Dato for udgivelse
07 jun 2010 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 maj 2010 08:53
SKM-nummer
SKM2010.353.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-167580
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
Kapitalafkastordning – aktier - anparter
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter, jf. VSL §§ 22 c. Skatterådet lægger herved til grund, at konvertible obligationer ikke kan medregnes ved vurderingen af, om vederlagskravet efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.

Hjemmel
Virksomhedsskatteloven § 22 c
Reference(r)
Virksomhedsskatteloven § 22 c
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1, E.G.5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1, E.G.5.2.1

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kap. 7 b (VSL § 22 c)?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i virksomhedsskattelovens § 22 c, på de anparter, der i deres respektive holdingselskaber er tegnet ved kontant indskud på kr. 310.000 kr., henholdsvis hver ved etablering af en konvertibel obligation på 375.000 kr.?
  3. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet bekræfte, at spørgernes oprindeligt erhvervede anparter i deres respektive holdingselskaber ved den beskrevne omstrukturering, udgår af den særlige kapitalafkastberegningsordning, når ejertiden på disse anparter, som overført ved succession, overstiger 11 år, jf. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 7, og at spørgerne til den tid fortsat kan anvende den særlige kapitalafkastberegningsordning for anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse på 310.000 kr., henholdsvis etablering af den konvertible obligation på 375.000 kr.?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

B ejer den samlede anpartskapital i B Holding ApS.

K ejer den samlede anpartskapital i K Holding ApS.

L ejer den samlede anpartskapital i L Holding ApS.

S ejer den samlede anpartskapital i S Holding ApS.

Via hvert sit ovennævnte holdingselskab ejer de 4 personer 25 pct. af NN Holding ApS.

NN Holding ApS ejer majoriteten af aktierne i driftsselskabet NN Drift A/S.

Ovennævnte ejerstruktur er etableret ved, at B, K, L og S oprindeligt erhvervede den samlede aktiekapital i NN Drift A/S (på daværende tidspunkt et ApS) i personligt regi, fordelt med 25 pct. til hver. Erhvervelsen skete ved køb af selskabet som et skuffeselskab og umiddelbart efterfølgende kapitalforhøjelse. Anskaffelsesprisen herved udgjorde for hver person kr. 52.500.

Pr. 11. juli 2007 foretog parterne en skattefri aktieombytning, hvorved den samlede kapital i NN Drift A/S blev indskudt ved stiftelsen af NN Holding ApS.

Efterfølgende den 20. august 2008 foretog parterne endnu en skattefri anpartsombytning, hvorved anparterne i NN Holding ApS blev indskudt i NN Invest ApS, CVR nr. 31 57 70 39.

NN Invest ApS er efterfølgende ophørt ved skattefri spaltning, hvorved de 4 parters individuelle holdingselskaber blev stiftet.

Pr. den 22.12.2008 foretog B, K, L og S hver især en kontant kapitalforhøjelse i deres respektive holdingselskab. Der blev således af dem hver især pr. denne dato foretaget en kapitalforhøjelse nominel kr. 1.000,00 til kurs 31.000, dvs, ved indbetaling af kontant kr. 310.000. Således blev ved kontant kapitalforhøjelse af B indbetalt kr. 310.000 til B Holding ApS, S indbetalt kr. 310.000 til S Holding ApS, K indbetalt kr. 310.000 til K Holding ApS og L indbetalt kr. 310.000 til L Holding ApS.

Efterfølgende har parterne hver især foretaget yderligere indskud til deres respektive holdingselskaber. Dette er sket pr. 17. juni 2009, hvor B, K, L og S hver især etablerede et konvertibelt lån på kr. 375.000 til deres respektive holdingselskab.

Det konvertible lån forrentes p.a. med 5,6 pct. over den af Nationalbanken til enhver tid fastsatte diskonto. Renten tilskrives og forfalder kvartalsvis. Lånet er afdragsfrit frem til forfaldstid, der er fastsat til den 30. juni 2013. Lånet kan dog i perioden 31. marts 2013 til 30. juni 2013 af långiver forlanges konverteret til anpartskapital i det låntagende selskab, idet ombytningskursen er kurs 1.000, og ombytningsforholdet er 10:1. Dvs. at hvert konvertibelt beløb på 10,00 kr. giver ret til 1 stk. anpart á nominelt 1,00 kr. For de nye anparter skal gælde samme regler, som for de på långivningstidspunktet værende anparter i selskabet. Lånet er efterstillet i tilfælde af opløsning m.v.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det gøres gældende, at B, S, K og L hver især er berettiget til at anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter, jf. VSL § 22 c.

