Referat af møde i Det Specielle Virksomhedskontaktudvalg Skat den 19. maj 2010.

Mødet foregik i Østbanegade 123, 2100 København Ø i lokale 5218-30 kl. 9.00-11.00

Til stede:

Eksterne medlemmer

Jens Jul Jacobsen, Videnscentret for Landbrug
Lene Nielsen, DI
Mads Grønnegaard, FRR
Susanne Nørgaard, FSR
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Svend Erik Holm, Advokatsamfundet
Neel Gronemann, Finansrådet
Jørn Jensen, Dansk Byggeri
Morten Mikkelsen, Landbrug & Fødevarer

Medlemmer fra Skatteministeriet

Winnie Jensen, Fagdirektør -juridisk styring, Jura og Samfundsøkonomi (J&S)
Lise Bo Nielsen, Kontorchef, Skat Erhverv, Selskab og aktionær (J&S)
Tage Christensen, kontorchef, Koncernfunktioner, Kommunikation
Marianne Sigetty, Kontorchef, SKAT Erhverv, Erhverv og ejendomme (J&S)
Per Hvas, Kontorchef, Proces og Skatteadministration, Proces (J&S)
Carsten Vesterø, Kontorchef, Pension og udland mv. (J&S)
Erna Christensen, Kontorchef, Skat Erhverv, Selskab og aktionær (J&S)
Jesper Wang-Holm, Viceskattedirektør, Store selskaber
Henrik Kähler, Kontorchef, Personafregning, Borger & virksomhed

Jens Mogensen, Chefkonsulent, Borger og Virksomhed, Indsatsplanlægning og -analyse
Connie Bertram-Nielsen, viceskattedirektør, Region Midt- og Sydsjælland
Anders Hillerup, Specialkonsulent, Region Midt- og Sydsjælland
Jan Nielsen, afdelingsleder, Region Midt- og Sydsjælland
Peter Kallfoed, vikar for Marie Søbjerg Rasmussen, udvalgets sekretær, og referent på mødet.

Ikke til stede:

Eksterne medlemmer

Birte Rasmussen, Danske advokater
Torsten Schiøler, Forsikring & Pension
Peter Nielsen, FRR
Ulla Brandt, Dansk Erhverv

Medlemmer fra Skatteministeriet

Kaj-Henrik Ludolph, Kontorchef, Administration (J&S)
Anne Munksgaard, Viceskattedirektør, Sagscenter Person

1. Velkommen - præsentationsrunde (Skatteministeriet)

Fremover repræsenteres Finansrådet af både Neel Gronemann og Martin Møller Andersen.

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt

3. Orientering om "Pilotprojekt Beskatning af personalegoder - Multimedier - indsatsprojekt (Skatteministeriet)

Jens Mogensen og Anders Hillerup redegjorde for Projekt Multimedieskat med afsæt i en power-point-præsentation. Jens tog udgangspunkt i SKATs forretningsstrategi og redegjorde for sammenhængen i forhold til SKATs risikobaserede tilgang i udvælgelsen af indsatstemaer, hvor den ny multimedielovgivning indgår. Anders gennemgik den praktiske tilgang til gennemførelsen af projektet som et landsdækkende pilotprojekt, hvor en af de centrale målsætninger er, at også SKAT skal høste erfaringer og læring på området. Derudover vil projektet primært blive gennemført ved vejledningsbesøg blandt virksomheder. Anders lovede at fremsende en usb-nøgle til udvalgets medlemmer.

Jørn Jensen påpegede, at beskatningen af multimedier er hæmmende for IT-udviklingen inden for byggebranchen. Han foreslog derfor, at der åbnes op for en fraskrivelsesmulighed for bærbare pc'er på samme måde som for mobiltelefonerne.

Lene Nielsen oplyste, at antallet af henvendelser til DI om håndteringen af multimedieskatten efterhånden er ganske begrænset.

Winnie Jensen gjorde opmærksom på, at virksomhedens ønske om at fremme it- udvikling vel også kan understøttes af tiltag ved fremtidige overenskomstforhandlinger.

Connie Bertram-Nielsen oplyste, at der indgår en systematisk vidensindsamling i projektet, og at dette forhold - sammen med andre forhold - vil indgå i den endelige evaluering af projektet.

