Parter

A
(Advokat Erik Øvlisen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hjelm Poulsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren, Skatteministeriet [A.red.SKAT], kan blive pålagt at betale til sagsøgte, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, eller om særlige grunde taler for at fritage sagsøgeren for sikkerhedsstillelse.

Ved stævning indleveret den 2. december 2009 har sagsøgeren anlagt sag mod sagsøgte med påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at ændringen af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 er ugyldig, og at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003-2005 skal nedsættes til det selvangivne, subsidiært, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes til det selvangivne.

Sagsøgte har i svarskrift af 7. januar 2010 påstået frifindelse.

Det fremgår, at sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 31. august 2009, og drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er rette indkomsttager i forhold til arbejde udført af ham for selskabet G1 på hospitalet G2, Sverige, i perioden 6. maj 2002 til 30. november 2005, samt om sagsøgtes skatteansættelse for indkomståret 2002 er ugyldig som følge af, at den er varslet og foretaget for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Sagsøgte har i svarskriftet anmodet om, at sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 321, stk. 1, bliver pålagt at stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte.

Sagsøgeren har i processkrift af 9. april 2010 nedlagt påstand om, at sagsøgtes anmodning ikke tages til følge.

Parterne, der har tiltrådt, at spørgsmålet afgøres på skriftligt grundlag, har udvekslet processkrifter vedrørende spørgsmålet.

Forklaringer

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgeren skal fritages for sikkerhedsstillelse, da særlige grunde taler herfor, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. pkt.

Sagsøgeren har til støtte herfor anført følgende

"...

I "normale" retssager hævder sagsøgeren at have et krav på sagsøgte. For at sagsøgeren kan inddrive dette krav, kræves der et grundlag herfor. Dette grundlag er en dom. Retten skal altså tage stilling til, om sagsøgeren har et krav, og dette er jo ikke sikkert. Frem til det tidspunkt, hvor sagsøgeren har opnået en dom, har sagsøgeren ikke et krav. Sagsøgte bevarer da også under retssagen retten til, og rådigheden over, det som sagsøgeren under retssagen kræver.

Det giver god mening, at bestemmelsen i retsplejelovens § 321, stk. 1, foreskriver, at personer, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Samarbejdsområde, kan pålægges at stille sikkerhed for sagsomkostninger til sagsøgte, da sagsøgte, med omkostninger til følge, risikere ufrivilligt at blive inddrages i en sag, hvor dommens resultat er, at sagsøgeren ikke har et krav.

En skattesag adskiller sig fra den "normale" sag derved, at den er startet med at sagsøgte mener at have et krav på skatteyderen, at sagsøgte selv har kunnet bestemme, at kravet bestod, og at sagsøgte i lovgivningen er tillagt ret til at inddrive dette krav, som sagsøgte selv har bestemt eksistensen af. Og denne inddrivelse, som sagsøgte er tillagt ret til, iværksættes lang tid forud for det tidspunkt, hvor skattesagen kan indbringes for domstolene. I skattesager for domstolene får skatteyderens sagsanlæg derfor karakter af, at skatteyderen forfølger et tilbagebetalingskrav.

For nærværende sag gør sig yderligere det forhold gældende, at sagsøgte har foretaget arrest hos sagsøgeren, og at sagsøgte via denne arrest har opnået i hvert fald delvis dækning for sit krav. Udover den foretagne arrest foretog sagsøgte også udlæg i sagsøgerens faste ejendom beliggende ...1. Herved blev sagsøgeren effektivt afskåret fra at råde over de aktiver, der kunne omsættes til penge. Det bemærkes, at ejendommen efterfølgende blev solgt på tvangsauktion. Sagsøgeren anmodede herudover sagsøgte om henstand med betaling af den skat, som skatteansættelserne medførte. Sagsøgeren blev meddelt, at henstand alene kunne bevilges på betingelse af, at der blev stillet sikkerhed for skatternes betaling, hvilket i realiteten var et afslag på anmodningen om henstand.

Opretholdes et krav om sikkerhedsstillelse i nærværende sag, vil dette i realiteten afskære sagsøgeren fra at få prøvet, om sagsøgte har det krav, som sagsøgte selv har fastsat.

Da sagsøgeren mener, at de foretagne skatteansættelser er forkerte, er det nødvendigt med et sagsanlæg. Fordi sagsøgeren har valgt at tage et arbejde, og dermed fået hjemsted uden for Det Europæiske Samarbejdsområde, bliver han mødt med et krav om at stille sikkerhed for sagsøgtes sagsomkostninger. Havde sagsøgeren fået nyt hjemsted inden for Det Europæiske Samarbejdsområde, ville retsplejelovens § 321, stk. 1, ikke give sagsøgte ret til at anmode om sikkerhedsstillelse.

Nærværende sagsanlæg vedrører den periode, hvor sagsøgeren ubestrideligt var bosat i Danmark og dermed var fuldt skattepligtig i Danmark. En eventuel anvendelse af retsplejelovens § 321, stk. 1, bliver dermed alene en konsekvens af, at sagsøgeren efterfølgende har fået hjemsted uden for Det Europæiske Samarbejdsområde.

At sagsøgeren har fået hjemsted uden for Det Europæiske Samarbejdsområde har ingen betydning for bedømmelsen af nærværende sag.

