Dato for udgivelse
14 Oct 2010 11:45
Resumé

Skatteministeriet i Nicolai Eigtveds Gade 28, slår den 15. oktober endnu engang dørene op for kulturnattens gæster. Fra klokken 18-22 kan gæsterne bl.a. se SKATs narkohunde i aktion, høre om SKATs bandeindsats og vinde præmier i aftenens særlige udtrækninger i lotto og klasselotteriet.


Hos Skatteministeriet er kulturnattens tema i år tillid og kontrol. Under dette tema kan man som gæst bl.a. se gennem stål med hjælp fra SKATs containerscanner, komme med på skibskontrol, få hjælp til sin forskudsopgørelse eller høre om kopivarer og om SKATs indsats i bandemiljøet.

Derudover vil SKATs narkohunde give demonstrationer på hvad deres fintfølende næser kan bruges til. Og så byder SKAT også i år på popcorn til børnene og øl, kaffe og kage til deres forældre. Desuden kan man opleve historiens vingesus, når ToldSkat Museet viser sjove og spændende genstande fra museets samling. Sidst, men ikke mindst er alle gæster velkomne til at besøge SKATs suppekøkken på kajen.

  • Der er skibskontrol hver time. Første gang er klokken 19.15 og sidste er 21.15.
  • Narkohundenes laver deres demonstration hver time. Første gang er klokken 18.45 og sidste demonstration er 21.45.
  • Danske spil laver deres særlige udtrækninger hver halve time fra klokken 18.30 til 21.30
Yderligere oplysninger: Journalister: 7237 0900; borgere: 7222 1818