Efter VSL § 22 c kan skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i bestemmelsen, såfremt de i § 22 c, stk. 2, fastsatte betingelser alle er opfyldte.

Overordnede synspunkter

Repræsentanten anfører, at en konvertibel obligation bærer en fordring, men den konvertible obligation er særlig derved, at fordringen er tillagt en ret til at konvertere denne til aktie-/anpartskapital. Det er på den baggrund, at man i skattemæssig henseende netop ikke behandler en konvertibel obligation som en fordring, men derimod som en aktie/anpart, jf. ABL § 1, stk. 4. ABLs regler finder således anvendelse ved overdragelse af en konvertibel obligation, ligesom ABLs regler finder anvendelse ved indfrielse af en konvertibel obligation. Hvis indfrielse sker til et på forhånd fastsat indfrielsestidspunkt, behandles indfrielsessummen som en afståelsessum for aktier/anparter. Ligeledes behandles indfrielse forud for forfaldstidspunktet som beskatning af aktier, nemlig som udbyttebeskatning af det indfriede beløb efter reglerne i ligningslovens § 16 B. Som det ses, behandles konvertible obligationer i skatteretten som aktier og anparter. Det gøres derfor for det første gældende at konvertible obligationer også skal behandles som aktier/anparter i forhold til VSL § 22 c.

Repræsentanten anfører yderligere, at hvis konvertible obligationer ikke kunne indgå i ordningen efter § 22c allerede fordi VSL § 22 c alene finder anvendelse på aktier eller anparter, ville bestemmelsen i VSL § 22 c, stk. 3, 2. pkt. være overflødig. I VSL § 22 c, stk. 3, 2. punktum er fastsat, at konvertible obligationer ikke medregnes ved afgørelsen af, om kriterierne i stk. 2, nr. 3a og stk. 2, nr. 3b er opfyldt.

Stk. 3, 2. punktum undtager specifikt konvertible obligationer fra vurderingen efter stk. 2, nr. 3a og stk. 2, nr. 3b. Stk. 2, nr. 3a og nr. 3b omhandler begge kun efter ordlyden aktie- eller anpartskapital. Hvis konvertible obligationer ikke kunne indgå i ordningen, ville det derfor allerede følge af ordlyden i stk. 2, nr. 3a og nr. 3b, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på konvertible obligationer og følgelig ville stk. 3, 2. pkt. være overflødig.

Baggrunden for at VSL § 22 c, stk. 3, 2. pkt. er indsat må være, at det dermed er forudsat, at konvertible obligationer i øvrigt skal behandles som aktier og anparter i de øvrige bestemmelser i § 22 c. Hvis dette ikke var tilfældet ville det have været lige så relevant i stk. 3, 2. pkt. også at undtage konvertible obligationer fra f.eks. stk. 2, nr. 2, der omhandler den beløbsmæssige grænse for aktierne eller anparterne. Da konvertible obligationer imidlertid alene er undtaget stk. 2, nr. 3a og 3b, jf. stk. 3, 2. punktum gøres det herefter for det andet gældende, at konvertible obligationer modsætningsvis behandles som aktier og anparter ved vurderingen af, om betingelserne i VSL § 22 c, stk. 2 nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 er opfyldt.

Gennemgang af betingelserne efter VSL § 22, stk. 2
Betingelserne gennemgås i det følgende:

VSL 22 c, stk. 2 nr. 1 - Fuld skattepligt

Såvel B, S, K og L er hjemmehørende i Danmark og undergivet fuld skattepligt efter KSL § 1. Betingelsen er således opfyldt.

VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2 - Grundbeløb for vederlag

Det kontant omregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, skal overstige kr. 627.000 (2009-niveau).

