åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler i tilfælde af, at der er givet beløb til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv.

Afsnittet indeholder:

  • Tilskud til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv. 
  • Indberetning af tilskud 
  • Blanket til indberetning af tilskud fra tredjemand
  • Kontrol 
  • Manglende indberetning 
  • Skattemæssig behandling 
  • Kreditnota 

Tilskud til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv.

Alle fysiske og juridiske personer, almennyttige fonde, sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere m.v. kan som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Se LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at det ikke er fundet muligt at opstille klare kriterier, der generelt gør det muligt at yde et forhøjet tilskud til skatte- eller afgiftspligtige, der fører principielle sager.

Indberetning af tilskud

Fysiske og juridiske personer, som har givet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., skal underrette Skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet. Se skatteindberetningslovens § 39 og § 47.

Se afsnit A.B.1.2.8.2 og A.B.1.3.1.

Blanket til indberetning af tilskud fra tredjemand

Skattestyrelsens blanket 03.064 anvendes af tredjemand, når beløbet ydes til at oplyse beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Kontrol

I forbindelse med indkomstkontrollen må det påses, at der ikke ydes et større tilskud fra tredjemand end de samlede godtgørelsesberettigede udgifter, som den skatte- eller afgiftspligtige har afholdt med fradrag af godtgjorte udgifter.

Manglende indberetning

Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde indberetningspligten, kan straffes med bøde. Se afsnit ► A.C.3.2.1.4◄ om straffebestemmelser.

Se skatteindberetningslovens § 59.

Skattemæssig behandling

Se nærmere om betingelserne for skattefrihed i afsnit C.A.2.5.2.18 Omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager og C.C.2.2.2.16 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Her beskrives også de særlige regler for selskaber.

Kreditnota

En kreditnota anses ikke for at være et skattefrit tilskud.