Parter

A
(advokat B. Falbech-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. S. Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hjelm Poulsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 23. december 2008, vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelser af 1. oktober 2008 for så vidt angår ansættelse af sagsøgeren As skattepligtige indkomst og moms for 2002. Ved kendelserne bestemtes blandt andet, at sagsøgerens personlige indkomst skulle forhøjes med 415.120 kr., og at hendes moms skulle ansættes til 103.720 kr. Sagsøgte, Skatteministeriet, har under sagen anerkendt, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst og moms for 2002 i forhold til Landsskatterettens afgørelse nedsættes med henholdsvis 230.322 kr. og 76.831 kr.

Sagsøgeren har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at forhøjelsen af hendes skattepligtige indkomst og moms for 2002 skal nedsættes yderligere med henholdsvis 171.412 kr. og 24.998 kr.

Sagsøgte har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært påstået hjemvisning til fornyet skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomståret 2002.

Sagens oplysninger

I Landsskatterettens kendelse af 1. oktober 2008 vedrørende indkomstforhøjelse for sagsøgeren (i kendelsen benævnt "klageren"), hedder det blandt andet

"...

Klagen skyldes. at virksomhedens omsætning er blevet forhøjet skønsmæssigt med indsætninger på bankkonti, som ikke har kunnet henføres til indtægtsførte fakturaer. Formalitetspåstand om forældelse og manglende konkret sagsbehandling.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skattecentret har forhøjet virksomhedens indkomst med 486.372 kr.

Landsskatteretten anser ansættelsen for ugyldig.

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skattecentret har forhøjet virksomhedens indkomst med 545.120 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt med 130.000 kr.

Generelle oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2001 og 2002 drevet virksomheden H1. Entreprenørforretningen har bl.a. beskæftiget sig med kloakarbejde, nedrivning, gravning af grund og lægning af fliser. Det fremgår af regnskaberne for 2001 og 2002, at omsætningen har udgjort henholdsvis 952.209 kr. og 1.042.079 kr.

Dækningsbidraget har udgjort henholdsvis 289.314 kr. og 467.800 kr.

Klagerens ægtefælle har arbejdet i virksomheden, men har ikke modtaget løn. Bortset herfra har virksomheden ikke haft nogen ansatte, men det fremgår af regnskaberne for 2001 og 2002, at der er afholdt udgifter til fremmed arbejde på henholdsvis 103.485 kr. og 173.494 kr. Det regnskabsmæssige resultat har udgjort henholdsvis 54.825 kr. og 258.228 kr. Regnskaberne er udarbejdet af en revisor på grundlag af forelagte bilag. Det fremgår af revisionserklæringen for begge regnskabsår, at der ikke er foretaget nogen kassebogføring.

Skattecentret har i januar 2004 indkaldt regnskabsmaterialet for 2001 og 2002. I perioden januar 2004 - juli 2005 har der været løbende kontakt mellem virksomhedens revisor og skattecentret om indsendelse af diverse regnskabsmateriale. Regnskabsmaterialet bortset fra bankkontoudtog er modtaget den 7. februar 2005. Skattecentret har i januar 2005 og juni 2005 modtaget bankkontoudtog fra henholdsvis F2-bank og F1-bank. Den 4. juli 2005 har skattecentret varslet en forhøjelse af virksomhedens moms- og skattetilsvar. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst er sket som følge af forhøjelse af momstilsvaret. I 2001 er virksomhedens købsmoms forhøjet med 15.449 kr. og virksomhedens salgsmoms er forhøjet med 137.042 kr.

Nettoforhøjelsen af afgiftstilsvaret har udgjort 121.593 kr., hvilket har modsvaret en forhøjelse af indkomsten på 486.372 kr. I 2002 er virksomhedens købsmoms nedsat med 79.577 kr., og virksomhedens salgsmoms er forhøjet med 56.703 kr. Nettoforhøjelsen af afgiftstilsvaret har udgjort 136.280 kr., hvilket har modsvaret en forhøjelse af indkomsten på 545.120 kr.

Forhøjelsen af indkomsten i 2001 kan specificeres således:

	Indsætning	Moms	Ekskl. moms
Checkindbetaling G1 den 28. februar	290.500 kr.	58. 100 kr.	232.400 kr.
Indbetaling G2 den 23. februar	6.000 kr.	1.200 kr.	4.800 kr.
Indbetaling G1	12.869.51 kr.	2.574 kr.	10.296 kr.
Indbetaling den 26. juli 2001	4.900 kr.	980 kr.	3 920 kr.
Indbetaling den 19. oktober 2001	4.300 kr.	860 kr.	3.440 kr.
Indbetaling den 29. november 2001 fra LN	200.000 kr.	40.000 kr.	160.000 kr.
Indsætning den 3. december 2001	94.000 kr.	18.800 kr.	75 200 kr.
Indsætning den 11. december 2001	5.000 kr.	1.000 kr.	4.000 kr.
I alt			494.056 kr.

