Dato for udgivelse
05 maj 2010 10:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 apr 2010 14:15
SKM-nummer
SKM2010.301.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 37A-5001/2007 og BS 37A-6638/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Erhvervsejendomme + Udleje og bortforpagtning
Emneord
Tilskud, lejeindtægt, arkitekt, husleje, eneaktionær, byggeudgifter, ekstraordinær genoptagelse, interessefællesskab
Resumé

Sagen drejede sig om den skattemæssige kvalifikation af en række dispositioner foretaget mellem sagsøgeren, sagsøgerens søsterskab og selskabernes eneaktionær/eneanpartshaver i år 2001 - 2003.

Sagsøgeren havde udlejet en ejendom til søsterselskabet. Søsterselskabet havde imidlertid kun i meget begrænset omfang betalt leje i henhold til den mellem parterne indgåede lejekontrakt. Byretten fastslog, at den aftalte leje var skattepligtig for sagsøgeren.

Sagsøgeren var blevet tilskudsbeskattet i alle tre indkomstår, idet eneaktionæren, der i personligt regi drev håndværksvirksomhed, havde udført omfattende arbejde på sagsøgerens ejendom. Værdien af dette arbejde var delvist skønsmæssigt opgjort. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige ansættelse af værdien af arbejdet og fandt i øvrigt, at tilskudsbeskatningen var foretaget med rette.

For indkomståret 2002 verserede sagen som en genoptagelsessag. Retten fastslog, at sagsøgeren ikke havde fremlagt nye oplysninger, der kunne dokumentere, at skatteansættelsen for dette år ville få et andet udfald, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteministeriet havde i forbindelse med sagens behandling anerkendt, at sagsøgeren havde selvangivet lejeindtægter med 75.200,- for indkomståret 2002. Endvidere havde Skatteministeriet anerkendt, at værdien af byggearbejderne var afskrivningsberettigede/kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum. I forhold til de resterende påstande blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skatteforvaltningsloven § 26

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 S.I.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 S.I.1.3.1

Henvisning

Processuelle regler 2010-1 G.1.1.1

Parter

  H1 ApS 
  (Advokat Leo Jantzen) 
   
  mod 
   
  Skatteministeriet 
  (Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard 

Afsagt af byretsdommer

  H. Fog-Petersen 

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger er skattepligtig af aftalt, men ikke indbetalt husleje, om sagsøgeren er skattepligtig af tilskud for arbejde udført af hovedaktionærens personlige virksomhed og for udgiften til arkitekt m.v. for indkomståret 2001 - 2003, samt om sagsøger har krav på at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2002.

Sagsøgerens påstand er i den materielle sag (37A 5001/2007)

Indkomståret 2001

  1. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på kr. 200.000.
  2. Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på kr. 750.000 - eller alene for et af retten fastsat mindre beløb - for arbejde udført af hovedaktionærens personlige virksomhed.
    Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at udgifterne på kr. 750.000 - eller et af retten fastsat mindre beløb - er afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.
  3. Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på kr. 68.750 vedrørende udgiften til arkitekt på kr. 68.750.
    Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at udgiften til arkitekt på kr. 68.750 er afskrivningsberettiget/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Indkomståret 2002

  1. Skatteministeriet tilpligtes principielt at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på kr. 600.000.
  2. Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at forhøjelsen skal nedsættes med kr. 75.200.

Indkomståret 2003

  1. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på kr. 25.000.
  2. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på kr. 812.500 for arbejde udført af hovedaktionærens personlige virksomhed.
  3. Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at H1 A/S ikke har modtaget et skattepligtigt tilskud på kr. 19.375 vedrørende udgiften til G6.
    Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at udgiften til arkitekt på kr. 19.375 er afskrivningsberettiget/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.
  4. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S kan fratrække udgiften til vand med kr. 96.722.

Sagsøgers påstand vedrørende genoptagelsessagen (37A-6638/2008)

Skatteministeriet tilpligtes at genoptage H1 A/S' skatteansættelse for indkomståret 2002.

Sagsøgtes påstand er vedrørende den materielle sag

Indkomståret 2001

Over for sagsøgerens påstand 1  Frifindelse
Over for sagsøgerens påstand 2  Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at udgifterne på kr. 750.000 er afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum. 
Over for sagsøgerens påstand 3 Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at udgifterne på kr. 68.750,- er afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum. 

Indkomståret 2002

Over for sagsøgerens påstand 1 og 2

Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 75.200. 

Indkomståret 2003

Over for sagsøgerens påstand 1 Frifindelse 
Over for sagsøgerens påstand 2 Frifindelse 
Over for sagsøgerens påstand 3 Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at udgifterne på kr. 19.375; er afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum. 
Over for sagsøgerens påstand 4 Frifindelse 

Sagsøgtes påstand vedrørende genoptagelsessagen

Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at skatteansættelsen for 2002 genoptages, således at udgifterne på kr. 531.250,- anses for afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har i sin kendelse af 13. april 2007 anført

"...

Klagen skyldes, at selskabets indkomst er blevet forhøjet med leje af ejendom udlejet til søsterselskab, med skattepligtigt tilskud vedrørende ikke faktureret ydelse, nægtet fradrag for omkostninger som ikke vedrører selskabet og udgifter til vand leveret til udlejningsejendom, samt nægtet fradrag for stempel og tinglysningsomkostninger vedrørende lån.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets indkomst med manglende lejeindtægt 200.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har anset manglende betaling for arbejde udført af hovedaktionæren for tilskud 750.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har statueret tilskud fra hovedaktionæren i forbindelse med arkitektregning med 68.750 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Indkomståret 2002

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets indkomst med manglende lejeindtægt 600.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Indkomståret 2003

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets indkomst med manglende lejeindtægt 25.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har anset manglende betaling for arbejde udført af hovedaktionæren som tilskud 812.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har statueret tilskud fra hovedaktionæren i forbindelse med arkitektregning med 19.375 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har nægtet fradrag for udgifter til vand til ejendommen med 96.722 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Skattemyndigheden har nægtet fradrag for udgifter til låneoptagelse med 103.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens ansættelse.

Sagens generelle oplysninger

H1 A/S (selskabet) erhvervede i 2000 ejendommen ...1 af selskabets hovedaktionær og direktør A. Som den eneste aktivitet udlejes ejendommen til H2 ApS (søsterselskabet), hvis aktivitet ifølge regnskaberne er at drive danseklub og beslægtede aktiviteter. Hovedaktionæren ejer desuden den personlig drevne virksomhed H3 (byggevirksomheden), som blev startet i 1997 med forskellige aktiviteter indenfor byggebranchen.

Sagens oplysninger

Fiksering af lejeindtægter 2001, 2002 og 2003

Lejekontrakten beskriver ejendommen som en hangar, der skal benyttes til dansested med natklub, samt restaurant og café. Lejemålet begynder den 1. september 2001, og den månedlige leje er fastsat til 50.000 kr. excl. moms. Det fremgår videre af lejekontrakten, at pr. 1. marts 2002 kan der optages forhandling om den fremtidige leje, herunder i hvilket omfang den skal gøres omsætningsafhængig. Der er 6 måneders opsigelse fra lejers side og 3 år fra selskabet. Den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer.

I kendelse fra Landsskatteretten den 18. maj 2006 er der truffet afgørelse om, at selskabet i perioden 1. september til 30. juni 2004 er anset for momspligtig af en ikke indtægtsført huslejeindtægt på 50.000 kr. pr. måned. Der er ikke udstedt fakturaer i 2001 og 2002 eller foretaget nogen betaling vedrørende ejendommen.

Skatteforvaltningens afgørelse

Den selvangivne indtægt vedrørende husleje på 0 kr. i 2001 og 2002 er forhøjet med 50.000 kr. pr. måned, svarende til 200.000 kr. i 2001 og 600.000 kr. i 2002, samt med 25.000 kr. i 2003.

Ejendommen har været udlejet i perioden 1. september 2001 til 31. december 2003. Der er indgået en skriftlig lejeaftale gældende fra den 1. september 2001. Ejendommen har været til fuld disposition for lejer, og har været anvendt til lejers virksomhed. Der foreligger ingen anden dokumentation. Ud fra de foreliggende oplysninger fastsættes lejen til 50.000 kr. excl. moms pr. måned, i overensstemmelse med den indgåede lejeaftale. Den manglende betaling af lejeindtægterne anses for ikke fradragsberettigede tilskud til H2 ApS.

I 2003 er der indtægtsført 9 måneder af 50.000 kr. og en erstatning på 2,5 måned, i alt 575.000 kr. Årslejen er 600.000 kr., hvorfor den manglede leje er opgjort til 25.000 kr.

Der er henvist til ligningslovens § 2, stk. 1 om transaktioner mellem afhængige parter og til statsskatteIovens § 4 b om skattepligtige indtægter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der kun fastsættes en leje for halvanden måned i 2001, og at den af SKAT fastsatte leje ikke er udtryk for en reel markedsværdi, samt at ejendommen ikke kunne lejes ud efter hærværk i 2003.

Lokalerne var først klargjort af udlejer til brug for aktiviteter medio november 2001, hvorfor det er usandsynligt, at der ved udleje til 3. mand ville være kunnet opnået en indtægt svarende til den af skatteforvaltningen angivne. Lejen bør nedbringes til kun at vedrøre perioden medio november til december 2001. Vedrørende 2002 havde lejer aktiviteter i lokalerne hele året, men havde ikke indtjeningsgrundlag til betaling af den aftalte husleje. Selskabet forsøgte at udleje lokalerne til 3. mand uden held, hvorfor det besluttedes at fastholde lejeforholdet. På grund af at det ikke lykkedes at udleje lokalerne til anden side, er den leje som skatteforvaltningen har fikseret ikke udtryk for en markedsværdi, hvorfor den bør nedbringes til en sådan. Af afgørelse fra Højesteret, SKM2005.5.HR fremgår det, at huslejen mellem interesseforbundne parter skal fastsættes til hvad der under tilsvarende omstændigheder og på tilsvarende vilkår kunne være opnået ved udlejning til en uafhængig tredjemand.

