Dato for udgivelse
02 Mar 2010 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 May 2009 10:59
SKM-nummer
SKM2010.159.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-3146-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momsovertrædelse, bilimport, forældelse, rettergangsskridt, betinget, fængsel, nedrunding
Resumé

T importerede i perioden 1. april 1997 til 31. december 2000 biler fra Tyskland. Al bilagsmaterialet i T's virksomhed var bortkommet så alt materiale blev indhentet af ToldSkat fra forhandlere i både Danmark og Tyskland på baggrund af EU-listesystemet. T forklarede at han havde købt bilerne af danske forhandlere samt uidentificerbare danske sælgere. T bestred ikke at have købt eller videresolgt de pågældende biler.

Byretten fandt at T i den pågældende periode havde importeret biler fra Tyskland og at der herved var unddraget 2.698.746 kr. i moms. Rettens flertal fandt at straffen skulle fastsættes til 10 måneder, idet der blev lagt vægt på det meget betydelige unddragne momsbeløb, at forholdene er begået forsætligt ligesom forholdene havde haft en systematisk karakter og at de var begået over en længere årrække. På den anden side var forholdene begået i perioden 1997-2000, ligesom det måtte lægges til grund at sagen reelt havde været færdigefterforsket i 2003, og at det ikke beroede på tiltaltes forhold,at anklageskriftet først var indleveret d. 8. september 2007. Under hensyn til princippet i Den Europæiske menneskeretskonvention artikel 6, fandtes den lange ventetid for tiltalte at måtte medføre en vis strafreduktion. Straffen blev herefter fastsat til 10 måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 2.698.476 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring at tillægsbøden blev nedsat til 2.675.000 kr. Landsretten fandt ikke at der var sket strafferetlig forældelse, selv om de perioder der var forløbet mellem undersøgelsens afslutning og anmodningen om tiltalerejsning samt mellem denne anmodning og indleveringen af anklageskriftet til retten havde været af en betydelig længde idet der havde været aktivitet i disse perioder, herunder myndighederne imellem og over for tiltaltes forsvarer. Forfølgningen havde således ikke været standset i ubestemt tid, ligesom der ikke havde foreligget omstændigheder, der kunne give tiltalte anledning til at tro, at det forholdt sig således. Uanset tidsforløbet forelå der i betragtning af sagens omfang og kompleksitet heller ikke en situation, der kunne sidestilles med en standsning af forfølgningen på ubestemt tid.

Reference(r)
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6
Straffeloven § 89
Straffeloven § 302, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3
Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ulrik Næser).

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Würtzen og Mogens Heinsen med domsmænd

----------

Byrettens dom af 8. december 2008, SS 2841/2007

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. september 2007. T er tiltalt for overtrædelse af

1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer jf. den tidligere lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996 med senere ændringer, lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997 med senere ændringer, lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999 med senere ændringer samt lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 med senere ændringer, jf. til dels straffelovens § 89,

ved i tiden fra den 1. januar 1997 til den 31. december 2000 som indehaver af H1 forsætligt at have unddraget betaling af moms for i alt 3.447.985 kr., idet han i forbindelse med indførsel af 257 brugte biler fra Tyskland til videresalg i Danmark undlod at oplyse skatte-og afgiftsmyndighederne om, at bilerne var importeret fra Tyskland, således at afgiftsberegningen blev foretaget som om, bilerne var indkøbt i Danmark og videresolgt her i landet, ligesom han i forbindelse med indførsel af 49 brugte biler indkøbt i Tyskland og videresolgt i Danmark, helt udeholdt disse fra bogføringen og herefter unddrog afgiftsbetalingen.

2

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. til dels straffelovens § 89,

ved i tiden fra den 1. januar 1997 til 31. december 2000 som indehaver af H1 at have foretaget urigtige og vildledende angivelser i forretningsbøger og regnskaber, som det ifølge bogføringsloven påhviler indehaveren at føre og udfærdige, idet han i forbindelse med indførsel af 257 brugte biler fra Tyskland til videresalg i Danmark i sin bogføring undlod at oplyse, at bilerne var indført fra Tyskland, men i stedet anførte, at bilerne var indkøbt hos forhandlere med dansk klingende firmanavne, ligesom han undlod at bogføre indførsel med henblik på salg af 49 biler fra Tyskland til Danmark samt at have undladt at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare forretningsbøger, bilag og udfærdigede regnskaber, idet han ikke havde gemt sit regnskabsmateriale fra årene 1997 - 2000, og således ikke kunne udlevere dette i forbindelse med skattemyndighedernes kontrol.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen efter sin endelige påstand påstået frifindelse vedrørende bilerne i sagen nr. 32, 36, 40, (udeholdt), 69 (udeholdt), 75, 98, 104, 120, 126-128, 145, 173, 182, 188, 190 (udeholdt), 222, 231, 233, 234, 236, 246, 247 (udeholdt), 252, 256, 262, 270, 272, 288, 311, 314 (udeholdt), 318, 319, 331 (udeholdt), 340, 344, 345, 347, 349, 351, 352, 356, 359, 362, 371, 372, 376-378, 392 (udeholdt), 397 (udeholdt), 401 (udeholdt), 402 (udeholdt), 404, 405 (udeholdt), 406, 407 (udeholdt), 417, 426, 428 (udeholdt) og nr. 429.

Efter anklagemyndighedens frifindelsespåstand mht. de ovennævnte biler vedrører den endelige tiltale, hvor der påstås domfældelse, således 244 indførte brugte biler, heraf 35 helt udeholdte, og momsunddragelse af 2.698.476 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en frihedsstraf, der som udgangspunkt bør være ubetinget. Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om en delvis eller helt betinget frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 2.698.476 kr., svarende til det unddragne beløb.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret, at han ikke har nogen uddannelse. Forinden han startede med selvstændig bilhandel, var han ansat hos sin far, BA, der ejer virksomheden G1 ApS. Tiltalte startede som selvstændig bilhandler i perioden 1987 - 1990, idet han ikke husker præcist hvornår. Tiltalte har ikke været ansat hos faderen, mens han har drevet selvstændig bilforhandlervirksomhed. Tiltaltes bilforhandlervirksomhed blev drevet fra adressen ... såvel fysisk som kontormæssigt. Der var ingen ansatte, men måske havde han dog nogle enkelte, der lejlighedsvis kørte for ham. Virksomheden var en grossistvirksomhed med krab og salg af biler udelukkende til og fra forhandlere. Tiltalte driver i dag i mindre omfang stadig bilforhandlervirksomhed.

I 1997-2000 var der nogle få bilgrossister i Danmark, som tiltalte købte biler af og solgte biler til. Bl.a. købte tiltalte mange biler af G2, G3, G4, G6 og af G5, vistnok fra ... I perioden 1997 til 2000 vil han tro, at han købte og solgte ca. 300 biler årligt.

Han købte altovervejende biler fra danske forhandlere. Nogle ganske få gange - nok 10, måske 20 gange - købte han biler i Nordtyskland af tyske forhandlere. Grunden til, han købte tyske biler af danske forhandlere, var, at han dermed sparede tid, således at han ikke skulle køre til og fra Tyskland hele tiden.

De gange, hvor han købte biler i Tyskland, vekslede han danske kroner til D-mark hos G8, Danmark. Han vekslede altid penge, således at han kunne købte i hvert fald én bil. Prisen var ikke altid aftalt på forhånd med den tyske forhandler. Det skete derfor, at han fik D-mark i overskud. De biler, som han købte hos tyske forhandlere, kunne være VW Passat og Opel Vectra, og næsten altid dieselmodeller. Når han købte bilen i Tyskland, fik han altid bilen og fakturaen på bilen med hjem. Han kunne således fragte bilen på et fejeblad.

Tiltalte kendte til den momsmæssige forskel på biler købt i Tyskland, alt efter, om der var tale om privat- eller erhvervsbiler. Tiltalte kunne ikke se på fakturaerne fra de tyske forhandlere, hvorvidt der var tale om privat - eller erhvervsbiler, men han mener, at han i de enkelte tilfælde fik dette oplyst af den tyske forhandler.