Forskellen til den endelige afgørelse kan bl.a. henføres til forskelle mellem skattecentrets oprindelige forslag og afgørelse vedrørende indbetaling på 12.869 kr.

I forhøjelsen i 2002 er bl.a. indeholdt følgende påklagede forhold

	lndsætning	Moms	Ekskl. moms
Indbetaling fra G2	4.275,00 kr.	855 kr.	3.420 kr.
Indsætning den 31. december 2002	9.425,79 kr.	1.885 kr.	7.541 kr.
Indsætning den 20. februar 2002	30.263,13 kr.	6.052 kr.	24.210 kr.
Indsætning den 28. februar 2002	20.500,00 kr.	4.100 kr.	16.400 kr.
Indsætning den 2. april 2002	20.000,00 kr.	4.000 kr.	I6.000 kr.
Indsætning den 24. april 2002	10.000,00 kr.	2.000 kr.	8.000 kr.
Indsætning den 30. maj 2002	3.189,00 kr.	638 kr.	2.551 kr.
Indsætning fra G4	1.922,00 kr.	306 kr.	1.225 kr.
Indsætning den 18. juni 2002	11.718,75 kr.	2.344 kr.	9.376 kr.
Indsætning	8.843,75 kr.	1.769 kr.	7.075 kr.
Indsætning den 15. august 2002	7.471,00 kr.	1.494 kr.	5.977 kr.
Indsætning	2.000,00 kr.	400 kr.	1.600 kr.
Indsætning den 1. november 2002	10.000,00 kr.	2.000 kr.	8.000 kr.
Indsætning	20.000,00 kr.	4.000 kr.	16.000 kr.
Indsætning	25.000,00 kr.	5.000 kr.	20.000 kr.
Indsætning	7.500,00 kr.	1.500 kr.	6.000 kr.
Indsætning	20.000,00 kr.	4.000 kr.	16.000 kr.
Indsætning	37.767,50 kr.	7.553 kr.	30.214 kr.
I alt			199.588 kr.

Til beskrivelse af lån optaget i 2001 på 300.000 kr. fra G1 er der fremlagt et gældsbrev på 300.000 kr. underskrevet den 21. februar 2001. Til beskrivelse af at indsætningen af 6.000 kr. på virksomhedens konto den 23. februar 2001 har vedrørt betaling af en faktura udstedt i 2000, er der fremlagt et bankkontoudtog samt et uddrag af en samlekonto for debitorer, hvor det fremgår, at der den 31. december er debiteret 6.000 kr. ved faktura nr. 184. Til beskrivelse af indbetaling på 12.869,51 kr. fra G1 er der fremlagt en kreditnota dateret den 9. april 2001 fra leasingselskabet. Til beskrivelse af at indbetalingerne af henholdsvis 4.900 kr. og 4.300 kr. den 26. juli og 19. oktober er børnebidrag, er der bl.a. fremlagt et bankkontoudtog af privatkontoen, hvor det fremgår, at der er indsat og samme dage hævet henholdsvis 4.900 kr. og 4.300 kr. Til beskrivelse af at indsætningen af 94.000 kr. stammer fra klagerens personlige konto, er der fremlagt et kontoudtog, der viser, at der på privatkontoen er hævet 94.000 kr. Af det fremlagte kontoudtog af privatkontoen fremgår tillige, at der den 11. december 2001 er hævet 11.882 kr., og at der samme dag er indsat 5.000 kr. på erhvervskontoen.

Vedrørende indsætningen på 200.000 kr. har skattecentret overfor Landsskatteretten efterfølgende erklæret sig enig i, at klageren ikke kan beskattes af beløbet, idet der er tale om et lån.

