Parter

A
(Advokat Michael Egholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Susanne Lehrer)

Afsagt af byretsdommer

Anne-Mette Gedbjerg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003-2005, hvor sagsøgeren drev renserivirksomhed og pizzeria. SKAT forhøjede ved afgørelse af 31. maj 2007 sagsøgerens indkomst og momstilsvar under hensyn til en række indsætninger på sagsøgerens konti i de pågældende år.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse ved kendelse af 11. november 2008, idet Landsskatteretten dog nedsatte forhøjelsen af sagsøgerens indkomst med henholdsvis 45.000 kr. for 2003, 88.0000 kr. for 2004 og 48.000 kr. for 2005 på baggrund af SKATs anerkendelse af, at en række senere indsendte bilag udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten nedsatte tilsvarende forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar med henholdsvis 11.250 kr. for 2003, 22.000 kr. for 2004 og 12.000 kr. for 2005.

Forhøjelserne udgør herefter

Indkomstår	Forhøjelse af indkomst	Forhøjelse af momstilsvar
2003	275.000 kr.	68.750 kr.
2004	200.000 kr.	50.000 kr.
2005	144.000 kr.	36.000 kr.

Sagsøgeren, A, har den 9. februar 2009 indbragt sagen for retten.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende,

at	sagsøgerens indkomst for 2003 nedsættes med principalt 275.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb,
at	sagsøgerens momstilsvar for 2003 nedsættes med principalt 68.750 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb,
at	sagsøgerens indkomst for 2004 nedsættes med principalt 200.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb,
at	sagsøgerens momstilsvar for 2004 nedsættes med principalt 50.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb,
at	sagsøgerens indkomst for 2005 nedsættes med principalt 144.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb og
at	sagsøgerens momstilsvar for 2005 nedsættes med principalt 36.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb,

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgeren og vidnerne SL, JS, OH, OM, SZ og MV.

Sagsøgeren har forklaret, at han oprindeligt er uddannet som jurist i Iran. Han er enig i oplysningerne om hans personlige forhold og de talmæssige angivelser, som fremgår af materialet fra SKAT.

Opstarten af H1 var hård. Han købte virksomheden for kun 25.000 kr., fordi der var en række miljømæssige krav, som skulle opfyldes, og omsætningen var lav. Forretningen var lukket næsten 1½ måned i 2003 i forbindelse med de arbejder, der blev gennemført for at opfylde de miljømæssige krav. Han ville gerne have, at sælgeren, PM, tog renseriet tilbage, men PM havde ikke økonomisk mulighed for det. PM lånte ham i stedet for penge. Han lånte også penge andre steder fra.

I perioden 2003-2005 benyttede han 3-4 forskellige bankkonti. Han havde en konto til hver af sine forretningsmæssige aktiviteter og desuden en privat konto. Når han f.eks. skulle betale regninger for renserivirksomheden, og der ikke var penge nok på virksomhedens konto, hævede han penge til betalingen fra en af de andre konti. Han benyttede ikke bankoverførsler, blandt andet fordi det medfører omkostninger og varer flere dage. Renseriet havde kun små private kunder, og de enkelte indbetalinger fra kunderne oversteg ikke 1.500 kr.

Ad underbilag 1

Han har kendt JS i 15-16 år. Han lånte 5.000 kr. og 30.000 kr. af JS henholdsvis den 8. januar 2003 og den 27. juni 2003. JS arbejdede på sygehuset og havde ikke tid til at veksle checks. Det skete derfor, at JS kom til ham med checks, som han så vekslede for ham, således som det fremgår af bilaget.

Ad underbilag 2 og 37

PM ville som tidligere forklaret gerne hjælpe ham, og gav ham i alt 80.675 kr. som lån. Beløbet udgør summen af de 3 beløb på side 2 samt checkbeløbet på 20.995 kr., som fremgår af bilag 5, underbilag 37. Han har endnu ikke betalt pengene tilbage. Aftalen er, at lånet skal afdrages over 10 år, når forretningen kører godt.

