Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om de særlige regler i EU-forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUTK) om tilbagekaldelse af afgørelser på toldområdet.

Afsnittet indeholder:

Annullering af toldafgørelser
Tilbagekaldelse eller ændring af toldafgørelser
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Annullering af toldafgørelser

I EUTK art. 27 er der hjemmel til, at en begunstigende afgørelse kan annulleres under forudsætning af, at den er truffet på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, at ansøgeren vidste eller burde med rimelighed have vidst, at oplysningerne var urigtige eller ufuldstændige og, at hvis oplysningerne havde været rigtige og fuldstændige, ville afgørelsen have været anderledes.

Annullering af en afgørelse meddeles skriftligt af Toldstyrelsen til indehaveren af afgørelsen.

Annulleringen får virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse fik virkning, med mindre andet er fastsat i afgørelsen i overensstemmelse med toldlovgivningen. Se EUTK art. 27.

Vedrørende sagsbehandlingsreglerne, se nærmere om de særlige sagsbehandlingsregler på toldområdet i afsnit A.A.7. Bemærk især, at der skal ske høring, se afsnit A.A.7.4.5.3.

Tilbagekaldelse eller ændring af toldafgørelser

En begunstigende afgørelse kan tilbagekaldes eller ændres, hvis en eller flere af betingelserne for at træffe afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldte eller efter ansøgning fra indehaveren af afgørelsen. Se EUTK art. 28.

Endvidere kan en begunstigende afgørelse tilbagekaldes, hvis borgeren/virksomheden ikke overholder de forpligtelser, der er en følge af afgørelsen. Se EUTK art. 28.

Med mindre andet er fastsat, kan en begunstigende afgørelse, der er rettet til flere borgere/virksomheder, udelukkende tilbagekaldes for en borger/virksomhed, som ikke overholder en forpligtigelse, der er pålagt i kraft af denne afgørelse.

Toldstyrelsen skal skriftligt underrette borgeren/virksomheden om tilbagekaldelsen eller ændringen, der har virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtog afgørelsen, eller må antages at have modtaget den, med mindre andet skulle være fastsat i afgørelsen eller i toldlovgivningen. Se i EUTK art. 22, stk. 4.

Undtagelsesvis kan Toldstyrelsen, hvor afgørelsens indehavers berettigede interesse fordrer det, udskyde denne virkning til et senere tidspunkt, dog højest et år. Denne dato skal fremgå af tilbagekaldelsen eller ændringen af afgørelsen. Se EUTK art. 28.

Der var hjemmel til tilbagekaldelse

Retten fandt, at SKAT - uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen - var berettiget til at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen. SKM2017.37.BR.

Baggrunden for kendelsen i SKM2015.487.LSR er, at Landsskatteretten den 14. december 2011 i en anden sag afsagde kendelse om, at de pågældende spindlere skulle tariferes under KN-position 7326. Skatteministeriet indbragte efterfølgende kendelsen af 14. december 2011 for domstolene. Vestre Landsret afsagde den 2. juni 2014 dom om, at EU-Domstolen skulle anmodes om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur for disse spindlere. ►EU-Domstolen afsagde den 11. juni 2015 i C-272/14 dom om, at de pågældende spindlere skulle tariferes under KN-position 7318◄

Tilbagekaldelse af en BTO kan ske efter EUTK art. 34, stk. 7.

Se A.A.3.15.1

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2017.37.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde tilbagekaldt en BTO vedrørende en såkaldt spindler til et børnesikkerhedsgitter. SKATs begrundelse for tilbagekaldelsen var, at den oprindelige BTO var udstedt på et forkert grundlag, idet SKAT havde svævet i den vildfarelse, at man var forpligtet til at følge Landsskatterettens afgørelse i en sag om et tilsvarende produkt, som efterfølgende var indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Tilbagekaldelsen støttedes på TK artikel 9, og artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, hvorefter en BTO kan tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt. Retten fandt, at SKAT - uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen - var berettiget til at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen. Som begrundelse herfor lagde retten vægt på, at toldmyndighedernes tilbagekaldelsesadgang efter toldkodeksens regler ikke begrænses af, at der verserer en sag om tarifering af den pågældende vare ved en domstol i en medlemsstat. Med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i de forende sager C-133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl., udtalte retten, at toldmyndighedernes tarifering af en vare ved afgivelse af en BTO sker på baggrund af deres fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og er betinget af, at denne fortolkning er korrekt. Retten fandt, at toldmyndighederne også er berettigede til at tilbagekalde en BTO, hvis de efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, herunder som følge af en forkert vurdering. På denne baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge, således at sagsøgte blev dømt til at anerkende, at BTO'en kunne tilbagekaldes af SKAT.	Før SKM2015.487.LSR EUTK art. 34, stk. 7 om tilbagekaldelse af en BTO.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2017.37.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde tilbagekaldt en BTO vedrørende en såkaldt spindler til et børnesikkerhedsgitter.

SKATs begrundelse for tilbagekaldelsen var, at den oprindelige BTO var udstedt på et forkert grundlag, idet SKAT havde svævet i den vildfarelse, at man var forpligtet til at følge Landsskatterettens afgørelse i en sag om et tilsvarende produkt, som efterfølgende var indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Tilbagekaldelsen støttedes på TK artikel 9, og artikel 12, stk. 5, litra a, nr. iii, hvorefter en BTO kan tilbagekaldes, hvis en eller flere af betingelserne for, at den blev truffet, ikke var eller ikke længere er opfyldt.

Retten fandt, at SKAT - uanset om der måtte være rejst tvivl om den korrekte tarifering af varen - var berettiget til at tilbagekalde BTO'en med den begrundelse, som var anført i afgørelsen.

Som begrundelse herfor lagde retten vægt på, at toldmyndighedernes tilbagekaldelsesadgang efter toldkodeksens regler ikke begrænses af, at der verserer en sag om tarifering af den pågældende vare ved en domstol i en medlemsstat. Med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i de forende sager C-133/02 og C-134/02, Timmermans m.fl., udtalte retten, at toldmyndighedernes tarifering af en vare ved afgivelse af en BTO sker på baggrund af deres fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af den pågældende vare, og er betinget af, at denne fortolkning er korrekt. Retten fandt, at toldmyndighederne også er berettigede til at tilbagekalde en BTO, hvis de efter en nærmere undersøgelse anser en sådan fortolkning for at være ukorrekt, herunder som følge af en forkert vurdering.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge, således at sagsøgte blev dømt til at anerkende, at BTO'en kunne tilbagekaldes af SKAT.

Før SKM2015.487.LSR

EUTK art. 34, stk. 7 om tilbagekaldelse af en BTO.