Der er indtægtsført husleje for oktober 2002, hvorfor den ikke skal medregnes dobbelt. Dette fremgår af Landsskatterettens sag.

Ejendommen blev udsat for omfattende hærværk i 2003, hvorfor forsat drift blev umuliggjort, herunder udleje.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, er selskaber, der har stillet fast ejendom til rådighed for et søsterselskab skattepligtig af markedslejen for ejendommen i de pågældende indkomstår.

H1 A/S anses, jf. lejekontrakt indgået mellem parterne, at have stillet ejendommen ...1 til rådighed for søsterselskabet H2 ApS fra den 1. september 2001 og indtil 31. december 2003 uden at have indtægtsført en leje, som ifølge lejekontrakten er fastsat til 50.000 kr. pr. måned. Det er ikke dokumenteret, at lejen ikke er udtryk for en markedsleje. Det er derfor med rette, at selskabets indkomst er blevet forhøjet med 200.000 kr. i 2001 og med 600.000 kr. i 2002 og med 25.000 kr. i 2003. Skattemyndighedens ansættelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Tilskud - udført arbejde 2001 og 2003

2001

Selskabet er af byggevirksomheden blevet faktureret 232.000 kr. for arbejde opgjort til en værdi af 832.000 kr.

Det fremgår af sagsfremstillingen for 2001 af 25. april 2006 fra SKAT vedrørende hovedaktionæren og byggevirksomheden, at byggevirksomhedens regnskabsgrundlag er tilsidesat som følge af, at det er uegnet til opgørelse af virksomhedens resultat mv. Det fremgår af pkt. 3.3.2, side 10, at byggevirksomheden har afholdt omkostninger til byggematerialer mv. for 640.824 kr. (excl. moms) vedrørende arbejde udført for selskabet, og at der er bogført et tab på 408.824 kr. på dette arbejde.

Med udgangspunkt i en regnskabsanalyse fra Dansk Byggeri om en branche dækningsgrad på 23,3 % i 2001 er omsætningen med selskabet opgjort til (640.824 / 77 % x 100) 832.000 kr. Det giver en udeholdt omsætning i byggevirksomheden på (832.000 - 232.000) 600.000 kr., i alt 750.000 kr. inkl. moms. Beløbet er i byggevirksomheden anset for et ikke fradragsberettiget tilskud til selskabet.

2003

Selskabet har fået udført arbejde til en værdi af 812.500 kr. inkl. moms, uden at være blevet faktureret. I stedet har søsterselskabet faktureret selskabet ydelsen. Byggevirksomheden er af SKAT anset for at have udført arbejdet for selskabet.

I afgørelse fra SKAT fremgår det, at byggevirksomheden er nægtet fradrag for en indgående afgift i tilknyt til det udførte arbejde, som selskaberne havde anset for at være udført af søsterselskabet. Der er bl.a. lagt vægt på, at søsterselskabet er registreret med branchekode 92 34 00 "Anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt", at hovedaktiviteten jf. årsregnskabet for 2002 er drift af dansesteder og natklubber, at søsterselskabet ikke har sandsynliggjort, at aktiviteten i søsterselskabet er byggearbejde mv. samt, at SKAT forgæves har forsøgt at foretage krydsrevision hos søsterselskabet, herunder, at søsterselskabet ikke har været i stand til at betale sin gæld til selskabet. Byggevirksomheden er anset for at have udført arbejde i stedet for søsterselskabet, til en værdi inkl. moms på 812.500 kr. for selskabet, og for at have materialeomkostningerne på 369.800 kr. Byggeprojektet kan derfor ikke anses for at være viderefaktureret til søsterselskabet.

Det fremgår af sagsfremstillingen for 2003 af 27. juni 2006 fra SKAT vedrørende hovedaktionæren og byggevirksomheden, at byggevirksomhedens regnskabsgrundlag er tilsidesat som følge af, at det er uegnet til opgørelse af virksomhedens resultat mv.

Videre fremgår det, at 22 købsfakturaer vedrørende materialekøb fra forskellige leverandører for 369.800 kr. excl. moms er stilet til hovedaktionæren eller byggevirksomheden, og 2 er stilet til G1 og PL.

Selskabet har i 2003 aktiveret dette arbejde, som er faktureret fra søsterselskabet. Der er udstedt to fakturaer fra søsterselskabet til selskabet på henholdsvis 450.000 kr. og 200.000 kr. i alt 650.000 kr. excl. moms og 812.500 kr. inkl. moms. Det fremgår ifølge fakturatekst, at det vedrører "Arbejde 2003".

Det fremgår af specifikation udarbejdet af selskabet at der er købt materialer for 369.800 kr. excl. moms, udført arbejde for 145.200 kr. og beregnet en avance på 135.000 kr., i alt 650.000 kr. excl. moms. Der foreligger ingen dokumentation for arbejdslønnen eller avancen.

Skatteforvaltningens afgørelse

Den selvangivne indkomst er forhøjet med manglende betaling for arbejde udført af byggevirksomheden i 2001 med 750.000 kr. og i 2003 med 812.500 kr. Beløbene er anset for at være skattepligtige tilskud til selskabet.

I 2001 er der truffet afgørelse for byggevirksomheden om, at den har udført arbejde til en værdi på 832.000 kr. ex moms, hvoraf kun 232.000 kr. er faktureret. Forskellen på 600.000 kr., i alt 750.000 kr. inkl. moms, værdi af udført arbejde som ikke er betalt af selskabet til byggevirksomheden, er anset for et skattepligtigt tilskud fra byggevirksomheden.

Selskabet anses i 2003 for at have fået udført arbejde til en værdi af 812.500 inkl. moms af byggevirksomheden, uden at have betalt for det. Beløbet er anset for at være et skattepligtigt tilskud.

Der er henvist til sagsfremstillingen for hovedaktionæren og byggevirksomheden, da der er tale om følgevirkninger.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at den selvangivne indkomst fastholdes.

Vedrørende 2001 kan oplyses, at dækningsgraden for G6 og G7 for 2001 var på henholdsvis 10,5 % og 4,5 %, samt en overskudsgrad på under 1 %, hvilket er væsentligt lavere end den skattemyndigheden benytter på 23,3 %, hvorfor forhøjelsen alene af den grund må afvises.

Det kan dokumenteres, at udgiften i 2003 er aktiveret på ejendommen i selskabet. Udgiften er afholdt af søsterselskabet, hvorfor den med rette ikke fremgår af byggevirksomheden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's skøn over værdien af det arbejde, der må anses for at være udført af byggevirksomheden for selskabet på ejendommen, uden at selskabet har betalt byggevirksomheden. Beløbene er med rette anset for at være skattepligtige tilskud til selskabet, og skattemyndighedens afgørelser stadfæstes.

Sagens oplysninger

Tilskud - arkitektomkostninger 2001 og 2003

Det fremgår af sagsfremstillingen for byggevirksomheden for 2001, at der på konto ..., "Arkitekt omkostninger" er udgiftsført henholdsvis 25.000 kr. og 30.000 kr. excl. moms, i alt 68.750 kr. inkl. moms vedrørende ejendommen ...1 fra arkitektfirmaet G6. Omkostningerne vedrører ifølge fakturaerne bl.a. projekt udvikling, ...1 og myndighedsbehandling. Omkostningerne er af SKAT anset for at vedrøre selskabet, da selskabet ejer ejendommen, og udgiften kan ikke henføres til byggevirksomhedens arbejde udført på ejendommen. Beløbet anses for at være et ikke fradragsberettiget tilskud til selskabet, som er skattepligt hos selskabet.

Vedrørende 2003 fremgår af faktura på 19.375 kr. inkl. moms at G6 har udført diverse arbejde vedrørende ejendommen. Af fakturaen fremgår det bl.a., at det vedrører projekt opfølgning og midlertidig i brug. Beløbet er ligeledes udgiftsført i byggevirksomheden.

Skatteforvaltningens afgørelse

Selskabet er anset for i 2001 og i 2003 at have modtaget et skattepligtigt tilskud på henholdsvis 68.750 kr. og 19.375 kr. fra byggevirksomheden vedrørende arkitektomkostninger.

Omkostningerne, som anses for at skulle aktiveres, vedrører selskabets ejendom og er udgiftsført i byggevirksomheden, som ikke er rette omkostningsbærer. Selskabets manglende betaling anses for at være et skattepligtigt tilskud til byggevirksomheden.

Skattemyndigheden har efterfølgende oplyst, at der ikke bør ske betalingskorrektion, da forholdet ikke er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og derfor ikke kan udlignes ved betaling, jf. ligningslovens § 2, stk. 4.

Der er henvist til statsskattelovens § 4 om skattepligtige indtægter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at omkostningen fejlagtigt er bogført i det forkerte selskab, hvorfor der bør ske en korrektion efterfølgende, og der ikke er tale om et tilskud givet til selskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Udgifter betalt af byggevirksomheden anses at vedrører selskabet. Beløbene anses for at være givet som skattepligtigt tilskud til selskabet, og skattemyndighedens afgørelser stadfæstes.

Den manglende betaling er ikke en økonomisk transaktion omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, hvorfor der ikke kan ske betalingskorrektion efter dagældende ligningslovs § 2, stk. 4.

Sagens oplysninger

Vand til udlejningsejendom 2003

Det fremgår af huslejekontrakten, at udlejer leverer vand til lejemålet, og at udgiften til vand fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere samt, at der ikke indgår andre udgifter i vandregnskabet end udgifter til forbrug af vand. Vandregnskabsåret begynder den 1. april 2001. Selskabet har i 2001 afholdt 96.722 kr. i udgifter til vand.