Han overtog en affaldsbeholder, en vandbeholder og et køleanlæg sammen med forretningen, men ikke de indbetalte deposita, som knyttede sig dertil. Da aftalerne om effekterne blev opsagt, blev depositaene udbetalt til PM. PM gav ham depositabeløbene som lån. Det var som sagt lån, der skulle tilbagebetales, hvis forretningen kom til at køre godt.

Ad underbilag 3, 23, 28 og 34

Han og hans familie indbetalte hver især 100 kr. om måneden til en familieklub, som havde i alt 40-50 medlemmer. Når et medlem havde brug for det, kunne medlemmet låne af klubbens midler. Hans svoger, OH, bestyrede familieklubben.

Han lånte 30,000 kr., 10.000 kr. og 40.000 kr. af familieklubben, således som det fremgår af underbilaget, side 2. Pengene er betalt tilbage. I 2003-2005 lånte han i alt 100.000 kr. af familieklubben. Udover de anførte 80.000 kr. lånte han 13.000 kr., som fremgår af underbilag 23.

Lånet på 13.000 kr., som fremgår af underbilag 28, lånte han af OH privat, ikke af klubben. Han lånte herudover 30.000 kr. af familieklubben, som det fremgår af underbilag 34. Alle lånene er betalt tilbage.

Erklæringen af 25. september 2006, underbilag 3, side 2-3, blev indhentet til revisor. Den er upræcis og har ingen betydning for sagen. Da SKAT havde indhentet oplysninger fra BG Bank indhentede han erklæringen af 16. maj 2007. Han fastholder, at han har lånt i alt 100.000 kr. af familieklubben. Udover beløbene på 30.000 kr., 10.000 kr. og 40.000 kr., som fremgår af underbilag 3, lånte han 30.000 kr. i juni 2003, jf. underbilag 34. De 10.000 kr. betalte han tilbage ganske få dage efter, at han havde fået dem, og det var penge, han lånte privat af sin svoger. De 13.000 kr., jf. underbilag 28, var et lån fra familieklubben. De 13.000 kr., som fremgår af underbilag 23, var et lån fra hans svoger.

Ad underbilag 4 og 22

Han lånte i alt 115.000 kr. af 3 omgange af MV, som det fremgår af disse bilag. Pengene er betalt tilbage.

Ad underbilag 7

Han lånte i alt 45.000 kr. af sin svoger, OM, som det fremgår af underbilaget. Pengene er betalt tilbage via banken.

Ad underbilag 9

Hans kone BA indsatte 26.000 kr. i banken, hvoraf de 25.000 kr. tilhørte ham og de 1.000 kr. hende. Pengene skulle bruges til betaling af fælles udgifter. Hans kone har psykiske problemer og er derfor ikke i stand til at vidne i retten.

Ad underbilag 10 og 19

Som det fremgår af disse bilag lånte han 64.000 kr., 20.000 kr., 13.900 kr. og 9.000 kr. af SL. Alle pengene er tilbagebetalt.

Ad underbilag 12

LS indsatte 20.000 kr. på hans konto som et lån. Lånet er tilbagebetalt. Han har ikke indkaldt LS som vidne, for han ønsker ikke, at LS inddrages i sagen.

Ad underbilag 13 og 24

Han lånte 24.000 kr. og 25.000 kr. af SZ. Han har betalt pengene tilbage. SZ og han lånte penge af hinanden. De 13.431 kr., underbilag 13, var penge, SZ havde lånt af ham, og som SZ betalte ham tilbage.

Ad underbilag 14

Arven fra Iran blev overført via firmaet G1 og udbetalt dels i to portioner ved checks via firmaet G2, dels ved overførsel fra bank til bank. Beløbet på 17.175 kr. blev ligesom beløbet på 15.561,63 kr., som SKAT har anerkendt, overført med G2s mellemkomst.

Ad underbilag 15

MM overførte 50.000 kr. til hans konto den 2. juli 2004 til indfrielse af et lån af samme størrelse, som han ydede MM den 15. august 2002. AX er sagsøgerens tidligere navn. MM er ikke i stand til at vidne på grund af flysituationen.

Ad underbilag 17

De 7.000 kr. stammede fra omsætning i renseriet.

