skete vistnok i efteråret 2006. Vidnet fik oplyst, at tiltalte 2 ikke havde betalt, og tiltalte 1 står således stadig om eneejer af alle anparterne.

Specialkonsulent V.2 har som vidne forklaret, at han har været ansat inden for ToldSkat siden 1971, og at han i de seneste mange år har beskæftiget sig med moms- og skattestraffesager. Vidnet foretog gennemgang af tiltalebegæring samt baggrunden for beregninger, henholdsvis ringbind I side 70 og 74 samt 75-79.

Beregningerne er baseret på tiltalte 2's forklaringer, herunder at der har været tale om sort arbejde i virksomhedens regi, og at der er sket ligedeling af overskuddet mellem de tiltalte.

Det er endvidere rigtigt, at der har optrådt et kontant beløb i regnskabet på 332.488,00 kr. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at beløbet blandt andet skulle hidrøre fra konto, hvor der er sket indkøb af materialer.

Der er endvidere foretaget beregninger over indlægtsforhold for de tiltalte, hvor man er nået frem til et negativt kontantforbrug på 500.000,00 kr. på grundlag af de for SKAT foreliggende oplysninger. På forespørgsel har vidnet præciseret, at såfremt der foreligger andre supplerende oplysninger, herunder udbetaling af en større erstatning, vil resultatet naturligvis kunne blive et andet. Beregningerne er foretaget for 2005 og 2006. Endvidere er det rigtigt, at såfremt der ikke har været tale om sort arbejde, men arbejde udført af underentreprenører, vil der ligeledes være tale om anderledes forudsætninger. Vidnet har imidlertid ikke tidligere hørt herom. Han har heller ikke stødt på firmaet G2 i relation til denne sag. 

Vidnet har forstået notaen (ringbind I side 37) som en endelig overdragelse. Han har ikke kendt parternes forudsætninger, eller hvad der har været baggrunden for notaen i øvrigt, herunder i forbindelse med koncipieringen af den.

Vidnet har heller ikke set anpartshaverfortegnelsen vedrørende selskabet.

På forespørgsel har vidnet præciseret, at den ovenfor omtalte konto ikke bærer præg af betalinger til fremmede entreprenører.

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at han i forbindelse med SKATs efterforskning vedrørende G2 ApS, ikke har stødt på materiale hidrørende fra H1 ApS. G2 ApS gik konkurs den 21 . oktober 2008, og ifølge kurator er denne ikke i besiddelse af noget materiale. Kort før konkursen flyttede G2 til en adresse på ...1. Der blev foretaget ransagning på denne adresse og på selskabets tidligere adresse. I forbindelse med ransagningen på ...1 konstaterede man spor efter materiale, som angiveligt var afbrændt.

Vidnet har yderligere forklaret, at ransagningen på ...1 fandt sted i september 2008, G2 blev stiftet i 1985. Den 28. april 2005 blev V.14 registreret som direktør. Han virkede i denne stilling frem til konkursen. Virksomhedens omsætningstal er ikke blevet offentliggjort, men det fremgår af bruttofortjenesten i 2005/2006 og 2006/2007 har været henholdsvis 2 millioner og 1,7 millioner. Vidnet er bekendt med, at politiet besidder det materiale, som er blevet lagt til grund for de nævnte regnskaber. Der er tale om forholdsvis beskeden materiale, som vidnet også har set. Materialet indeholder ingen nærmere specifikationer af kunder og lignende oplysninger .

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at han skal have materialet foran sig for specifikt at afgøre, om der skulle være oplysninger om enkelte kunder. Vidnet erindrer dog ikke at være stødt på H1 ApS's navn.

Efter sidste retsmøde har man undersøgt de oplysninger, som ønskedes fremdraget. Der er blandt andet været tale om en gennemgang af G2s regnskaber, bankkonti og forhold vedrørende revisor, i form af korrespondance.

Den periode, som man har haft fokus på, er perioden fra 1. januar 2005 og frem til 31. december 2006. Det fremgår af årsrapport vedrørende G2 for 2004 og 2005, at der ikke har været nogen omsætning. Vidnet har præciseret, at G2s har et regnskabsår er løber fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år. Det vil sige, at den manglende omsætning vedrører perioden 1. juli 2004 til 30 juni 2005. Der henvises til tillægsbilag 4.

Vedrørende tillægsbilag 5, som indeholder G2s regnskab for perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 har der været en nettoomsætning på kr. 6.808.021. Omsætningen består af en ombygning svarende til kr. 6.724.021 samt diverse salg på 84.000 kr. Der foreligger specikationer, jf. tillægsbilag 6, hvorefter omsætningen på kr. 6.724.020 i det væsentlige vedrører G4, bortset fra en enkelt mindre post. De øvrige 84.000 kr. vedrører nogle mindre forhold.

Vedrørende tillægsbilag 7, som indeholder G2s årsregnskab for 1. juli 2006 til 30. juni 2007 har der været en nettoomsætning på kr 16.100.673. Denne omsætning fordeler sig på ombygning med kr. 15.875.673 samt diverse salg på kr. 225.000.

Det fremgår af specifikationer (tillægsbilag 8), at de nævnte kr. 15.875.672 fordeler sig på en række navngivne medkontrahender. Der er tale om nærmere angivne adresser og navne. Den eneste uklare post er en post på diverse salg på kr. 730.492,08. H1s navn har ikke figureret i nogle alle disse optegnelser.

Indvidere har man undersøgt G2s bankkonto fra juni til november 2006. Man har ikke været i stand til at fremskaffe yderligere oplysninger. H1 er ikke nævnt i disse posteringer. Vidnet henviser til tillægsbilag 9. Der er heller ikke indsat større kontantbeløb svarende til det af vidnet V.12 oplyste.

De øvrige oplysninger har i øvrigt klarlagt, at V.12 angiveligt ikke har været ansat i G2. Til gengæld fremgår det, af korrespondance med G2s revisor, at V.12 har et indgående kendskab til regnskaberne. Det er i hvert fald vidnets indtryk, hvilket han bygget på, at revisoren korresponderer direkte med V.12 som også svarer for sig.

