Dato for udgivelse
25 jun 2010 11:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 okt 2007 08:01
SKM-nummer
SKM2010.399.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-1267-07
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag, udeholdelse, omsætning, dobbelt, fakturering, uregistreret
Resumé

T drev selvstændig virksomhed. Ved SKATs kontrol fandt man uoverensstemmelse mellem de fakturaer der var fremsendt til revisor og de fakturaer der var sendt til kunderne. Beløbene på fakturaerne til revisor var lavere end på fakturaerne sendt til kunderne.

T forklarede, at han havde to kunder. Han hentede selv arbejdet hos kunderne, kørte hjem og udførte arbejdet, skrev en regning på sin computer og kørte ud til kunderne igen og afleverede arbejdet og regningen. Han stod selv for det regnskabsmæssige. Han opbevarede fakturaerne på sin computer i nummerorden og skrev fakturaen ud i to eksemplarer. Han gemte den sidst udskrevne faktura og næste gang han skulle skrive en faktura, rettede han i den han havde gemt. Når det var tid til momsangivelse rodede han kassen med fakturaer igennem, regnede sammen og lavede momsangivelsen. Når revisor skulle lave regnskab fik han de fortløbende fakturaer. Som forklaring på, at der forelå to versioner af flere fakturaer en med et lavt beløb, som han havde indberettet moms efter og en med et højere beløb, som han havde opkrævet kunderne, angav han, at han kunne have lavet fakturaen med det laveste beløb om morgenen på sin computer. Der kunne være kommet nye ordrer ind i løbet af dagen og han har så nede på sit værksted på skrivemaskine lavet en ny kopi hvor der stod det fulde antal varer, som han skulle levere.

Byretten fandt T skyldig efter anklageskriftet. Når henses til, at T havde opbevaret fortløbende nummererede fakturaer både til eget og revisors brug for opgørelse af regnskab mv. samt når henses til, at T efter det oplyste i talrige tilfælde samtidig udskrev andre fakturaer til sine kunder, fandt retten at T måtte have været fuldt ud klar over, at han for betydelige beløb unddrog det offentlige skatter og afgifter. Herefter og idet han ligeledes måtte antages at have været klar over, at det var ulovligt at drive virksomhed med momsopkrævning efter, at virksomheden var afmeldt, fandt byretten T skyldig for forsætlig overtrædelse af moms- og skatteunddragelse.

Straffen blev fastsat til 50 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 375.000 kr.

Ved Landsretten udtalte 3 dommere at straffen kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste i 60 dage. Samtlige voterende dommere udtalte at der ikke var oplyst omstændigheder, der kunne føre til, at der blev fastsat en tillægsbøde, der var lavere end udgangspunktet.

Med den anførte ændring stadfæstede landsretten dommen.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk.1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1
Momsloven § 81, jf. stk. 3, jf. nr. 1 og nr. 2.

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Niels Henning Bjørumslet)

Afsagt af landsdommerne

Kurt Rasmussen, Lis Frost og Mogens Heinsen med domsmænd

----------

Byrettens dom 30. maj 2007, SS 1223/2006

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 16. november 2006.

I. Tiltalen og parternes stilling

T er tiltalt for overtrædelse af

1

momslovens § 81, jf. stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1 med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2003 at have angivet salgsmomsen for lavt med 220.796 kr., og købsmomsen med 27.299 kr., hvorved statskassen blev unddraget 189.485 kr. i moms.

2

momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og 5 samt § 52, stk. 6,

ved som indehaver af virksomheden H1 med fortsæt til afgiftsunddragelse i perioden fra 16. oktober 2003 til 31. januar 2004, at have drevet selvstændig virksomhed med levering af ydelser, selv om virksomheden den 15. oktober 2003 blev afmeldt fra registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved det offentlige blev unddraget 15.015 kr. i moms.

3

skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2001 med fortsæt til unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 26.608 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 11.833 kr. i skat og 2.128 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 13.961 kr.

4

skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk, 1,

ved i sin selvangivelse for 2002, med forsæt til unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 289.099 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 138.112 kr. i skat og 23.127 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 161.239 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt påstand om en tillægsbøde på 375.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har bestridt at have forsæt til unddragelse, men har anerkendt ToldSkats talmæssige opgørelser, samt at han har udvist uagtsomhed. Han har fsv. strafspørgsmålet endvidere påberåbt sig lang sagsbehandlingstid.

II. Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1 og af V.2.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han drev enkeltmandsvirksomhed med håndsyede sko i nogle år. Han havde to kunder, G1 og G2. Han stod selv for det regnskabsmæssige. Han hentede selv arbejdet, læsten, hos sine kunder, kørte hjem og udførte arbejdet, skrev en regning på sin computer efter de sko, han havde lavet og kørte ud til kunden og afleverede skoene. Hos G2 fik han betaling straks, mens dette ikke var tilfældet hos G1. Han opbevarede fakturaerne på sin computer i nummerorden og skrev fakturaen ud i to eksemplarer. Han gemte den sidst udskrevne faktura, og næste gang han skulle skrive en faktura, rettede han i den, han havde gemt. Når det var tid til momsangivelse, rodede han kassen med fakturaer igennem og regnede sammen og lavede momsangivelsen. Når revisor skulle lave regnskab, fik han de fortløbende fakturaer. På baggrund af disse lavede revisor årsregnskabet. Tiltalte var uden regnskabsmæssig erfaring, men han havde spurgt revisor ud om det regnskabsmæssige, før han startede sin virksomhed. Han har udfyldt momsangivelser i 2002 men vil ikke udelukke, at han i 2003 kan have meddelt en opgørelse telefonisk. Muligvis har han også givet oplysninger under et fysisk møde hos ToldSkat. I 2001 og 2002 gik tingene rimeligt godt, selv om han havde meget travlt og måske ikke havde helt styr på det regnskabsmæssige. I 2003 gik det rigtigt galt. Han havde et kæmperod, havde meget travlt, og familiens hus var ved at gå på tvangsauktion. Han var kommet bagud og var kommet til at skylde penge, og sidst på året fik han besøg af ToldSkat, der forlangte, at han skulle stoppe sin virksomhed. Han blev herefter slettet den 15/10 2003 fra momsregistreringen. Han fik at vide, at han ikke måtte føre forretningen videre, før han havde betalt, hvad han skyldte. Det måtte han skrive under på. Han fortsatte alligevel med at drive virksomhed med momsangivelser. Ellers havde han slet ikke kunnet tjene nogen penge. Han havde ingen anden indkomst. Han tænkte også, at det næppe gjorde så meget, eftersom han havde en intention om senere på ny at blive momsregistreret. Forretningen blev dog definitivt lukket i begyndelsen af 2004. Som forklaring, på at der foreligger to versioner af flere fakturaer, en med et lavt beløb, som han har indberettet moms efter samt givet revisor til brug for regnskabet, og så en med et højere beløb, som han har afkrævet kunderne, f.eks. faktura nr. 108, faktura nr. 116 og faktura nr. 232, giver han, at han kan have lavet fakturaen med det laveste beløb om morgenen på sin computer. Der kan herefter være kommet nye ordrer ind i løbet af dagen, og han har så nede på sit værksted på skrivemaskine lavet en ny kopi, hvor der stod det fulde antal varer, som han skulle levere. På grund af forglemmelser har han så ikke fået ført dette ind på sin computer, hvorfor den fakturakopi, han har haft i sit regnskab, ikke har svaret til den faktura, som han har haft afleveret til sine kunder. Dette har slet ikke været bevidst, men skyldes travlhed og det faktum, at han ikke kunne overskue sin situation. Han har ikke tænkt over, at det medførte, at hans omsætning og derved moms og skat blev for lav i forhold til det, som han rent faktisk havde omsat. Vedrørende faktura nr. 232 henviser han endvidere til, at han somme tider har fået lov til at få et forskud. Derfor kan han have ført flere ting på, end der er leveret. Han har så blot undladt at lave fakturaer, når han senere leverede disse ting. Han er enig i, at dette ikke ændrer i, at angivelserne til kunden har været større end de angivelser, som har fremgået af de fortløbende nummererede fakturaer, som blev brugt til indberetning af moms og til revisors skatteopgørelse. Der er nok også forekommet tilfælde, hvor han har glemt at rette fakturanummeret fra det forrige og til det aktuelle. Dette kan f. eks. gælde for faktura nr. 225. Han kan ikke forklare, hvorfor hyppigheden af manglende fakturaer samt størrelsen af unddragelserne er blevet kraftigt forøget i sidstningen af perioden, før han blev opdaget. Han vedgår, at han enkelte gange helt har glemt at tage kopi af fakturaerne. Han vedgår, at han har underskrevet sin selvangivelse på baggrund af revisors opgørelser. Revisor påtalte aldrig, at der var rod i tiltaltes regnskabsbilag. Han fortalte aldrig revisor, at det var overvejende sandsynligt, at der manglede noget i det materiale, som han afleverede til revisor.