Til beskrivelse af at en indbetaling på 4.275 kr. på erhvervskontoen i 2002 stammer fra en faktura udstedt i 2001, er der fremlagt et indbetalingsbilag fra F2-bank. På indbetalingsbilaget er efterfølgende med håndskrift påført "G2". Til beskrivelse af at indsætningen af 9.425,79 kr. har vedrørt en konto til konto overførsel er der fremlagt et kontoudtog, der viser en saldo på 9.425,79 kr., der er overført til én anden konto. Til beskrivelse af at indsætning af 30.263,13 kr. den 20. februar 2002 er der fremlagt 2 fakturaer på henholdsvis 11.510,50 kr. og 12.000 kr. ekskl. moms. Ifølge de fremlagte fakturaer er betalingsbetingelsen netto kontant. Der er endvidere fremlagt en opgørelse fra Nykredit dateret den 14. februar 2001. Ifølge opgørelsen er der udbetalt 875 kr. Til beskrivelse af kontant indsætning på 20.500 kr. er der fremlagt bankkontoudtog. Til beskrivelse af at indsætninger på henholdsvis 20.000 kr. og 10.000 kr. henholdsvis den 2. april 2002 og den 24. april 2002 har udgjort betaling for en faktura udstedt til KT, er der fremlagt en faktura dateret den 18. juni 2002 på 48.430 kr. Det fremgår af fakturaen, at der er betalt 40.000 kr. a conto. Til beskrivelse af at indbetalingen af 3.189 kr. den 30. maj 2002 har udgjort betaling af en faktura udstedt i 2001 til KL er der fremlagt et uddrag af debitorkontoen for 2001, der viser, at kontoen den 31. december 2001 er blevet debiteret med 3.189 kr. Til beskrivelse af at indbetaling af 1.922 kr. har udgjort betaling for en faktura, er der fremlagt en faktura dateret den 12. juni 2002 til G4 på 1.531,25 kr. inkl. moms. Til beskrivelse af at indsætningen af 11.718,75 kr. den 18. juni 2002 har udgjort betaling for diverse fakturaer er der fremlagt en faktura udstedt til ON på 1.181,25 kr. inkl. moms. Til beskrivelse af at indsætningen af 8.843,75 kr. har udgjort betaling for fakturaer er der fremlagt 3 fakturaer udstedt til G3 på i alt 8.843,75 kr. inkl. moms. Til beskrivelse af at indsætning af 7.471 kr. den 15. august 2002 har udgjort betaling for en faktura, er der fremlagt en faktura dateret den 12. juni 2002 på 7.150 kr. inkl. moms. Det fremgår af fakturaen, at betalingsbetingelsen er netto kontant. Til beskrivelse af indsætninger på henholdsvis 2.000 kr., 10.000 kr., 20.000 kr. og 25.000 kr. har udgjort overførsler fra klagerens private konto er der fremlagt kontoudtog der viser, at der på privatkontoen er hævet henholdsvis 2.000 kr., 10.000 kr. og 20.000 kr. Til beskrivelse af at indsætningen af 7.500 kr. har udgjort betaling af en faktura, er der fremlagt en faktura dateret den 12. juni 2002 på 7.500 kr. inkl. moms. Til beskrivelse af at indsætningen af 37.767,50 kr. har udgjort betaling for fakturaer, er der fremlagt en intern opgørelse, der viser, at der den 18. november 2002 er udstedt 2 fakturaer på henholdsvis 3.937,50 kr. og 33.830 kr. til G3. I den interne opgørelse er der ikke henvist til faktura numre.

Skattecentrets afgørelse

Virksomhedens regnskabsmateriale har været indkaldt til gennemgang. Materialet er til trods for gentagne rykkere først modtaget i juni 2005. hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre kontrollen på et tidligere tidspunkt. Ved gennemgangen er det modtagne materiale, herunder bl.a. kontoudtog modtaget direkte fra F1-bank og F2-bank. er det konstateret, at der på virksomhedens konti er indsat beløb, der ikke kan henføres til de udskrevne fakturaer. Det er ved kontrollen af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at virksomheden har haft udeholdt omsætning. Den udeholdte omsætning er dokumenteret ved, at der er foretaget indbetalinger på virksomhedens bankkonti, hvor der hverken har været nogen henvisning til én faktura eller nogen beløbsmæssig relation til de udstedte og indtægtsførte fakturaer. Der er endvidere foretaget fradrag for udgifter, der ikke er fradragsberettigede, da udgifterne ikke har vedrørt virksomhedens drift. Virksomhedens overskud skal derfor forhøjes med såvel de udeholdte indtægter som de ikke fradragsberettigede udgifter. Skatteansættelsen for 2001 er anset for suspenderet, idet virksomheden har optrådt groft uagtsomt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at skattecentrets afgørelse for indkomstårene 2001 og 2002 må anses for ugyldig. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 skal nedsættes med 486.372 kr. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen i 2002 nedsættes med 523.543 kr. Der er nedlagt en mere subsidiær påstand om, at forhøjelsen i 2002 nedsættes med 199.588 kr.

Ændringen af skatteansættelserne er udelukkende sket som en konsekvens af at skattecentret har korrigeret momstilsvaret. Der er således ikke blevet taget selvstændig stilling til klagerens skatteansættelser. Der er derfor ikke blevet foretaget en ligningsmæssig gennemgang af klagerens skattemæssige forhold, der kan påvise, at der foreligger forhold, der kan begrunde en suspension af ligningsfristen. Der er således ikke blevet taget stilling til, om der foreligger groft uagtsomme forhold vedrørende klagerens skatteansættelser, og dermed er der ikke hjemmel til at suspendere ligningsfristen.

Den foretagne revision er alene af ligningsmæssig karakter. De forhold, der korrigeres for i de afsagte kendelser, beror ikke på uagtsomme forhold fra klagerens side, men alene på unøjagtigheder og dokumentationsmangel, der kunne have været afklaret ved en almindelig ligning. Det forhold, at der er grundlag for at korrigere en skatteansættelse, er i øvrigt ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at tilsidesætte ligningsfristerne.