Ad underbilag 21

Det var for at styre likviditeten, at han flyttede pengene rundt mellem diverse konti. Differencen mellem hævningerne og de efterfølgende indsættelser er brugt dels til betaling af virksomhedens regninger, dels til betaling af private regninger.

Ad underbilag 25-27, 29-33 og 35

Her gælder det samme som han har forklaret om underbilag 21.

Ad underbilag 36

Det er ikke rigtigt, at han lånte 5.000 dollars af sin svigermor. Hans svigermor og hendes søster var på besøg fra Iran og medbragte 5.000 dollars. Han gik i banken og vekslede de 5.000 dollars til danske kr. for dem, Han gav dem herefter de danske kr.

I dag skylder han kun et lille beløb til SL og lånene fra PM. Resten af lånene er betalt tilbage. I perioden 2003-2005 købte og renoverede han et hus. Lånene blev først og fremmest anvendt dertil.

Han har ikke betalt rente af nogle af lånene. Lånebeløbene blev overført til hans bankkonti. Aftalen med familieklubben var, at han skulle betale lånene tilbage med et fast beløb på 2.000 kr. om måneden. Med hensyn til de andre lån var aftalen, at han skulle betale tilbage, når han fik penge.

Der blev ikke oprettet lånedokumenter for nogen af lånene, og han har hverken opgivet ind- eller udlånene til SKAT.

På et tidspunkt passede han MI forretning, men det var først efter 2005.

Da han overtog renseriet, skulle der laves indvendige arbejder, og undervejs stillede kommunen nye krav. Derfor tog det i alt 6-7 måneder, før de indvendige arbejder var færdige. Butikken var ikke helt lukket hele perioden.

Som det fremgår af bilag 2B, var der desuden opsat et stillads omkring bygningen i ca. 3 måneder i 2004 og i ca. 8 måneder i 2005, og det gik også ud over omsætningen.

SL har forklaret, at han er øjenlæge og har sin egen praksis i ... Han blev færdig som øjenlæge i 1998. Sagsøgeren og han har været venner gennem mange år og har sommetider haft brug for at låne penge af hinanden. De 64.000 kr., som fremgår af underbilag 10, var penge han havde lånt af sagsøgeren og betalte tilbage. De 20.000 kr. var et lån fra ham til sagsøgeren. Det er korrekt, at sagsøgeren herudover har lånt henholdsvis 13.900 kr. og 9.000 kr. af ham, som det fremgår af underbilag 19. Sagsøgeren skylder ham aktuelt et beløb omtrent svarende til summen af de to beløb. De penge, han lånte ud til sagsøgeren, var penge, han selv havde. Han kan ikke sige, hvorfor den erklæring han har afgivet ikke omfatter alle beløbene. Det var sagsøgeren, som indhentede hans underskrift på bilaget.

Sagsøgeren og han har ikke oprettet skriftlige låneaftaler. Udbetalingen af lånene er for det meste sket via banken, men nogle af udbetalingerne er muligvis sket kontant. De har ikke aftalt, at lånene skulle forrentes, og de har ikke betalt renter. Han har ikke opgivet lånene/udlånene til SKAT. Han husker ikke, hvad sagsøgeren skulle bruge lånene til.

JS har forklaret, at han er radiograf på ... Sygehus. Sagsøgeren og han er gamle venner. Han har underskrevet underbilag 1. De penge, sagsøgeren lånte af ham, lånte han selv i G3, hvorefter han afleverede pengene kontant til sagsøgeren. Sagsøgeren betalte ham de ydelser, som han selv skulle betale til G3 på lånet. Han har desværre ikke kunnet skaffe bankudskrifter med betalinger så langt tilbage. De checks, som er nævnt i bilaget, vedrørte varmepenge og lignende. Sagsøgeren tilbød at indløse checkene for ham og udbetalte ham pengene med det samme. Han skrev erklæringen, da sagsøgeren fortalte, at han havde problemer med SKAT.

Der foreligger ingen skriftlige låneerklæringer. Han udbetalte hele lånet fra G3 til sagsøgeren. Sagsøgeren betalte ingen rente til ham oveni. Han opgav ikke lånet/udlånet til SKAT.

