Dato for udgivelse
11 Mar 2010 09:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Mar 2010 09:53
SKM-nummer
SKM2010.199.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1241-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Finansieringsomkostninger, låneformidlingshonorar, indkomstgrundlag, konsulenthonorar
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt udgifter til arbejde udført af en ekstern konsulent, der dels bestod i bistand ved salg af datterselskabsaktier, dels bestod i formidling af finansiering (formidlingshonorar), kunne fradrages efter henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 8, stk. 3, litra c.

Landsretten lagde til grund, at de udgifter, der var påstået fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, angik konsulentarbejde forbundet med salg af datterselskabsaktier. Landsretten udtalte, at udgifterne derfor var afholdt i forbindelse med selskabets ændring og indskrænkning af selskabets forretningsaktiviteter, hvorfor udgifterne vedrørte selskabets indkomstgrundlag og dermed ikke den løbende indkomsterhvervelse. Herefter, og da appellantens synspunkter om honorarernes karakter af kurtage ikke kunne føre til andet resultat, fandt landsretten, at udgifterne ikke kunne fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning, om selskabet kunne have valgt at ansætte den eksterne formidler.

For de resterende låneformidlingshonorarer fandt landsretten ikke, at fradragsbetingelserne i ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, var opfyldt. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at de udgifter, som appellanten ønskede fradragsret for, efter deres art ikke naturligt kunne sidestilles med renteudgifter, jf. forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, herunder fordi der var tale om beløb, som blev opkrævet af en anden end de direkte långivere.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Reference(r)

Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 A.E.1.3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.A.2.1.3
Henvisning
Ligningsvejledningen E.A.2.1.2

Parter

H1 A/S
(advokat Christian Kirkman-Møller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Ole Dybdahl, B. O. Jespersen og Bettina Bang Jakobsen (kst.)

Byrettens dom af 23. april 2009 (BS 1-1472/2007) er anket af H1 A/S med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 516.174,50 kr. H1 A/S har subsidiært påstået, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med et efter rettens skøn fastsat beløb, hvorefter den resterende del anses for ikke fradragsberettigede udgifter vedrørende selskabets finansiering.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Landsrettens supplerende sagsfremstilling

Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt honorarer betalt til en konsulent i forbindelse med formidling af finansiering og salg af aktier kan fradrages i H1 A/S' skattepligtige indkomst i indkomståret 1999. Som retsgrundlag har H1 A/S som for byretten påberåbt sig statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 3, litra c.

Vedrørende retsgrundlaget fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 8, stk. 3, jf. Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 328:

"...

er det efter den gældende lovgivning ofte uklart, i hvilket omfang kautionsforsikringspræmier, garantiprovisioner o.lign. kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

For at afhjælpe denne uklarhed foreslås det at lovfæste en fradragsret for udgifter, som det må anses for naturligt at sidestille med renteudgifter, der kan fradrages efter statsskattelovens § 6, litra e. Efter forslaget skal fradragsretten derfor omfatte løbende præmier m.v. for lån, som den skattepligtige optager, samt løbende præmier for kaution for hans gæld. Den foreslåede fradragsregel omfatter endvidere løbende garantiprovisioner m.v. for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender.

Ved særlig kortfristede lån er det dog ikke anset for muligt at afgrænse fradragsretten efter, om præmien o.s.v. er løbende eller ej. Efter forslaget indføres der derfor fradragsret for stiftelsesprovisioner og lignende engangsydelser for lån, som den skattepligtige optager, såfremt lånets løbetid er mindre end to år."

Procedure

Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

For landsretten har H1 A/S dog kun gjort gældende, at fakturaer i gruppe 1 og 2 er fradragsberettigede i medfør af ligningslovens § 8, stk. 3, litra c. For fakturaer i gruppe 3 fastholder H1 A/S, at disse er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, enten som en driftsomkostning, der er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, eller som en kurtage.

Landsrettens begrundelse og resultat

De udgifter, som H1 A/S ønsker fradragsret for i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er konsulenthonorar vedrørende salg af aktier i datterselskabet H1.1 Systems A/S. Udgifterne er således afholdt i forbindelse med H1 A/S' ændring og indskrænkning af sine forretningsaktiviteter, og udgifterne vedrørte derfor H1 A/S' indkomstgrundlag og ikke den løbende indkomsterhvervelse. Herefter, og idet H1 A/S' synspunkt vedrørende konsulenthonorarernes karakter af kurtage ikke kan føre til andet resultat, er der ikke fradragsret i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som påstået. Landsretten tiltræder, at det ikke kan tillægges betydning, om selskabet kunne have valgt at ansætte den eksterne konsulent.

Ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, giver ikke H1 A/S fradragsret for de udgifter, som selskabet har påstået henført under denne bestemmelse. Landsretten lægger herved særligt vægt på, at de udgifter, som H1 A/S ønsker fradragsret for, efter deres art ikke naturligt kan sidestilles med renteudgifter, jf. forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 3, litra c, herunder fordi der er tale om beløb, der blev opkrævet af en anden end de direkte långivere.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal H1 A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 A/S betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8a.