På forespørgsel har vidnet præciseret at han ikke kan forklare den divergens der er mellem V.12s angiveligt store kendskab til G2s regnskaber sammenholdt med den omstændighed, at han angiveligt ikke har været ansat i selskabet.

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at han har virket som sagkyndig bistand for politiet i forbindelse med politiets efterforskning af G2-sagen. Vidnet har deltaget i en enkelt afhøring med V.12 som kun varede 5 minutter, idet V.12 ikke ville udtale sig.

V.3 har som vidne forklaret, at vendingen in solidum vedrørende forhold 1, (ringbind I side 72), er en standardmæssig formulering både med hensyn til tillægsbøde og erstatning.

V.12 har forklaret, at han tidligere har været projektleder i firmaet G2. Vidnet stoppede sin ansættelse ca. 10 måneder før, at pågældende virksomhed gik konkurs. Som nævnt virkede vidnet som projektleder. Det var i denne relation, at han kom i forbindelse med H1, som er tiltalte 2's firma. Vidnet husker, at han som projektleder har forestået en række tagprojekter, som blev  lavet i underentreprise for tiltalte 2's firma. Det skete i perioden 2005 - 2007. Baggrunden var, at der kun var få personer i tiltalte 2's firma, og at der var masser at lave. Det var derfor praktisk for tiltalte 2, at denne fik lavet arbejdet via underentreprenører. Der var tale om et løbende samarbejde. Det foregik på den måde, at tiltalte 2 kom med tilbud. Det var ikke altid, at vidnets virksomhed accepterede at udføre arbejderne. Vidnet har som projektleder selv forestået 10-20 projekter i den anførte periode. Disse projekter havde efter vidnets skøn en værdi på 1,1 - 1,2 millioner kroner med tillæg af moms. Vidnet er dog bekendt med, at der også har været andre projektledere, som har udført arbejdet for tiltalte 2. Tiltalte 2 betalte altid kontant. Det var aftalen, at betalingen skulle ske, når arbejdet var udført. Fremgangsmåden med kontant betaling undrede vidnet noget, men det er ikke ualmindeligt, at kunder betaler kontant.

På forespørgsel har vidnet præciseret, at G2 havde en årlig omsætning på mellem 20-25 millioner kroner.

Når arbejdet var afsluttet, blev der udstedt fakturaer til H1, hvorefter tiltalte 2 som nævnt betalte kontant. Vidnet har også selv oplevet at have modtaget betaling, men det skete dog også til virksomhedens direktør. Beløbene blev herefter videregivet til bogholderiet, og der blev udstedt kvittering til tiltalte 2. Vidnet går ud fra, at de udstedte fakturaer enten beror hos konkursboets kurator eller hos ToldSkat.

Vidnet har på forespørgsel yderligere forklaret, at han ikke er blevet afhørt af politiet i forbindelse med denne sag. For nogen tid siden spurgte tiltalte 2 ham, om vidnet ville være villig til at afgive vidneforklaring, hvilket vidnet har bekræftet. Vidnet var bekendt med, at tiltalte 2 havde en skattesag, men havde i øvrigt ikke nærmere kendskab hertil. Vidnet har mest haft med tiltalte 2 at gøre på det faglige niveau.

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at han umiddelbart kan huske et enkelt projekt vedrørende en fabrik i ...2 med en entreprisesum 3-400.000 med tillæg af moms. Endvidere var der blandt andet en ejendom i ...3 og en ejendom i ...4.

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at han ikke har noget nærmere kendskab til T1, udover at denne vistnok har en vis tilknytning til H1.

På forespørgsel har vidnet yderligere forklaret, at det er sædvanligt i branchen, at en hovedentreprenør beregner sig en vis fortjeneste. Den kan være på 5-10%, men vidnet har ikke nærmere kendskab til, hvilken fortjeneste tiltalte 2 måtte have opnået.

Vidnet har ikke været involveret i myndighedernes eventuelle sag med G2. Den har alene vedrørt selskabets tidligere direktør V.14.

V.4 har forklaret, at det er rigtigt, at han var involveret i et projet med H1 i 2005-2006. Baggrunden var, at vidnet skulle have renoveret sit tag. Der var tale om et tilbud om komplet tagdækning med tagpap på hovedhus og udhus.

Vidnet indledte med at lægge opgaven ud på sin hjemmeside. Han fik da tre tilbud, hvoraf det ene kom fra H1. En repræsentant fra H1 ved navn T2 kom til stede og besigtigede forholdene, og H1 afgav herefter et skriftligt tilbud til vidnet. Der var enighed om, at H1 skulle udføre arbejdet, som skønnedes at ville tage fem - seks dage. Først blev materialerne leveret til stedet, hvorefter T2 og nogle arbejdsfolk lagde underpapper. Der blev ikke foretaget yderligere, da H1 havde travlt på dette tidspunkt. Det skete i øvrigt efter aftale mellem vidnet og H1. Arbejdet lå herefter stille i en længere periode. Foreholdt fakturaer vedrørende arbejdet, hvorefter arbejder angives udført den 11. december 2005 har vidnet præciserer, at H1 gav udtryk for, at de gerne ville have afsluttet sagen inden udløbet af 2005. Vidnet kan ikke præcist angive, hvornår hovedarbejdet er lavet helt færdigt, men det var nok omkring dette tidspunkt. Det endte i hvert fald med, at vidnet indbetalte 100.000 kr. den 2. januar 2006. Der resterede herefter nogle småting, og vidnet ville først betale restbeløbet - ca. kr. 8.900 - når disse  småting var blevet udbedret. Imidlertid trak det lidt ud, og de resterende småting blev først udbedret i løbet af foråret 2006. Vidnet kan i hvert fald huske, at han betalte restbeløbet den 14. juni 2006. I forbindelse med afslutningen af arbejdet var det, at T1 tog over og sørgede for at gøre det færdigt. l forbindelse med udførelsen var det vidnets indtryk, at H1 hyrede andre til at hjælpe sig. Blandt andet kom to unge mænd fra G5 som udførte ca. 30-40% af arbejdet. Vidnet forstod, at H1 havde personalemangel, og at dette blandt andet skyldtes, at nogen var kommet til skade i virksomheden.