OH har forklaret, at han driver en sandwichbar. Sagsøgeren er gift med hans søster. Han bestyrede familieklubben. Klubbens medlemmer bestod af familie og venner, som hver især indbetalte 100 kr. om måneden. Han satte pengene i banken, hvorefter medlemmerne kunne låne af klubbens midler. Sådan bruges det i Iran. Han sørgede for, at lånene blev betalt tilbage.

Sagsøgeren skylder ikke længere penge til familieklubben, idet han har tilbagebetalt alle lån. Det er forskelligt, hvor store afdrag sagsøgeren betalte, men normalt blev lånene tilbagebetalt over 10 gange. Han kan ikke forklare de differencer, der er mellem oplysningerne i underbilag 3 på henholdsvis side 2 og side 3, men sagsøgeren har muligvis tilbagebetalt et lån og optaget nyt/nye lån i tidsrummet mellem de to erklæringer.

Der blev ikke oprettet skriftlige låneaftaler, for man stolede på hinanden, men han skrev beløbene ned til eget brug.

Han har ikke privat ydet sagsøgeren et lån på 13.000 kr., som det kunne se ud på underbilag 28, men det kan godt være, at sagsøgeren har troet, at det forholdt sig sådan, hvis sagsøgeren er kommet i vidnets butik og har fået pengene udbetalt fra butikkens kassebeholdning. I givet fald hævede vidnet dog et tilsvarende beløb fra familieklubbens konto, når han kom hjem fra butikken.

Han indberettede ikke lånene til sagsøgeren til SKAT, og sagsøgeren betalte ikke renter af lånene. Familieklubben eksisterer ikke længere, for han havde ikke længere tid til at bestyre den.

OM har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør. Aktuelt arbejder han dog som teknisk tegner. Sagsøgeren er gift med hans søster. Han har underskrevet underbilag 7. Han udlånte 20.000 kr. og 25.000 kr. til sagsøgeren af sine egne midler. Pengene blev overført via banken. Pengene er tilbagebetalt, ligeledes via banken. Der blev ikke skrevet lånedokumenter.

Han skrev erklæringen, fordi sagsøgeren fortalte, at sagsøgerens advokat skulle bruge en sådan. Han har ikke opgivet lånene til SKAT.

SZ har forklaret, at han er førtidspensionist, men tidligere har haft sin egen blomsterhandel. Det er ham, der har skrevet underbilag 13. Sagsøgeren bad ham skrive erklæringen. Tilbagebetalingen af lånet skete vist nok via banken. Det kan godt passe, at sagsøgeren lånte 24.000 kr. og 25.000 kr. af ham henholdsvis i 2004 og 2005, således som det fremgår af underbilag 24. De skylder ikke hinanden penge i dag. Når han ikke har skrevet en erklæring om de to sidste beløb, er det fordi sagsøgeren ikke har bedt ham om det. Sagsøgeren og han har ikke oprettet skriftlige låneaftaler. Det plejer man ikke som venner. Ingen af dem har betalt renter. Han har ikke opgivet lånene til SKAT, for lånene blev ydet af hans private midler.

MV har forklaret, at han driver renserivirksomhed i ... Sagsøgeren og han er kollegaer og venner. Han kan bekræfte oplysningerne i underbilag 4, som han har skrevet. Han kan desuden bekræfte oplysningerne i underbilag 22 om, at han den 9. august 2003 lånte sagsøgeren 40.000 kr. Sagsøgeren og han hjælper hinanden, når banken ikke vil låne dem penge. Pengene er betalt tilbage. Lånene fremgår af virksomhedens regnskaber. Der blev ikke oprettet nogen skriftlige aftaler om lånene. Han husker det ikke med sikkerhed, men tror, at pengene blev overført via banken. Han kan ikke sige, hvorfor hans erklæring, underbilag 4, ikke omfatter alle 3 beløb.