Generelt kan det oplyses, at når klageren har modtaget flere betalinger, er den samlede sum af de modtagne betalinger blevet indsat i banken under et samlet indbetalingsbilag. En enkelt indsætning i banken kan således godt dække over flere samlede indbetalinger. Dette er årsagen til, at skattecentret har haft svært ved at afstemme de enkelte indbetalte beløb, men det bevirker ikke, at der skulle foreligge udeholdt omsætning. Skattecentret har f.eks. ikke været i stand til at afstemme en a conto betaling på 250.000 kr. og senere en endelig indbetaling på 100.000 kr. til den faktura. som klageren har udstedt på 350.000 kr. til kunden. I stedet for at afstemme de indbetalinger, der er sket på klagerens bankkonto, med de udstedte fakturaer, har skattecentret i flere tilfælde anset indbetalingerne for at være foretaget af andre personer end de, der er blevet faktureret af klageren.

Klageren har i øvrigt haft vanskeligheder ved at fremskaffe den dokumentation, som skattecentret ad flere omgange har indkaldt. Efter at have modtaget materialet, har skattecentret anmodet om yderligere materiale. Skattecentret har selv forestået indhentningen af kontoudtog fra klagerens bank, hvorfor det synes svært at laste klageren for at regnskabsmaterialet efter skattecentrets opfattelse er fremsendt for sent. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende reglerne om ekstraordinær genoptagelse, at klageren ikke har afleveret det materiale, som skattecentret har bedt om.

Om de enkelte forhøjelser i 2001 kan anføres, at indbetaling af 290.500 kr. og 12.869,51 kr. fra G1 har vedrørt afregningen af et lånebeløb. Indbetalingen på 6.000 kr. den 22. februar kan henføres til en faktura udstedt i 2000. Da indtægten er beskattet i et tidligere år, kan den ikke beskattes igen. Indsætningerne på henholdsvis 4.900 kr. og 4.300 kr. den 26. juli og den 19. oktober 2001 kan henføres til børnebidrag. Indbetalingen af 200.000 kr. den 28. november har stammet fra et lån ydet af klageren ægtefælles søster LN. Indsætningen af 94.000 kr. den 3. december 2001 har vedrørt en konto til konto overførsel, hvorfor der ikke er tale om udeholdt indkomst. Indsætningen af 5.000 kr. den 11. december er en privat indsætning, der kan forklares med, at klageren samme dag har hævet 11.882 kr. på sin private konto. Det må anses som sandsynliggjort, at et beløb der en og samme dag hæves på en konto og samme dag indsættes på en anden konto ikke kan henføres til udeholdt indkomst.

Samlet skal skatteansættelsen for indkomståret 2001 derfor nedsættes med 486.372 kr.

Betalingen af 4.275 kr. i 2002 kan henføres til en indbetaling fra G2 vedrørende en faktura udstedt og indtægtsført i 2001. Med virkning fra årsskiftet 2001/2002 har klageren skiftet bankforbindelse. Erhvervskontoen i F2-bank er blevet overført til F1-bank. Indsætningen på klagerens erhvervskonto den 21. januar 2002 på 9.425,79 kr. skyldes er en overførsel af midler fra klagerens erhvervskonto i F2-bank, der først er blevet endeligt opgjort på dette tidspunkt. Indsætningen af 30.263,13 kr. den 20. februar 2002 kan forklares med en slutafregning af 2 fakturaer på i alt 29.388,13 kr. Forskellen på 875 kr. skyldes, at klageren har modtaget refusion fra sin forsikring. Indsætningen af 20.500 kr. den 28. februar 2002 kan forklares med, at klageren har samlet forskellige indbetalinger og likvider med henblik på at kunne udstede en check til ToldSkat. Indsætningerne på henholdsvis 20.000 kr. og 10.000 kr. den 2. marts og den 24, april 2002 kan henføres til en faktura udstedt til KT.