Det blev aftalt, at projektet præsenterer resultatet af indsatsen på ét af udvalgets første møder i 2011.

4. Kommunikationsaktiviteter  i Skatteministeriet

Tage Christensen orienterede om den kommende tids kommunikationsaktiviteter og omtalte NemID, e-indkomstdag, årshjulskampagne og skattereformpakken. Det aftaltes, at plancherne sendes ud sammen med referatet.

Susanne Nørgaard spurgte ind til økonomien i det samlede NemID-projekt. Tage Christensen oplyste, at han kun kender tallene for SKAT's kommunikationskampagne, men lovede at undersøge det og redegøre for på det næste møde. Han var dog ikke i tvivl om, at der ligger en rigtig god business-case bag.

5. Opfølgning fra seneste møde

Midlertidigt arbejdssted. Carsten Vesterø oplyste, at højesteretsdommen vedrørende Ll § 16, stk. 11 kommer med i den forestående ajourføring af Ligningsvejledningen (SKM20110.174.HR.)

Objektiv lejeværdi. Carsten Vesterø oplyste, at SKAT naturligvis accepterer lovlig leje efter boligreguleringslovens regler, men det er ikke muligt at give en generel vejledning i form af en tabel eller lignende. I forbindelse med omskrivning af ligningsvejledningen vil der blive indlejret relevante links til diverse afgørelser.

Feltlåsning. Henrik Kähler henviste til det bekendtgørelsesudkast, der er udsendt 13. april, som beskriver, hvordan feltlåsningen vil blive implementeret, og hvilke rubrikker, der låses i 2010. Da feltlåsningen vil indebære væsentlige ændringer for både skatteydere og indberettere, arbejdes der hårdt på at udvikle løsninger, som gør det lettest muligt for begge grupper at håndtere de nye regler. Blandt andet bliver der udarbejdet en "pop-upfunktionalitet", der gør det nemt for skatteyderne at orientere indberetterne, hvis de opdager fejl, som indberetterne bør rette. Der arbejdes på en samlet kommunikationsplan for at sikre, at overgangen glider så glat som muligt. Henrik Kähler nævnte, at idéer fra brancheorganisationerne i forhold til hvordan feltlåsningen bør kommunikeres, er meget velkomne.

Der blev rejst spørgsmål ved nødvendigheden af at låse rubrikkerne og bekymring for, om skatteydernes mulighed for at selvangive korrekt bliver mindsket med feltlåsningen.

Med hensyn til TastSelv løsning for succession oplyste Henrik Kähler, at der på grund af travlhed i forbindelse med implementering af Forårspakke 2.0 ikke p.t. arbejdes med dette forslag.

6. Orientering om styresignaler og eventuelle afgørelser af særlig interesse udsendt siden sidst

SKAT udarbejder ikke længere kvartalsvise tabeller om kursfastsættelse af private pantebreve og anden gæld. Per Hvas oplyste, at baggrunden for SKM2010.251 er, at SKAT ikke længere modtager oplysninger om kurserne fra bankerne, der af konkurrencehensyn ikke ønsker at udlevere oplysningerne. Der er derfor ikke et fundament for at udarbejde en meddelelse. Mads Grønnegaard foreslog, at der på SKAT's hjemmeside skulle være et link til www.statistikbanken.dk. Efterfølgende har det vist sig, at denne hjemmeside ikke er anvendelig til at indhente pålidelige oplysninger om kursen på pantebreve i dag.

Erna Christensen redegjorde for sagen Phoenix Kapitaldienst. Jens Jul Jacobsen udtrykte tilfredshed med, at SKAT havde taget sagen op.

7. Ligningsvejledningens afsnit E.G.2.1.1.

Videncentret for Landbrug havde rejst et spørgsmål om, hvorfor to afgørelser fra Landsskatteretten om garageudlejning ikke var omtalt i Ligningsvejledningen. Marianne Sigetty redegjorde for problemstillingen i de to kendelser og gjorde opmærksom på, at kendelserne ikke er offentliggjort som SKM-afgørelser. De er efter SKATs opfattelse i overensstemmelse med praksis men ikke principielle, og der er andre tilsvarende offentliggjorte afgørelser, som er medtaget i Ligningsvejledningen. Problemet er imidlertid, at afgørelserne står i forskellige afsnit, idet de ofte både vedrører virksomhedsordningen og genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. I forbindelse med omskrivningen af ligningsvejledningen vil SKAT forsøge at samle afgørelserne.