Skatteforvaltningens afgørelse

Det selvangivne fradrag for udgifter til vand er ikke godkendt.

Søsterselskabet må anses for at være rette omkostningsbærer, da der er tale om en sædvanlig og naturlig driftsomkostning for lejer (søsterselskabet). Den månedlige leje giver ikke grundlag for at selskabet afholder den pågældende udgift, hvorfor udgiften ikke er fradragsberettiget.

Der er henvist til statsskattelovens § 6 om fradragsberettigede udgifter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at den selvangivne indkomst fastholdes.

Ifølge lejekontrakten fremgår det, at selskabet leverer vand til søsterselskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholdt indkomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6. stk. 1, litra a.

Det fremgår af lejekontrakten, at udlejer (selskabet) leverer vand, og at det fordeles på grund af forbrugsmålere, hvorfor der ikke er fradrag for omkostninger til vand i selskabet. Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Låneomkostninger 2003

Selskabet har fratrukket 103.100 kr. vedrørende stempel og tinglysning af 7 pantebreve i selskabets ejendom. Det fremgår at lånene har en løbetid på over 2 år.

Skatteforvaltningens afgørelse

Det selvangivne fradrag for udgifter til stempel og tinglysning på 103.000 kr. er ikke godkendt.

Der er ikke fradrag til tinglysning m.m., når lånenes løbetid er mere end 2 år.

Der er henvist til ligningslovens § 8, stk. om fradragsberettigede låneomkostninger.

Klagerens påstand og argumenter

Der er enighed med skattemyndigheden om, at der ikke er fradrag for stempel og tinglysningsafgifter.

Det bemærkes, at der blot er tale om en periodeforskydning, og at der kan indrømmes fradrag i takt med at lånet afdrages. Samtlige pantebreve bliver indfriet i 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6. stk. 1, litra a.

Der er derefter ikke fradrag for disse låneomkostninger, og skattemyndighedens afgørelse stadfæstes.

..."

Landsskatteretten har i sin kendelse af 17. juni 2008 vedrørende genoptagelsessagen anført

"...

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2002, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndigheden har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2002.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten har ved kendelse af 13. april 2007 stadfæstet forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med manglende leje.

SKAT har ved afgørelse af 27. juni 2006 yderligere forhøjet selskabets indkomst i 2002 med manglende betaling for arbejde udført af hovedaktionæren og for manglende betaling for arkitektomkostninger. Ved afgørelsen blev der givet klagevejledning til Landsskatteretten.

Ved brev af 29. november 2007 blev Landsskatteretten anmodet om påkende afgørelsen af 27. juni 2006, medens SKAT samtidig blev anmodet om at genoptage afgørelsen.

Ved afgørelse af 21. december 2007 fra Landsskatteretten blev klagen afvist, idet klagen var modtaget senere end 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.

Den 3. januar 2008 afslog SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2002.

I nærværende sag er der ved brev af 22. februar 2008 klaget over, at SKAT ved afgørelse af 3. januar 2008 har nægtet at genoptage ansættelsen for 2002 vedrørende arbejde udført af hovedaktionæren og arkitektomkostninger.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret 2002.

Fristen for indsigelse over kendelsen er udløbet, jf. ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 26.I stedet kan reglerne om ekstraordinær genoptagelse finde anvendelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Der er ikke handlet i strid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, idet supplerende korrektion af skatteansættelsen vedrører et punkt, der ikke er til behandling i Landsskatteretten for det pågældende indkomstår. Der er ikke krav om at orientere Landsskatteretten om en supplerende ændring på et nyt punkt, der ikke har været påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten behandler udelukkende påklagede punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 42.

Derfor ses der ikke at være begået en fejl, der berettiger til ekstraordinær genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Yderligere er der henvist til, at en ansættelse kun kan foretages efter tidsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 - 8, såfremt genoptagelsesanmodningen er fremsendt senest 6 måneder efter selskabet er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af de ordinære frister.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen af 27. juni 2006 genoptages.

SKAT har afslået ekstraordinær genoptagelse af denne afgørelse for 2002, uanset at der er sendt afgørelse samtidig med, at der verserer klagesag i Landsskatteretten for samme indkomstår. Afgørelsen skulle have været videreformidlet til Landsskatteretten, således at Landsskatteretten traf en samlet afgørelse på et korrekt grundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan i henhold til § 17, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 (Forretningsorden for Landsskatteretten) pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i en sag at genoptage denne, hvis retten finder, at genoptagelse burde være sket.

Afgørelsen af 27. juni 2006 fra SKAT er en selvstændig afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten, jf. den samtidig udsendte klagevejledning. Dette ændres ikke, fordi selskabet allerede til Landsskatteretten har påklaget en tidligere truffet afgørelse om forhøjelse på et andet punkt for samme indkomstår. Det bemærkes, at. Landsskatteretten er klageinstans og alene har kompetence til at tage stilling til afgørelser, der er påklaget til retten.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Anmodningen, der er indgivet den 29. november 2007, er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær skatteansættelse.

Genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1 - 8. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er anført i § 27, som er udtømmende. Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ekstraordinær skatteansættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Idet afgørelsen er fremsendt den 27. juni 2006, og anmodning om genoptagelse er indgivet den 29. november 2007 er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overskredet. Der er således ikke hjemmel til at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2002. Der er endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at bortse fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det påklagede afslag på genoptagelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, og vidnerne LN og IK.

A har forklaret, at han er matematisk/fysisk student. Han driver ikke længere H3, han holdt op i 2003 og 2004, men der var stadig nogle aktiver, der skulle afvikles. Virksomheden foretog nedrivning med henblik på videresalg, det kunne f.eks. være en hal, genopførelsen skete ved en entreprenør. Nogle gange kunne han kun sælge, hvis han kunne garantere, at hallen kunne genopføres.

I 2001 havde han meget gang i virksomheden, men det stoppede brat. Han havde en kompagnon, der rejste til Ghana. Det han ikke kunne sælge heroppe, skulle sælges i Ghana. Han tjente på det tidspunkt 600.000 kr., som han købte ejendommen, ...1, for. Han fokuserede derefter mere på at drive ejendommen.

Virksomheden H3 beskæftigede sig på dette tidspunkt fortsat mcd nedrivning og genopførelse af haller. Men på det tidspunkt havde han nedrevet sin sidste større hal. Han havde en del materiale tilbage, og en anden i branchen havde købt efterladenskaberne fra G2. IK og LN kunne hjælpe denne kollega, og afhørte havde sit produktionsanlæg m.v. liggende i kollegaens hal ...2. IK og LN hjalp også afhørte. Den pågældende havde en stor virksomhed med handel med skrot. Hallen er på 37.000 m2. Sagsøger betalte ikke leje for hallen, til gengæld skulle LN og IK hjælpe den pågældende.

Udenomsarealet blev brugt til opbevaring af noget beton, som han betalte husleje for hos G3.

Han lagde ejendommen ind i selskabet, fordi han fik det anbefalet. KN fik 2 x 100.000 kr. for at skrive købstilbud på ejendommen. Heraf betalte H3 100.000 kr., og de andre 100.000 kr. blev betalt af H1 A/S. De blev betalt kontant, men de kunne være arbejdet af.

Foreholdt side 618, revisors skrivelse, har vidnet forklaret, at beløbet blev betalt kontant. Han udførte dog også noget arbejde for KN.

H2 ApS blev stiftet, fordi han ønskede at drive restaurant i ejendommen.

Men natklubben stoppede, da H2 ApS gik nedenom. Ejendommen blev solgt til ejerlejligheder. Lokalplanen blev lempet, og derfor kunne det lade sig gøre.

Huslejen blev fastsat til 50.000 kr., fordi han så kunne dokumentere, at han kunne få lejeindtægter, og så kunne han få ejendommen financieret.

Foreholdt at H2 ApS kun havde en selskabskapital på 125.000 kr., og at det derfor var svært at tro, at selskabet kunne betale 50.000 kr. i husleje for leje af 28 % af ejendommen, har afhørte forklaret, var kun for at få købet financieret, at han satte huslejen til den pris.

Lejekontrakten blev ikke ændret, der var tale om det, men der blev ikke skrevet noget ned om det. H2 ApS havde ikke mulighed for at betale noget.

I 2002 blev der betalt 75.000 kr., men alligevel skulle huslejen genforhandles. Men foreholdt, at lejekontrakten blev brugt over for forsikringsselskabet til dokumentation for huslejen til brug for udbetaling af erstatning, har sagsøger bekræftet det. Han havde sat ejendommen i stand. Virksomheden stoppede, da det brændte ned. Han byggede det op igen, men var alligevel ikke interesseret i at fortsætte driften.

Sagsøger har vedrørende tilskudsbeskatningen forklaret, at ikke alle udgifterne medgik til at opføre restauranten m.v. i ...1. Foreholdt ekstrakten side 136 har sagsøger forklaret, at lønningerne blev betalt til LN og IK, og de arbejdede i ...2. De arbejdede ikke på H2 ApS. TN og UT blev ansat i to perioder, de havde noget merarbejde på ejendommen, men de var to uger i ...2.

Forholdt bilag 17, side 112. har sagsøger forklaret, at der er leveret kabel, og det blev brugt i "...2 og ude på de udendørs arealer".

Foreholdt bilag 17, side 282 har sagsøger forklaret, at det var et lejlighedskøb, der siden blev anvendt på det udendørs areal.

Foreholdt bilag 17, side 328, faktura vedrørende Bosch Vinkelsliber, har sagsøger forklaret, at det er til at skære jern med, og de blev brugt i ...2.

Foreholdt bilag 17, 324, faktura vedrørende arbejdshjelme, har sagsøger forklaret, at den blev brugt til arbejdet i ...2.

