Indhold

Dette afsnit handler om den registreredes ret til indsigt efter databeskyttelsesforordningen (DBF) og de supplerende undtagelser i databeskyttelsesloven (DBL).

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Personkreds
  • Krav til anmodning
  • Sikring af den registreredes identitet
  • Sagsområder
  • Hvilke informationer skal den registrerede modtage?
  • Undtagelser fra indsigtsretten

Indledning

Reglerne om den registreredes indsigtsret regulerer i hvilket omfang, den person, der behandles personoplysninger om (den registrerede), har ret til at få indsigt i sine personoplysninger hos den dataansvarlige. Se DBF artikel 15 og DBL § 22.

Derudover indebærer retten til indsigt, at den registrerede har ret til at modtage en række informationer om den eller de behandlinger, der foretages. Se DBF artikel 15, stk. 1 og 2.

Formålet med retten til indsigt er at give den registrerede mulighed for at se, hvilke personoplysninger, der behandles om den pågældende og skabe mere gennemsigtighed omkring behandlingen. Den registrerede kan på den baggrund kontrollere, at personoplysningerne er korrekte og i øvrigt behandles lovligt.

Personkreds

Retten til at anmode om indsigt efter databeskyttelsesforordningen er en personlig ret, der gælder for den registrerede. Se DBF artikel 15, stk. 1.

Den registrerede kan være hovedpersonen eller en biperson.

Ved bipersoner forstås her personoplysninger om personer, der ikke er den egentlige genstand for behandlingen, men derimod alene optræder underordnet i tilknytning til personoplysninger om hovedpersonen. Det kan fx dreje sig om pårørende til den registrerede hovedperson eller om vidner i en civil retssag. Bipersoner har som udgangspunkt samme rettigheder som andre registrerede personer.

Krav til anmodning

Der er ikke særlige formkrav til, hvordan en anmodning om indsigt skal fremsættes. En anmodning om indsigt kan derfor fremsættes både mundtligt og skriftligt. Hvis den registrerede indgiver anmodningen om indsigt elektronisk, gives svaret i elektronisk form, medmindre den registrerede anmoder om andet. Se DBF artikel 15, stk. 3.

Den dataansvarlige må gerne anmode den person, der ønsker indsigt, om at præcisere sin anmodning, men kan ikke stille krav om, at en anmodning om indsigt skal indeholde en præcis angivelse af den eller de behandlinger, der ønskes indsigt i. En anmodning om indsigt kan derfor omfatte alle de behandlinger, som måtte blive foretaget af den dataansvarlige.

Sikring af den registreredes identitet

Den dataansvarlige skal sikre sig, at den registrerede også er den, som vedkommende præsenterer sig som, for at sikre, at personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Hvis der hersker rimelig tvivl om identiteten af den person, der fremsætter anmodningen, kan den dataansvarlige anmode om yderligere personoplysninger, der er nødvendige for at bekræfte den registreredes identitet. Se DBF artikel 12, stk. 6.

Der gælder ikke specifikke regler for, hvordan identiteten på en registreret sikres. Dette kan fx ske ved forevisning af sædvanlige legitimationspapirer som pas, kørekort eller andet ID.

Vær opmærksom på, at det ikke vil være tilstrækkelig identifikation af den registrerede, at vedkommende er i stand til telefonisk eller lignende at oplyse et personnummer.

Den dataansvarlige må derfor ikke kræve flere personoplysninger, end hvad der er nødvendigt for at kunne identificere den registrerede. Se DBF artikel 5, stk. 1, litra c.

Sagsområder

Retten til indsigt gælder for de personoplysninger, som helt eller delvist er undergivet automatisk (dvs. elektronisk) databehandling, og for de personoplysninger, som er indeholdt i et register. Se DBF artikel 2, stk. 1. Undtaget fra retten til indsigt falder oplysninger på fysisk papir, der ikke er eller vil blive indeholdt i et register. Se DBF artikel 4, nr. 6.

For så vidt angår den offentlige forvaltning, omfatter behandling af personoplysninger både afgørelsessager, faktisk forvaltningsvirksomhed og anden administrativ virksomhed.

Sager inden for strafferetsplejen, lovgivningssager og personalesager er dog undtaget fra retten til indsigt i samme omfang som efter offentlighedsloven. Se DBL § 22, stk. 3, der henviser til OFL §§ 19-29 og § 35.

Hvilke informationer skal den registrerede modtage?

Den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om der behandles personoplysninger om den pågældende, og i givet fald adgang til at se indholdet af personoplysningerne. Se DBF artikel 15, stk. 1. Det er kun personoplysninger om den registrerede selv, der skal udleveres. 