Winnie Jensen oplyste, at det er Landsskatteretten, som afgør, om en kendelse er principiel, og skal offentliggøres som en SKM-meddelelse på skat.dk.

8. Finansielle kontrakter - behandling af tab og SKATS pjece

Videncentret for Landbrug mener overordnet, at man i relation til beskatningen af finansielle instrumenter bør fjerne lagerbeskatningen og tabsbegrænsningsreglerne. Lise Bo Nielsen redegjorde for, at det har ligget uden for rammerne af det verserende lovforslag L 112 at ændre grundlæggende på beskatningen af finansielle instrumenter.

Videncentret har desuden fremsendt et notat, hvori der stilles spørgsmålstegn ved SKATs pjece om finansielle kontrakter.

I forhold til fradrag for tab på ikke erhvervsmæssige kontrakter redegjorde Lise Bo Nielsen for, at der ikke efter ministeriets opfattelse er uoverensstemmelse mellem lovens ordlyd, forarbejderne til loven og Skatteministeriets praksis som beskrevet i pjecen. Der skal efter Skatteministeriets opfattelse anvendes et nettoprincip inden for det enkelte år. Dette synes også uproblematisk.

For så vidt angår spørgsmålet om opgørelse af nettogevinsten, når der er tale om tab på kontrakter med og uden tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er det ligeledes ministeriets opfattelse, at pjecens eksempel er i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis på området. Man kan diskutere, om det er rimeligt, at tab på erhvervsmæssige kontrakter begrænser tabsfradraget på ikke-erhvervsmæssige kontrakter, men det må i givet fald kræve lovgivning at ændre på dette. Omvendt så giver gevinst på erhvervsmæssige kontrakter større mulighed for fradrag for tab på de ikke-erhvervsmæssige kontrakter.

Lise Bo Nielsen gav udtryk for, at man vil overveje at justere bestemmelsen, så den bliver mere forståelig, hvis den i øvrigt skal ændres.

9. Fraflytterbeskatning, aktier og fordringer mv.

Lise Bo Nielsen orienterede om, at Skatteministeriet over for EU-Kommissionen har afvist, at reglerne skulle være EU-stridige. Et notat om ministeriets svar til Kommissionen er bl.a. sendt til Folketingets Skatteudvalg og kan derfor findes på Folketingets hjemmeside.

10. Telefonisk kontakt til SKAT

Videnscentret for landbrug havde bedt Jura og Samfundsøkonomi om, at emnet "Telefonisk kontakt til SKAT" sættes på dagsordenen. Organisationen er af den opfattelse, at rådgiveres telefoniske kontakt til SKAT er uhensigtsmæssig fordi:

1. Der er ofte ifølge telefonsvareren "meget travlt", så det tager meget lang tid inden man kommer igennem - og flere opgiver inden.
2. Organisationen efterlyser kontaktoplysninger på dem, der sidder med de enkelte specialer.

Henrik Kähler nævnte indledningsvis, at SKAT netop har besluttet at nedsætte en Task Force, som vil se på de spørgsmål, som er rejst i forskellig sammenhæng vedrørende telefonbetjeningen.

Når man ringer til SKAT på 72 22 18 18 skal man vælge, om man ringer som borger, virksomhed eller rådgiver. Herefter får man valgmulighed mellem fagområderne Moms, Told eller Skat. (Kun moms og skat har en egentlig Rådgiversluse, mens Toldområdet har et særligt telefonnummer, som benyttes af speditører m.fl.)

Vælger man "Rådgiver" får man automatisk/teknisk fortrinsret i forhold til ventetider (se nedenstående servicelevelmål).  SKAT har erfaret, at Rådgiver-muligheden benyttes forkert, da mange kunder ikke kan definere begrebet Rådgiver. En bankrådgiver eller privatperson, der hjælper en bankkunde eller fx et familiemedlem, betragter sig ofte som rådgiver, og optager således linierne til Rådgiversluserne uhensigtsmæssigt.