Foreholdt bilag 17, side 170, faktura vedrørende skruemaskiner, har sagsøger forklaret, at det blev brugt i hele virksomheden.

Foreholdt at der blev købt meget værktøj, har sagsøger forklaret, at det både blev brugt af tømrerne og i ...2.

I ...2 brugte de også materialer i form af slibeskiver, de blev brugt begge steder. Der blev lavet et skur på 10 - 15 m2 på ...2, og et arbejdsværelse til sagsøger i ...1.

Foreholdt bilag 17, side 224, har sagsøger forklaret, at den grå lift blev brugt til at nedtage noget i ...2 og længe efter blev den brugt en dag i ...1. Noget af maskinlejen blev således brugt på ...1, men ellers kun på ...2.

Toiletterne blev på nær et brugt til ...1's drift.

Der blev anvendt gas til varme og til at skærebrænde på ...1, der blev ikke brugt gas til varme derovre.

Dieselomkostningerne blev brugt til bil, lift og bobcat med på ...2.

Foreholdt side 324 har sagsøger forklaret, at fakturaerne fra 141201 og året ud blev videre faktureret til ...1 den følgende dag.

Han havde to bakker og lagde bilagene i forskellige bakker afhængig om det vedrørte anpartsselskabet eller det personligt ejede firma. Han sendte faktura, når han manglede pengene.

Forholdt side 452, faktura, har sagsøger forklaret, at den fremkommer med det skyldige beløb fratrukket acontobetalingerne.

Han har i sin personlige virksomhed faktureret ...1 for de udgifter, den personlige virksomhed har afholdt.

Der er en faktura på ca. 19.375 kr., der ikke er blevet viderefaktureret.

Sagsøger har vedrørende tilskudsbeskatningen forklaret, at på det tidspunkt, havde han ikke nogen, der kunne udføre det arbejde, og han fik ringe rådgivning. Efter at han havde arrangeret fester nogle år, blev han kontaktet af et "'festselskab", der ville arrangere selskaber, men de krævede, at nogle forhold blev sat i stand. De holdt møder med dem i ...1, og han besluttede at gennemføre forbedringerne. Foreholdt, at der blev overført 900.000 kr. fra A/S til ApS, har afhørte forklaret, at man godt kan sige, at det var aktieselskabet, der lånte pengene til anpartsselskabet.

Der er medtaget arbejdsløn side 457, og beløbet er betalt af anpartsselskabet. Det er sagsøger, der har beregnet avancen. Det drejede sig om at få styrket anpartsselskabet, men det holdt kun til, at det brændte.

Sagsøger har vedrørende genoptagelsessagen forklaret, at der var udsted faktura på 160.000 kr. + moms.

Foreholdt side 451 i ekstrakten, har han forklaret, at den er stilet til anpartsselskabet, fordi det var dem, der fik gjort rent. Det var ham og kæresten, der gjorde rent.

Den anden faktura på 160.000 kr. + moms vedrørte også arbejde, der blev udført i ApS-et på ejendommen. Der blev lavet en stor terrasse. Det blev ikke faktureret til A/S, fordi det var ApS, der skulle bruge den.

Sagsøgte har forklaret, at han fik løn fra personligt ejede virksomhed og ikke fra A/S.

Forholdt spørgsmålet om lejeindtægter, har sagsøger fastholdt, at 50.000 kr. var en tilfældighed, men havde i sinde at forbedre hans mulighed for at få købet finansieret. Det havde ikke holdt i realiteten.

Oprindelig var lejemålet på 319 m2 og efterfølgende androg lejemålet ca 380 m2. Det svarede til en m2 pris på 1400 og 1500 kr.

Diskoteket var i drift fra begyndelsen af november 2001, men miljøet var meget lille, og det begrænsede det antal fester, de kunne holde. Hærværket fandt sted i september 2003, restaureringen blev færdig nogen tid før. En mand kastede en brandbombe og nogle, af gæsterne blev forbrændt. De holdt fester gratis for at samle penge ind. Senere gentog det sig, og hele diskoteket brændte ned. Forsikringsselskabet betalte for reetablering, men det var forskellige grunde til, at han ønskede at stoppe.

Sagsøger har vedrørende 2001 forklaret, at de arbejdede i ...2 i to år, begyndende i 2001, men han havde oprindelige en entreprise på 90.000 kr.

Hallen blev købt af kollegaen for 500.000 kr. Men han fik ikke noget ud af deres arbejde i to år, han betalte ikke leje for hallen. Han fik nogle indtægter for salg af materiale, og i 2004 og 2005 blev resten købt af en skrothandler, og selskaberne lukkede.

UT og TN udførte arbejde i ...1, og det gjorde sagsøger også, men han var aldrig ude på ...2, i den periode. Der blev optaget nogle kreditter og foreholdt, at låntagningen øgedes fra 2001 og 2002, har sagsøger forklaret, at han nok brugte pengene til istandsættelse og til at betale renter og afdrag.

Forholdt at anpartsselskabet sendte regninger for udført arbejde til A/S har sagsøger forklaret, at det var ham, der udførte en meget lille del af arbejdet, han var jo ikke ansat i anpartsselskabet. Sagsøger har videre forklaret, at hvis "eventfirmaet" sørgede for, at arbejdet blev udført, ville de få nogle meget billige fester. Det var vist 5 arrangementer. Det blev aftalt, at de kunne lave fester gratis.

Sagsøger har forklaret, at det arbejde, der blev udført var på favorable betingelser. Foreholdt revisorregningen ekstrakten side 457 og at huslejen i 2003 udgjorde 560.000 og at beløbet svarer til den faktura det blev faktureret aktieselskabet, har sagsøger forklaret, at det var nogle mennesker omkring festarrangørerne og sagsøger, der udførte arbejdet. Foreholdt, at der ikke er dokumentation for arbejdslønnen, har sagsøger ingen bemærkninger hertil.

Foreholdt, at der ikke var nogen byggevirksomhed i den personlige drevne virksomhed, og at der alligevel blev faktureret jf. side 177 til aktieselskabet, har sagsøger forklaret, at der ikke var meget arbejde, der blev udført..

Foreholdt at han bruge lejekontrakten over for banken, har sagsøger forklaret, at banken erklærede, at de ikke kunne bruge kontrakten, da den var indgået mellem beslægtede selskaber.

Vidnet LN forklarede, at han arbejdede på det gamle G2. Han arbejdede med IK. De flyttede rundt på transportbånd fra ...terminalen. Han havde krankort, det var derfor, han var der. IK var smed.

Når han ikke sad i kranen, ryddede han op. De havde et skur. Det var alt muligt forskelligt værktøj, luft- og skruemaskiner, sikkerhedsudstyr, hjelme m.v.

Han arbejdede ikke på ...1. Han var på et tidspunkt ansat på ...1, det var i 2003 og 2004, der passede han de grønne arealer.

Vidnet IK forklarede, at han er uddannet smed. Han arbejdede i 2001 og 2002 for sagsøger, hvor han skar jern på G2. Han arbejdede med LN, der flyttede rundt på tingene. De læssede biler med jern, de brugte overvejende skærebrænder, læssemaskiner og truck m.v. Han har aldrig arbejdet på ...1, han tror ikke, at A har gjort det. UT og TN gik ikke med vidnet og A. De ting, de blev skåret op, blev brugt til skrothandleren i ...3, det var As aftale. Det var de folk, der gik der ovre, der anviste ham arbejdet. De nedtog og skrottede transportbånd.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 11. februar 2010 vedrørende den materielle sag gjort gældende,

"...

at

realiteten var at lejekontrakten - på trods af at det af denne fremgik, at denne trådte i kraft den 1. september 2001 - først skulle træde i kraft på det tidspunkt, hvor H2 ApS fik indtægter ved udlejningen, der kunne generere en lejeindtægt. H1 A/S's alternativ til at udleje hangaren til H1 A/S var, at selskabet selv havde opstartet den pågældende aktivitet,

at

det var åbenbart at H2 ApS med sit kapitalberedskab ikke ville have mulighed for at opfylde lejekontrakten efter sit indhold, førend driften kom op at køre,

at

driften først rigtigt kom op at køre i løbet af 2002,

at

H2 ApS ikke har været i stand til at betale en leje før sket, hvorfor lejen i de pågældende år i givet fald må anses for at være uerholdelig, hvorfor der ikke vil være grundlag for at beskatte denne,

at

H1 A/S har selvangivet kr. 75.200 vedrørende leje modtaget i oktober 2002. Der kan henvises til Processkrift II af 5. oktober 2009 side 11.

Til støtte for de nedlagte påstande vedrørende tilskudsbeskatningen i 2001 af kr. 750.000 for arbejde udført af hovedaktionærens personlige virksomhed gøres det gældende,

at

As personlige virksomhed ved fakturaerne udstedt i 2001 og 2002 har faktureret H1 A/S for alle de opgaver og udgifter, som den personlige virksomhed har udført / afholdt i 2001 vedrørende ejendommen ...1. Der kan i denne forbindelse henvises til det anførte i processkrift II af den 5. oktober 2009 og processkrift III af den 13. januar 2010,

at

det - jf. førnævnte processkrifter - er ganske åbenbart, at det af Skattemyndighederne foretagne skøn dels er åbenbart urimeligt, dels hviler på forkerte forudsætninger,

at

det er Skattemyndighederne som har bevisbyrden for, at der måtte være afholdt yderligere omkostninger end dem, som As personlige virksomhed har faktureret for,

at

det har formodningen imod sig, at As personlige virksomhed havde krav på et højere beløb for det udførte arbejde fra H1 A/S. Det har således formodningen imod sig, at en person afholder udgifter for sit selskab uden at blive vederlagt herfor,

at

i det omfang, hvor Retten måtte finde, at SKAT helt eller delvist er berettiget til at foretage den pågældende forhøjelse, da må det pågældende tilskudsbeløb tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Til støtte for de nedlagte påstande vedrørende arkitekthonorarerne gøres det gældende,

at

arkitektomkostningerne vedrørende 2003 på kr. 19.375 til G6 er betalt af H1 A/S til den personlige virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for udlodningsbeskatningen. Det fremgår klart af sagens bilag F side 9, at beløbet excl. moms på kr. 15.500 vedrørende nævnte er tilskrevet mellemregningskontoen mellem H1 A/S og den personlige virksomhed. En del af den angivne difference på kr. 31.298 mellem den mellemregningskonto, som er angivet i H1 A/S regnskab - bilag B side 9 - på kr. 499.339 og de kr. 468.041 i den personlige virksomheds skyldes, at fakturaerne fra LT, G6 og G4 i den personlige virksomhed er bogført uden moms. Der kan henvises til Finans kontokort for den personlige virksomhed for 2003 side 17 (bilag 12), hvor momsen er ikke er medtaget, og hvor der med håndskrift er skrevet fejl,

at

arkitektomkostningerne - såfremt retten måtte lægge til grund, at der er grundlag for at udlodningsbeskatte H1 A/S af udgifterne - er udgifter, som må tillægges ejendommens anskaffelsessum.