PM har forklaret, at han solgte renseriet H1 til sagsøgeren for 25.000 kr. Han var interesseret i at afhænde renseriet, dels på grund af alder, dels på grund af de store miljømæssige krav kommunen kom med. Han kan bekræfte oplysningerne i underbilag 2, side 2. Sagsøgeren og han aftalte, at sagsøgeren skulle have beløbet på de 25.170 kr. som sikkerhed, hvis det viser sig, at omgivelserne er blevet påført skader af beholderen med affald fra renserimaskinen. Efter aftalen, skal han have pengene tilbage efter 10 år, hvis der ikke har vist sig problemer. De aftalte ligeledes, at sagsøgeren skulle have et beløb på 22.100 kr. for det tilfælde, at vandbeholderen går itu og 12.410 kr. for det tilfælde, at køleanlægget skal repareres. Pengene skal betales tilbage efter 10 år, det vil sige i 2013, hvis kravene ikke aktualiseres.

Det er korrekt, at han herudover lånte sagsøgeren 20.995 kr., som det fremgår af underbilag 37. Beløbet snakkede de sig frem til. De havde talt om, at sagsøgeren havde brug for i alt ca. 80.000 kr. til etablering af udsugning mv., for at han kunne drive virksomheden videre. Dette beløb skulle efter aftalen også betales tilbage efter 10 år.

Sagsøgeren var nødt til at etablere udsugning og få loftet lukket, før han kunne komme i gang med at drive virksomheden. Det skal nok passe, at det varede ca. et halvt års tid, før han rigtig kom i gang. Han er ikke bekendt med andre hindringer for driften efter overtagelsen.

Der blev skrevet et stykke papir på selve overdragelsen, men ikke på sikkerhedsstillelserne/lånet. Han skrev underbilag 2, side 2, fordi det var rart at have et stykke papir på sikkerhedsstillelserne. Lånet skulle sagsøgeren jo betale tilbage under alle omstændigheder, hvorimod den anden del var mere "løs".

De omsætningstal, der fremgår af bilag 2A, side 2 og 3, herunder det håndskrevne tal, ser rigtige ud. Han har ikke indberettet lånene til sagsøgeren til skattevæsenet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at de bankindsætninger, som skattemyndighederne anser for at være skattepligtig indkomst, ikke er omsætning, hvilket er dokumenteret med forklaringerne og de bilag, der foreligger. Det må i denne forbindelse have formodningen imod sig, at der skulle være indsat ikke-beskattede midler på en bankkonto.

Sagsøgeren har redegjort for indsætningerne, som ikke er typiske i en dansk virksomhed, men omvendt ikke alene med den begrundelse kan afvises som urigtige. Han har haft en anstrengt økonomi, og i det miljø, han kommer fra, er det sædvanligt, at man hjælper hinanden med lån. Han har sikret nødvendig likviditet ved overførsler mellem egne konti, hvorved han fik lettere ved at overskue likviditetsbehovet, samt ved gældsætning, hvortil kommer, at der er tilgået ham midler udefra, der ikke skal beskattes. At likviditetsstyringen kunne være grebet anderledes an, bør ikke i sig selv føre til, at hans forklaringer forkastes.

Det bestrides, at de personer, der har oplyst at have ydet lån, ikke skulle have været i stand hertil.

Sagsøgeren drev renseriet fra 1. januar 2003, men grundet ombygning bl.a. med henblik på opfyldelse af miljøkrav, var renseriet lukket i flere dage ad gangen, således at der skiftevis blev foretaget rensning og ombygning frem til og med juni 2003, og således at drift med normal åbningstid først blev startet op omkring 1. juli 2003. I forbindelse med facaderenovering af den ejendom, renseriet blev drevet fra, blev der opstillet stillads omkring ejendommen, ligesom renseriets reklameskilt var afmonteret, hvilket også afstedkom væsentlig omsætningsnedgang, idet facaderenoveringen foregik i 3 måneder i 2004 og 8 måneder i 2005. Der har således været en væsentlig lavere omsætning i indkomstårene 2003-2005, end der normalt ville kunne forventes, hvilket må tages i betragtning, når der skønnes over omsætningen.

Der er ikke grundlag for at forhøje indkomsterne, subsidiært er der kun grundlag for at forhøje disse med mindre beløb end skønnet af Landsskatteretten.