Kassebogen og vognbogen førte tiltaltes mor. Tiltalte gav hende checkbilagene og de danske eller tyske fakturaer. Såfremt han havde D-mark i overskud i forbindelse med vekslingerne hos G8, Danmark efter et bilkøb til en lavere pris end han havde vekslet penge til, gemte han blot de overskydende D-mark, som han herefter kunne bruge på et efterfølgende køb af bil, enten i Tyskland eller i Danmark. Han har således flere gange betalt danske forhandlere med D-mark. Disse handlede f.eks. biler med tyske forhandlere og kunne derfor bruge D-mark-beløbene. Bogføringen skete i kassebogen, og vedrørende de tyske fakturaer gik han ud fra, at revisoren var klar over den momsmæssige problemstilling. Kassebogen og vognbogen blev således sendt til revisoren, V.3.

Vedrørende vognbogen forklarede tiltalte, at han vil tro, at datoen i vognbogen angiver købsdatoen for den enkelte bil. Under bilagsnummeret er der anført det nummer, som svarede til udgiftsbilaget/checken. Under punktet "forbeholdt revisionsfirma" er anført tiltaltes interne bilnummer. Køberen af bilen står i vognbogen under tekst yderst til venstre. Sælgeren af bilen står i vognbogen i teksten yderst til højre.

Når han af danske forhandlere købte biler, der kom fra Tyskland, købte han dem i 60 - 70% af tilfældene ubeset, blot på oplysninger om mærke, årgang og stand. Han hentede ofte selv bilerne, som han havde købt af de danske forhandlere, i Tyskland. Han betalte da typisk for bilen i Tyskland. I forbindelse med udlevering af bilen, fik han udleveret det tyske Fahrzeugbrief. Fakturaen fra den tyske forhandler blev udstedt og sendt til den danske forhandler, som tiltalte købte bilen af. Tiltalte fik herefter så en faktura fra den danske forhandler. Der var for så vidt ikke noget skjult i det faktum, at den danske forhandler f.eks. skulle tjene 5.000 kr. på den pågældende bil.

De biler, der er udstedt fakturaer på i Tyskland i tiltaltes navn, har tiltalte ikke købt i Tyskland af en tysk forhandler, men af en dansk forhandler. Tiltalte tror derfor, at der er sket en misforståelse i Tyskland.

Når tiltalte har foretaget bogføring og har betalt moms, har han kun betalt moms af den fortjeneste, som han har haft vedrørende bilen.

Tiltalte er ikke uvenner med andre bilforhandlere, såvidt han ved.

Vedrørende V.5, G9, husker han ikke, at han skulle have købt biler af denne. Mht. G2 mener han, at han nok har købt ca. 10 biler igennem dette firma. Kontaktpersonen hos G2 var V.6. Vedrørende G10 har han nok købt 7 - 10 tyske biler via denne forhandler. Hos G11 v/V.8 har han nok købt 10 biler årligt i perioden 1997 - 2000. Hos G12 v/V.9 har han i perioden nok købt 5 biler fra Tyskland i alt. V.10 er en hestehandler. Hos denne har han købt 3 - 4 biler i alt i perioden, hvilket skete, når V.10 havde fået tyske biler i bytte i forbindelse med hestehandler.

Hos V.11 har han i perioden nok købt 6 - 7 tyske biler i alt. Hos G13 v/V.16 har han købt 3 - 5 biler fra Tyskland, hos G4, v/V.15, nok det samme antal ,hos G6, nok 6 - 7 biler, og hos G5, temmelig mange biler, nok 20 biler.

Vedrørende biler fra Tyskland var det normalt, at han fik bilerne leveret i ... eller også medbragte de danske forhandlere f.eks. bilerne i forbindelse med afholdelse af auktion hos ... Bilauktion. Tiltalte betalte så med en check og fik herefter fakturaen fra den danske forhandler. Han vil tro, at han nok selv har hentet i alt ca. 100 biler i Tyskland, som han havde købt hos danske forhandlere.

Vedrørende tiltaltes bilag, bortset fra vognbog og kassebøger, blev alle tiltaltes bilag pakket ned og anbragt i en hal. Her havde tiltalte en ung fyr ansat, der skulle rydde op. Denne har fået smidt bilagene ud, eller også har han brændt dem.

Det er tiltaltes opfattelse, at hans navn er blevet misbrugt i forbindelse med import af biler fra Tyskland til Danmark.

På forespørgsel vedrørende de tilfælde, hvor tiltalte har underskrevet på fakturaer fra de tyske forhandlere, har han forklaret, at denne underskrift har været en kvittering for modtagelse af den enkelte bil. Såfremt han havde set, at fakturaen var udskrevet lydende på hans navn som køber, ville han have haft protesteret overfor den tyske forhandler.

Vedrørende bil nr. 5, en VW Vento, forklarede tiltalte, at han ikke har købt biler hos hans VW-forhandler G14, men at han hos G14 har afhentet nogle biler, som han havde købt hos danske forhandlere. Forespurgt vedrørende bogføringen og checkbilagene forklarede tiltalte, at det samlede beløb passer, men at han ikke nærmere kan redegøre for differencerne vedrørende de enkelte biler på fakturaen/checkbilaget. Den pågældende VW Vento havde han købt af NS ifølge vognbogen. Han husker ikke, hvem denne person er.

Vedrørende bil nr. 14 har han hentet den pågældende bil hos firma G14 i Tyskland, efter at han havde købt bilen hos en dansk forhandler. Forespurgt vedrørende underskriften på fakturaen fra G1 til G7, forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet "betalt dd." og herefter har skrevet under. Det kan være, at han den pågældende dag har passet faderens forretning, hvorfor det er ham, der har underskrevet på fakturaen.

Tiltalte har ikke handlet biler med sin far, der ikke er blevet bogført. Den pågældende bil har han solgt til faderen, og han har nok haft lagt checken i bankens døgnboks. Beløbene er således også indgået på tiltaltes konto. Den revisor, som tiltalte har, laver også regnskabet for tiltaltes far.

Vedrørende bil nr. 15 mener han, at teksten på fakturaen fra den tyske forhandler tilsiger, at bilen har været privatbil i Tyskland. Han tror, at der i vognbogen står NJ, som den person, han har købt bilen af. Bilen er herefter solgt til faderens firma, G1.

På forespørgsel fra forsvareren oplyste tiltalte, at bilen fremstår som købt hos den tyske forhandler G14 med en købspris på 2.500 DM. Med en ca. vekselkurs på 385, giver dette en købspris på 10.000 danske kroner. Som det fremgår af vognbogen, har han givet 15.000 kr. for bilen. De to tal stemmer således ikke.

Vedrørende bil nr. 16, en VW Golf, husker han, at han har købt denne hos G12 v/V.9. Han købte således flere biler hos G12. Han mener, at han har afhentet flere af disse biler, købt hos G12, hos VW-forhandler G14 i Tyskland. Det er han næsten sikker på. Han husker bl.a., at han har købt en VW Golf hos G12, som han afhentede hos G14. Han mener således, at der er tale om den under nr. 16 omhandlede VW Golf.

Vedrørende bil nr. 18 har tiltalte forklaret, at han på baggrund af fakturaen fra G14 mener, at der er tale om en tysk privat bil. Tiltalte har ikke udeholdt biler af sine regnskabsbilag. Alle checks er gået igennem banken. Når der var spørgsmål vedrørende enkelte biler, hvilket kunne være tilfældet, når tiltalte havde lagt check i døgnboksen, kom moderen typisk og spurgte, hvilke check, der vedrørte hvilke biler. Den pågældende bil må efter tiltaltes opfattelse kunne være bogført sammen med andre biler. Der var af og til også tale om, at der sidst på måneden var såkaldte uafklarede checks.

Vedrørende bil nr. 21 ved tiltalte ikke på baggrund af teksten i fakturaen fra G14, hvordan denne bil afgiftsmæssigt var stillet.