For så vidt angår tilskudsbeskatningen i 2003 på kr. 812.500 gøres det gældende,

at

hovedaktionærens personlige virksomhed ikke har udført eller afholdt udgifterne til den ombygning, som H2 ApS fakturerede H1 A/S for med i alt kr. 650.000 + moms, hvorfor der ikke er grundlag for den af Skattemyndighederne foretagne udlodningsbeskatning. En udlodningsbeskatning forudsætter således, at udbyttegiveren har haft udgifter vedrørende udbyttemodtageren, som udbyttegiveren ikke har opkrævet hos udbyttemodtageren.

at

der under ingen omstændigheder er grundlag for at tilskudsbeskatte H1 A/S af beløbet. Tilskudsbeskatningen af det pågældende beløb burde i givet fald have været sket overfor H2 ApS som har faktureret arbejdet overfor H1 A/S. H1 A/S er således ikke rette indkomstmodtager af den pågældende udbytteudlodning.

For så vidt angår udgifterne til vand gøres det gældende,

at

H1 A/S ikke har kunnet overvælte den pågældende udgift til H2 ApS, og at der er tale om en normal fradragsberettiget driftsomkostning for H1 A/S.

..."

Sagsøger har i sit påstandsdokument af 12. august 2009 vedrørende genoptagelsessagen gjort gældende

"...

Til støtte den nedlagte påstand gøres det gældende,

at

der er tale om en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, hvorfor den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26 først udløb den 1. maj 2008,

at

der ubestridt i nærværende sag foreligger nye oplysninger, idet oplysningen om, at søsterselskabet H2 ApS som lejer af ejendommen - og ikke sagsøgeren som ejer - har været rette bærer af i hvert fald en del af de pågældende byggeudgifter. Det fremgår således også af H2 ApS årsregnskab, jf. bilag 7 note 3 i sagen BS 99-5001/2007, at H2 ApS har haft udgifter til indretning af lejede lokaler på i alt kr. 320.000 excl. moms,

at

kr. 160.000 excl. moms af det beløb, som skattemyndighederne har forhøjet H1 A/S' skatteansættelse med vedrører faktura 2006 af 28/1 2003 udstedt til H2 ApS. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører rengøring. Da det var H2 ApS, som drev virksomhed fra ejendommen, må det være relativt åbenbart, at den pågældende udgift også må påhvile H2 ApS og ikke H1 A/S. Den foretagne forhøjelse af H1 A/S' skatteansættelse i 2002 med disse kr. 200.000 må således klart anses for uberettiget. At de kr. 200.000 er omfattet af Skattemyndighedernes forhøjelse kan udledes ved at sammenholde sagens bilag 5 med H1 A/S' Finans kontokort for 2002 side 58 (bliver senere fremlagt). Af bilag 5 side 9 fremgår det, at skattemyndighederne havde opgjort den private virksomheds omsætning med H1 A/S i 2002 til kr. 688.000 excl. moms, hvoraf de kr. 160.000 vedrørte ovennævnte faktura. En anden faktura (uden bilag) ligeledes på kr. 160.000 excl. moms blev tillige efterposteret. Af udskrevet råbalance for 2002 (der fremlægges senere) blev denne efterposteret efter ovennævnte faktura.
Det fremgår af Finans kontokortet for 2002 side 58, at faktura nr. 1 og faktura nr. 3 nævnt i bilag 5 side 9 blev betalt i februar og marts 2002. Skattemyndighederne har som maskeret udlodning beskattet H1 A/S af differencen mellem de kr. 688.000 excl. moms og det betalte beløb på kr. 288.000 excl. moms,

at

det har været helt eller delvist uberettiget, at SKAT har foretaget forhøjelsen af H1 A/S' skatteansættelse med kr. 500.000, da udgiften helt eller delvist påhvilte H2 ApS. Det er ikke usædvanligt, at lejere afholder udgifter til indretning af lejemål, ligesom det er sædvanligt, at lejere selv afholder udgiften til rengøring,

at

det forhold, at den personligt drevne virksomhed har afholdt omkostningerne til arkitekten med kr. 25.000 excl. moms ikke er ensbetydende med, at der skal ske en maskeret udlodning heraf hos H1 A/S. Som det fremgår af sagen har den personlige virksomhed haft en omsætning med H1 A/S og dette søsterselskab H2 ApS i indkomståret. I denne omsætning må det antages, at udgiften til arkitekten er indregnet på tilsvarende måde, som andre positive udgifter, som den personlige virksomhed har afholdt vedrørende den pågældende byggeopgave,

at

H1 A/S i den situation, hvor skattemyndighederne måtte have helt eller delvist ret i den foretagne udlodningsbeskatning har krav på, at et beløb svarende til udlodningsbeskatningen tillægges ejendommens anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag,

at

betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2 i øvrigt også er til stede. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at baggrunden for den sene anmodning om genoptagelse skyldes den vildfarelse, at H1 A/S ved dennes revisor gik ud fra, at sagen rent faktisk var påklaget til Landsskatteretten, jf. sagens bilag 4. Af uransaglige årsager er den pågældende klage ikke modtaget hos Landsskatteretten. Efter nævnte blev konstateret, blev Landsskatteretten ved skrivelse af den 29. november 2007 anmodet om at påkende afgørelsen af den 27. juni 2006, medens SKAT blev anmodet om at genoptage afgørelse. Det gøres i denne forbindelse gældende, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor H1 A/S blev opmærksom på, at Landsskatteretten ikke havde modtaget klagen af den 13. september 2006,

at

der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der må bortses fra 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 19. februar 2010 vedrørende den materielle sag gjort gældende

"...

Beskatning af lejeindtægter ( 2001, 2002 og 2003)

Sagsøgeren har alene dokumenteret at have indtægtsført leje fra søsterselskabet i perioden den 1. september 2001 - 31. december 2002 med 75.200 kr. Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke herudover har indtægtsført leje fra søsterselskabet i denne periode. 1 2003 indtægtsførte sagsøgeren lejeindtægt for 9 måneder samt en erstatning svarende til 2,5 måneders leje (bilag B), i alt kr. 575.000; I 2003 er der således alene indtægtsført leje for 11,5 måneder (bilag 1, side 3, side 4. afsnit).

Det gøres gældende, at den aftalte leje er skattepligtig indkomst, uanset om lejen er betalt, jf. statsskattelovens § 4, litra b, og at lejen skal beskattes løbende i det indkomstår, hvor sagsøgeren har stillet ejendommen til rådighed. Sagsøgeren har haft et retskrav på betaling af den leje, som er aftalt i lejekontrakten.

Det er udokumenteret, at den aftalte leje var højere, end hvad der kunne opnås ved udlejning til en uafhængig tredjemand. Det fremhæves i den forbindelse, at selv hvis sagsøgeren kunne godtgøre dette forhold, ville forskellen mellem den aftalte leje og markedslejen være skattepligtig for sagsøgeren, jf, statsskattelovens § 4, hvorved sagsøgeren alligevel skulle beskattes af det samlede beløb.

Det fremgår udtrykkeligt af lejeaftalen, at udlejningen af den i sagen omhandlede ejendom blev påbegyndt den 1. september 2001 (aftalens § 3), og at den månedlige leje var på kr. 50.000 kr. (aftalens § 4).

Sagsøgerens anbringende om, at der først skulle ske betaling af leje, når H2 ApS havde likviditet til at betale lejen, er i direkte modstrid med parternes skriftlige aftalegrundlag og bestrides som udokumenteret.

Uanset om det lægges til grund, at sagsøgeren og søsterselskabet aftalte en lavere leje, end den der fremgår af lejekontrakten, gøres det gældende, at sagsøgeren skal beskattes i henhold til den leje, som fremgår af lejekontrakten. Det fremgår således af ligningslovens § 2, at udlejningen skal beskattes som værende sket på markedsvilkår. Parterne har selv fastsat den årlige leje, og dette lejeniveau er også anmeldt til forsikringsselskabet.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerens krav på leje må anses for at være uerholdeligt. Søsterselskabet H2 ApS indgav anmodning om opløsning den 2. september 2003 og blev først taget under konkursbehandling den 26. november 2004 og sagsøgeren har - trods opfordring herom - ikke godtgjort, at søsterselskabet ikke var i stand til at betale lejen i indkomståret 2002.

Der foreligger kun et regnskab for H2 ApS, det vedrører perioden 5. september 2001 - 31. december 2002. Det fremgår af regnskabet, at selskabet havde et resultat i regnskabsperioden på kr. 6.058; kr, og at egenkapitalen var positiv med 131.058,-. Selv hvis egenkapitalen havde været negativ, indebærer det ikke i sig selv, at fordringen på leje må anses for at være uerholdelig, jf. TfS. 1998.5.ØLD.