Henrik Kähler oplyste endvidere, at SKAT i foråret har implementeret et nyt Tast Selv system (NTSE), som har haft en del opstartsproblemer og derfor skabt lange ventetider for kunderne. Antallet af telefonopkald har været forøget voldsomt og derudover taget længere tid pr. samtale.

SKAT arbejder for tiden på en analyse af telefonsystemets IVR (intelligens voice respons) med henblik på en mere hensigtsmæssig og effektiv struktur, herunder revision af ventetidsspeaks mv.

Udvalgets medlemmer efterspurgte, at SKAT lagde numre på medarbejdere og chefer ud på internettet. Henrik Kähler svarede, at SKAT bevidst har valgt, at 72 22 18 18 skal være den eneste indgang til SKAT. Dette valg er bl.a. truffet af effektivitetshensyn. Det betyder, at ønsket om kontaktoplysninger til medarbejdere, som sidder på de enkelte specialer ikke kan imødekommes.

Winnie Jensen lovede, at en oversigt over kontorerne i Jura og Samfundsøkonomi, deres opgaver og navn og telefonnummer på kontorcheferne bliver sendt ud sammen med referatet. Oversigten er til medlemmernes eget brug.

11. Kantineordninger

Søren Schou redegjorde for baggrunden for det styresignal, der fastsætter vejledende værdier for måltider i personalekantineordninger. Styresignalet har givet anledning til en række uddybende spørgsmål. Derfor har SKAT på hjemmesiden offentliggjort svar på en række spørgsmål om beskatningen af kantineordninger - herunder de spørgsmål, som FRR havde stillet til mødet. Svarene på FRRs spørgsmål blev kort gengivet, og Søren Schou lovede for en god ordens skyld, at der sammen med referatet udsendes et link til svarene: data.aspx?oid=oid=1019&vId=0.

Søren Schou supplerede med at sige, at der efter SKATs opfattelse ikke er tale om en praksisændring - men om en tydeliggørelse af praksis gennem et styresignal (uddybet med spørgsmål/svar). Tydeliggørelsen af praksis er affødt af en række spørgsmål om afgrænsningen af den skattemæssige behandling af kantineordninger mv. At der er konkrete sager, hvor resultatet ikke er i overensstemmelse med styresignalet er ikke overraskende, eftersom styresignaler jo netop udsendes til afklaring af usikkerhed på et udvalgt område.

Winnie Jensen nævnte, at spørgsmål og svar på hjemmesiden evt. kunne udvides, hvis udvalget havde yderligere spørgsmål.

12. Indberetning af personalegoder

Søren Schou oplyste, at SKAT naturligvis altid ønsker at informere om reglerne på den bedst mulige måde. Det var dog hans vurdering, at det ikke umiddelbart er muligt   at udarbejde et skema, der udtømmende angiver, hvilke personalegoder der skal indberettes, og hvilke, der er undtaget. I forbindelse med personalegoder vil det i mange tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, om et personalegode er skattepligtigt eller ej, og dermed også om personalegodet skal indberettes. I øvrigt henviste han til pjecen om personalegoder, som indeholder flere skematiske oversigter over den skattemæssige behandling af personalegoder - herunder om der er tale om A- eller B-indkomst.

13. Ny selskabsskattelov kontra sambeskatningsreglerne

FRR har på baggrund af sagen SKM.2010.209.SR anmodet om en afklaring af, hvornår det etableres koncernforbindelse efter den nye formulering af SEL § 31C. Der ønskes en afklaring af om det forhold, at der sker regnskabsmæssig konsolidering medfører, at der ud fra en konkret vurdering også er etableret koncernforbindelse.

I det omfang at den regnskabsmæssige konsolidering skyldes koncernforbindelse efter årsregnskabsloven, er det klare udgangspunkt, at der ligeledes også skattemæssigt er etableret koncernforbindelse. Spørgsmålet er i forbindelse hermed, i hvilket omfang ejeraftaler om enighed om væsentlige beslutninger medfører, at der ikke foreligger koncernforbindelse. Med den nye formulering af SEL § 31C lægges der i højere grad vægt på reel bestemmende indflydelse frem for det mere formelle, når det skal afgøres, om der er koncernforbindelse. Den nye koncerndefinition er nu den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27).