Den konto, som beløbet er blevet hævet på i F1 Bank, tilhører tiltaltes far. Det var sjældent, at tiltalte fik penge via en bankoverførsel fra faderens konto. Han fik således næsten altid sin betaling fra faderens firma i check og sjældent via en bankoverførsel.

Tiltalte husker ikke noget vedrørende bilnumrene, jf. vognbogen. Det kan godt være, at bilnumrene er fortsat fra 1999 og ind i år 2000 uden nulstilling. Den pågældende bil er nok solgt i år 2000.

Han mener generelt, at det er helt tilfældigt, at der har været differencer vedrørende priserne på de enkelte biler, når faktura og bogføringen sammenholdes. Det samlede beløb har således været korrekt.

Vedrørende den pågældende bil var sælgeren G2, som tiltalte flere gange har haft købt tyske biler igennem. Tiltalte var således stort set en gang ugentlig på ... Ofte købte han biler hos G2, efter at denne f.eks. ikke havde fået solgt en bil på en auktion.

Vedrørende bil nr. 22 og 23 er sælgeren af disse VW Golf Stationcars LM, som han husker. Han har samhandlet med LM flere gange, idet han har købt både danske biler og biler, der stammede fra Tyskland, af denne. Han lærte LM at kende, da denne var sælger hos G39. Denne solgte imidlertid ved siden af også biler i selvstændigt regi.

Vedrørende bil nr. 24, en VW Passat Stationcar, mener tiltalte, at der må være tale om en ikke-privat bil, da der nederst på fakturaen fra G14 er beregnet moms af salgsprisen.

G15 ApS, der har foretaget registrering af bilen i Danmark, er tiltaltes fars firma.

Bilen har han købt af G5, der er bilforhandler. Han har tidligere haft en større samhandel med vedkommende, men det er mange år siden, at han sidst har samhandlet med G5. Det kan sagtens være tilfældet, at tiltalte ikke har haft tjent noget på den pågældende bil.

Vedrørende bil nr. 25, en Toyota Corolla, husker han den pågældende bil. Han mener således, at der er tale om den eneste Toyota Corolla, som han har købt uden afgift. Bilen købte han af G6. Han mener, at han enten har haft hentet bilen i ..., eller også har tiltalte og SK mødt hinanden på halvvejen, f.eks. i ... eller ved ...

Vedrørende bil nr. 26 og 27 er det ikke tiltalte, der har underskrevet på fakturaen. Underskriften ligner heller ikke tiltaltes fars underskrift. Ifølge bilbogen er bilen købt hos G12 (V.9), henholdsvis hos G13. G13 ejes af V.16.

Forespurgt af forsvareren vedrørende sagens bilag 17.4 (X-mappen) forklarede tiltalte, at VW Golf Stationscar'en er købt hos G16. Som det ses af fakturaen, er stelnumrene på fakturaerne fra G14 og G16 identiske. Der må være tale om en tastefejl fra G16s side, når det fremgår, at der skulle være tale om en 3-dørs model, idet en VW Golf Variant er en 5-dørs bil.

Vedrørende bil nr. 32 har tiltalte forklaret, at CA, der har kvitteret, er tiltaltes mor. Tiltalte husker ikke noget vedrørende bilen. Forespurgt vedrørende kassebilag nr. 76 forklarede tiltalte, at han vil tro, at det drejer sig om den pågældende bil. Det kan således være, at hans fars bilnummer er skrevet forkert. Endvidere er der forskel på årgangene - henholdsvis årgang 1993 og 1995. Selvfølgelig kan der også være skrevet forkert vedrørende årgangene. Det nederste, der fremgår af checkkvitteringen, påført med håndskrift, mener tiltalte ikke vedrører ham. Det er umiddelbart hans opfattelse, at det må være noget, der vedrører faderens regnskab.

Den pågældende bil er købt hos G17, hvor tiltalte har købt flere biler, både med og uden afgift. Han kan godt have købt biler hos G17, som G17 har haft købt hos autoforhandler G14 i Tyskland.

Vedrørende bil nr. 34, en Ford Mondeo, er denne købt hos LM. Tiltalte har haft købt i alt ca. 5 - 7 biler fra denne.

Vedrørende bil nr. 36, en Opel Vectra, har tiltalte forklaret, at han godt husker, at han har indkøbt den pågældende bil fra G11, der er identisk med V.8. Han har handlet biler med V.8 flere gange. Handlerne er sket pr. telefon. Normalt købte han én bil af gangen hos V.8. Han husker ikke, hvorvidt han selv skulle have hentet biler i Tyskland, som han havde købt af V.8. Derimod husker han, at han flere gange i forbindelse med disse handler har fået udleveret biler ved den dansk/tyske grænse. Han husker ikke, hvordan papirgangen har været i forbindelse med disse handler, bortset fra at han ved udlevering af bilen fik udleveret den tyske registreringsattest. Tiltalte betalte kontant overfor G11.

Vedrørende G18 , Tyskland, kender tiltalte ikke denne bilforhandler.

Vedrørende bil nr. 38, en Audi 80, gør det samme sig gældende. Han kender således ikke G18 i Tyskland. Navnet "P", som bilen ifølge vognbogen (206) skulle være købt af, siger ham ikke noget. Navnet NP siger ham heller ikke noget. Den håndskrift, der fremgår af bilagene vedrørende denne bil, er tiltaltes mors håndskrift.

Vedrørende bilerne nr. 40 og 42, to VW Caraveller, husker han godt, at han har solgt disse til G19. Han forstår ikke, hvorfor den første Caravelle ikke står i regnskabet. Han fik i forbindelse med handlerne udstedt en kreditnota af G19, hvorefter han fik købesummen udbetalt via en check. Normalt skriver tiltalte salgsslutsedler i forbindelse med handler. Han bruger ikke og har aldrig brugt stelnummeret i forbindelse hermed.

Når tiltalte i sin vognbog skriver f.eks. købt hos G19, har der altid været tale om G19 A/S. Tiltalte har kun en enkelt gang solgt en bil til en VK, der bor i ....

Vedrørende VW Caravellerne kan tiltalte godt have afhentet disse i Tyskland, efter at de var indkøbt ved en dansk forhandler.

Vedrørende bil nr. 45, en VW Golf Stationcar, husker tiltalte intet om denne bil.

Vedrørende bil nr. 46, en VW Golf, der fremgår af vognbogens nr. 531 (2000), husker tiltalte intet vedrørende denne bil.

Vedrørende bilerne nr. 47 og 48, husker han heller ikke disse to biler. Han anerkender, at købesummen via check ses at være indgået.

Vedrørende bil nr. 49, siger denne bil ikke tiltalte noget. Ifølge vognbogen er bilen købt hos G2. G2 var en bilgrossist, der bl.a. købte mange biler f.eks. på bilauktion.

Vedrørende bil nr. 55, en VW Caravelle, husker tiltalte ikke konkret denne bil. Det var næsten altid VW Caravelle, som han solgte til G19 A/S. Han har måske en enkelt gang solgt en VW Passat til G19 A/S.

Vedrørende bil nr. 56 og 57, har tiltalte forklaret, at der ikke var noget fast betalingsmønster mellem faderen og tiltalte. Nogen gange betalte faderens firma for køb af enkelte biler, andre gange betalte faderens firma for flere biler på en gang. Det var næsten altid tiltalte, der solgte biler til tiltaltes fars firma. Nogle få gange - tiltalte kan huske bl.a. en varebil - har der været tale om, at tiltaltes fars firma har solgt en bil til tiltalte. Dette har været i de tilfælde, hvor faderens firma fik en bil i bytte.

Vedrørende bil nr. 58, der ifølge vognbogen er købt af G20, har tiltalte forklaret, at han ikke nærmere husker dette firma. Han husker imidlertid, at han har købt biler af en, der hedder NI på Sjælland. Tiltalte kan se personen for sig, men han husker ikke NI's efternavn eller adresse.