Det bestrides endvidere, at den månedlige leje på kr. 50.000, er for høj. Det bemærkes i den sammenhæng, at sagsøgeren ikke har underbygget sit anbringende om, at lejen er for høj. Det er vel også vanskeligt henset til, at parterne, herunder sagsøgeren selv har fastsat lejen i lejekontrakten. Når lejen ikke er tilsidesat af skattemyndighederne, kan sagsøgeren ikke selv efterfølgende anfægte lejen.

Sagsøgte har ændret den nedlagte frifindelsespåstand, idet sagsøgeren i processkrift II af 5. oktober 2009 har fremlagt den dokumentation, der har været efterspurgt igennem hele sagsforløbet. Sagsøgeren har således ved bilag 26 dokumenteret i et begrænset omfang at have selvangivet lejeindtægter for år 2002. Den nedlagte frifindelsespåstand er ændret i overensstemmelse hermed.

Tilskudsbeskatning af byggearbejder udført af eneaktionæren 2001 og 2003

Eneaktionærens personligt drevne virksomhed har i indkomståret 2001 faktureret sagsøgeren kr. 232.000 for et byggearbejde. Byggevirksomheden har efter skattemyndighedernes undersøgelser afholdt omkostninger med kr. 640.824,- i forbindelse med byggeriet og har bogført differencen på kr. 408.824, som et tab.

Skattemyndighederne har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med kr. 750.000 i forbindelse med byggearbejdet i 2001. Beløbet er beregnet på baggrund af de afholdte omkostninger på kr. 640.824,- med tillæg af en dækningsgrad på 23,3 % ( 60.827/77 x 100) eller kr. 832.000; fratrukket beløbet på kr. 232.000,- (kr. 600.000,-), som herefter er tillagt moms.

Det gøres gældende, at sagsøgeren skal tilskudbeskattes af værdien af det byggearbejde, som eneaktionærens personlig virksomhed ubestridt har udført i 2001, jf. statsskattelovens § 4.

Værdien af byggearbejdet skal fastsættes til markedsprisen, jf. hertil ligningslovens § 2. Der er ikke ført kasse- eller betalingsregnskab i eneaktionærens personlige virksomhed, og regnskabsgrundlaget har derfor ikke været egnet til en nøjagtig opgørelse af virksomhedens dækningsgrad. Dækningsgraden skal derfor fastsættes ved et skøn, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbent urimeligt resultat. Da skattemyndighedernes skøn er foretaget på baggrund af oplyste branchetal, er der ikke grundlag for en tilsidesættelse af skønnet, jf. hertil SKM2006.152.VLR.

Der er ingen sammenhæng mellem på den ene side byggevirksomhedens direkte omkostninger og på den anden side faktureringen til sagsøgeren, der ikke giver dækning for arbejdsomkostninger og fortjeneste. Sagsøgeren har skønt - opfordret hertil (opfordring 10 i processkrift af 11. marts 2009, side 4) - ikke oplyst, hvad byggevirksomheden normalt tillægger de direkte omkostninger ved fakturering af tredjemand. Hvis entreprisen var udført mellem uafhængige parter, ville prisen være fastsat, da den dækkede arbejdsomkostninger og fortjeneste.

Sagsøgeren bestrider nu, at byggevirksomheden har afholdt direkte omkostninger i forbindelse med byggeriet for sagsøgeren med kr. 640.824,- Sagsøgeren gør bl.a. gældende, at den personligt drevne byggevirksomhed H3 i 2. halvår af 2001 beskæftigede sig med andre projekter.

I den forbindelse skal det imidlertid fremhæves, at regnskabsgrundlaget i den personlige byggevirksomhed blev tilsidesat såvel i 2001 som i 2002 og 2003, da det led af helt grundlæggende mangler - for eksempel førte virksomheden intet kasse-og betalingsregnskab.

Det fremgår af sagsfremstillingen i bilag H, at virksomheden heller ikke førte ordreregnskab. Det kan dermed heller ikke udledes af bogføringen, hvilke projekter de enkelte omkostninger knytter sig til, jf. bilag H, side 5, 3, sidste afsnit.

Der foreligger intet skriftligt aftalegrundlag, der kan belyse, hvilke opgaver byggevirksomheden havde i 2001, da der heller ikke blev ført ordreregnskab, er de udstedte fakturaer den eneste dokumentation, der foreligger i sagen, til belysning af byggevirksomhedens aktivitet i 2001.

Byggevirksomhedens fakturering fremgår af bilag H, side 9. Her ses det, at virksomheden fakturerede G5 kr. 250.000; excl. moms for en opgave ultimo januar 2001, og at der pågik varesalg og andre entrepriseopgaver i tiden fra marts - juni 2001.

Efter den 30. juni 2001 er der ikke faktureret andre projekter end arbejder vedrørende ...1, og det bestrides derfor som udokumenteret, at byggevirksomheden udførte arbejde for andre end sagsøgeren i 2. halvår 2001. fFørst i februar 2002 foreligger der dokumentation for andre opgaver, jf. bilag J, side 9, hvor der den 25. juni 2002 er faktureret kr. 49.720,excl. moms vedrørende leje af mandskab i perioden februar - juni 2002.

Ud fra byggevirksomhedens fakturering har der således kun være indtægter fra sagsøgeren i 2. halvår af 2001, hvorfor SKAT i sit skøn har lagt til grund, at de afholdte udgifter i denne periode tilsvarende vedrørte sagsøgeren.

Sagsøgeren er blevet opfordret til at dokumentere de påståede øvrige arbejder i byggevirksomheden i 2.halvår ved fremlæggelse af ordreaftaler, timesedler og lign, jf. opfordring 11 i processkrift af 18. november 2009. Sagsøgeren har ikke besvaret denne opfordring, hvilket må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at byggevirksomhedens alene beskæftigede sig med ...1 i dette tidsrum.

Myndighedernes skøn er udøvet med udgangspunkt i byggevirksomhedens egen bogføring og kategorisering af afholdte udgifter, jf. bilag 15. Karakteren af det foreliggende regnskabsmateriale har nødvendiggjort, at der netop er tale om et skøn, hvor SKAT - i mangel af behørig regnskabsmæssig dokumentation - har valgt den opgørelsesmetode, der kunne lade sig gøre ud fra det sparsomme regnskabsmateriale.

Såfremt sagsøgeren efterfølgende eventuelt kan påvise mindre fejl i regnskabsgrundlaget - som f.eks. kategoriseringen af konkrete udgiftsposter medfører ikke, at det udøvede skøn er tilsidesætteligt; hele regnskabsgrundlaget var jo netop gennemsyret af mangler, hvilket har udløst den skønsmæssige ansættelse.

I øvrigt er det ikke dokumenteret, at der er medregnet udgiftsposter i skønsudøvelsen, som ikke vedrører sagsøgeren.

Det er således ikke dokumenteret, at de oplistede udgifter til indkøb af værktøj i sagsøgerens processkrift II, side 5, nederst, ikke vedrører byggeprojektet på ...1. Noget af udstyret kan f.eks. blive genindkøbt til hvert større projekt ( f.eks. bits), og det er ikke dokumenteret, at redskaberne blev brugt på andre projekter.

Selv hvis det lægges til grund, at de af sagsøgeren fremhævede konkrete udgifter til materialer (processkrift Il, side 5 nederst) ikke angår arbejdet for sagsøgeren, er der dog alene tale om udgifter på i alt kr. 7.637,85 excl. moms ud af de samlede opgjorte direkte omkostninger på kr. 640.824,-. Skønnet kan rumme en sådan eventuel unøjagtighed og er ikke af den grund tilsidesætteligt.

Tilsvarende gør sig gældende for sagsøgerens indsigelser om konkrete udgiftsposter under kontoen småanskaffelser til produktion.

Vedrørende sagsøgerens bemærkninger om udgifter til mobilhegn og indkøb af kabel er der tale om udgiftsposter, der efter deres karakter indgår helt naturligt i et byggeprojekt, og sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det forholdt sig anderledes.

I forbindelse med (bl.a.) kontoen "underentrepriser" gør sagsøgeren gældende, at en del af de bogførte udgifter er afholdt efter den sidste fakturering af sagsøgeren i 2001 den 17. december, og at udgifterne derfor kan være modsvaret af fakturaer udstedt i 2002.

Hertil bemærkes, at udgifterne fradragsmæssigt er periodiseret i 2001, jf. bilag 23, side 7, pkt. 2.

I øvrigt er det udokumenteret, at omkostningerne afholdt fra den 17. - 31. december 2001 er faktureret sagsøgeren i 2002, og det kan ikke lægges til grund i sagen.

Det af sagsøgeren fremhævede eksempel i processkrift II, side 4,2. afsnit, viser også netop, at den første faktura til sagsøgeren i 2002 (udstedt den 21. februar 2002) på kr. 160.000; excl. moms ikke kan rumme omkostningerne afholdt af byggevirksomheden i perioden 1. januar - 21. februar 2002 (som de fremgår af bilag 7 i genoptagelsessagen) med tillæg af omkostningerne afholdt i perioden 17. - 31. december 2001.

Sagsøgeren gør også gældende, at ikke alle lønningerne i 2. halvår af 2001 vedrører byggeprojektet for sagsøgeren. Således er det oplyst, at de ansatte LN og IK ikke arbejdede på ...1.

I mangel af dokumentation på andre arbejdsopgaver i perioden må det imidlertid lægges til grund, at de udførte arbejder - og de dertil knyttede aflønninger - vedrørte ...1.