Forhøjelserne er ud fra de konkrete omstændigheder i sagen sket på et fejlagtigt grundlag uden tilstrækkelig hensyntagen til det bevis, som det er muligt for sagsøgeren at føre, og som i den konkrete sag må anses for tilstrækkeligt, og forhøjelserne vil føre til et helt urimeligt resultat for sagsøgeren.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har foretaget daglige kasseafstemninger i sine virksomheder, ligesom der er påvist en række yderligere fejl og mangler ved regnskabsgrundlaget. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og til at fastsætte sagsøgerens indkomst og momstilsvar skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2. Hertil kommer, at sagsøgerens privatforbrug i 2003 var negativt, hvilket i sig selv kan begrunde en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2003-2005 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler - i hvert fald under de foreliggende omstændigheder - sagsøgeren at godtgøre, at indbetalingerne på sagsøgerens bankkonti er sket med beskattede eller indkomstopgørelsen i øvrigt uvedkommende midler. Det fremhæves herved, at de samlede indsætninger på sagsøgerens konti (ekskl. salg på Dankort, forpagtningsindtægter, arv, depositum mv.) overstiger de samlede selvangivne omsætninger fra sagsøgerens virksomheder, hvilket i sig selv skaber en formodning for, at de reelle omsætninger har været større end angivet i regnskaberne.

Det fremlagte bilagsmateriale og bevisførelsen i øvrigt dokumenterer på ingen måde, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens konti er sket med beskattede midler i et større omfang, end allerede anerkendt af Landsskatteretten i kendelserne af 11. november 2008.

For så vidt angår indkomståret 2003 bemærkes, at underbilag 1, 3, 4, 19, 22, 23 og 36 omfatter en række låneerklæringer samt kopier af kontoudskrift, checks mv., der angiveligt vedrører private lån til sagsøgeren.

Det følger af en fast Højesteretspraksis, at det er skatteyderen, som har bevisbyrden for, at der foreligger et lån eller lignende, og at skatteydernes forklaring herom skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet. Sagsøgerens bevisbyrde er endvidere skærpet som følge af, at de indsatte beløb i vidt omfang påstås modtaget fra familiemedlemmer.

De fremlagte bilag udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de relevante indsætninger hidrører fra private lån, henset navnlig til,

at	de fremlagte låneerklæringer alle er udfærdiget til brug for skattesagen og flere år efter, at de relevante indsætninger på sagsøgerens konti er foretaget,
at	der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene er hævet hos de påståede långivere, hvorfor de underliggende pengestrømme ikke kan følges,
at	en række af de påståede långivere ikke havde tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb, jf. SKATs sagsfremstilling,
at	der i visse tilfælde end ikke er fremlagt låneerklæringer og
at	de fremlagte kopier af check (underbilag 22), kontoudskrift (underbilag 23) og kvittering for valutaomveksling (underbilag 36) på ingen måde dokumenterer, at der er tale om lån, da det ikke af disse bilag kan udledes, hvorfra de pågældende beløb hidrører eller i hvilken anledning, beløbet er tilgået sagsøgeren. For så vidt angår underbilag 3 bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem beløbsangivelserne i de fremlagte erklæringer fra sagsøgerens svoger vedrørende to påståede lån fra den såkaldte Familieklub. For så vidt angår underbilag 4 og 22 bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem datoangivelserne i den fremlagte låneerklæring og den fremlagte check. De påviste uoverensstemmelser skærper sagsøgerens bevisbyrde i relation til de pågældende indsætninger, og sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

For så vidt angår erklæringen fra den tidligere ejer af H1, PM, underbilag 2, er den udarbejdet flere år efter, at tilbagebetalingen angiveligt skulle være sket, selve konstruktionen med betaling af depositum for de pågældende installationer forekommer atypisk og der foreligger ikke dokumentation for pengestrømmen mellem ejeren af installationerne og PM.

Kontoudskrifterne underbilag 21 og 35 viser alene, at der er foretaget udbetalinger og indsætninger på sagsøgerens konti med forskellige beløb men dokumenterer ikke, at udbetalingerne og indsætningerne har haft en sådan sammenhæng, at indsætningerne kan antages at være sket med beskattede midler. Det er usandsynligt, at sagsøgeren skulle have hævet store kontantbeløb for herefter helt eller delvist at indsætte beløbene igen samme dag eller op til en måned efter, at beløbene er hævet.