KT har forinden modtagelsen af slutopgørelsen a conto indbetalt 40.000 kr. Indbetalingen er sket med 20.000 kr. den 2/4 og med 10.000 kr. den 24/4. hvilket er blevet bekræftet af KT. Indsætningen af 3.189 kr. den 30. maj 2002 skyldes en betaling af en faktura udstedt til varedebitor KL. Da KL er optaget som varedebitor i regnskabet, kan indbetalingen ikke være udeholdt. Indsætning af 1.922 kr. kan henføres til en faktura udstedt til G4. Indsætning af 11.718,75kr. kan henføres til 2 fakturaer, som allerede er indtægtsført. Kunderne har betalt med check, som er indløst i banken og indsat af banken i et samlet beløb. Indsætning af 8.843,75 kr. kan henføres til 3 fakturaer udstedt til G3, ligesom indsætningen af 7.471 kr. kan henføres til en faktura, som allerede er indtægtsført. Indsætning af henholdsvis 2.000 kr., 10.000 kr., 20.000 kr. og 25.000 kr. skyldes, at klageren har overført beløbet fra sin lønkonto. Indsætningen af 7.500 kr. kan henføres til en faktura, som allerede er indtægtsført. Indsætningen af 20.000 kr. kan henføres til en overførsel fra klagerens lønkonto. Indbetalingen af 37.767,50 kr. kan henføres til 2 fakturaer, som klageren har udstedt til G3 på henholdsvis 3.937,50 kr. og 33.830,00 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1. om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. tidligere skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 27, stk. 1. nr. 5, tidligere skattestyrelseslovs § 35. stk. 1 nr. 6.

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet for 2001 fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og bogføringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999). Kravene til regnskabet for 2002 fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Formaliteten

I overensstemmelse med revisionserklæringen på regnskaberne for 2001 og 2002 og repræsentantens forklaringer for retten må det anses for ubestridt, at regnskaberne ikke er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Efter bevisførelsen for retten, herunder repræsentantens forklaringer, er det ikke umiddelbart muligt at opløse regnskabets poster. Det er f.eks. ikke muligt at følge indsætningerne på virksomhedens bankkonto til underliggende fakturaer. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger et generelt mangelfuldt bogholderi, hvorfor der er en formodning for mindst grov uagtsomhed.

Skatteansættelsesfristen må derfor anses for suspenderet indtil skattecentret er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage skatteansættelsen på et tilstrækkeligt fuldstændigt grundlag. Da regnskabsmaterialet og bankkontoudtog først er modtaget i februar og juni 2005, og agterskrivelsen er fremsendt den 4. juli 2005, er varsling af ændring af skatteansættelsen for 2001 gyldig. Da der imidlertid først er afsagt kendelse den 1. februar 2006, er kendelsen ikke truffet inden rimelig tid. Ændringen af skatteansættelsen for 2001 må derfor anses for ugyldig.

Selv om skatteansættelsen er ændret som følge af ændring af momstilsvaret, kan det ikke i sig selv føre til, at ansættelsen i 2002 er ugyldig.

Realiteten

I indkomståret 2002 er der ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem de fremlagte fakturaer vedrørende indsætningen af henholdsvis 30.263,13 kr., 1.922 kr., 11.718,75 kr. og 7.471 kr. Det er ikke dokumenteret, at indsætningen på 37.767,50 kr. fra G3 har udgjort betaling af fakturaer, der faktisk er indtægtsført i 2001 og 2002. Efter en konkret vurdering findes det dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige indsætninger enten har vedrørt konto til konto overførsler eller betaling af fakturaer, der faktisk er indtægtsført. Skattecentrets forhøjelse af den skattepligtige indkomst nedsættes herefter skønsmæssigt med 130.000 kr.

..." 

Landsskatteretten afsagde den 1. oktober 2008 ligeledes kendelse om forhøjelse af afgiftstilsvaret for sagsøgeren, hvilken kendelse for så vidt angår de generelle oplysninger er stort set enslydende med ovennævnte kendelse. I kendelsen hedder det blandt andet

"...

Klagen skyldes at virksomhedens afgiftstilsvar er forhøjet skønsmæssigt. Formalitetspåstand om forældelse.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperiode 1. januar 2001 - 31. december 2001

Skattecentret har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 121.593 kr.

Landsskatteretten anser forhøjelse for forældet.

Afgiftsperiode 1. januar 2002 - 31. december 2002

Skattecentret har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 136.280 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt med 32.500 kr.

...

Sagens oplysninger

Skattecentrets afgørelse

I forbindelse med gennemgangen af det indleverede materiale er der for hvert bilag taget stilling til, om der er fradrag for indgående afgift.

Det er konstateret, at der er fratrukket moms af bilag, som ikke kan godkendes fratrukket. Der er konstateret differencer i den købsmoms som er angivet og den opgjorte købsmoms. Der er konstateret indsætninger på virksomhedens bankkonti, der ikke kan henføres til nogen faktura. Differencerne er anset som udeholdt omsætning, og der er beregnet moms af den udeholdte omsætning. Der er konstateret differencer mellem den angivne udgående afgift og den beregnede.

Den indgående og den udgående afgift er i 2001 forhøjet med henholdsvis 15.449 kr. og 137.042 kr. Den indgående afgift er i 2002 nedsat med 79.577 kr. og den udgående afgift er forhøjet med 56.703 kr. Det giver en nettoforhøjelse af afgiftstilsvaret i 2001 og 2002 med henholdsvis 121.593 kr. og 136.280 kr.