Det fremgår desuden af byggevirksomhedens finanskontokort under konto 2110 (j f. bilag 15), at der frem til den 26. oktober 2001 kun blev afholdt lønudgifter til LN og IK. I perioden forud for oktober 2001 blev der dokumenterbart udført arbejde af byggevirksomheden på ...1 (jf. f.eks. bilag 17, side 261, side 275, side 297 og side 308, hvor der på fakturaer i perioden 2. - 28. august 2001 er anført ejendommens adresse på ...1 som leveringsadresse; derudover også fakturaen for arkitektarbejde vedrørende ejendommen den 14. september 2001 i bilag 17, side 232, samt fraværet af andre dokumenterede opgaver i perioden.) Der har ikke været andre ansatte end LN og IK til at udføre dette arbejde.

Den 26. oktober 2001 er der bogført en lønudgift på kr. 14.596,88 for en ansat ved navn TN. Den 1. november 2001 blev sagsøgeren faktureret i alt kr. 112.000,- excl. moms af byggevirksomheden, jf. bilag H, side 9 nederst. Det har al formodning imod sig, at arbejdet bag faktureringen alene blev udført af en enkelt ansat inden for den beskedne aflønning på kr. 14.596,88.

I øvrigt er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne under konto 2110 i bilag 15 og oplysningerne om virksomhedens udgifter til aconto løn under konto 2121 i tillæg til bilag 15.

I indkomståret 2003 har sagsøgeren også fået udført et byggearbejde af eneaktionærens personlige virksomhed. Det gøres gældende, at sagsøgeren også skal tilskudsbeskattes af værdien af dette byggearbejde, jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren gør så vidt ses gældende, at det er søsterselskabet H2 ApS, der bør tilskudsbeskattes af beløbet, idet byggevirksomheden har udført arbejdet for dette selskab, der så har faktureret sagsøgeren i alt kr. 812.500 inkl. moms (bilag E). Der skulle således være tale om, at søsterselskabet har viderefaktureret udgiften til sagsøgeren.

Sagsøgerens oplysninger er imidlertid udokumenterede.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem sagsøgeren, søsterselskabet og eneaktionærens personlige virksomhed om udførelse af byggearbejdet og det er udokumenteret, at søsterselskabet har afholdt nogen af sagsøgerens udgifter til byggearbejdet. Den personlige virksomheds regnskabsgrundlag har også for 2003 været tilsidesætteligt (bilag F, pkt. 3.2.1) og søsterselskabet har ikke givet skattemyndighederne mulighed for at krydsrevidere sagsøgerens bilagsdokumentation (bilag F, side 10, sidste afsnit). Sagsøgeren har derfor heller ikke påvist, at der er betalt for byggearbejdet til søsterselskabet.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har betalt eneaktionærens personlige virksomhed for byggearbejdet. Som følge af interessefællesskabet bærer sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at sagsøgeren har været pligtig at betale søsterselskabet kr. 812.500,- i forbindelse med byggearbejdet, jf. f.eks. SKM2007.496.ØLR.

Henset til den udokumenterede og forretningsmæssigt usædvanlige involvering af søsterselskabet, må det ved sagens pådømmelse læges til grund, at der reelt er tale om, at byggevirksomheden har udført arbejdet for sagsøgeren.

Da sagsøgeren ikke har godtgjort at have betalt for byggearbejdet udført af eneaktionærens personlige virksomhed, skal sagsøgeren beskattes af værdien heraf, jf. statsskatteslovens § 4.

Tilskud af arkitektomkostninger afholdt af eneaktionæren (2001 og 2003)

Eneaktionærens personlige virksomhed har afholdt arkitektudgifter i indkomståret 2001 med i alt kr. 68.750 (inkl. moms) og i indkomståret 2003 med kr. 19.375,- (bilag 1, side 9, 1. afsnit). Arkitektomkostningerne er efter det oplyste afholdt i forbindelse med de foretagne ombygninger på ejendommen.

Arkitektudgifterne vedrører ubestridt sagsøgeren, der i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen gjorde gældende, at udgifterne fejlagtigt var bogført i det forkerte selskab (bilag 1, side 10, 1. afsnit).

Udgifterne fremgår ikke af sagsøgerens regnskab for 2003 (bilag B), men er udgiftsført i eneaktionærens personlige virksomhed. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren har udlignet udgiften over mellemregningskontoen med den personlige virksomhed det er ikke dokumenteret, at udgiften er faktureret sagsøgeren.

Hertil kommer, at hvis der - i strid med udgiftens karakter og med sagsøgers tidligere anbringende for Landsskatteretten - var tale om en udgift, der kunne henføres til byggevirksomhedens arbejder på ejendommen, skulle de direkte omkostninger og dermed størrelsen af sagsøgerens tilskudsbeskatning forhøjes tilsvarende.

Sagsøger er enig i, at udgifterne henholdsvis kan tillægges ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18, jf. ligningslovens § 2.

Fradrag for udgifter til vand (2003)

Skattemyndighederne har nægtet sagsøgeren fradrag for udgifter på i alt 96.722 til vand.

Udgifter til vand er ikke indeholdt i leje, medmindre det er aftalt mellem sagsøgeren og søsterselskabet, jf. erhvervslejelovens § 45, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af lejeaftalen (bilag A, § 7), at sagsøgeren leverer vand til lejemålet, at udgiften til vand fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere, og at der i vandregnskabet ikke indgår andre udgifter end vandforbruget.

Det gøres på baggrund af lejekontrakten gældende, at vandudgifterne påhvilede søsterselskabet, og at sagsøgeren havde et retligt krav på refusion af de afholdte omkostninger. Sagsøgeren er derfor ikke rette udgiftsbærer af vandudgifterne og er dermed ikke berettiget til fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 5. marts 2010 vedrørende genoptagelsessagen anført

"...

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2005.400.HR, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Spørgsmålet om genoptagelse er under sagen blevet behandlet efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Selv om det ikke er gjort gældende af sagsøgeren, er der tale om en kontrolleret transaktion mellem eneaktionæren og selskabet, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Ligningsfristen og genoptagelsesfristen i § 26, stk. 1, forlænges derfor med to år, jf. § 26, stk. 5, og udløber således først den 1. maj 2008. Sagsøgerens anmodning om genoptagelse af 29. november 2007 er dermed inden for fristen, og den relevante prøvelse af, hvorvidt der er adgang til genoptagelse, skal ske efter reglerne om ordinær genoptagelse i § 26. De tidligere fremførte anbringender vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8, er herefter uden betydning.

Efter forarbejderne til § 26, stk. 2, er det en betingelse for genoptagelse, at skatteyderen dels fremlægger nye oplysninger i den forstand, at de ikke tidligere er indgået i afgørelsesgrundlaget, dels at oplysningerne sandsynliggør, at afgørelsen vil blive ændret ved en genoptagelse.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt sådanne påkrævede nye oplysninger, der dokumenterer, at skatteansættelsen vil få et andet udfald, hvis den bliver genoptaget.

Sagsøgeren gør gældende, at søsterselskabet H2 ApS som lejer af ejendommen - og ikke sagsøgeren som ejer - har afholdt byggeudgifterne på ejendommen. Sagsøgeren henviser i den forbindelse til søsterselskabets regnskabsmateriale, hvor der er bogført en tilgang på 320.000,- kr. vedrørende indretning af lejede lokaler.

Sagsøgerens regnskabsmæssige kvalifikation af beløbet er imidlertid ikke bindende for den skatteretlige vurdering af, hvem udgiften påhviler. Af regnskabsmaterialet kan det naturligvis heller ikke konstateres, hvem der har forestået indretningen af de lejede lokaler.

Sagsøgeren har derfor ikke dokumenteret, at værdien af de byggearbejder som sagsøgeren er blevet forhøjet med, helt eller delvis vedrører søsterselskabet. Der foreligger ingen aftaler, ordresedler eller andet materiale, der kan godtgøre endsige sandsynliggøre, at byggeselskabet har udført arbejde for søsterselskabet. Det fremhæves i den forbindelse, at sagsøgeren som følge af interessefællesskabet bærer en skærpet bevisbyrde for synspunktet om, at søsterselskabet er rette modtager af de ikke afregnede ydelser, jf. f.eks. UfR 1990, 448 H og SKM2001.186.HR.

Oplysningerne sandsynliggør heller ikke i øvrigt, at skatteansættelsen vil få et andet resultat ved en genoptagelse, da det har formodningen imod sig, at byggeomkostninger på kr. 500.000,- afholdes af lejeren frem for ejeren af ejendommen. Sagsøgeren har ikke dokumenteret karakteren af byggearbejderne.

I påstandsdokumentet af 12. august 2009 gør sagsøgeren - som noget nyt - gældende, at en del af det ikke fakturerede arbejde vedrører rengøringsydelser, som søsterselskabet er rette modtager af. Sagsøgeren henviser i den forbindelse til, at der på en af fakturaerne er anført "Rengøring 2002".

Sagsøgeren gør herved tilsyneladende gældende, at byggefirmaet skulle have udført rengøringsopgaver hos søsterselskabet i år 2002. Oplysningerne bestrides som udokumenterede.

Det har formodningen mod sig, at den personligt drevne byggevirksomhed skulle have udført rengøringsydelser i det hævdede omfang hos søsterselskabet. Der er således ingen oplysninger i sagen om, at byggevirksomheden tillige beskæftigede sig med rengøringsydelser.

Hertil kommer, at der ikke er fremlagt aftaler eller anden skriftlig dokumentation for, at byggevirksomheden skulle have påtaget sig disse opgaver.

På denne baggrund og med henvisning til interessefællesskabet selskaberne imellem må det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at de arbejder, som byggevirksomheden har udført i den relevante periode har haft karakter af sædvanlige byggearbejder og således ikke tillige har omfattet rengøringsydelser.

Sammenfattende har sagsøgeren herefter ikke fremlagt nye oplysninger, der dokumenterer, at skatteansættelsen for 2002 på dette punkt vil få et andet udfald, hvis den bliver genoptaget.