Der var nok ikke de store uoverensstemmelser mellem parterne, men vidnet var dog utilfreds med, at det havde taget så lang tid, idet der som nævnt forløb næsten et år indtil arbejdet var udført. Endvidere var der nogle problemer med udbedring af småmangler.

V.5 har forklaret, at det er rigtigt, at hun fik udført et tagprojekt gennem H1 i 2006. Hun søgte efter et firma på nettet og fandt frem til H1. H1 afgav et tilbud, og i forbindelse hermed talte vidnet med T2. T2 havde forinden besigtiget taget. Arbejdet blev udført i løbet af 8 - 10 dage. Der var nogle småfejl, og vidnet reklamerede telefonisk. Vidnet er bekendt med, at der er blevet foretaget udbedring. Den ene gang kom hun hjem, da to personer var i færd hermed. Vidnet husker ikke, at have talt med den anden indehaver.

Foreholdt forklaring til politirapport af 29. juni 2007 (ekstraktens side 366), hvorefter vidnet blandt andet skal have forklaret, at de to indehaver selv kom for at udføre arbejdet, har vidnet præciseret, at hun ringede op, og at der blev svaret i telefonen, at "vi er selv lige i nærområdet". Vidnet talte der med T2. Umiddelbart efter blev tingene da udbedret. Vidnet ved ikke, om hun har talt med andre end T2 i telefonen. Vidnet opfattede i øvrigt på T2' besvarelse således, at de to indehavere var sammen ved den pågældende lejlighed.

Vidnet har på forespørgsel præciseret, at hun ikke er bekendt med, hvem fra H1 der udførte hovedarbejdet.

V.6 har forklaret, at det er rigtigt, at han tilbage i 2006 boede i ...5. Vidnet skulle have udført et tagprojekt. Det kan godt passe, at det blev udført af H1 i uge 28 i 2006, og at det kostede cirka 68.000 kr.

Vidnet kom i kontakt med H1 via nettet. Det endte med, at T1 fra H1 besigtigede forholdene. De talte om udførelsen af arbejdet, og H1 afgav herefter et tilbud, som vidnet accepterede. Arbejdet blev udført af T1 og tre andre personer. Vidnet var dog ikke til stede hele tiden.

Efter arbejdets udførelse betalte vidnet fakturaen fra H1. Vidnet husker ikke, om T2 fra H1 har været til stede.

V.7 har forklaret, at det er rigtig, at han fik udført et projekt gennem H1 på sin ejendom ...6. Baggrunden var, at vidnet skulle foretage en større renovering af sin ejendom. Man manglede en tømrer. Gennem en bekendt, der var ansat i et større firma, som H1 har arbejdet som underentreprenør for, kom vidnet i kontakt med H1. T2 fra H1 besigtigede forholdene og afgav tilbud. Vidnet talte under hele dette forløb med T2. Vidnet accepterede tilbuddet. Arbejdet blev også udført. Der var flere håndværkere i gang hele tiden, som udførte forskellige arbejder. En kontrovers, der undervejs opstod med H1, vedrørte nogle vinduer og skydedøre. Vidnet havde fået et tilbud på nye vinduer og skydedøre, og T2 gav da udtryk for, at det kunne han skaffe et billigere tilbud på. Imidlertid viste der sig efterfølgende, at kvaliteten af de vinduer, som T2 skaffede, ikke var så god. Efter nogle forhandlinger blev det indgået forlig med delvis betaling og udbedring.

Arbejdet vedrørende taget blev udført af T2 og fire andre fra H1. Umiddelbart mener vidnet ikke at have set T1. Han mener i hvert fald ikke at have set T1 arbejde på stedet.

Foreholdt forklaring afgivet til politirapport af 27. juni 2007 (ekstraktens side 347), hvorefter vidnet blandt andet skal have forklaret, at T2' kompagnon T1 kom af og til for at tilse byggeriet, men at den meste kontakt foregik via T2, har vidnet vedstået at have sagt således.

Vidnet mener kun at have set T1 en enkelt gang selv.

Kontroversen vedrørende vinduerne foregik alene med T2.

På forespørgsel har vidnet præciseret, at han drøftede flere ting med T2, som skulle udføres, hvorefter andre udførte det. Det var vidnets indtryk, at T2 styrede projektet.

ad forhold 8

V.8 har som vidne forklaret, at kommunen modtog informationer fra politiet vedrørende tiltalte 2, hvorefter denne skulle have haft indtægter samt være medejer af en virksomhed, selv om der var ydet kontanthjælp og løntilskud. Forholdet blev herefter undersøgt nærmere. Det viste sig endvidere, at pågældende havde boet hos sin ægtefælle i ...7, og ikke på den hidtidige opgivne adresse i ...8.

Kontanthjælpen forudsætter, at man ikke har indtægt og formue, og løntilskud kan kun ydes, såfremt den pågældende er berettiget til kontanthjælp.

Vidnet kan af sine papirer se, at tiltalte rettede henvendelse til kommunen den 17. februar 2005 og oplyste, at han var faldet og havde brækket armen. På dette grundlag blev der udbetalt kontanthjælp til tiltalte 2. Der er ikke nærmere oplysninger om sygdommens forløb.

