Vejledning om indberetning til eIndkomst
Denne vejledning indeholder forklaring til de enkelte felter, koder mv., der angives i forbindelse med indberetning til eIndkomst og LetLøn. Vejledningens første del er opbygget med udgangspunkt i det flow en indberetning normalt følger, når indberetningen foregår online.
Herudover er der vejledning til særlige områder, herunder enkelte skærmbilleder i eIndkomst online, der erfaringsmæssigt kan give anledning til spørgsmål.
I det omfang vejledning til skærmbilleder i eIndkomst online ikke findes i denne vejledning, kan de normalt findes ved klik på Hjælp i den grå bjælke øverst i skærmbillederne. Ligeledes er der såkaldte mouseover vejledningstekster til mange enkeltfelter. Disse tekster vises, når man holder markøren på tekstfeltet ud for indberetningsfeltet.
Spørgsmål om teknik i forbindelse med indberetning er søgt besvaret i eIndkomst: Teknisk vejledning, der bl.a. omfatter alt om filindberetning mv.
Spørgsmål om teknik i forbindelse med uddata er søgt besvaret i eIndkomst: Uddataformater i eIndkomst og LetLøn.
Spørgsmål om abonnement på og brugen af eSkattekort er søgt besvaret i eIndkomst: Vejledning om eSkattekort.