For så vidt angår indkomståret 2004 henvises vedrørende de fremlagte erklæringer mv. i underbilag 1, 7, 10, 15 og 24 til det anførte ovenfor vedrørende underbilag 1, 3, 4, 19, 22, 23 og 36. For så vidt angår underbilag 10 og 15 bemærkes videre, at det af de pågældende erklæringer ikke fremgår, hvorvidt der er tale om lån, gave eller vederlag til sagsøgeren, idet underskriverne alene bekræfter at have foretaget "transaktioner" henholdsvis at have "overført" et beløb.

I relation til underbilag 9, erklæring fra sagsøgerens ægtefælle, dateret den 16. maj 2007, bestrides det som udokumenteret, at en del af de omhandlede indsætninger hidrører fra indsætninger foretaget af sagsøgerens ægtefælle. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at ægtefællen har indbetalt de pågældende beløb på sagsøgerens konti, og bemærkningerne om ægtefælles ønske om at opbevare midler i hjemmet forekommer svært forenelig med det forhold, at parret i vidt omfang har benyttet sig af bankkonti, jf. oversigten i skattecentrets sagsfremstilling.

For så vidt angår underbilag 26, 27 og 29 henvises til det, der er anført vedrørende underbilag 21 og 35.

Med hensyn til indkomståret 2005 henvises vedrørende underbilag 1, 3, 12, 13 og 24 til det, der er vedrørende underbilag I, 3, 4, 19, 22, 23 og 36. Hvad angår underbilag 12 bemærkes særligt, at det af den pågældende erklæring ikke fremgår, hvorvidt der er tale om et lån, idet underskriveren alene erklærer at have "indsat" et beløb på sagsøgerens konto.

For så vidt angår underbilag 25, 30, 31, 32 og 33 henvises til det, der er anført vedrørende underbilag 21 og 35.

Rettens begrundelse og afgørelse

SKAT har ubestridt været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og at fastsætte sagsøgerens indkomst og momstilsvar skønsmæssigt. Skat har udøvet dette skøn på baggrund af indsætninger på sagsøgerens bankkonti og lavt privatforbrug.

Retten lægger til grund, at der løbende på sagsøgerens bankkonti i indkomstårene 2003-2005 er indsat beløb svarende til skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i disse år, henholdsvis 275.000 kr., 68.750 kr. og 200.000 kr. Retten lægger desuden til grund, at de samlede indsætninger på sagsøgerens bankkonti i de samme år (ekskl. salg på Dankort, forpagtningsindtægter, arv, depositum mv.) overstiger de samlede selvangivne omsætninger fra sagsøgerens virksomheder. På denne baggrund og efter de øvrige foreliggende oplysninger om sagsøgerens indtægtsforhold i de pågældende år påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Sagsøgeren har efter bevisførelsen ikke godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, er sket på et forkert eller ufuldstændigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Retten finder det således ikke bevist, at bankindsættelserne kan henføres til private lån, sikkerhedsstillelser eller lignende i større omfang end allerede anerkendt af Landsskatteretten, idet forklaringerne herom ikke i tilstrækkelig grad er bestyrket ved lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, herunder dokumentation, som gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme. Det bemærkes i denne forbindelse, at de fremlagte erklæringer først er udarbejdet til brug for skattesagen flere år efter de relevante bankindsættelser, at flere af erklæringerne er ufuldstændige og at der i nogle tilfælde er uoverensstemmelser med hensyn til beløbsangivelserne mv. i de fremlagte erklæringer. Retten finder det heller ikke godtgjort, at sagsøgeren i flere tilfælde hævede beløb fra sine konti for ganske kort tid efter helt eller delvist at indsætte dem igen som led i en form for likviditetsstyring, eller at nogle af indsætningerne blev foretaget af sagsøgerens ægtefælle af midler opsparet i hjemmet.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår forhøjelserne af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar, og sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstande.

Sagsøgeren skal efter sagens udfald, værdi og omfang betale sagsomkostninger til sagsøgte med 50.000 kr. Beløbet er tilkendt til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand inklusiv moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 50.000 kr.