Ved afgørelsen er det lagt til grund, at fristen for ændring af momstilsvaret er suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at ændringen af momstilsvaret for 2001 og 2002 skal anses for ugyldig.

Han har nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen i 2001 nedsættes til 0 kr. og at forhøjelse i 2002 nedsættes med 49.896 kr.

Beløbet er fremkommet, som 25 % af det beløb, som forhøjelsen af indkomsten i 2002 subsidiært er påstået nedsat. Skattecentret har ikke begrundet, hvorfor det er muligt at forhøje momstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32. stk. 1, nr. 1. Det forhold, at skattecentret ikke er enig i momsangivelsen, kan ikke i sig selv begrunde, at fristen for ordinær ansættelse er sprunget. Den almindelige ansættelsesfrist skal regnes fra udløbet af hver afgiftsperiode. Således skal der for hver enkelt afgiftsperiode tages stilling til, om der er grundlag for at ændre denne, og om der er grundlag for at anse fristen for suspenderet. Såfremt det antages, at der er sket suspension gøres det gældende, at kendelsen er fremsendt for sent, idet den først er fremsendt den 1. februar 2006. Han har for så vidt angår sagens realitet gjort de samme anbringender gældende som til støtte for nedsættelsen af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens afgiftstilsvar opgøres for hver periode som forskellen mellem den indgående og udgående afgift. Det fremgår af momslovens § 56, stk. 3.

Formaliteten

Landsskatteretten har i en kendelse af dag dato med sags nr. 06-01637 truffet afgørelse om, at virksomhedens regnskaber ikke har udgjort et egnet grundlag for opgørelsen af indkomsten, hvorfor indkomsten og momstilsvaret kan ansættes skønsmæssigt. I den nu afsluttede sag har retten ligeledes truffet afgørelse om, at skatteansættelsen for 2001 må anses for suspenderet indtil modtagelsen af regnskabsmaterialet m.v. i juni 2005. Af den samme grund må ansættelsen af momstilsvaret for 2001 og 2002 anses for suspenderet. Da agterskrivelsen er fremsendt den 4. juli 2005 er varslingen af ændringer af momstilsvaret for 2001 og det første halvår af 2002 ikke ugyldig. Da der imidlertid først er fremsendt kendelse den 1. februar 2006, er denne ikke fremsendt inden rimelig tid. Forhøjelsen af momstilsvaret for 2001 og for januar - maj 2002 må derfor anses for forældet.

Realiteten

Landsskatteretten har i den omhandlede kendelse af dags dato nedsat skattecentrets forhøjelse af indkomsten i 2001 til 0 kr. Forhøjelsen er i 2002 nedsat med skønsmæssigt 130.000 kr. Da ansættelsen af momstilsvaret for januar - maj 2002 inkl. er forældet nedsættes forhøjelsen af afgiftstilsvaret i 2002 skønsmæssigt med 25% af 130.000 kr. svarende til 32.500 kr.

..."

Det fremgår af den af skattecentret - i forbindelse med den oprindelige talmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar i 2002 - udarbejdede sagsfremstilling af 4. juli 2005, at virksomhedens indgående moms for indkomståret 2002 var angivet af sagsøgeren til i alt 198.964 kr.

I det af sagsøgerens revisor udarbejdede og den 16. april 2004 underskrevne årsregnskab for 2002 for H1 er virksomhedens indgående moms for 2002 opgjort til 156.111 kr.

Sagsøgerens påstand er opgjort som differencen mellem den i årsregnskabet for 2002 opgjorte indgående moms på 156.111 kr. og den af sagsøgeren selvangivne moms på 198.964 kr. eller i alt 42.853 kr., med fradrag af 5/12 af 42.853 kr. svarende til den forældede del af momstilsvaret for januar til maj 2002. Som følge af momskorrektionen på 42.853 kr. er påstanden om nedsættelse af den skattepligtige indkomst opgjort til 171.412 kr.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af registreret revisor NS.

NS har forklaret blandt andet, at han siden midten af 1990'erne har været revisor for sagsøgeren. I denne periode har der været forskellige forespørgsler fra skattemyndighederne, men det har ikke givet anledning til problemer i væsentlig grad.

Sagsøgeren foretog ikke kassebogføring for H1. Når han som revisor modtog virksomhedens bilag, nummererede han bilagene i overensstemmelse med bogføringslovens regler og afstemte dem i forhold til virksomhedens bankkonto. Herefter udarbejdede han årsregnskabet, som alene blev afgivet til brug for skatteansættelsen. Han foretog således ikke egentlig revision af virksomhedens økonomi.

Han udarbejdede ligeledes årsregnskab for den af sagsøgeren drevne landbrugsvirksomhed samt indkomst- og formueopgørelse for sagsøgeren og hendes ægtefælle. Der var ikke usikkerhed med hensyn til, hvilke bilag der vedrørte henholdsvis de to virksomheder og sagsøgerens privatøkonomi.

Bogføringen skulle være indsendt til skattemyndighederne den 30. juni 2003. men blev først indsendt den 16. april 2004. Årsagen var, at sagsøgeren på grund af økonomiske problemer ikke tidligere kunne betale for hans bistand.

Regnskabet blev udarbejdet på baggrund af det samlede bilagsmateriale, der omfattede 3-400 bilag. Efterfølgende opstod der tvivl om, hvorvidt alle bilag var til stede under skattemyndighedernes behandling af sagen, men han er ikke bekendt med baggrunden herfor. Han modtog på et tidspunkt bilagene, der var samlet i en stor kasse, retur fra skattemyndighederne.

Han opgjorde den indgående moms til 156.111 kr. og konstaterede således i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen, at sagsøgerens manuelle månedlige momsindberetninger på i alt 198.964 kr. ikke var korrekte. Sagsøgeren burde efter konstateringen heraf have indsendt anmodning om momskorrektion til skattemyndighederne, hvilket dog ikke skete. Såfremt anmodningen var indsendt i 2004, vil han antage, at korrektionen var blevet accepteret af skattemyndighederne. Årsregnskabet tog imidlertid højde for den for meget indberettede indgående moms, hvorfor skattemyndighederne ved ansættelsen af virksomhedens momstilsvar og indkomst burde have taget udgangspunkt i årsregnskabet i stedet for i virksomhedens enkelte bilag sammenholdt med det af sagsøgeren selvangivne beløb. Skattemyndighederne har på grund af den anvendte fremgangsmåde ikke korrigeret momsmæssigt for afvigelsen og dermed ligeledes fastsat indkomsten for højt. Såfremt samtlige bilag for 2002 bliver gennemgået, vil det være muligt nøjagtig at beregne virksomhedens afgiftstilsvar.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 25. marts 2010, hvori blandt andet anføres

"...

at	der ved Skat's gennemgang og forhøjelse af indkomst og moms for 2002 er taget udgangspunkt i de af sagsøger manuelt udarbejdede månedlige indberettede momsangivelse,
at	der for året 2002 fra sagsøgtes side er angivet en samlet indgående moms på kr. 198.964,00 ... vedrørende købsmoms,
at	der i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for 2002 er foretaget en opgørelse med udgangspunkt i de bogførte bilag, jf. årsregnskab for 2002 ... for et beløb på kr. 156.111.00,
at	der ved den af Skat foretagne skatteansættelse allerede er taget hensyn til det omhandlede momsbeløb, hvorfor dette indgår 2 gange, hvilket skal korrigeres, både skatte- og momsmæssigt, svarende til den nu nedlagte påstand.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 7. april 2010, hvori blandt andet anføres

"...

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje sagsøgerens moms- og skattetilsvar skønsmæssigt, idet sagsøgerens regnskabsmateriale ikke udgør et fyldestgørende grundlag for ansættelsen af det skattepligtige overskud i virksomheden "H1" i indkomståret 2002.

Sagsøgeren, der i indkomståret 2002 drev virksomheden H1 som et enkeltmandsfirma, har ikke rettidigt udarbejdet og indsendt selvangivelse/årsregnskab for indkomståret 2002.

Sagsøgerens revisor har udarbejdet et efterfølgende årsregnskab for virksomheden. Det fremgår af revisorpåtegningen i regnskabet, der er underskrevet den 16. april 2004, at sagsøgeren ikke har foretaget nogen kassebogføring, og at der ikke er foretaget revision.

SKAT har ved kontrol af kontoudtog modtaget direkte fra sagsøgerens banker konstateret, at virksomheden har haft (i) udeholdt omsætning. SKAT henvendte sig til virksomheden for at få indsendt materiale til brug for kontrol af virksomheden. Det har ikke været muligt at få indhentet alt materialet før juni 2005 (bilag B, side 6). Ved en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale har SKAT konstateret (ii) udgifter, virksomheden ikke har fradragsret for, (iii) fakturaer, der ikke er angivet salgsmoms af samt (iv) differencer i den af regionen opgjorte købsmoms og den af virksomheden indberettede købsmoms ...

Eftersom sagsøgeren ikke har indgivet selvangivelse, kan SKAT ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf skattekontrollovens § 5. stk. 3. Tilsvarende gælder, når selvangivelsen er indgivet, men regnskabsgrundlaget ikke lever op til de krav, der følger af de gældende regler herom, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4. Sagsøgerens regnskabsgrundlag er ikke i orden, idet det ikke lever op til de krav, der følger af lov 1998-12-23 nr. 1006 om bogføring og bekendtgørelse 1999-12-17 nr. 1068 om skattemæssige krav til regnskab samt af opkrævningsloven.