Vidnet, fuldmægtig V.1, SKAT, har forklaret, at han har været sagsbehandler på sagen. Han mener, at det startede med en almindelig rutinekontrol, efter at virksomheden var blevet afmeldt et halvt års tid før, vist nok i forbindelse med en fogedsag. Ved at sammenholde de bilag, der lå hos revisor i virksomheden med de, som de fandt hos kunderne, fandt de ud af, at der var betydelig uoverensstemmelser. Det blev der lavet en opgørelse over, som nøje er blevet gennemgået med tiltalte, og som tiltalte ikke har haft indvendinger imod.

Vidnet V.2 har forklaret, at han har været sagsbehandler på skattedelen. Han modtog en rapport fra V.1 fra ToldSkat med angivelse af tiltaltes omsætning, hvorefter han gennemgik materialet fra V.1 og på grundlag heraf udsendte forslag til selvangivelse til tiltalte.

Der har været fremlagt fakturakopier, selvangivelser, momsangivelser, oversigt over de fakturaer, som tiltalte har tilstillet sin revisor samt ToldSkats opgørelser over unddragelserne.

III. Rettens begrundelse og resultat

Tiltalte har uden forbehold erkendt skatte- og afgiftsunddragelserne beløbsmæssigt, hvilken erkendelse støttes af de talmæssige oplysninger, der foreligger i sagen. Når henses til, at tiltalte har opbevaret fortløbende nummererede fakturaer både til eget og revisors brug for opgørelse af regnskab mv. samt når henses til, at tiltalte efter det oplyste i talrige tilfælde samtidig udskrev andre fakturaer til sine kunder, finder retten, at tiltalte må have været fuldtud klar over, at han for betydelige beløb unddrog det offentlige skatter og afgifter. Herefter, og idet han ligeledes må antages at have været klar over, at det var ulovligt at drive virksomhed med momsopkrævning efter, at virksomheden var afmeldt, findes tiltalte i det hele skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. de påberåbte bestemmelser.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr., jf. § straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 45 dage.

To dommere finder ikke, at der foreligger omstændigheder, herunder ej heller en sådan langvarig sagsbehandling, at det kan begrunde fravigelse fra det faste udgangspunkt, nemlig at en overtrædelse af den foreliggende størrelsesorden medfører ubetinget frihedsstraf.

En dommer finder under henvisning til tiltaltes pressede arbejdssituation og økonomiske situation og den formentlig i starten lave forsætsgrad, at straffen bør gøres betinget med 2 års prøvetid.

Efter stemmeflertallet gøres straffen herefter ubetinget.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 45 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 2. oktober 2007 ,14. afdeling, S-1267-07

Byretten har den 30. maj 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 1223/2006).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået nedsættelse af tillægsbøden og formildelse af frihedsstraffen, navnlig således at den gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen og stadfæstelse af tillægsbøden.

Kriminalforsorgen har til brug for ankesagen foretaget en personundersøgelse og afgivet en erklæring.

Forklaringer

T har om sine personlige forhold forklaret, at han vil have sagen afgjort, før han begynder at søge arbejde. Han kan muligvis blive ansat inden for skomagerfaget. Han vil ikke starte egen virksomhed igen. Det er hans plan at komme gang så hurtigt som muligt, og han ønsker fortsat at komme i voksenlære. Den 1. november 2007 flytter han og familien til en større lejebolig i nærheden af den nuværende lejebolig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter forholdenes karakter og under hensyn til, at tiltalte ikke tidligere er straffet, er frihedsstraffen passende udmålt.

3 voterende udtaler

Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, og efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, stemmer vi for at gøre frihedsstraffen betinget med en prøvetid på 1 år og med vilkår om samfundstjeneste i 60 timer som nærmere bestemt nedenfor.

3 voterende udtaler

Af de grunde, som byrettens flertal har anført, finder vi, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Vi stemmer derfor for at stadfæste, at straffen er gjort ubetinget.

Efter stemmefordelingen fastsættes frihedsstraffen til fængsel i 50 dage, der gøres betinget med vilkår som anført nedenfor.

Samtlige voterende udtaler, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at der fastsættes en tillægsbøde, der er lavere end udgangspunktet. Det tiltrædes derfor, at tillægsbøden og forvandlingsstraffen er fastsat som sket.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at frihedsstraffen på fængsel i 50 dage gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder.

Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.