Dato for udgivelse
28 sep 2010 12:35
SKM-nummer
SKM2010.602.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-01849
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Afvisning, afgørelse, medholdsgrad, omkostningsgodtgørelse
Resumé

Landsskatteretten afviste klagen, idet skatteankenævnets nægtelse af at afgive en udtalelse om medholdsgrad ikke kunne anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 1
Skatteforvaltningsloven § 11
Skatteforvaltningsloven § 42, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 56, stk. 1

Henvisning
-

Klagen skyldes, at ankenævnssekretariatet den 15. juni 2010 har meddelt klageren, at skatteankenævnet ikke kan afgive en udtalelse om medholdsgraden i forbindelse med klagerens ansøgning af 11. juni 2010 om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i relation til en indgiven klage af 29. april 2010 til nævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviser klagen.

Sagens oplysninger

Klagerens advokat har som bilag til nærværende klage indsendt et udfyldt ansøgningsskema, hvor klageren ansøger om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 29.100 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i en sag ved skatteankenævnet. Ansøgningsskemaet er underskrevet af klageren og advokaten den 11. juni 2010.

Advokaten har endvidere fremlagt et tilsvarende udfyldt ansøgningsskema, hvor klagerens ægtefælle ansøger om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 29.100 kr. Ansøgningsskemaet er underskrevet af klagerens ægtefælle og advokaten ligeledes den 11. juni 2010.

Det fremgår ikke klart af de indsendte eksemplarer, om der er tale om de originale skemaer eller om kopier heraf.

Ankenævnssekretariatets brev af 15. juni 2010

Ankenævnssekretariatet har i brev af 15. juni 2010 til klageren og dennes ægtefælle meddelt følgende:

"Hermed kvitteres for klage af 29. april 2010 modtaget i ankenævnssekretariatet den 12. maj 2010. Klagen er indsendt af klagerens repræsentant.

Klagen vedrører påligning af ejendomsskat for indkomstårene 2006 - 2009.

SKAT har i brev af 21. april 2010 fremsendt et forslag til afgørelse for indkomstårene 2006 - 2008, hvori man meddeler, at jeres ejendomsværdiskat er korrekt beregnet.

Dvs. klagen til Skatteankenævnet er dateret, før SKAT har truffet afgørelse i sagen.

I brev af 30. april 2010 anmoder I SKAT om at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2009 vedrørende ejendomsværdiskatten.

SKAT fremsender afgørelse 11. maj 2010 for indkomstårene 2006 - 2009 og fastholder, at ejendomsværdiskatten er korrekt beregnet.

SKAT fremsender afgørelse 19. maj 2010 for indkomstårene 2006 - 2009 og ændrer ejendomsværdiskatten på grundlag af nye vurderinger for ejendommen.

Da SKAT har genoptaget skatteansættelsen, betragtes klagen som tilbagekaldt.

Det skal beklages, at der ikke umiddelbart efter klagens indgåelse i ankenævnssekretariatet er fremsendt en klagekvittering. Dette skyldes, at sekretariatet erfarede, at SKAT ville genoptage skatteansættelsen vedrørende ejendomsværdiskat på grundlag af nye vurderingsoplysninger.

Da sagen ikke har været behandlet af skatteankenævnet, kan nævnet derfor ikke afgive udtalelse om medholdsgraden i forbindelse med omkostningsgodtgørelse, ligesom det er uden for nævnets kompetence at behandle klager over omkostningsgodtgørelse.

Godtgørelsesordningen administreres af skattecentret, hvortil henvendelser vedrørende ordningen kan rettes.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, kan henvendelse rettes til undertegnede."

Det fremgår af brevet, at kopi af brevet er sendt til ægteparrets advokat.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at skatteankenævnet med urette har afvist at afgive en udtalelse om medholdsgraden.

SKAT har ændret klagerens og dennes ægtefælles ejendomsværdiskat 5 gange. Hun indgav derfor på ægteparrets vegne den 29. april 2010 klage til skatteankenævnet. Ved brev af 11. maj 2010 afviste SKAT, at klagerne kunne få medhold i deres klage. Først ved brev af 19. maj 2010 gav SKAT klagerne delvis medhold.

SKAT og skatteankenævnets afvisning af, at afgørelsen blev truffet på baggrund af klagen til skatteankenævnet, er derfor forkert.

Advokaten har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af ægteparrets klageskrivelse af 29. april 2010 til skatteankenævnet samt kopi af SKATs afgørelser af henholdsvis 11. maj 2010 og 19. maj 2010 vedrørende klagerens og ægtefællens ejendomsværdiskatter for indkomstårene 2006-2009.