Endvidere har vidnet papirer om, at der den 7. juni 2006 blev indsendt ansøgning med aftale om ansættelse med løntilskud vedrørende tiltalte 2, og at der endvidere efterfølgende den 17. juni 2005 kom en ansøgning om tilskud til arbejdstøj. Sidstnævnte blev bevilliget den 21. juni 2005, ligesom ansættelsesforholdet med løntilskud gik i orden. Endvidere kan vidnet af sagen se, at T1 som arbejdsgiver har tilskrevet kommunen den 29. august 2005 med anmodning om forlængelse af perioden med løntilskud, idet det blandt andet angives, at yderligere oplæring er nødvendig for tiltalte 2. På baggrund af denne ansøgning skete der forlængelse af perioden med løntilskud.

Vedrørende kontanthjælp udbetalt for perioden 9. juni 2006 - 14. februar 2007, foreligger der ikke nogen oplysninger om sygdom i de papirer, som vidnet har medbragt.

Løntilskud ydes normalt kun i en kortere periode og efter en konkret vurdering. Under særlige omstændigheder kan perioden dog forlænges i op til 1 år.

ad forhold 9

Tiltalte 1 har forklaret, at det godt kan passe, at de pågældende døre har befundet sig på nævnte adresse. Imidlertid har en række personer haft adgang til de nævnte lokaliteter. Det gælder en række samarbejdspartnere, ligesom medarbejdere også havde adgang til forhold til stedet. H1 ApS kunne i øvrigt ikke udnytte lokaliteterne selv fuldt ud. Tiltalte 1 har ikke haft noget kendskab til de nævnte døre.

Tiltalte 2 der har tiltrådt tiltalte 1's forklaring, har forklaret, at han dog har set dørene, men ikke har hæftet sig nærmere ved dem.

V.9 har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at han fik stjålet 2 døre på adressen ...9. Vidnet har efterfølgende fået dørene udleveret på adressen ...10. Det kan godt passe, at der var tale om et ordrenummer 128450-3.

ad forhold 10

Tiltalte 2 har forklaret, at han oprindeligt fik oplyst, at den pågældende trailer var lånt i en bådeklub. Han fandt først efterfølgende ud af, at den var stjålet. På dette tidspunkt havde han selv anbragt sin egen båd på traileren, og båden kunne ikke umiddelbart fjernes. Da båden blev meldt stjålet, og da tiltalte blev klar over, at den var "varm", gjorde han dog ikke noget på grund af, at han ikke umiddelbart kunne fjerne båden fysisk.

V.10 har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at han fik stjålet en bådtrailer fra adressen ...11. Vidnet har efterfølgende fået udbetalt erstatning, og forsikringsselskabet har overtaget traileren. Den blev anmeldt stjålet i september 2006.

ad forhold 11

Tiltalte 2 har forklaret, at tiltalte 2 har nærmere forklaret, at det godt kan passe, at han købte båden i begyndelsen af januar 2007. Baggrunden var, at tiltalte skulle købe en anden båd. Imidlertid kunne den pågældende sælger ikke fremskaffe båden, og tiltalte fik sin lagte udbetaling tilbage. Herefter hørte tiltalte i bådkredse, at en lignende båd var til salg i ...12. Tiltalte henvendte sig til en forretning i ...12 og kiggede på en båd. Da tiltalte kom udenfor, blev han kontaktet af en for ham ukendt person. Han husker kun, at den pågældende hed SS. Der var tale om en lille mand med udenlandsk udseende. Den pågældende havde også stået inde i forretningen. SS spurgte, om tiltalte var interesseret i en lignende båd, idet SS havde en båd i ...13. De tog herefter sammen til ...13 og besigtigede en båd af samme type. Der var dog tale om en nyere model. I første omgang besigtigede tiltalte kun båden fra bådbroen. Efterfølgende blev tiltalte 2 på ny kontaktet af SS, som oplyste, at båden nu befandt sig i ...2. Den var sat på land med plastikpresenninger over sig. Tiltalte besigtigede atter båden sammen med SS. Tiltalte fotograferede også båden. Tiltalte tilbød at købe båden for 460.000,00 kr. hvilket tilbud SS umiddelbart afviste. Efterfølgende skulle tiltalte 2 på ferie i Brasilien. I forbindelse med afrejsen blev han ringet op af SS, som nu gerne ville sælge båden. De aftalte at vende tilbage til sagen, når tiltalte 2 kom tilbage fra ferien. Herefter foretog tiltalte 2 en yderligere besigtigelse af båden i ...14. Det skete i et rækkehus, hvor han var sammen med SS. I forbindelse hermed fik tiltalte forevist en tidligere slutseddel samt nogle forsikringspapirer. Tiltalte betalte 235.000,00 kr. Det blev samtidig aftalt, at tiltalte skulle betale restkøbesummen på 220.000,00 kr. over 6 måneder. Når hele beløbet var betalt, ville tiltalte kunne få udleveret de fornødne papirer. Dette var også årsagen til, at tiltalte ikke kunne forsikre båden.

Betalingen skete i begyndelsen af januar 2007, og leveringen skete også omkring samme tidspunkt. Tiltalte 2 var ikke selv tilstede, da båden blev leveret.

Tiltalte 2 har præciseret, at han foretog en besigtigelse af båden i forbindelse med den endelige købsaftale i ...14. Efterfølgende har tiltalte 2 malet båden i sorte farver, hvor den tidligere var mørkeblå. Endvidere har han skiftet låse i båden. Det er ikke lykkedes efterfølgende at få fat i SS. Båden står efter det nu oplyste i ...13.

Tiltalte 2 har præciseret, at han ikke længere er i besiddelse af slutsedlen vedrørende købet fra SS. Han har ikke kunnet finde den, men formoder, at politiet har medtaget den.

Det er rigtigt, at han var inde hos G6 i forbindelse med bestilling af en bøjle. Imidlertid kunne det ikke lade sig gøre, da forhandleren skulle bruge stelnummeret for at bestille den rigtige. Tiltalte kunne på dette tidspunkt ikke finde slutsedlen.

V.11 har som vidne forklaret, at han fik stjålet sin båd den 31. december 2006 fra adressen ...2. Så vidt vidnet erindrer, blev den taget op af vandet i september. Den plejer at ligge i ...12. 2 måneder før bådens forsvinden, var der blevet stjålet et drev med skrue. Vidnet havde købt båden som ny i Tyskland i 2004 for en købesum af ca. 550.000,00 kr. Der var sædvanlig slutseddel og forsikringspapirer i forbindelse med bådhandlen.