Vedrørende bil nr. 63, i vognbogen er angivet som købt af "NL", siger navnet NL ikke tiltalte noget. Generelt er tiltalte af den opfattelse, at han har fået henvist mange sælgere via sine kunder, f.eks. hvis personer vendte hjem fra udlandet med en bil, der var uden afgift, og som den pågældende forhandler ikke selv ønskede at købe. Tiltalte og tiltaltes far har endvidere haft annonceret via "G21". I den forbindelse har kunderne kunnet rette henvendelse til tiltalte.

Vedrørende bil nr. 68, der skulle være indkøbt fra G22 ifølge bilbogen, oplyste tiltalte, at G22 er en af tiltaltes fars tidligere kunder. Han mener, at der er tale om G22, der er et brugtvognsfirma.

Vedrørende bil nr. 69, siger køberen af bilen, MT, ikke tiltalte noget. Tiltalte tror, at det nok er ham, der har haft afleveret bilen til køberen på vegne faderen. Tiltalte har imidlertid ikke modtaget betaling fra køberen. Det er korrekt, at det er tiltaltes underskrift på faderens faktura længst ude til højre. Tiltalte er af den opfattelse, at hans underskrift alene vedrører teksten på fakturaen "fri og ubehæftet".

Tiltalte har generelt om sit arbejde for faderen forklaret, at han har varetaget faderens interesser, når denne i forbindelse med ferier var bortrejst. Faderen havde således ingen ansatte. Tiltalte har i den forbindelse også købt biler på vegne faderen til dennes firma, ligesom han på opfordring fra faderen har forevist biler til private købere. Han husker ikke, hvorvidt han på vegne faderens firma har haft købt biler fra Tyskland.

Tiltalte har generelt vedrørende indkøb af biler uden afgift forklaret, at i perioden 1997 til 2000 havde mange danske forhandlere forkøbt sig, f.eks. på grund af fejlberegning af afgiften. Ofte gik der flere måneder, før den danske forhandler kunne få den endelige afgiftsberegning på en bil, som man ofte havde videresolgt. Såfremt den danske forhandler således havde f.eks. købt ekstra 4 VW Golfer, for hvilke der nu måtte formodes at skulle betales en højere afgift, ønskede forhandleren f.eks. at slippe af med disse biler uden afgift. Det var ofte i den forbindelse, at tiltalte fik tilbudt biler uden afgift fra Tyskland af en dansk sælger.

Vedrørende bil nr. 70 kender tiltalte V.12, der er indehaver af G23 . Vedrørende den pågældende bil har tiltalte sandsynligvis hentet bilen i Tyskland, selv om den var købt af G24 ifølge vognbogen. G24 siger ikke rigtig tiltalte noget.

Det er korrekt, at det er tiltaltes underskrift nederst på fakturaen fra G23 . Det kan også godt passe, at det er V.12, der har sat sine initialer på fakturaen nedenunder teksten "bar" . Tiltalte kan således meget vel have betalt for bilen, hvilket var en forudsætning for at få den udleveret. Der var så tale om, at den danske sælger, som tiltalte havde købt bilen af, skulle have et beløb herudover i fortjeneste fra tiltalte. Dette var der for så vidt ikke noget fordækt i.

Forespurgt vedrørende den nederste tekst på fakturaen fra den tyske forhandler ("Fartzeug wird am Rechnungstag von Kaufer nach Dänemark ausgefuhrt"), har tiltalte forklaret, at han ikke nærmere kan redegøre herfor. I ... var der ikke andre bilforhandlere end tiltalte og faderen.

Forespurgt vedrørende indkøbsprisen, 8.000 DM, har tiltalte oplyst, at normal omregningskurs for DM var ca. 3,85 Dkr. pr. DM. Henset til oplysningen i vognbogen (vogn nr. 54 i 1999), hvor bilen står bogført som indkøbt til 60.000 kr., har tiltalte forklaret, at sælgeren, G24, måske har været heldig at købe bilen ind til en god pris. Det har tiltalte ikke haft problemer med, når han kunne sælge bilen hurtigt videre.

Vedrørende G24 har tiltalte forklaret, at han ikke har indkøbt ret mange biler fra G24.

Vedrørende bil nr. 74, en BMW 320, der ifølge vognbogen er købt af G25, forklarede tiltalte, at han ikke husker den pågældende bil. Han mener, at han normalt solgte biler til G25, og ikke omvendt. Han husker således ikke, at han skulle have købt biler fra G25.

Forespurgt vedrørende fremgangsmåden i forbindelse med omveksling fra danske kroner til DM, forklarede tiltalte, at han vekslede penge hos en bank, der havde åbent 24 timer i døgnet hos G8, Danmark.

Forsvareren oplyste, at den pågældende bank i dag indehaves af Danske Bank.

Tiltalte oplyste, at han på daværende tidspunkt var kunde i F1 Bank. Når han henvendte sig til banken hos G8, Danmark, udfyldte han checken med beløb og underskrev den. Derimod udfyldte han ikke modtagerfeltet. Derefter fik han udbetalt DM i kontanter.

Sælgeren ifølge vognbogen, G26, husker tiltalte svagt som en bilhandler, der havde en benzinstation.

Vedrørende bil nr. 76 og 78, der i vognbogen er angivet som indkøbt hos G12 og G27, har tiltalte henholdt sig til den forklaring, som han er fremkommet med vedrørende en af de foregående biler. Tiltalte har forklaret, at han nok har foretaget betaling overfor den tyske sælger. Han fik ikke fakturaerne med hjem i forbindelse med afhentning af bilerne. Tiltalte var ikke betænkelig ved ikke at få de papirer, som han havde underskrevet, med hjem. Dette har sin baggrund i, at der i Tyskland ikke kan være gæld i biler, når køberen har fået udleveret bilens Farzeugbrief.

Vedrørende den tyske bilforhandler, G23, var denne godt klar over, at tiltalte havde købt bilerne af henholdsvis G12 og G27. Dette mener han, at de danske sælgere havde oplyst overfor G23.

Forespurgt vedrørende fakturaerne mht. bil nr. 76 og 78, forklarede han, at han har forstået sin underskrift således, at han er blevet bedt om at kvittere for modtagelsen af bilerne. På daværende tidspunkt var tiltalte ikke stærk i det tyske sprog. Set i bakspejlet burde han nok have haft læst igennem, hvad det var, som han underskrev på.

Vedrørende bil nr. 81 har tiltalte forklaret, at fakturaen fra G1 er skrevet og underskrevet af tiltalte. Der kan sagtens være tale om, at han har passet faderens firma, mens denne havde ferie.

Vedrørende bil nr. 82 har tiltalte forklaret, at fakturaen, der er fremlagt i sagen, er en håndskrevet faktura, som han mener er udarbejdet af tiltaltes mor. Der er tale om, at tiltalte har købt en Peugeot 309 af G1 mens G1 har købt de tre følgende biler af tiltalte. Tiltalte fik i forbindelse med handlen 79.250 kr. tilgode, svarende til det beløb, som han fik udbetalt fra G1 på en check.

Vedrørende bil nr. 88 og 89, har tiltalte forklaret, at han har solgt de to biler til G28.

Vedrørende bil nr. 88 har G28 skrevet en check, der er fremsendt til G1. Der er således tale om, at tiltaltes fars firma har hjulpet G28 med at få afgiftsberigtiget bilen. Dette hjalp tiltaltes far også andre kollegaer med af og til. Han er ikke i tvivl om, at de to biler er dem, der fremgår af fakturaerne fra G23 i Tyskland. Begge biler er ifølge vognbogen blevet indkøbt af tiltalte hos G24. Der er tale om den samme G24, som han tidligere har nævnt under sagen.

Vedrørende bil nr. 92 har tiltalte forklaret, at den pågældende bil er indkøbt gennem V.9. V.9 kender han ikke privat. Han kender heller ikke nogen af de andre bilforhandlere privat.

Vedrørende bil nr. 93 har tiltalte forklaret, at han har købt den pågældende bil af V.11, der bor 8 - 10 km fra .... V.11 er ikke egentlig automobilforhandler. Han har købt ganske få biler af V.11.