Der er tale om væsentlige regnskabsmangler, idet der ikke foreligger et regnskab udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring. Videre foreligger der ikke et årsregnskab, der omfatter en balance, en resultatopgørelse og en specifikation af bevægelser i virksomhedens egenkapital, og som er aflagt på en klar og overskuelig måde og med sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, kan heller ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

De skatte- og momsmæssige regnskabskrav har allerede af de ovennævnte grunde ikke været opfyldt. Skattemyndighederne har derfor haft hjemmel i skattekontrolloven og i opkrævningsloven til at tilsidesætte virksomhedens regnskab for 2002 og i stedet foretage skønsmæssig ansættelse af resultatet.

Det bemærkes endelig, at der er konstateret konkret udeholdte indtægter. Også af den grund har SKAT været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt. Der er tale om væsentlige mangler af formel såvel som materiel karakter. Skatteministeriet gør sammenfattende gældende, at betingelserne for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønsmæssig forhøjelse utvivlsomt er opfyldt i nærværende sag.

Under den skriftlige forberedelse af retssagen har sagsøgeren fremlagt yderligere regnskabsbilag (fakturaer, kontoudskrifter og andet). Det afsvækker i sig selv troværdigheden af sagsøgerens regnskabsmateriale, at hun ikke allerede har fremlagt samtlige bilag for skattemyndigheden i forbindelse med den oprindelige ansættelse for 2002. Hvis det er muligt, at regnskabsbilag kan komme "dumpende" flere år senere, er det jo et bevis på manglende orden - og deraf følgende manglende mulighed for effektiv kontrol - for så vidt angår regnskabsgrundlaget. Det er i sig selv tilstrækkelig begrundelse for tilsidesættelse af sagsøgerens regnskab, idet det ikke hviler på et fyldestgørende og troværdigt grundlag.

De under retssagen fremlagte nye dokumenter giver grundlag for en nedsættelse af SKATs forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2002 med 230.322 kr. Det vil sige, at hvis de nye bilag havde været fremlagt tidligere, ville forhøjelsen således have været 230.322 kr. mindre. Tilsvarende giver de nye bilag belæg for yderligere nedsættelse af momstilsvaret med 57.581 kr. På denne baggrund frafalder sagsøgte frifindelsespåstanden.

Da ansættelsen af momstilsvaret for januar til maj 2002 inklusive er forældet. jf Landsskatterettens kendelse ..., er der videre grundlag for yderligere nedsættelse af momstilsvaret i 2002 med 19.250 kr.

Under sagen er der ikke fremlagt noget, der giver grundlag for yderligere nedsættelse af de af SKAT foretagne forhøjelser af skatte- og momsansættelsen.

Den subsidiære påstand er nedlagt ex tuto for det tilfælde, at der måtte være grundlag for yderligere nedsættelser.

..." 

Rettens begrundelse og afgørelse

Registret revisor NS har forklaret, at der ikke i virksomheden blev ført kassebogføring i 2002, men at kasseregnskab først efterfølgende blev udarbejdet i forbindelse med årsregnskabet for 2002 på grundlag af de da foreliggende bilag. Allerede på den baggrund finder retten ikke, at de momsmæssige regnskabskrav har været opfyldt i 2002, hvorfor skattemyndighederne med rette har tilsidesat virksomhedens regnskab og i stedet foretaget en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og moms, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skattemyndighederne har som grundlag for deres skøn over indkomsten og momstilsvaret taget udgangspunkt i de af sagsøgeren indberettede momsbeløb på i alt 198.964 kr. sammenholdt med sagsøgerens regnskabsmateriale samt bankkontoudtog.

Den af revisor afgivne forklaring om, at den indgående moms skal opgøres som angivet i regnskabet til 156.111 kr., og at forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar skal korrigeres momsmæssigt med yderligere 42.853 kr., er ikke nærmere bestyrket ved regnskabsmateriale eller andet. Sagsøgeren findes herefter ikke at have godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse bør tilsidesættes enten som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten har i øvrigt foretaget en væsentligt nedsættelse af den skattepligtige indkomst og afgiftstilsvaret ligesom sagsøgte under sagen på baggrund af sagsøgerens supplerende redegørelser har anerkendt en yderligere reduktion af forhøjelsen.

Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald, forløb og karakter skal sagsøgeren betale sagsomkostninger med 20.785 kr. til sagsøgte. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgte i processkrift B af 3. marts 2010 og påstandsdokument af 7. april 2010 har anerkendt en nedsættelse af indkomsten og momstilsvaret på henholdsvis 230.322 kr. og 76.831 kr., hvorefter sagsøgte alene har fået medhold for så vidt angår sagsøgerens påstand om yderligere nedsættelse af den skattepligtige indkomst og moms med henholdsvis 171.412 kr. og 24.998 kr. Omkostningsbeløbet dækker sagsøgtes udgift til materialesamling med 628 kr. med tillæg af moms eller 785 kr. og i øvrigt sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet. frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 20.785 kr.