B, S, K og L har betalt følgende vederlag for anparterne i deres respektive holdingselskab:

Kontant betaling ved oprindelig erhvervelse af anparterne i NN Drift ApS, som overført ved succession til anparterne i holdingselskaberne via de ovenfor beskrevne omstruktureringer

Kr.

52.500

Kontant kapitalforhøjelse den 19. december 2008, indbetalt kontant

Kr.

310.000

Etablering af konvertibelt gældsbrev den 17. juni 2009 ved indskud af kontant i alt

Kr.

375.000

I alt

Kr.

737.500

SL 22 c, stk. 2. nr. 3 a - Ejerkrav

Det er en betingelse, at den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller rader over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Betingelsen er for alle 4 spørgere opfyldt, idet B, S, K og L hver især ejer 100 pct. af anpartskapitalen og råder over den samlede stemmeværdi i deres respektive holdingselskaber.

VSL 22 c, stk. 2, nr. 4 - Ej passiv virksomhed

Det er en betingelse for anvendelse af den særlige afkastberegning for aktier og anparter, at anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Dette anses for at være tilfældet, hvis mindst 75 pct. af selskabets regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed henholdsvis, hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignede udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret.

Det følger imidlertid af VSL § 22, stk. 2, nr. 4, 5. og 6. pkt., at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, ikke medregnes. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.

Koncernstrukturen er beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen. Som det ses ejer B, S, K og Ls respektive holdingselskab hver især mindst 25 pct. af anpartskapitalen i NN Holding ApS, som igen ejer flertallet af aktierne i NN Drift A/S. Følgelig er det indtægterne og aktiverne i NN Drift A/S, der skal medregnes ved bedømmelsen.

NN Drift A/S er et almindeligt driftsselskab, og dets primære indtægter hidrører ikke fra en sådan passiv virksomhed, som beskrevet i VSL § 22 C, stk. 2, nr. 4, ligesom dets primære aktiver ikke udgør sådanne “passive" aktiver som beskrevet i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4.

VSL § 22 c, stk. 2, nr. 5 - Ej omfattet af ABL § 1

B, S, K og Ls anparter i deres respektive holdingselskaber er ikke omfattet af ABL § 19. Betingelsen er opfyldt.

VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6 - Ej erhvervet ved skattefri aktieombytning m.v.

Det er en betingelse, at anparterne ikke er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed eller en skattefri aktieombytning eller i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven.

Anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse med kontant indskud på kr. 310.000 samt den konvertible obligation erhvervet ved kontantindskud på kr. 375.000 er ikke omfattet af bestemmelsen.

Ligeledes gøres det gældende, at de oprindeligt erhvervede anparter i de respektive holdingselskaber ved disses stiftelse i forbindelse med spaltning ej heller omfattes af forbuddet i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6, idet denne udtømmende oplister de erhvervelsesmåder, som udelukker anvendelse af den særlige kapitalafkastberegning. Erhvervelse af aktier eller anparter ved en skattefri spaltning er således ikke omfattet af bestemmelsens ordlyd.

Hvis SKAT anser de erhvervede aktier i holdingselskaberne ved den skattefri spaltning for at være omfattet af forbuddet i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6, og således besvarer spørgsmål 1 benægtende, gøres det gældende, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende. Anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse på kr. 310.000 henholdsvis den konvertible obligation på kr. 375.000 er således utvivlsomt erhvervet på en måde, som falder udenfor forbuddet i VSL § 22 c, stk. 2 nr. 6.

VSL § 22 c, stk. 2, nr. 7- Ejertid mindre end 11 år

Den oprindelige erhvervelse af anparterne i NN Drift ApS (nu aktierne i NN Drift A/S) skete ved køb af selskabet som et skuffeselskab, jf. vedlagte udskrift i bilag 6 med erhvervelse april 2003. Kapitalforhøjelsen med kontant kr. 310.000 skete pr. 19. december 2008. Erhvervelsen af den konvertible obligation ved indskud af kontant kr. 375.000 skete pr. 17. juni 2008.

Det gøres gældende, at samtlige anparter således har været ejet i mindre end 11 år.