Vedrørende bil nr. 95 tror tiltalte ikke, at der er tvivl om, at der er tale om den samme VW Golf, der er nævnt i bilagene under bil nr. 95. Den pågældende bil har han ifølge vognbogen indkøbt fra G29, hvilket imidlertid ikke rigtig siger ham noget i dag.

Vedrørende bil nr. 96 husker han godt den pågældende BMW, da køberen var G30, der havde lejet tiltaltes fars værksted. Den pågældende bil havde tiltalte indkøbt hos G5.

Vedrørende bil nr. 97 er sælgeren ifølge vognbogen G10. G10 hører hjemme et sted på ..., men nærmere kan han ikke huske herom.

Vedrørende bil nr. 100 har sælgeren været G11. Vedrørende årgangen, der for bilen er forskellig i sagens bilag, oplyste tiltalte, at det eneste afgørende er bilens første registreringsdato. Der opereres dog ofte med f.eks. modelår, hvilket der kan være tale om, såfremt en bil er produceret sidst i et år, og bilen reelt er den nye model.

Vedrørende bilerne nr. 101 og 102 fremgår det af tiltalte og faderens slutseddel, at beløbet, som tiltalte ved salget fik til gode hos faderen, skulle fratrækkes deres mellemværende. Tiltalte tror, at det er noget, som revisoren har haft håndteret. Tiltalte kan ikke nærmere redegøre for, hvilket mellemværende det er, som han og faderen har haft. Det kan således være, at tiltalte har haft købt nogle biler af faderen, hvilket har medført et mellemværende. Det firma, som tiltalte har købt bilerne ved, G31, siger ikke tiltalte noget. Han kan heller ikke stadfæste sælgeren geografisk i Danmark.

Vedrørende bil nr. 106 har tiltalte forklaret, at det er lidt utydeligt i vognbogen, hvem sælgeren af bilen er. Som han ser det, står der SS, eller i hvert fald noget med S. Navnet på sælgeren siger ham ikke rigtig noget.

Vedrørende bil nr. 107 er det tiltaltes underskrift på den tyske faktura. Sælgeren af bilen ifølge vognbogen var NK. Dette navn siger ikke rigtig tiltalte noget. Han husker heller ikke den konkrete bil.

I forbindelse med bil nr. 116 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvor mange biler han har købt direkte hos G23. I alt har han i Tyskland - og ikke kun hos G23 - nok i alt hentet 10 - 20 biler - men dette er et skud. Disse ca. 10 - 20 biler har han købt hos tyske forhandlere, og således ikke hos danske forhandlere.

Vedrørende bil nr. 117 har tiltalte forklaret, at TT er identisk med indehaveren af G28. Den pågældende bil havde han indkøbt hos G11 i henhold til vognbogen.

Vedrørende bil nr. 120 er sælgeren af bilen V.4. Dette navn siger ikke tiltalte noget. Tiltalte tror i øvrigt, at der er skrevet forkert i vognbogen. Der skulle således nok rettelig have stået, at G1 var køber og ikke G32. Ifølge fakturaen til G32 er der tale om nogle ret høje salgspriser, og han går på den baggrund ud fra, at bilerne har været afgiftsberigtiget, hvilket altid blev foretaget af G1. Tiltalte har således ikke selv afgiftsberigtiget biler.

Vedrørende bil nr. 128 og 129 har tiltalte forklaret, at det er ham, der har underskrevet på G23s faktura. Derimod er det ikke ham, der har påført fakturaen "10030/820 mv". Han ved ikke, hvad disse tal henviser til.

Vedrørende bil nr. 129 har sælgeren af den pågældende bil været V.10, der er identisk med V.10, der er hestehandler.

Tiltalte har vedrørende bil nr. 133 forklaret, at han ikke kender den tyske forhandler G33. Sælgeren ifølge vognbogen, G10, har han handlet med før, og firmaet hører hjemme på ...

Vedrørende bil nr. 135 siger den tyske forhandler, G34, ham ikke noget.

Med hensyn til bil nr. 136 er det tiltaltes underskrift, der fremgår nederst på regningen fra den tyske forhandler. Han husker ikke den tyske forhandler, G35. Han husker heller ikke den pågældende bil.

Vedrørende VW Caravellen, bil nr. 137, husker tiltalte ikke den tyske forhandler G36. Han husker heller ikke den pågældende bil. Han er enig i, at det pågældende bilag ligner en slutseddel. Det er tiltaltes underskrift nederst på slutsedlen fra den tyske forhandler.

Vedrørende bil nr. 138 har han handlet med den tyske forhandler, G37 , flere gange. Det er ikke tiltaltes underskrift, der fremgår på regningen fra den tyske forhandler.

Vedrørende bil nr. 140 husker han ikke den pågældende bil. Han mener generelt ikke, at der er biler, der er holdt udenfor omsætningen. Når han har fået en check, er bilen også blevet bogført regnskabsmæssigt.

Vedrørende bil nr. 141 er sælgeren V.10. Det fremgår af sagens bilag 17.6, at der er en faktura fra V.10. Tiltalte husker godt bilen, eftersom der er tale om en 4-dørs bil/limousine, og ikke en stationcar. Afgiften er næsten den samme på en 4-dørs og en stationcar, men vedrørende en limousine kan pengene normalt ikke rigtig hænge sammen. Han mener, at han byttede den pågældende Passat Limousine med et par heste hos V.10.

Vedrørende bil nr. 142 siger sælgeren ifølge vognbogen, NO, ikke tiltalte noget. Det samme gør sig gældende vedrørende bil nr. 144, hvor sælgeren ifølge vognbogen er NE.

Vedrørende bil nr. 145, der ifølge vognbogen skulle være købt af tiltalte hos G17, og hvor bilen i vognbogen fremgår som bil nr. 135 og i kassebilaget for 1999 under bilag 485, har tiltalte forklaret, at der godt kan være tale om, at han har modtaget to checks for 5 + 2 solgte biler, jf. kassebilag 485. Han er ikke rigtig i tvivl om, at den pågældende VW Golf er identisk med den bil, der oprindelig er indkøbt hos den tyske forhandler, G37 .

Vedrørende bil nr. 147 er det tiltaltes underskrift, der er på slutsedlen til G38. Han husker godt handlen med G38, men ikke i detaljer. Han husker ikke, hvor han har købt bilen.

Vedrørende bil nr. 149, hvor sælgeren ifølge tiltaltes vognbog er V.11, har tiltalte forklaret, at det af sagens bilag 17.12 fremgår, at V.11 har lavet en slutseddel, som V.11 også har underskrevet den 1.3.1999. Tiltalte husker, at han har handlet med V.11 få gange. Vedrørende den konkrete handel husker han, at han havde købt og hos V.11 skulle afhente en såkaldt fantombuk til tiltaltes hestestutteri. I forbindelse med afhentningen så han den pågældende bil hos V.11. V.11 er indehaver af et sandblæsningsfirma.

Vedrørende slutsedlen har tiltalte forklaret, at han mener, at han har forsøgt at få fremskaffet bilag fra V.11 og V.10, forinden han skulle til afhøring hos politiet (afhøringsrapporten, bilag 18.2). Grunden til, at han har forsøgt at indhente bilag fra disse to, var, at han kunne huske disse. Han mener ikke, at han har forsøgt at indhente bilag fra andre bilforhandlere. Grunden hertil har været, at han ikke kunne huske mange af de forhandlere, som han havde købt tyske biler af i Danmark.

Vedrørende bil nr. 154 har tiltalte forklaret, at han ikke i vognbogen kan læse, hvem den danske sælger af bilen har været.

Med hensyn til bil nr. 155, hvor sælgeren ifølge vognbogen er V.4, har tiltalte forklaret, at navnet V.4 ikke siger ham noget.

Med hensyn til bil nr. 159, en Peugeot 405, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad teksten nederst på den tyske faktura betyder ("MST ...§ 25a"). Han vil tro, at der er tale om en privatbil. Vedrørende G39 har tiltalte primært haft solgt biler til dette firma, og han har måske en enkelt gang eller i enkelte tilfælde købt biler af G39. Han husker ikke den konkrete Peugeot 405.