At sagsøgeren har fået hjemsted uden for Det Europæiske Samarbejdsområde har heller ikke betydning for sagsøgerens evne til at betale sagsomkostninger i tilfælde af, at han taber sagen.

At sagsøgeren har fået hjemsted uden for Det Europæiske Samarbejdsområde har altså alene betydning for sagsøgtes mulighed for at inddrive eventuelt sagsomkostninger i tilfælde af, at disse ikke betales.

..."

Sagsøgte har til støtte for begæringen anført følgende

"...

A er bosat i udlandet. Som det klare udgangspunkt skal han derfor på Skatteministeriets anmodning stille sikkerhed for de sagsomkostninger, han måtte blive pålagt at betale.

Spørgsmålet er herefter, om der er "særlige grunde ", der taler for, at retten kan fritage A for sikkerhedsstillelse.

Lovmotiverne siger, at fritagelsesmuligheden forudsættes anvendt sjældent uden nærmere beskrivelse af sådanne sjældne tilfælde.

I processkriftet af 9. april 2010 ... har A anført, at SKAT ved arrest, udlæg og salg af hans ejendom på tvangsauktion har opnået i hvert fald delvis dækning for kravet, ligesom der i forbindelse med hans henstandsanmodning blev stillet krav om sikkerhed. Jeg bemærker, at disse tiltag alene vedrører betaling af selve skattekravet og ikke de omkostninger, ministeriet måtte få tilkendt. Forholdet har herefter ikke betydning.

Til orientering kan jeg supplerende oplyse, at SKAT den 21. juni 2010 over for mig har oplyst,

- at	skat og arbejdsmarkedsbidrag af de omtvistede ændringer for indkomstårene 2002-2005 (begge incl.) udgør 1.449.257,- kr. og 252.758,- kr. eller i alt 1.702.015,- kr,
- at	restancen er 1.428.150,- kr., og
- at	A ifølge R75 pr. 31. december 2009 havde indestående i pengeinstitutter på 1.684,- kr. og gæld på 2.477.957,- kr.

Som nævnt i betænkningen kan fritagelse for sikkerhedsstillelse efter omstændighederne ske, når sagsøgeren har aktiver her i landet.

SKATs ovennævnte oplysninger viser, at A langt fra har aktiver her i landet, der kan dække de sagsomkostninger, han måtte blive pålagt at betale til Skatteministeriet.

I processkriftet har A også anført, at en skattesag afviger fra en "normal" retssag derved, at sagsøgte (Skatteministeriet) selv har fastslået kravet under den administrative behandling af sagen, og at skatteyderen derfor er henvist til at forfølge sit mulige krav ved sagsanlægget. Videre har han henvist til, at han var bosat i Danmark og fuldt skattepligtig hertil i den periode, som de omtvistede forhøjelser vedrører. Da lovmotiverne ikke undtager bestemte sagstyper, f.eks. skattesager, fra kravet om sikkerhedsstillelse, er disse forhold ikke relevante.

Hensynet til, at Skatteministeriet opnår sikkerhed for sagsomkostningerne, er lovfæstet i retsplejelovens § 321, stk. 1.

De omstændigheder, A påberåber sig, er ikke omtalt som "særlige grunde" i forarbejderne, og efter lovmotiverne forudsætter fritagelsesmuligheden anvendt sjældent.

Derfor skal Skatteministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse følges.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. pkt., kan retten fritage for sikkerhedsstillelse, når særlige grunde taler for det.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 132 af 30. marts 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces)), at fritagelsesmuligheden i § 321, stk. 1, 3. pkt., forudsættes anvendt sjældent.

I betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III hedder det blandt andet (side 307)

"...

Retsplejerådet finder endvidere, at der skal være mulighed for at fritage for sikkerhedsstillelse, når særlige grunde taler for det. Det kunne efter omstændighederne være, når sagsøgeren har aktiver her i landet.

..."

I nærværende sag finder retten ikke, at særlige grunde taler for, at sagsøgeren skal fritages for at stille sikkerhed.

Den omstændighed, at sagen vedrører prøvelse af en kendelse afsagt af landsskatteretten, og at SKAT har foretaget diverse skridt med henblik på inddrivelse af skattekravet hos sagsøgeren og derved opnået delvis dækning for kravet, findes således ikke at kunne begrunde en fritagelse for kravet om sikkerhedsstillelse.

Det forhold, at sagen vedrører ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003-2005, hvor sagsøgeren var bosat her i landet, og at sagsøgeren ikke ville være omfattet af personkredsen i retsplejelovens § 321, stk. 1, såfremt han havde hjemsted inden for Det Europæiske Samarbejdsområde, kan ligeledes ikke føre til en fravigelse af bestemmelsens udgangspunkt.

Herefter, og i øvrigt af de af sagsøgte anførte grunde, tages sagsøgtes anmodning om sikkerhedsstillelse til følge.

Sikkerhedsbeløbet fastsættes ud fra sagens værdi, der er oplyst at udgøre 1.700.000 kr., og med udgangspunkt i de vejledende takster for omkostningsfastsættelse, til 100.000 kr., der skal indbetales til retten senest den 9. august 2010.

T h i   b e s t e m m e s

Sagsøgeren skal senest den 9. august 2010 stille en sikkerhed på 100.000 kr. for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte.

Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen.