Indhold
Dette afsnit handler borgeres eller virksomheders ret til lade sig repræsentere eller bistå af en anden.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelse
- Hvem kan repræsentere eller bistå en part?
- Særligt for told
- Retsvirkningen af repræsentation
- Dækning af omkostninger ved repræsentation
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
- Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Hovedregel
At være part i en sag hos en offentlig myndighed kan ofte være krævende både økonomisk og personligt. På den baggrund har man som part i en sag hos en offentlig myndighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette kan eksempelvis være en advokat, revisor eller lægmand.
At lade sig repræsentere i en sag hos en myndighed kan ske på flere måder. Partsrepræsentanten kan eksempelvis træde i partens sted således, at myndigheden retter direkte henvendelse til denne. Herudover kan en repræsentant også fungere som bisidder, hvor denne eksempelvis deltager sammen med parten i møder med myndigheden.
Retten til partsrepræsentation fremgår af FVL § 8. Bestemmelsen finder udelukkende anvendelse i sager, hvor der bliver truffet en afgørelse. Bestemmelsen er dog udtryk for et almindeligt princip om, at man almindeligvis kan lade sig repræsentere eller bistå.
Undtagelse
Er en borger eller en virksomhed repræsenteret ved en anden, er Skatteforvaltningen som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Ligeledes er Skatteforvaltningen som udgangspunkt berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder fx om sagens afgørelse, med bindende virkning for parten. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at sende en kopi af en afgørelse og eventuel brevveksling i sagen til parten, medmindre parten frabeder sig dette.
Skatteforvaltningen kan kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Se FVL § 8, stk. 1, 2. pkt. Det er tilfældet, når det følger af lovgivningen, eller hvor det på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, at parten medvirker personligt. I sådanne tilfælde kan Skatteforvaltningen derfor kræve, at parten alligevel medvirker personligt ved sagens oplysning og behandling. Det kan fx være af bevismæssige grunde.
Partens ret til at lade sig repræsentere gælder desuden ikke, hvis denne ret må vige af hensyn til offentlige eller private interesser, herunder i særlige tilfælde parten selv. Se FVL § 8, stk. 2.
Der bør kun i ganske særlige tilfælde nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre under sagens behandling. Vurderingen skal ske ud fra en konkret afvejning af partens interesser i at lade sig repræsentere over for hensynene bag at afskære parten denne adgang. Undtagelsen i FVL § 8, stk. 2, kan fx anvendes, hvor Skatteforvaltningen af tungtvejende hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller af hensyn til andre parter finder af burde begrænse antallet af bisiddere eller helt at udelukke bisidder eller partsrepræsentant fra at deltage i møde.
Hvem kan repræsentere eller bistå en part?
Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part.
Parten kan derfor lade sig repræsentere eller bistå af såvel sagkyndige - fx af en advokat eller revisor - som af andre. Af hensyn til et eventuelt straf- eller erstatningsansvar vil det dog normalt kunne kræves, at den, der repræsenterer en part, er myndig. Mindreårige, der har den fornødne modenhed, kan derimod godt bistå en part.
►Det følger af repræsentationsforholdets natur, at en part alene har ret til én partsrepræsentant, der kan handle på partens vegne i en sag. Se FOB 1999.68.◄
Værger, herunder forældremyndighedsindehavere, og fremtidsfuldmægtige er legale repræsentanter for hhv. personer under værgemål og fremtidsfuldmagtsgivere. Se også A.A.7.4.2.2.
Særligt for told
Se nærmere A.A.7.4.2.3 om toldrepræsentant.
Retsvirkninger af repræsentation
Når en part har valgt at lade sig repræsentere af en anden, træder partsrepræsentanten i partens sted og har dermed alle partens rettigheder og forpligtelser.
Der er i en række tilfælde fastsat regler om, at forslag til afgørelse og afgørelsen i alle tilfælde skal sendes til både repræsentanten og parten:
Se A.A.7.4.8 om meddelelse om afgørelse.
Dækning af omkostninger ved repræsentation
Omkostninger ved eventuel sagkyndig bistand er myndighederne uvedkommende.
Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor
- myndighederne efter almindelige erstatningsregler er forpligtet til at dække udgifterne, eller
- hvor udgifterne er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se SFL kapitel 19.
Se også
Kapitel A.A.13 om omkostningsgodtgørelse.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretten |
| SKM2015.403.ØLR | Ansøgning fra de pågældende borgere var rejst af de pågældende borgeres repræsentant, med hvem de måtte identificeres. | |
| Byretten |
| SKM2015.107.BR | Retten fandt, at det måtte anses for groft uagtsomt, at momsen var fratrukket, hvorfor SKAT havde været berettiget til at ændre momsangivelserne efter udløbet af ordinær frist, se SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Det forhold at borgeren havde overladt regnskabsarbejdet til sin revisor, der på borgerens vegne havde foretaget de angivne fradrag, fandt retten ikke kunne føre til en anden vurdering. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2021.661.LSR | En partsrepræsentant havde først fremsendt udfyldt fuldmagtblanket efter frist for genoptagelse. Landsskatteretten fandt, at det var med urette, at Vurderingsstyrelsen havde afvist at behandle anmodningen fra partsrepræsentanten om genoptagelse.