Vedrørende afregningen for denne bil og generelt vedrørende afregninger har tiltalte forklaret, at det væsentlige for tiltalte har været det samlede beløb i forbindelse med en afregning for flere biler, der blev solgt faderen. Den samlede pris på salg af flere biler fastsatte tiltalte og faderen i enighed. Det eneste, der var væsentligt for tiltalte, var det samlede beløb. Det var derimod faderen alene, der fastsatte prisen på den enkelte bil. Forespurgt om eventuelt fordele ved op- eller nedskrivning vedrørende de enkelte biler, har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at der har været noget at spare for ham i moms ved at nedskrive på den ene bil og opskrive på den anden. Fortjenesten og dermed momsbeløbet ville i sidste ende blive det samme. Såfremt, der havde været tale om, at han havde haft købt biler hos tyske forhandlere, ville det derimod have fået en betydning vedrørende momsbetalingen.

Vedrørende bil nr. 162, der ifølge bilbogen er købt af NT, har tiltalte forklaret, at navnet NT ikke siger ham noget.

Vedrørende denne bil og generelt har tiltalte forklaret, at han også købte biler af danske privatpersoner. Han vil således tro, at hans indkøb fra disse har udgjort nok omkring ca. 10% af hans køb. Der kunne være tale om danske privatpersoner, der havde fundet det for uoverskueligt at hjemtage en bil indkøbt i Tyskland, men der kunne også være tale om personer, der var vendt hjem til Danmark fra udlandet.

Den kvittering, der fremgår af fakturaen fra NT, er tiltaltes underskrift.

Vedrørende bil nr. 164 siger sælgeren ifølge tiltaltes bilbog, G40, ikke tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 175 har tiltalte forklaret, at han godt husker G41, og at han sikkert har solgt den pågældende bil til dette firma. Sælgeren ifølge tiltaltes vognbog har været G42 Leasing. Tiltalte har købt mange biler af G42 Leasing. Han tør ikke udtale sig om, hvorvidt G42 Leasing har købt biler fra Tyskland. Han husker det ikke præcist, men han mener, at en af sælgerne hos G42 Leasing på et tidspunkt havde købt en bil i Tyskland. Tiltalte husker ikke, hvorvidt tiltalte hentede den pågældende bil i Tyskland. Tiltalte har vedrørende slutsedlen til G41 forklaret, at denne er udfærdiget og underskrevet af tiltalte.

Vedrørende bil nr. 181 har tiltalte forklaret, at han ikke husker den pågældende bil.

Vedrørende bil nr. 185 har tiltalte generelt forklaret, at G17 er et bilgrossistfirma, der er hjemmehørende i Danmark. Tiltalte ved ikke, hvorvidt det pågældende firma også har solgt biler til private.

Vedrørende bil nr. 189 har tiltalte forklaret, at G19 kun kan have købt den pågældende bil hos G1 uanset at der i G19s vognbog står, at bilen skulle være købt hos tiltalte. Der foreligger således en faktura fra G1 til G19.

Vedrørende checkafregningen og forespurgt vedrørende differencen på den pågældende Ford Mondeo på 7.000 kr. (differencen mellem 65.000 og 58.000) har tiltalte forklaret, at han ikke synes, at der er tale om nogen særlig stor difference, henset til, at der har været tale om et samlet salg på 7 biler. Det er moderen, der fører bilbogen og foretager bogføring.

Vedrørende bil nr. 194, hvor sælgeren ifølge vognbogen er angivet med NR, har tiltalte forklaret, at han ikke husker dette navn nærmere.

Vedrørende bil nr. 197, hvor sælgeren ifølge vognbogen er angivet til V.20, har tiltalte forklaret, at der kunne være tale om V.20. V.20 solgte mest tidligere tyske postbiler - normalt VW Golf - men denne solgte også andre biler, der var importeret fra Tyskland.

Vedrørende bil nr. 199, der ifølge tiltaltes bilbog er købt hos G4, har tiltalte forklaret, at G4 indehaves af V.15. Tiltalte husker ikke den konkrete bil. Han er usikker på, hvorvidt han har hentet biler, købt hos G4, i Tyskland.

Bilen under bil nr. 203 er ifølge bilbogen købt af LM. Tiltalte forklarede herom, at LM bor I ...

Bil nr. 204 er ifølge bilbogen købt hos G13. Tiltalte har herom forklaret, at "v.16" er identisk med V.16.

Vedrørende bil nr. 207 har tiltalte på forespørgsel oplyst, at han tror, at der på checktalonen nederst med håndskrift står "solgt G25". Sælgeren ifølge tiltaltes vognbog er G43. Tiltalte ved ikke, hvem G43 nærmere er.

Vedrørende bil nr. 209 kan tiltalte ikke udtale sig om, hvorvidt der er tale om den samme G43, som nævnt under bil nr. 207.

Vedrørende bil nr. 211 siger sælgeren ifølge tiltaltes bilbog,G44, ikke rigtig tiltalte noget.

På forespørgsel fra forsvareren oplyste tiltalte, at datoen yderst til venstre i tiltaltes bilbog angiver købsdatoen på bilen. Dette er noget han tror, idet det er tiltaltes mor, der har ført bilbogen.

Vedrørende bil nr. 214 og generelt har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvorvidt revisoren har spurgt efter tiltaltes købsfaktura.

Vedrørende bilerne nr. 220 og 221 har tiltalte forklaret, at han godt kender G45 GmbH. Såvidt han husker, er firmaet hjemmehørende i Tyskland. Der er tale om et stort bilfirma med mange biler og salg af flere bilmærker. Han vurderer, at han har købt 3 - 4 biler i alt direkte hos det tyske firma. Herudover har han 6 - 7 gange afhentet biler hos firmaet, som tiltalte havde købt hos en dansk sælger. Han mener således, at han i alt 10 gange har været hos bilfirmaet.

Vedrørende NC, der er angivet som sælger af bilerne, siger dette navn ikke tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 223 - 227, der ifølge tiltaltes bilbog er købt hos G11, har tiltalte forklaret, at han ikke umiddelbart husker noget vedrørende denne handel.

Vedrørende bil nr. 230 har tiltalte forklaret, at betalingen til tiltalte fra faderens firma er sket, jf. det fremlagte bilag, ved bankoverførsel fra faderens konto.

Vedrørende bil nr. 232, en Audi 80 Avant, der har været indregistreret til EA, har tiltalte forklaret, at EA er tiltaltes ægtefælle. Det kan godt være, at der har været tale om firmaets bil, men at bilen er blevet indregistreret til ægtefællen, f.eks. af forsikringsmæssige årsager, således at der kunne opnås en billigere forsikring. Ægtefællen har måske også skulle have en bil at køre i. Tiltalte er af den opfattelse, at der har været tale om flere biler, som har været registreret til ægtefællen.

Vedrørende indbetalte beløb vedrørende bil nr. 232 har tiltalte forklaret, at det indbetalte beløb efter hans opfattelse ligner afgiftsbeløbet vedrørende bilen. Der kan således sagtens have været tale om, at det er tiltaltes far, der har fået bilen afgiftsberigtiget.

Vedrørende bil nr. 241, har tiltalte forklaret, at VK og PK er henholdsvis far og søn.

I forbindelse med bil nr. 258 har tiltalte generelt forklaret, at G21 er et annoncefirma, som bilforhandlerne kan tilmelde sig. G21 udsendes en gang dagligt. Tiltalte har - gennem sin far - annonceret via G21. I forbindelse hermed har tiltalte fået de henvendelser, der har været vedrørende biler uden afgift. Som tidligere forklaret kunne det være forhandlere, der stod med biler, som de havde taget i bytte fra danskere, der var hjemvendt fra udlandet.

Vedrørende bil nr. 260 har tiltalte forklaret, at det er ham, der har underskrevet fakturaen fra G1 til G46. Der står på fakturaen "handelskøb uden reklamationsret. Betalt d.d.". Dette er en tekst, som tiltalte har påført. Tiltalte er ikke i tvivl om, at den under nr. 260 omhandlede bil er identisk med den bil, der fremgår af hans vognbog, som solgt den 21. oktober 1997 til G1.