Vidnet har efterfølgende været til besigtigelse på politigården, hvor han genkendte den. Han konstaterede, at den var blevet omlakeret, ligesom den var påført nogle skader. Vidnet har efterfølgende fået båden udleveret.

På forespørgsel har vidnet tilføjet, at båden var forsikret i et tysk forsikringsselskab.

Tiltalte 1 er adskillige gange tidligere straffet senest

-	ved dom af 19. september 2005 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 264, stk. 1, nr. 1, samt overtrædelse af færdselsloven med fængsel i 4 måneder. Prøveløsladt den 16. december 2005 med reststraf 42 dage og prøvetid 2 år. Det er oplyst, at der først er indledt rettergangsskridt mod tiltalte i denne sag efter udløbet af prøvetiden.
-	ved udenretlig bødevedtagelse af 24. juli 2007 for overtrædelse af færdselsloven (hastighed) samt betinget frakendelse af førerretten med prøvetid 3 år fra den 24. juli 2007.

Tiltalte 2 er flere gange tidligere straffet senest

-	ved dom 16. januar 2001 for tyveri og til dels forsøg herpå, hæleri samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med fængsel i 60 dage betinget af prøvetid 2 år fra dommens dato.
-	ved udeblivelsesdom af 15. november 2006 for overtrædelse af færdselsloven (hastighed) med bøde.
-	ved dom af 19. februar 2007 for hæleri, samt overtrædelse af fyrværkeriloven, momsloven, skattekontrolloven og færdselsloven med fængsel i 5 måneder betinget af prøvetid 2 år fra dommens dato samt tillægsbøde.

Rettens begrundelse og afgørelse

ad forhold 1-8

Indledningsvis må det tillægges vægt, at tiltalte 2 i retsmødet den 4. december 2006 og efterfølgende til politiet har afgivet en detaljeret forklaring om, at de tiltalte i fællesskab udeholdt en række aktiviteter og indtægter fra H1 ApS, og at han oppebar offentlige ydelser, selv om der var aktiviteter i H1 ApS. I retsmødet den 11. maj 2009 ændrede tiltalte forklaring og oplyste nu, at han på eget initiativ - og uden tiltalte 1's vidende havde udeholdt en række arbejder fra H1 ApS ved at lade dem udføre af underentreprenører på tiltalte 2's regning, idet tiltalte 2 selv modtog betalingen fra kunden på sin egen konto i Nordea og indkasserede nettofortjenesten efter at have betalt underentreprenøren.

En af disse underentreprenører skulle være G2 ApS, der blev erklæret konkurs den 21. oktober 2008. Vidnet V.12 forklarede i retten, at han havde virket som projektleder i G2 og havde kendskab til, at G2 ApS i perioden 2005-2007 havde udført en række projekter for H1, som vidnet opfattede som tiltalte 2's firma. Vidnet skulle selv have forestået 10 - 20 projekter, som vidnet anslog havde en værdi på 1,1 - 1,2 millioner kr. Tiltalte 2 betalte kontant for arbejderne. Beløbene blev ifølge vidnet afleveret til G2s bogholderi. Vidnets oplysninger blev efter sagens udsættelse undersøgt nærmere. Det har måtte konstateres, at H1 ikke figurerer i G2s regnskaber for den relevante periode, ligesom der heller ikke fundet posteringer på G2s bankkonto, som dokumenterer indsættelsen af sådanne beløb. Dertil kommer, at vidnet V.12 slet ikke har været ansat i G2, men desuagtet korresponderer med G2s revisor om selskabets regnskab. Endelig er det efterfølgende blevet oplyst, at vidnet V.12 allerede på tidspunktet for afgivelsen af sin vidneforklaring var blevet sigtet for moms- og skattesvig i forbindelse med aktiviteter vedrørende G2. Det er endvidere oplyst, at G2s direktør V.14 ligeledes er blevet sigtet for moms- og skattesvig.

Dertil kommer, at der hos tiltalte 1 blev fundet fakturaer for udførte arbejder i papirform, hvor betalingskontoen er tiltalte 2's egen konto i Nordea, ligesom der fundet tilsvarende fakturaer på tiltalte 1's egen computer. Endvidere er det ved vidneforklaringer bekræftet, at tiltalte 1 har været involveret i sager, hvor tiltalte 2's konto var angivet som betalingskonto. Dertil kommer, at arbejderne blev udført over en længere periode, og at tiltalte 1 efter sin egen forklaring stod for papirarbejdet i virksomheden.

Under disse omstændigheder finder retten efter de nu foreliggende oplysninger at måtte forkaste tiltalte 2's ændrede forklaring og tiltalte 1's forklaring om, at han var uvidende om udeholdelsen af fakturaerne. Selv om tiltalte 2 aldrig fik betalt købesummen for sin halvpart af anparterne i H1 ApS, må de tiltalte efter bevisførelsen antages at have handlet over for omverdenen på en sådan måde, hvorefter de begge fremstod som medejere, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, at de begge deltog i udeholdelsen af en række arbejder fra H1s regi.

Endelig indikerer den udarbejdede privatforbrugsberegning for tiltalte 1, og denne må have oppebåret udeholdte indtægter for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Særligt vedrørende forhold 8 a og 8 b skal det fremhæves, at retten finder at kunne påkende disse forhold. Det berigtigede anklageskrift blev lagt frem til hovedforhandlingen, der reelt først påbegyndtes den 11. maj 2009, jf. retsplejelovens § 836. I øvrigt findes de tiltalte efter sagens forløb at have haft rimelig mulighed for at varetage deres forsvar.