Landsskatteretten fandt, at virkningen af partsrepræsentation er, at partsrepræsentanten træder i partens sted og dermed har alle partens rettigheder og forpligtigelser. Tidspunktet for anmodning om genoptagelse skulle derfor regnes fra tidspunktet for anmodningen herom den 1. maj 2019, da partsrepræsentanten trådte i partens sted på tidspunktet for fuldmagtsforholdets etablering uanset, at der først senere under sagens behandling hos Vurderingsstyrelsen var fremsendt dokumentation for fuldmagtsforholdet. Landsskatteretten fandt, at en fortolkning af reglerne om partsrepræsentation, hvor anmodning om genoptagelse først anses for sket på tidspunktet for dokumentation af repræsentationsforholdet, indebar, at repræsentanten ikke fuldt ud indtrådte i partens sted. Det var rettens opfattelse, at en sådan fortolkning af retten til repræsentation indebar en ringere retsstilling tidsmæssigt ved partsrepræsentation. Retten fandt derfor, at Vurderingsstyrelsens afgørelse var behæftet med en konkret væsentlig mangel som følge af en forkert anvendelse af reglerne om partsrepræsentation, og at afgørelsen som følge heraf var ugyldig. | |
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
| Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| ►FOB 2023-30◄ | ►I 2023-30 fulgte ombudsmanden op på sin udtalelse af 13. december 2021. Ombudsmanden konstaterede, at udfordringerne med at understøtte partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer var udbredte og havde været til stede i en årrække. Dette var kritisabelt. Ombudsmanden udtalte blandt andet, at retten til partsrepræsentation i FVL § 8 er "udtryk for et grundlæggende forvaltningsretligt princip. En sag hos en offentlig myndighed - ikke mindst Skatteforvaltningen - kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for parten, og parten kan have behov for bistand for at kunne varetage sine interesser."◄ | |
| FOB 2022-11. Udviklingen af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning. | Ombudsmanden udtalte, at han fandt det meget beklageligt, at retten til partsrepræsentation ikke var tænkt ind fra start ved udviklingen af en IT-løsning ved navn Deleøkonomisk Indberetningsløsning, men tværtimod var truffet en beslutning om, at understøttelsen af retten til partsrepræsentation ikke skulle prioriteres. | |
| FOB 2016-1 | Ombudsmanden udtalte, at når en række digitale selvbetjeningssystemer ikke gav mulighed for at benytte retten efter FVL § 8 til at lade sig repræsentere af andre, skulle det være muligt at bruge en ikke-digital fuldmagtsløsning i stedet. Desuden havde de ansvarlige myndigheder vejledningspligt herom. Det viste sig, at det ikke var muligt for myndigheden at tilbyde en ikke-digital løsning, og at den ikke levede op til FVL§ 8, fordi digitale meddelelser til de uddannelsessøgende ikke kunne omdirigeres til partsrepræsentantens digitale postkasse. Senere blev der etableret en digital fuldmagtsløsning i de to selvbetjeningssystemer. Myndigheden oplyste, at en kommende ændring i den digitale fuldmagtsløsning ville gøre det muligt at sende meddelelser til partsrepræsentantens digitale postkasse. Da ombudsmanden måtte forstå, at myndighederne ville give mulighed for ikke-digital partsrepræsentation i tilfælde, hvor uddannelsessøgende ønskede en mere "skræddersyet" fuldmagt end de to fuldmagtstyper, som den digitale fuldmagtsløsning i systemet gav mulighed for, meddelte ombudsmanden myndighederne, at han ikke foretog sig yderligere. Ombudsmanden kritiserede dog bl.a det langvarige forløb, og at det tilsyneladende havde voldt myndighederne store vanskeligheder at nå til en forsvarlig afklaring af muligheden for partsrepræsentation. | |
| ►FOB 1998.68◄ | ►Arbejdsmarkedets Ankenævn meddelte en fuldmagtshaver og en advokat, at det ikke var hensigtsmæssigt, at parten under en verserende sag havde mere én partsrepræsentant. Folketingets Ombudsmand udtalte blandt andet, at parten som følge af fuldmagtsforholdets natur er berettiget til én partsrepræsentant, og at en ret til flere partsrepræsentanter må forudsætte særlige bestemmelser herom.◄ | |