Vedrørende bil nr. 261 har tiltalte forklaret, at han ikke blot ud fra overførselskvittering fra F1 Bank kan se, hvorvidt han har modtaget pengene.

Vedrørende bil nr. 264 har tiltalte forklaret, at den danske sælger, NU, ikke siger tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 266 har tiltalte forklaret, at han ikke af bilbogen helt tydeligt kan se, hvem der har været den danske sælger. Det kunne godt være G13 - V.16, men det står lidt utydeligt i vognbogen.

Vedrørende bil nr. 267 har tiltalte forklaret, at det håndskrevne på den tyske faktura ved han ikke, hvad kan betyde.

Når han har handlet biler med G45, har han altid betalt hele beløbet kontant på en gang.

Vedrørende bil nr. 274, hvor den danske sælger ifølge tiltaltes vognbog er angivet til NM, ved tiltalte ikke, hvem den pågældende NM er.

Vedrørende bil nr. 275 har tiltalte forklaret, at han aldrig tror, at han har betalt pr. check til G45.

Vedrørende bil nr. 279 har tiltalte forklaret, at han ikke kender en hr. "NN", der er skrevet på den tyske faktura fra G45.

Vedrørende denne bil, der ifølge bilbogen er købt af NK, siger dette navn ikke tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 290 har tiltalte forklaret, at denne bil har været indregistreret til tiltaltes kone. Han har herom henvist til sin tidligere forklaring vedrørende biler, indregistreret til ægtefællen.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han undrer sig lidt vedrørende denne bil. Normalt handlede han stort set udelukkende dieselbiler, da disse var lettere at sælge. Ifølge registreringsattesten er den pågældende VW Passat imidlertid en benzinbil, som tiltalte ser det. En benzinmodel har således normalt 90 heste, når der var tale om en 1,8 liters motor. Dieselmodellerne havde derimod normalt enten 75 hk (TD-modeller) eller 90 hk (TD-modeller).

Vedrørende bil nr. 306 er kvitteringen på G1s faktura tiltaltes fars. Det er G1 der er køber af bilerne fra tiltalte. Dette fremgår af stemplet nederst på fakturaen, hvor der står anført "kreditnota". Tiltalte vil mene, at checkafregningen vedrørende denne bil relaterer sig til den pågældende kreditnota, kreditnota nr. 301.

Vedrørende bil nr. 307 er det tiltaltes underskrift på fakturaen fra G1.

Vedrørende den håndskrevne faktura skal denne forstås således, at det er tiltalte, der har købt en Peugeot 309 af G1 mens G1 køber 3 biler af tiltalte.

Vedrørende bil nr. 309 er det tiltaltes underskrift, der fremgår nederst på den tyske faktura. Tiltalte husker ikke, hvorvidt denne bil er en af de biler, som han har købt direkte af G45.

Han erindrer ikke, hvorvidt hans underskrift er en kvittering for køb eller en kvittering for udlevering af bilen. Det var således ikke noget problem for ham at skrive under på, at bilen skulle bringes til Danmark. Han tør således ikke sige, hvorvidt hans underskrift i det konkrete tilfælde alene har været vedrørende udlevering af bilen.

Generelt var det vigtigt at flå bilen og bilens Fahrzeugbrief udleveret. Det vigtige ved Fahrzeugbriefet er, at bilen så kan omsættes, ligesom dette er en garanti for, at bilen er gældfri.

Vedrørende bil nr. 311 har tiltalte på forespørgsel forklaret, at han ikke er i tvivl om, at den omhandlede VW Passat er den der fremgår af bilagene.

Vedrørende bil nr. 316, en Audi 100 benzin, der er blevet indregistreret til tiltaltes ægtefælle, forklarede tiltalte, at han godt husker bilen. Han husker imidlertid ikke, hvorvidt Audi 100 bilen er en af de biler, som han har købt direkte i Tyskland. Når han selv har købt biler direkte i Tyskland, har han altid betalt kontant, som tidligere forklaret. Han har aldrig betalt i rater til de tyske forhandlere.

Vedrørende bil nr. 318 siger den i bilbogen anførte sælger nC. eller NC. NC ikke rigtig tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 319 er G11X det samme som G11, jf. tiltaltes vognbog.

Vedrørende bilerne 320 og 322, der er solgt direkte af tiltalte til G9, har tiltalte forklaret, at han ikke rigtig er i tvivl om, at disse 2 Passater og Volvo 850'eren er dem, der fremgår af tiltaltes bilag.

Vedrørende bil nr. 321, har tiltalte forklaret, at han ikke er i tvivl om, at checken på de 75.000 kr. vedrører den pågældende VW Passat. Bilen er købt af G1 og tiltalte har herom forklaret, at han også af og til købte biler af hans fars firma. Han kan ikke udtale sig om, hvorfor bilen ikke er fundet i G1's bilag.

Vedrørende bil nr. 331 husker han ikke de 3 pågældende biler, som han har solgt direkte til G28.

Vedrørende bil nr. 333, kan tiltalte ikke af bilbogen se, hvem der er den danske sælger, udover at der står "H ? Biler". Han tror ikke, at der er tvivl om, at den Passat, der omtales som bil nr. 333, er identisk med den Passat, der fremgår af tiltaltes bilag.

Vedrørende bil nr. 341 har tiltalte forklaret, at han ikke nærmere kan identificere den danske sælger ifølge vognbogen, NB.

Vedrørende bil nr. 346 gør det samme forhold sig gældende, idet den danske sælger her er angivet til NK.

Vedrørende bil nr. 351 har tiltalte forklaret, at det ikke er hans underskrift på G1's slutseddel. Det, der nærmere er tilfældet, er, at det bagved liggende bilag i forbindelse med fotokopiering kommer til at fremstå som en del af G1's slutseddel, hvilket ikke er tilfældet.

Vedrørende bil nr. 352 har tiltalte forklaret, at han ikke er klar over, hvorvidt køberen, G47, er identisk med G47 Bilpleje.

Generelt vedrørende modtagelse af fakturaer vedrørende biler, som tiltalte selv har købt og hentet hos tyske forhandlere, har tiltalte forklaret, at han godt kunne få fakturaen fra den tyske forhandler efterfølgende - det vil sige efter at han havde afhentet og fået den pågældende bil med til Danmark.

Vedrørende bil nr. 356 er det tiltalte, der har underskrevet fakturaen. Den pågældende bilforhandler, G48, var G1's kunde. Tiltalte har ikke selv handlet med G48 i eget regi.

Vedrørende bil nr. 357, hvor den danske sælger er angivet til NY i tiltaltes vognbog, ved tiltalte ikke, hvem den pågældende person nærmere er.

Vedrørende bil nr. 358 har tiltalte på forespørgsel oplyst, at han også læser det, der fremgår af bankkvitteringen i forbindelse med pengeoverførsel som en Golf "Pink Floyd".

Han ved ikke, hvorfor det af bankoverførslen fremgår, at beløbet skulle være overført til tiltaltes ægtefælle. Han tror ikke, dette er tilfældet, ellers ville bilaget heller ikke indgå i tiltaltes regnskab.

Den pågældende bil er ifølge tiltaltes vognbog indkøbt hos G5.

Vedrørende bil nr. 367 har tiltalte forklaret, at det ikke er hverken tiltaltes eller tiltaltes fars underskrift, der fremgår af den tyske faktura. Tiltalte har også en bror, DA, der af og til hentede biler i Tyskland for tiltalte. Tiltalte mener imidlertid heller ikke, at underskriften kan tilhøre DA.

Generelt vedrørende stelnummer har tiltalte forklaret, at stelnumrene følger en systematik. Eksempelvis vedrørende VW starter stelnumre med WVZZZ, og senere i rækken er der et tal, der angiver bilens årgang.