Efter indholdet af kontoudtoget vedrørende tiltalte 2's egen konto, lægges det til grund, at der vedrørende den i forhold 8 a relevante periode løbende er indgået fakturabeløb, således at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at der i hele perioden har været aktiviteter. Endvidere skal det fremhæves, at tiltalte 1 i ansøgningen om løntilskud urigtigt angav, at tiltalte var under oplæring, ligesom man undlod at oplyse om tiltalte 2's faktiske rolle i selskabet.

Når der henses til sagens øvrige oplysninger, herunder materialet fra kommunen og vidnet V.8s forklaring, og idet retten kan lægge de af skattevæsenet udarbejdede beregninger til grund, findes tiltalens rigtighed godtgjort for så vidt angår disse forhold.

ad forhold 9

Efter den skete bevisførelse er det ikke mod de tiltaltes benægtelse med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at de tiltalte har gjort sig skyldige i dette forhold, hvorfor de tiltalte frifindes.

ad forhold 10

Ved tiltalte 2's uforbeholdne erkendelse, der stemmer med sagens øvrige oplysninger, er tiltalens rigtighed godtgjort.

ad for hold 11

Tiltalte 2 har overordnet forklaret utroværdigt og usammenhængende om dette forhold.

Det skal videre fremhæves, at eksistensen af den af tiltalte 2 påberåbte sælger ikke har kunnet verificeres, ligesom den omtalte købekontrakt heller har kunnet fremskaffes. Endelig har tiltalte tiltalte 2 oplyst, at han købte båden, selv om han ikke kunne besigtige den indvendig. Tiltaltes ændring af bådens farve kan alene antages at have haft til formål at sløre bådens rette identitet.

Straffen vedrørende tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, jf stk. 1, pkt. b, jf. straffelovens § 289 a, jf. § 23, alt jf. § 89.

Efter omfanget af unddragelserne i forhold 1-5 samt forhold 7 bør tiltalte 1 betale en tillægsbøde på 1.735.000,00 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Vedrørende tiltalte 2 fastsattes straffen til fængsel i 2 år 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk, 2, jf. stk. 1, jf. stk. 1, pkt. b, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1 og § 290, stk. 2.

Efter omfanget af unddragelserne i forhold 1-6 bør tiltalte 2 betale en tillægsbøde på 1.745.000,00 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 19. februar 2007, jf. straffelovens § 61, stk. 1, idet det dog har sit forblivende med den ved dommen idømte tillægsbøde.

Efter den grove karakter og omfanget af de begåede forhold må det antages, at der foreligger en nærliggende fare for, at de tiltalte vil misbruge deres stilling, såfremt der ikke sker frakendelse af retten til at drive eller deltage i selvstændig virksomhed inden for det pågældende område. Når der videre henses til oplysningerne om tidligere begået og pådømt kriminalitet, tages frakendelsespåstanden til følge som nedenfor bestemt, således at frakendelsesperioden for tiltalte 1's vedkommende er 2 år og for tiltalte 2's vedkommende er 5 år, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Efter udfaldet af forhold 1-5 tages påstanden om efterbetaling af unddragne skatter med videre til følge som nedenfor bestemt for så vidt angår de tiltalte. Det bemærkes, at H1 ApS ikke er part i denne sag.

Efter udfaldet af bevisbedømmelsen i forhold 9 henskydes den af V.9 nedlagte erstatningspåstand til civilt sagsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.735.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte 2 straffes med samlet og fælles straf af fængsel i 2 år 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.745.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte 1 frakendes retten til personligt og i selskabsform at drive bygge-, anlægs-, eller entreprenørvirksomhed samt til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et sådant selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond i tidsrum af 2 år

Tiltalte 2 frakendes retten til personligt og i selskabsform at drive bygge-, anlægs-, eller entreprenørvirksomhed samt til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et sådant selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond i tidsrum af 5 år.

De tiltalte skal hver betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

De tiltalte skal in solidum inden 14 dage til statskassen betale 1.590.513,00 kr. til dækning af unddragne skatter m.v.

----------

Østre Landsrets dom af 23. juni 2010, 22. afdeling, S-2602-09

Byrettens dom af 25. august 2009 (SS 15-4584/2008) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, idet T2 dog som for byretten har erkendt sig skyldig i forhold 10. Subsidiært har de tiltalte påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har i det hele påstået stadfæstelse, idet der dog er foretaget en beløbsmæssig korrektion af den rejste tiltale i forhold 4 og 5, således at de unddragne beløb i disse forhold udgør henholdsvis 442.956 kr. og 64.196 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand som for byretten om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale erstatning til statskassen for unddragne skatter mv. Erstatningspåstanden er nedsat til 1.582.224 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets opgørelse.

Vedrørende anklageskriftets forhold 1-7 har de tiltalte nærmere anført, at den sædvanlige dækningsgrad for en virksomhed inden for træfagene udgør ca. 15% og at de beregninger, som SKAT har foretaget, og som opererer med en langt højere dækningsgrad, derfor er urigtige. Særligt vedrørende forhold 4 er det anført, at den anvendte skatteprocent på 60% er for høj.

Der er for landsretten fremlagt nærmere oplysninger vedrørende virksomheden G3 ApS, herunder kontoudskrifter og kurators redegørelse af 18. januar 2007, ligesom V.14s forklaring afgivet i skifteretten den 12. oktober 2006 er blevet dokumenteret.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V.2, V.1, V.12, V.8 og V.11, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Endvidere har vidnerne V.13, V.14 og V.15 afgivet forklaring.