Det bemærkes, at sagsøgeren alene har gjort anbringenderne om rette skattesubjekt gældende for så vidt angår kr. 400.000; ud af den samlede forhøjelse på kr. 537.864,-, og at der dermed ikke forligger nye oplysninger vedrørende den resterede del af forhøjelsen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad den materielle sag

Ad huslejen

Indkomståret 2001 - 2003

Hovedaktionæren, A, købte ejendommen på ...1 i 2001, hvorefter ejendommen blev videresolgt til aktieselskabet H1 A/S, der efterfølgende udlejede ejendommen til anpartsselskabet H2 ApS. Dette drev virksomhed i form af afholdelse af fester m.v.

I følge den mellem aktieselskabet og anpartsselskabet indgåede lejekontrakt løber lejemålet fra den 1. september 2001 og til den 31. december 2003. Den aftalte månedlige husleje androg 50.000 kr. i.h.t. aftalen.

Herefter og idet sagsøger ikke har godtgjort, at lejen ikke er udtryk for markedslejen, og idet sagsøger ikke har godtgjort, at huslejen var uerholdelig, tages sagsøgtes frifindelsespåstand vedrørende indkomstårene 2001 og 2003 til følge.

Vedrørende indkomståret 2002 har sagsøger godtgjort at have indbetalt 75.200 kr., hvorfor sagsøgers subsidiære påstand for dette indkomstår tages til følge.

Ad tilskudsbeskatningen

Indkomståret 2002

Der er i indkomståret 2002 udført arbejde for sagsøgeren af As personligt ejede virksomhed. Efter skattemyndighedernes skøn er der udført arbejde for 750.000 kr., uagtet der alene er faktureret for 232.000 kr.

Vidnerne IK og LT har forklaret, at de ikke i perioden har udført arbejde på ...1, men alene i den "...2", og de har forklaret om det arbejde, de udførte, og de om redskaber de anvendte.

Skatteforvaltningen har i sin sagsfremstilling af 25. april 2006 beskrevet regnskabsmaterialet for den personligt drevne virksomhed. Det hedder heri

"...

Der foreligger ikke et kasse og betalingsregnskab. Det fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale, at virksomheden i et væsentligt omfang har modtaget og foretaget kontante betalinger. Der henvises til efterfølgende beskrivelse af posteringer på kassebeholdningen.

Bilagene mangler henvisninger til bogføringen. Bilagene er stort set arkiveret i datoorden. Der er ikke påført nummerering på bilagene De enkelte registreringer på kontospecifikationerne indeholder for det meste et bilagsnummer.

Der er endvidere ikke påført henvisning til den foretagne bogføring på bilagene, herunder bl.a. datering, kontering, formål, betaling etc. Fakturaer vedrørende kreditorer og tilhørende afregningsnotaer er ikke sammenhæftet eller påført anden reference til betaling.

Der foreligger ikke afstemning af og dokumentation for primo og ultimo saldo konto 9110. Samlekreditorer. På kontoen er der fejlagtigt bogført fakturaer til debitorer, betalinger fra debitorer, samt væsentlige posteringer uden dokumentation f.eks. debitering på kontoen den 31/12 2001 på 178.266,83 kr. med modpostering/-kreditering på konto 7310 Kasse.

Der er i øvrigt ikke oplysninger på bilagene eller kontospecifikationerne til bestemmelse af den enkelte registreringssystematiske og tidsmæssige placering i bogføringen.

Der foreligger ikke ordreregnskab. Bogføringen af virksomhedens omkostninger er foretaget efter art. Der foreligger således ikke oplysninger, om hvilke omkostninger, der kan henføres til hvilke ordrer eller projekter.

Der foreligger ikke underbilag til salgsfakturaer i form af tilbud, ordrebekræftelse, eller andre skriftlige aftaler. I øvrigt er 2 fakturaer betalt før faktureringsdatoen

..."

Skatteforvaltningen har herefter "ud fra det modtagne regnskabsmateriale og de i øvrigt foreliggende oplysninger om virksomhedens aktiviteter forsøgt at henføre de bogførte omkostninger til virksomhedens varesalg herunder de enkelte projekter. Det fremgår heraf, at der til ...1 i direkte omkostninger kan henføres 640.824 kr. ...

Skatteforvaltningen har videre anført, "at fordelingen er foretaget ud fra de foreliggende oplysninger om de enkelte transaktioner, herunder salgsfakturaer, leveringsdatoer, fakturadatoer, betalingsdatoer, beskrivelse af det udførte arbejde m.v.

Skattemyndighederne har udgiftsført 231.129 kr på kontoen med mangelfuld bilagsdokumentation ...

Under disse omstændigheder finder retten ikke, de af vidnerne afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste kan føre til, at retten bør tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn.

Herefter tages sagsøgers subsidiære påstand til følge, således at udgifterne på 750.000 kr. godkendes som afskrivningsberettigede/kan tillægges anskaffelsessummen.

Ad indkomståret 2003

Efter det i sagen oplyste lægger retten til grund, at H2 ApS ikke var i stand til at betale sin gæld til H1 A/S, og at anpartsselskabet den 30. september 2003 udstedte fakturaer på 562.500 kr. incl. moms og faktura på 250.000 kr. incl moms til aktieselskabet angiveligt for "arbejde 2003".

Det fremgår endvidere, at aktieselskabet har fremsendt redegørelse for ovennævnte fakturaer til SKAT, hvorefter fakturaerne udgør udgifter til materialer (købsfakturaer), arbejdsløn og indregnet avance med i alt 650.000 kr. excl. moms.

SKAT har i sin sagsfremstilling af 27. juni 2006 anført, at købsfakturaerne dækker over indkøb af diverse materialer. 22 købsfakturaer er påført A eller H3, 1 købsfaktura er påført G1 og 1 faktura er påført PL.

Herefter findes det godtgjort, at det på ejendommen, ...1 udførte byggearbejde er udført af den af A personligt ejede virksomhed. Retten har lagt vægt på, at arbejdet naturligt falder indenfor den personlige virksomheds drift og aktivitet, at byggearbejdet ikke på nogen måde kan ses at kunne henføres til H2 ApS's formål og drift, og at købsfakturaerne i det væsentlige er udstedt til den personligt ejede virksomhed.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet er udført for H2 ApS, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet er betalt af H2 ApS. Retten finder derfor at kunne lægge til grund, at arbejdet er udført for H1 A/S.

Da sagsøgeren ikke har godtgjort at have betalt for byggearbejdet udført af eneaktionærens personlige virksomhed, skal sagsøgeren beskattes af værdien heraf.

Sagsøgte vil derfor være at frifinde for sagsøgers påstand.

Ad arkitektomkostningerne

Indkomstårene 2001 og 2003

Efter det oplyste lægger retten til grund, at den personligt ejede byggevirksomhed har afholdt udgifter til arkitekt vedrørende byggeriet på ejendommen ...1.

Da ejendommen ejes af sagsøger findes udgiften at skulle betales af denne. Da sagsøger ikke har godtgjort, at dette er sket, tages sagsøgers subsidiære påstand til følge, således at udgiften på i alt kr. 88.125 er afskrivningsberettiget/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Ad fradrag for udgiften til vand for 2003

I henhold til lejekontrakten leverede sagsøger vand til H2 ApS, og udgiften fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere. Der indgår ikke andre udgifter end vandforbruget i vandregnskabet.

H2 ApS skal derfor betale for det leverede vand, og udgiften kan ikke fratrækkes i sagsøgers regnskab.

Sagsøgte får derfor medhold i sin påstand herom.

Ad genoptagelsessagen

Spørgsmålet om genoptagelse af H1 A/S's skatteansættelse for året 2002 skal afgøres efter reglerne om ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Efter det oplyste finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at det var selskabet H2 ApS, der som lejer var rette bærer af byggeudgifterne. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøger ikke har fremlagt aftaler m.v., der godtgør, at beløbet retteligt skulle betales af anpartsselskabet.

Det findes endvidere ikke godtgjort, at byggevirksomheden som en del af det ikke fakturerede arbejde, har udført rengøring hos søsterselskabet.

Der er, således ikke fremlagt nye oplysninger, der dokumenter, at skatteansættelsen for 2002 ville få et andet udfald.

Sagsøgtes påstand tages derfor tilfølge, således at skatteansættelsen for 2002 genoptages således at udgifterne på 500.000 kr. anses for afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum

Omkostningerne

Efter udfaldet af sagen findes sagsøger at skulle betale omkostninger til sagsøgte med kr. 87.500 kr. Beløbet udgør delvis dækning af udgiften til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 1, om skattepligt af manglende lejeindtægt for indkomståret 2001.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 2, om skattepligtigt tilskud for indkomståret 2001, mod, at sagsøgte anerkender, at udgifterne på kr. 750.000 kr. er afskrivningsberettigede/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 3, mod at anerkende, at udgiften til arkitekt på kr. 68.750 for indkomståret 2001, er afskrivningsberettiget/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 1 og 2 om skattepligt af manglende lejeindtægt for indkomståret 2002 mod, at sagsøgte anerkender, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst nedsattes med kr. 75.200 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 1 om manglende lejeindtægt for indkomståret 2003.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 2 om skattepligtigt tilskud for indkomståret 2003.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand om skattepligtigt tilskud vedrørende indkomståret 2003 mod, at sagsøgte anerkender, at udgifterne på kr. 19.375; kr. er afskrivningsberettiget/kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand 4, om at kunne fratrække udgiften til vand for indkomståret 2003.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstand i genoptagelsessagen mod, at sagsøgte anerkender, at skatteansættelsen for 2002 genoptages, således at udgifterne på kr. 531.250 anses for afskrivningsberettigede/ kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Inden 14 dage betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med 87.500 kr.