Til støtte for spørgsmål 3 henvises til, at når ejertiden for så vidt angår de oprindeligt erhvervede anparter i NN Drift ApS, og som ved succession er overført til anparterne i de respektive holdingselskaber ved disses stiftelse ved omstruktureringen, overstiger 11 år, da udgår disse anparter af den særlige kapitalafkastberegning. Da ejertiden til den tid for anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse p kr. 310.000 henholdsvis den konvertible obligation ved kontantindskud kr. 375.000 endnu ikke overstiger 11 år, gøres det gældende, at den særlige kapitalafkastberegning til den tid fortsat kan anvendes for s vidt angår anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse henholdsvis den konvertible obligation, forudsat beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2 overholdes

SKATs indstilling og begrundelse

Der er stillet spørgsmål vedrørende forståelsen af VSL § 22 c.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Stk. 2. For at anvende ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

1)

Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1 og hjemmehørende her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2)

 Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 627.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskatteloven § 20.

3a)

Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller

3b)

den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

4)

Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingsloven § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

5)

Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

6)

Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på etableringskonto.

7)

Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.

Stk. 3. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2, nr. 3 a og 3 b, bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2, nr. 3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Stk. 4.  Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b, bortses fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.

Stk. 6. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter. Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse. Uanset om den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningsloven §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne.

Stk. 7. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives."

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kap. 7 b (VSL §§ 22 c).

Henvisningen til aktier og anparter gælder såvel de oprindeligt af spørgerne erhvervede anparter i NN Drift ApS, såvel som aktier tegnet den 22. december 2008 i de respektive holdingselskaber. Anskaffelsesprisen udgjorde ved førstnævnte tegning i alt 52.500 kr./person og ved sidstnævnte tegning i alt 310.000 kr./person.

Repræsentanten har herved anført, at de konvertible obligationer efter bestemmelserne i VSL § 22 c, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, sidestilles med aktier/anparter, hvilket bl.a. følger af en modsætningsslutning fra § 22 c, stk. 3 (hvorefter konvertible obligationer ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2, nr. 3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien).

Det fremgår af VSL § 22 c, stk. 1, at ordningen finder anvendelse på "aktier og anparter".

Efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse for at anvende bestemmelsen, at det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for "aktierne eller anparterne", overstiger et grundbeløb på 627.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskatteloven § 20.

Det fremgår af de faktiske forhold, at betingelsen efter § 22 c, stk. 2, nr. 2, alene kan opfyldes, hvis de konvertible obligationer medregnes.

Efter en almindelig sproglig forståelse og efter sædvanlig skatteretlig terminologi er en konvertibel obligation ikke en aktie eller anpart, men derimod en fordring, jf. herved bl.a. forudsætningsvis KGL § 1, stk. 4, der konkret undtager konvertible obligationer fra beskatning efter kursgevinstloven (som gælder for pengefordringer, jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1).

Der synes ikke at være tilstrækkelig belæg i hverken ordlyd af eller forarbejder til VSL § 22 c (L 32 2000/01), til den af repræsentanten anførte modsætningsslutning.

Med ovenstående bemærkninger er det SKAT s opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med nej.

Til spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges der til, om Skatterådet kan bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i virksomhedsskattelovens § 22 c, på de anparter, der i deres respektive holdingselskaber er tegnet ved kontant indskud på kr. 310.000 kr., henholdsvis hver ved etablering af en konvertibel obligation på 375.000 kr.?

Det fremgår under besvarelsen af spørgsmål 1, at betingelsen efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, ikke kan anses opfyldt, og at spørgerne derfor ikke kan anvende den særlige kapitalafkastordning.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med nej.

Til spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørgers der til, om Skatterådet kan bekræfte, at spørgernes oprindeligt erhvervede anparter i deres respektive holdingselskaber ved den beskrevne omstrukturering, udgår af den særlige kapitalafkastberegningsordning, når ejertiden på disse anparter, som overført ved succession, overstiger 11 år, jf. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 7, og at spørgerne til den tid fortsat kan anvende den særlige kapitalafkastberegningsordning for anparterne erhvervet ved den kontante kapitalforhøjelse på 310.000 kr., henholdsvis etablering af den konvertible obligation på 375.000 kr.?

Spørgsmål 1 er ikke besvaret bekræftende og spørgsmål 3 bortfalder derfor.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.