Forklaringer

Tiltalte, T1, har supplerende forklaret blandt andet, at han ved opstarten af virksomheden H1 ApS selv havde lidt erfaring med tagdækning, idet han tidligere havde været ansat hos KJ. Han har ingen uddannelse men har arbejdet inden for forskellige brancher, ligesom han også tidligere har drevet selvstændig virksomhed. Det var T2, der fagligt var den dygtigste af de to. De afgav begge tilbud på vegne virksomheden. Overdragelsesdokumentet/fondsnotaen skulle være gældende, når T2 indbetalte halvdelen af beløbet, men pengene blev aldrig betalt. Det blev lavet som en slags sikkerhed for T2 i tilfælde af, at der skulle ske noget med ham selv. T2 havde ikke været på arbejdsmarkedet i mange år, så det var berettiget at anmode om løntilskud. Selv om T2 på visse punkter havde større faglig viden, kunne han på andre punkter lære T2 noget. På privatadressen havde han et kontor med fem computere, hvoraf han selv havde rådighed over en, ligesom T2 havde rådighed over en. T2 havde også egne mapper stående på kontoret. Virksomhedens bilag blev sat i mapper og afleveret til revisoren. Hans hustru fik for noget tid siden en stor erstatningsudbetaling og lånte penge til firmaet. Han har på intet tidspunkt fattet mistanke til, hvad T2 foretog sig. Han kender ikke hverken V.14 eller V.12. Hans kone havde flere forskellige forsikringer og fik udbetalt i alt ca. 2,7 mio. kr., hvorfor den fremlagte privatforbrugsberegning slet ikke er korrekt. Desuden har de i perioden haft indtægt i form af overskud fra salg af hans hus, motorcykel og to biler. Han driver fortsat virksomheden H1 ApS og har i dag 4 ansatte. T2 har intet med virksomheden at gøre, og han er fortsat eneejer.

Tiltalte, T2, har supplerende forklaret blandt andet, at hans søn skulle konfirmeres i samme uge, som han blev varetægtsfængslet, og han afgav derfor under grundlovsforhøret en forklaring, som han troede ville medføre, at han blev løsladt. Han blev senere afhørt hos SKAT, men han husker ikke, hvad han forklarede i den sammenhæng. T1 var den, der havde pengene og kendskabet til at drive virksomhed, mens han selv havde kendskab til tagdækning. Han blev ansat i virksomheden, men eftersom de hver især lagde lige meget arbejde i virksomheden, lavede de overdragelsesdokumentet. De søgte om løntilskud, fordi der i begyndelsen ikke var råd til at have ham ansat. Han blev aflønnet med 15.000 kr. brutto om måneden. Tagdækningsopgaverne blev udført af de to i fællesskab. Der var ikke tid til at udføre alle de opgaver, der var kunder til. Han kendte V.12 og fik blandt andet denne til at lave nogle af de yderligere arbejder. V.12 var projektleder hos G2 ApS. Uden T1s viden kontaktede han kunderne, som forblev i den tro, at H1 ApS efterfølgende udførte arbejdet. Underentreprenørerne har udført arbejderne efter regning, men han har smidt disse fakturaer ud. På trods af dette ville og vil han fortsat ikke oplyse om, hvilke andre underentreprenører han har benyttet bortset fra G2 ApS. Betalingen af underentreprenørerne foregik kontant med de penge, som var indbetalt af kunderne og efterfølgende hævet på kontoen. Han hævede pengene kontant, for at forholdene ikke skulle blive opdaget. Hans fortjeneste gemte han som kontantbeløb derhjemme. Han har ikke kendskab til at drive virksomhed. Han vil anslå, at ca. 20% af en entreprisesum udgør fortjenesten. Det arbejde, som blev udført for vidnet V.6, havde han solgt til en underentreprenør. Det var en person ved navn LS, der udførte arbejdet, og T1 havde intet med dette projekt at gøre.

Vedrørende forhold 10 og 11 har tiltalte, T2, supplerende forklaret blandt andet, at båden lå i ...2 og ...13, men det er fejlagtigt gengivet i byrettens referat, at båden skulle have ligget i ...14. Han betalte pengene kontant til sælgeren. Det eneste skriftlige, som han har været i besiddelse af, var en midlertidig slutseddel. Politiet må have taget denne med ved ransagningen.

V.2 har som for byretten foretaget en gennemgang af SKATs tiltalebegæring og beregninger og har supplerende forklaret blandt andet, at han deltog i afhøringen af T2, som oplyste tallene af egen drift. Indbetalingerne på T2s konto samt dennes forklaring er lagt til grund for beregningerne. Vedrørende forhold 4 skal det unddragne beløb rettelig være 64.196 kr., og vedrørende forhold 5 skal det unddragne beløb rettelig være 442.956 kr., hvorved det samlede unddragne beløb udgør 1.582.224 kr. Fondsnotaen blev fundet i en virksomhedsmappe og er af skattemyndighederne "taget for pålydende". Det gør i den forbindelse ingen forskel, om overdragelsesbeløbet er betalt. T2s oplysninger om brug af underentreprenører har ikke kunnet verificeres på nogen måde.

V.13 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som skatterevisor og har lavet privatforbrugsberegningerne for T1 og ægtefælle. Hun redegjorde for beregningerne, der tager udgangspunkt i formuen, hvortil lægges den skattepligtige indtægt. Hustruens indtægt var i 2005 meget høj på grund af en stor erstatningsudbetaling. Der er købt en fast ejendom for et beløb på over 3 mio kr., og der er taget højde for lånene i den forbindelse. Posteringen "tilgodehavende H2 Holding" hidrører fra regnskabet for holdingselskabet.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han stod for bogføringen i virksomheden. Konto 7005 består af en række udlæg, som anpartshaver har haft i løbet af regnskabsåret, og som så er medtaget i regnskabet som kortfristet gæld.

V.14 har under iagttagelse af reglen i retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, forklaret blandt andet, at han kender T2, men at han kun kender T1 af navn. Han har været direktør i byggefirmaet G3 ApS, og kom senere til G2s ApS. Via V.12 lærte han T2 at kende som en person, der kunne skaffe dem byggeopgaver. Der var angiveligt tale om opgaver, som H1 ApS ikke selv havde kapacitet til at tage sig af. Han havde ikke selv noget med byggeopgaverne at gøre i den forstand, men det var dem, der sendte håndværkere ud. De sendte faktuaer til H1 ApS, og betalingen foregik kontant. V.12 sørgede for dette via bogholderiet. Han vil gætte på, at der samlet set for G3 ApS og G2 ApS har været opgaver for ca. 1 mio kr. V.12 var ikke ansat hos G2 ApS men var nok nærmest "freelancer". Som "freelancer" figurerer aflønningen ikke med navn i G2 ApS' regnskaber.