Endvidere har advokaten fremlagt advokatens faktura nr. 368-2010 af 14. juni 2010 til klageren og dennes ægtefælle på samlet 29.100 kr., inkl. moms.

Efterfølgende forløb

Landsskatteretten har under behandlingen af nærværende sag telefonisk forespurgt klagerens advokat om, hvorvidt SKAT har truffet afgørelse vedrørende klagerens og dennes ægtefælles ansøgninger af 11. juni 2010, og bedt advokaten om i givet fald at indsende kopi heraf. Advokaten har hertil oplyst, at afgørelsen fremgår af ankenævnssekretariatets brev af 15. juni 2010, og at det er den i dette brev indeholdte afvisning af at ville afgive en medholdsvurdering, der påklages.

Landsskatteretten har herefter telefonisk forespurgt hos skattecentret, om klagerens og dennes ægtefælles ansøgninger af 11. juni 2010 er modtaget hos SKAT, og om der i givet fald er truffet afgørelse i sagerne. Skattecentret har den 28. juni 2010 oplyst, at SKAT ikke har modtaget nogen ansøgning om omkostningsgodtgørelse fra klageren, ligesom SKAT ej heller har modtaget nogen ansøgning om omkostningsgodtgørelse fra klagerens ægtefælle.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Kompetencen til at behandle og træffe afgørelse i 1. instans om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse er tillagt SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 1.

Ansøgninger om omkostningsgodtgørelse skal derfor indgives til SKAT.

SKATs afgørelse om en ansøgning om omkostningsgodtgørelse kan herefter påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

I brevet af 15. juni 2010 har ankenævnssekretariatet meddelt, at skatteankenævnet ikke kan afgive en udtalelse om medholdsgraden, idet sagen ikke har været behandlet af nævnet.

Reglerne om klageinstansernes udtalelser om medholdsgraden fremgår af skatteforvaltningslovens § 56.

Skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1, har følgende ordlyd:

"I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse."

Klagerens ansøgning af 11. juni 2010 vedrører omkostningsgodtgørelse i relation til en indgiven klage til skatteankenævnet.

Såfremt skatteankenævnet havde truffet afgørelse i sagen og i denne forbindelse havde afgivet en udtalelse om medholdsgraden, ville udtalelsen kun være vejledende for SKATs behandling af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1, 3. punktum.

Skatteforvaltningslovens § 11 har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.

2) Skatterådets afgørelser.

3) Skatteankenævnenes afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.

4) Vurderingsankenævnenes afgørelser.

5) Motorankenævnenes afgørelser.

Stk. 2. Landsskatteretten afgør sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 2.

Stk. 3. Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse."

Af forarbejderne til skatteforvaltningsloven (bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, punkt 4.17) fremgår:

"Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt; det vil sige en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde".

Begrebet svarer dermed til det almindelige afgørelsesbegreb i forvaltningsloven.

Af forarbejderne til forvaltningslovens § 2, stk. 1, (bemærkningerne til lovforslag nr. L 4 af 2. oktober 1984) fremgår således:

"Med udtrykket "truffet afgørelse" sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde."

Videre fremgår samme sted:

"En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en afgørelse i lovens forstand, uanset om høringssvaret måtte være bindende for den hørende myndighed."

Ankenævnssekretariatets brev af 15. juni 2010 fastsætter ikke nogen retsvirkninger over for klageren eller dennes ægtefælle.

Brevet udgør derfor ikke en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand.

Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at behandle nærværende klage over brevet af 15. juni 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 11 modsætningsvis.

Nærværende klage afvises derfor.

Klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse af 11. juni 2010 skal behandles af SKAT i 1. instans.

SKAT har over for Landsskatteretten oplyst, at SKAT ikke har modtaget ansøgningen, ligesom klagerens ægtefælles tilsvarende ansøgning ej heller er modtaget.

Landsskatteretten har derfor i dag videresendt klagerens og dennes ægtefælles ansøgninger om omkostningsgodtgørelse samt de af advokaten sammen med nærværende klage indsendte bilag til SKAT som rette myndighed til at træffe afgørelse i 1. instans.

Når der foreligger en afgørelse fra SKAT om klagerens ansøgning af 11. juni 2010, vil denne kunne påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11 og § 42, stk. 1. Klagerens ægtefælle vil tilsvarende kunne påklage sin afgørelse, når denne foreligger.