Foruden selve indholdet af de personoplysninger, der behandles om den registrerede, har den registrerede også ret til at modtage en række yderligere informationer om behandlingen. Se DBF artikel 15, stk. 1 og 2. Disse informationer kan fx gives i et følgebrev til den registrerede og omfatter følgende:

  • formålene med behandlingen

  • de berørte kategorier af personoplysninger

  • de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer

  • om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til fastlæggelse af dette tidsrum

  • retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling af personoplysninger vedrørende den registrerede eller til at gøre indsigelse mod en sådan behandling

  • retten til at klage til Datatilsynet

  • enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke indsamles hos den registrerede

  • hvis der anvendes automatiske afgørelser, herunder profilering, skal den registrerede gives meningsfuld information om logikken i denne behandling samt betydningen og de forventede konsekvenser for den registrerede

  • hvis personoplysningerne overføres til et tredjeland (lande uden for EU/EØS), er det et krav at oplyse den registrerede om dette og om overførselsgrundlaget. Der skal også oplyses om de såkaldte "fornødne garantier" for overførslen, som hænger sammen med overførselsgrundlaget.

Særligt om anmeldelser

Når Skatteforvaltningen modtager anmeldelser om fx skatteunddragelse fra en borger, har den, der er blevet anmeldt, ret til indsigt i de identifikationsoplysninger, der er registreret om anmelderen med de undtagelser, der følger af DBL § 22. Se nærmere om undtagelser fra retten til indsigt nedenfor.

Undtagelser fra indsigtsretten

Den dataansvarlige kan i en række tilfælde afslå en anmodning om indsigt. 

►Afslag af en anmodning om indsigt kan alene ske efter en konkret afvejning af de modstående interesser, som er nævnt i undtagelserne i DBF artikel 15, stk. 4, og DBL § 22, stk. 1-3.

I den konkrete afvejning indgår der proportionalitetsbetragtninger og formålsfortolkning af den enkelte undtagelsesbestemmelse. Fx skal personoplysninger om andre så vidt muligt gøres ulæselige fremfor at afslå at udlevere en kopi af personoplysninger. Se bl.a. punkt nr. 173 i Det Europæiske Databeskyttelsesråds Retningslinjer 01/2022 om registreredes rettigheder — ret til indsigt.◄

Hensynet til andres rettigheder og frihedsrettigheder

Den registreredes anmodning om indsigt kan afslås, hvis imødekommelsen vil krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder. Se DBF artikel 15, stk. 4.

Det er alene de personoplysninger, hvor udlevering kan indebære en krænkelse, som må undtages fra indsigt. Den registrerede skal derfor modtage en kopi af alle øvrige personoplysninger.

Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser

Den dataansvarlige kan afslå en anmodning om indsigt, hvis den registreredes interesse i at få indsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Se DBL § 22, stk. 1.

Den dataansvarlige kan også afslå den registreredes anmodning om indsigt, hvis den registreredes interesse i at få indsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til:

  • statens sikkerhed

  • forsvaret

  • den offentlige sikkerhed

  • forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed

  • andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, især Unionens eller en medlemsstats økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed

  • beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager
  • forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv

  • kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omfattet af punkterne 1-5 og 7 umiddelbart ovenfor

  • beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder

  • håndhævelse af civilretlige krav.

Se DBL § 22, stk. 2.

En anmodning om indsigt kan afslås, hvis der er en nærliggende fare for, at de afgørende private eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning. De private interesser omfatter også fare for den registrerede, som anmoder om indsigt.

Afvejningen skal foretages i forhold til hver enkelt information. Hvis afgørende hensyn til private eller offentlige interesser kun gør sig gældende for nogle af informationerne , skal den registrerede modtage de øvrige informationer.

Særligt om hvidvaskreglerne

Der findes en særlig undtagelse til indsigtsretten i hvidvasklovens § 26, stk. 7. For en nærmere gennemgang af denne undtagelse henvises der til afsnit A.C.2.9.1. Se desuden A.A.6.1.3 vedr. de særlige regler om tavshedspligt efter hvidvasklovens § 38 a.

Offentlighedslovens §§ 19-29 (undtagelser) og § 35 (tavshedspligt)

De oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter DBF artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i OFL §§ 19-29 og § 35, der handler om undtagelse af sager og dokumenter samt tavshedspligt. Se DBL § 22, stk. 3.

►Undtagelse ud fra hensyn i OFL kan alene ske, hvis hensynet til modstående interesser vejer tungere end den registreredes interesse i at få indsigt. Hvis de afgørende hensyn kun gør sig gældende for nogle af oplysningerne, skal den registrerede modtage de øvrige personoplysninger og informationer om behandlingen af personoplysninger.◄

Efter DBL § 22, stk. 3, kan der bl.a. undtages fra retten til indsigt ud fra de samme hensyn til særlige bestemmelser om tavshedspligt, som der kan undtages for aktindsigt efter OFL § 35. Fx kan der undtages for indsigt i oplysninger omfattet af Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt i SFL § 17, stk. 1, hvis indsigt heri vil afsløre tavshedsbelagte oplysninger om en borger eller virksomhed i strid med tavshedspligten.

Det samme gælder efter en konkret fortolkning andre bestemmelser om særlig tavshedspligt i international ret. Se afsnit A.A.6.1.4.1 om særlig tavshedspligt i international ret.

Videnskabeligt eller statistisk øjemed

Endelig finder retten til indsigt ikke anvendelse, hvis den dataansvarlige udelukkende behandler personoplysningerne i videnskabeligt eller statistisk øjemed. Se DBL § 22, stk. 5.