V.12 har under iagttagelse af reglen i retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, supplerende forklaret blandt andet, at det nærmere var 10-12 projekter, som han i perioden 2005 - 2007 forestod for H1 ApS, både mens han var ansat hos henholdsvis G3 ApS og G2 ApS. Han er uddannet civilingeniør, og i 2005 var han ansat som projektleder i firmaet G3 ApS. I 2006 gik han med chefen V.14 og blev ansat som projektleder i firmaet G2 ApS. I byretten blev der alene spurgt ind til projekterne i 2006. Han havde ansættelseskontrakt med både G3 ApS og G2 ApS. Med hensyn til det udførte arbejde for H1 ApS husker han nogle mindre projekter, hvor de lavede tage og carporte. Han har ikke kendskab til, om der er forsvundet papirer fra G2 ApS. For at en opgave var interessant, skulle der være 10-15% i avance, efter at alle udgifter var betalt. Han er bosat i udlandet, og sigtelserne mod ham drejer sig om, hvorvidt hans aflønning fra G2 ApS skulle have været beskattet i Danmark.

V.15 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som regionschef i firmaet G5 Entreprise, som arbejder med tagdækning. Hun er ansvarlig for salg og administration i Danmark. Hun blev i april 2010 ringet op af politiet og spurgt, om der fra G5s side havde været samarbejde med nogle bestemte personer. Hun slog op i deres EDB-system, og hun husker, at hun ikke umiddelbart kunne finde noget. Hun husker ikke, om forespørgslen gik på H1 ApS.

V.8 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er beskæftigelseschef. Man har mulighed for at opnå løntilskud som en hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Forudsætningen er, at man er berettiget til kontanthjælp. Det er ikke muligt at få løntilskud som ansat i egen virksomhed.

V.11 har vedrørende forhold 11 supplerende forklaret blandt andet, at båden var handlet i EUR. Det kan godt passe, at han havde givet 63.800 EUR for båden. Der var en genkendelig skade ved trappen. Han kunne med sikkerhed sige, at båden var hans. Båden lå uden drev og skrue, da den blev stjålet. Der var til erstatning for disse sat nogle gamle dele på, da han så båden igen. Han vil gætte på, at værdien af drev og skrue udgør ca. 50.000 kr.

De i byretten af vidnerne V.4, V.3, V.5, V.6, V.7, V.10 og V.16 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte, T1, er yderligere straffet ved dom afsagt af byretten den 2. marts 2010 med bøde og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselsloven.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 vedrørende T2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført i byrettens dom, skyldige i grov skattesvig og forsøg herpå, grov momsunddragelse og unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med hensyn til selskabet H1 ApS, ligesom de findes skyldige i forsætlig skatteunddragelse med hensyn til den personlige indtægt, alt som beskrevet i den rejste tiltale i forhold 1-7 med de korrektioner, som er foretaget for landsretten i forhold 4 og 5. Endvidere findes de tiltalte af de af byretten anførte grunde skyldige i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, som beskrevet i den rejste tiltale i henholdsvis forhold 8 a for perioden fra den 17. februar 2005 til den 14. februar 2007 og forhold 8 b, hvorved bemærkes, at forholdene for så vidt angår perioden forud for den 1. juli 2005 da var strafbare efter straffelovens § 279.

Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de udarbejdede beregninger, som ligger til grund for forhold 1-7, og som er baseret på de oplysninger, som tiltalte, T2, gav under en politiafhøring i forlængelse af forklaringen afgivet i grundlovsforhøret den 26. april 2007.

Det for landsretten af tiltalte, T1, anførte om, at der i den udarbejdede privatforbrugsberegning er udeladt væsentlige indtægter, kan ikke føre til et andet resultat.

Endelig findes tiltalte, T2, også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, der er anført i byrettens dom, skyldig i forhold 11. Efter det af vidnet, V.11, oplyste om købsprisen for båden og om, at båden manglede drev og skrue, lægger landsretten til grund, at det stjålnes værdi i dette forhold udgjorde ca. 430.000 kr.

Straffen, der for tiltalte, T1, fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 21, og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, skattekontrollovens § 13, stk. 1, og straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 23, alt jf. straffelovens § 89, findes passende.

Tillægsbøden for tiltalte, T1, fastsættes efter omfanget af unddragelserne i forhold 1-5 og forhold 7 efter sædvanlige afrundingsprincipper til 1.690.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Straffen, der for tiltalte, T2, fastsættes i medfør af straffelovens § 289, skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 21, og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk, 1, straffelovens § 289 a, stk. 1, og straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og som fastsættes som samlet straf, jf. straffelovens § 61, stk. 1, findes passende at burde nedsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder. Der er herved taget hensyn til baggrunden for, at den ved dom af 19. februar 2007 idømte fængselsstraf blev gjort betinget.

Tillægsbøden for tiltalte, T2, fastsattes efter omfanget af unddragelserne i forhold 1-6 efter sædvanlige afrundingsprincipper til 1.700.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Landsretten finder ikke grundlag for at gøre den idømte fængselsstraf helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Da forholdene er begået systematisk over en langvarig periode, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at de tiltalte efter straffelovens § 79, stk, 2, er frakendt retten til at drive eller deltage i selvstændig virksomhed i nærmere bestemt omfang.

De juridiske dommere tager efter sagens udfald den nedlagte erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

T1 skal betale en tillægsbøde på 1.690.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte, T2, straffes med en samlet straf af fængsel i 2 år 6 måneder.

T2 skal betale en tillægsbøde på 1.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens rettighedsfrakendelse for begge de tiltalte stadfæstes.

De tiltalte skal in solidum inden 14 dage betale 1.582.224 kr. til statskassen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.