Som FRR nævner kan det udledes af SKM2010.209.SR, at SKM2009.388.LSR ikke efter SKATs opfattelse burde have nået samme resultat, hvis den var afgjort efter den nye koncernbestemmelse. I de tilfælde, hvor der ikke er en ultimativ vetoret eller samtlige beslutninger i selskabet kræver enighed, kan der ikke siges noget præcist om hvornår der etableres koncernforbindelse. I langt de fleste tilfælde er der ikke tvivl om, at der mellem 2 selskaber er koncernforbindelse eller ej, men i tvivlstilfælde må det bero på en konkret vurdering. SKAT kan derfor ikke melde retningslinjer ud for, hvornår der etableres koncernforbindelse. SKATs bemærkninger i SKM.2010.209.SR, er udtryk for en serviceoplysning, der ikke havde direkte betydning for den konkrete sag. Bemærkningerne er sat ind for at gøre opmærksom på de nye regler og samtidig eksemplificeres det, i hvilke specielle tilfælde en ejeraftale har indvirkning på, om der er koncernforbindelse.

SKAT finder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at uddybe, hvornår der etableres koncernforbindelse eller ej i forhold til, hvad der allerede fremgår af forarbejderne til lov nr. 516 af 12. juni 2009 (Ændringer som følge af selskabsloven).

SKAT har forståelse for, at sambeskatningsinstituttet har betydning for mange selskaber, og en præcis afgrænsning kunne være nemmere at administrere. I de enkelte tilfælde, hvor der kan være tvivl, om der er etableret koncernforbindelse eller ej, kan det afklares forlods med SKAT. SKAT vil gerne være med til at afdække nogle typiske eksempler på ejeraftaler evt. i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Organisationerne opfordres derfor at fremkomme med sådanne eksempler, som ikke behøver at have karakter af anmodninger om bindende svar.

14.  Tastselv-problemerne

TastSelv Borger: Henrik Kähler orienterede om, at der - i forbindelse med åbningen af årsopgørelsen for 2009 den 5. marts - var så enorm interesse, at selv en 25% kapacitetsforøgelse ikke var nok til at sikre, at alle kunne få adgang til deres årsopgørelse den første formiddag. Alligevel blev der vist ca. 1 mio. årsopgørelser første dag. I perioden siden 5. marts har Skatteministeriet ikke konstateret generelle og længerevarende problemer med nedbrud, timeouts eller andet. SKAT har heller ikke modtaget flere henvendelser med tekniske problemer end normalt. Skatteministeriet har ikke grund til at tro, at der vil blive tekniske problemer op mod 1. juli, hvor der er selvangivelsesfrist for visse typer skatteydere. Hvis kredsen hører om generelle problemer på TastSelv, er de velkomne til at henvende sig til Henrik Kähler. Hvis det oplyses, hvem der har haft problemer (CVR/CPR-nr.), og hvornår problemerne er oplevet, kan det hjælpe os med at afdække fejltyper, som vi så kan forsøge at udbedre til næste år.

TastSelv Erhverv: I forbindelse med idriftsættelsen af det nye TastSelv Erhverv har der været problemer af forskellig art, hvoraf nogle er endnu ikke løst. For at sikre, at indberettere har kunnet indberette til SKAT, har der været paralleldrift, således at det hidtidige Tastselv Erhverv stadig har kunnet benyttes. Skatteministeriet er klar over, at problemerne har ført til, at mange indberettere har haft problemer med at indberette korrekt. Der arbejdes på højtryk på at få løst de sidste problemer.

15. Elektronisk indberetning af udbytteangivelser til SKAT

Grundet problemerne med TastSelv Erhverv er det ifølge Henrik Kähler p.t. ikke muligt at indberette udbytteangivelser elektronisk. Der arbejdes på at få åbnet for muligheden igen til den 3. juni. Endelig meddelelse om, om denne frist nås, gives fredag den 20. maj

16. Bobehandleres adgang til afdødes oplysninger i skattemappen

Dette punkt blev udskudt til næste møde.

17. Eventuelt

Winnie Jensen oplyste, at udvalget snarest vil modtage en invitation til instruktion i om rejsereglerne og senere på året i personalegoder og selskabsbeskatning.