Vedrørende VK, er dette PKs søn. VK var i en periode ansat hos PK. VK har efterfølgende overtaget PKs forretning. Det kan meget vel være, at tiltalte har været nede og aflevere bilen for G1. Det må således være oplagt, jf. fakturaerne, at det er tiltalte, der har solgt bilen til G1 der herefter har solgt bilen videre til PK.

Generelt vedrørende opmagasinering af indkøbte biler har tiltalte forklaret, at der på hans adresse, ..., nok blev opbevaret en trediedel - af og til måske færre, måske ned til en fjerdedel - af de biler, som tiltalte købte. I alt havde han nok ca. 3 - 4 biler stående på sin ejendom. Resten af bilerne, som han købte, stod på G1's adresse. G1 ligger ud til en befærdet hovedvej. G1 solgte både engros og til private. Der var stort set aldrig nogen, der kiggede på biler ude på tiltalte ejendom.

Vedrørende bilerne 369, 370, 371 og 372 har tiltalte gentaget, at underskriften nederst på den tyske faktura hverken er tiltaltes eller tiltaltes fars.

Vedrørende bil nr. 373 er det tiltalte, der har underskrevet på checken. Han husker ikke, hvorvidt han havde egentlig checkfuldmagt til G1's checkkonto. Han mener imidlertid, at han kun underskrev på check efter konkret aftale med faderen.

Mht. bil nr. 374 har tiltalte forklaret, at G49 ikke siger tiltalte noget. Det er ikke tiltalte, der har underskrevet som "bestseller".

Med hensyn til bil nr. 375 har tiltalte forklaret, at han godt kender bilforretningen G18. Når tiltalte læser fakturaen, er det tiltaltes opfattelse, at der er tale om en tysk privatbil i afgiftsmæssig henseende. Den danske sælger ifølge tiltaltes bilbog, NØ, siger ikke rigtig tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 381 har tiltalte forklaret, at underskriften på G1's faktura til G50 ikke siger tiltalte noget.

Med hensyn til bil nr. 383, hvor der foreligger en faktura fra den tyske sælger, V.14, har tiltalte forklaret, at han godt kender dette bilfirma. Tiltalte har købt nok 3 - 4 biler direkte hos V.14. Han mener, at V.14 mest gør i brugte Mercedes-biler. Udover at have købt direkte hos V.14 har tiltalte nok hos V.14 afhentet yderligere 3 - 4 biler, som tiltalte havde købt hos danske forhandlere. Specielt husker tiltalte en bilhandel, hvor han havde købt en bil hos G17 i Danmark, som han skulle hente hos V.14 i Tyskland. Der var således nogle problemer mellem G17 og V.14, der gav noget bøvl. Han husker ikke nærmere herom.

Den danske sælger ifølge tiltaltes bilbog, V.4, siger ikke tiltalte noget.

Generelt har tiltalte forklaret, at han ikke har videresolgt biler, som han har afhentet eller købt direkte i Tyskland, til tyske forhandlere. Han har heller ikke iøvrigt solgt biler fra Danmark til Tyskland, bortset fra enkelte fabriksnye biler. Vedrørende salg af fabriksnye biler, der uden afgift var billigere i Danmark end i Tyskland, har tiltalte forklaret, at der i sådanne situationer er blevet lavet en faktura direkte fra den danske forhandler til den tyske kunde. Dette var efter ønske fra den danske bilimportør. Herudover har han fra Danmark til Tyskland solgt enkelte brugte dansk indregistrerede handicapbiler, der har været indregistreret i Danmark uden afgift.

Tiltalte har herudover yderligere generelt forklaret, at han ikke har gennemført handler, der har medført, at han har skullet indberette til EU-listesystemet.

Vedrørende bil nr. 385 læser tiltalte fakturaen fra den tyske forhandler således, at der er tale om en erhvervsbil, da der på fakturaen står "Steuerfrei lieferung". Det er tiltaltes underskrift på den tyske regning. Han anser underskriften for dækkende modtagelse af bilen.

Vedrørende bil nr. 390 tror han, at der er tale om en erhvervsbil, henset til bemærkningen i fakturaen om "Steuerfrei lieferung".

Vedrørende bilerne 390 + 392 ved tiltalte ikke, hvis underskrift det er, der fremgår øverst på afgiftsanmeldelsen efter datoangivelsen "4/2 1999". Det er helt sikker ikke tiltaltes fars eller mors underskrift.

Med hensyn til bil nr. 392 er det tiltaltes underskrift, der fremgår af checken, udstedt til tiltalte. "MJ", der fremgår nederst på checktalonen, er identisk med MJ, der er indehaver af G51.

Han er ikke i tvivl om, at den pågældende bil, der fremgår af tiltaltes bilag, er identisk med den under nr. 392 omhandlede bil.

Tiltalte har generelt forklaret, at han ikke har haft hævet handler vedrørende biler, som han har købt eller afhentet i Tyskland. Dette dog med undtagelse af, såfremt der konkret har været mangler vedrørende de indkøbte biler.

Bilerne har han generelt ikke haft ret længe - oftest ikke længere end en måned, og tit kunne det gå meget hurtigere. Det er hans opfattelse, at det ikke er hændt, at han har haft solgt biler, forinden han har haft afhentet bilerne i Tyskland.

Vedrørende bil nr. 394 har tiltalte forklaret, at den danske sælger ifølge vognbogen, G43, ikke siger tiltalte noget.

Med hensyn til bil nr. 396 tør tiltalte ikke sige, hvis underskrift det er, der fremgår af checkkopien. Han ved ikke, om tiltaltes mor og tiltaltes bror har haft checkfuldmagt til faderens konto. Han husker heller ikke, hvorvidt han selv har haft checkfuldmagt til faderens konto. Når han har haft skrevet under på checks, har det altid været ifølge aftale med faderen.

Med hensyn til bil nr. 392 har tiltalte vedrørende fakturaen forklaret, at tiltalte og faderen har haft byttet biler, således at fakturaen går i 0.

Forespurgt vedrørende kassebogføringen har tiltalte forklaret, at der har været tale om en større handel. Vedrørende de enkelte bogførte tal har tiltalte forklaret, at der ikke momsmæssigt eller afgiftsmæssigt har været noget i det vedrørende beløbsforskellene - fortjenesten har i sidste instans været den samme.

Vedrørende bil nr. 399 har tiltalte forklaret, at den danske sælger ifølge bilbogen, V.10, er identisk med den tidligere nævnte hestehandler.

Vedrørende bilerne nr. 403 + 405 er det tiltaltes underskrift, der fremgår af checken til tiltalte fra G1. Han vil tro, at han har underskrevet checken hos G1. Moderen har ikke altid siddet hos G1. Hun sad oftest hjemme og lavede regnskabet. Tiltaltes forældre er i øvrigt blevet skilt for mange år siden.

Vedrørende bilerne nr. 407 + nr. 410 har tiltalte forklaret, at underskriften på checken er tiltaltes. Tiltalte har skrevet hele checkteksten, bortset fra bilnummeret vedrørende bil nr. 410.

Vedrørende bil nr. 407 har tiltalte ikke påført tallene "19 "og "20" og priserne.

Vedrørende bil nr. 419 er checken udfyldt af tiltalte, herunder teksten "MB 190 2,5 d 88/89". Tiltalte har ikke skrevet "388" og "75". Ifølge tiltaltes vognbog er bilen indkøbt hos G28. Tiltalte kan godt have fået en bil i bytte i forbindelse med en handel hos G28.

Vedrørende bilerne nr. 422 og 423 husker tiltalte ikke den omhandlede VW Lupo. Checken er efter hans opfattelse stilet til ham.

Vedrørende bil nr. 426 har han købt meget få biler - nok 1 - 2 biler - hos den tyske forhandler, G52. Herudover har han hentet måske 2 biler hos bilfirmaet, som han havde købt hos danske forhandlere.

Forespurgt vedrørende "MB 190 2,5d" og "DB 190 2,5d" har tiltalte forklaret, at der er tale om samme bil. I Danmark kalder man normalt den pågældende bil en Mercedes (MB), hvorimod, den i Tyskland kan blive kaldt en Daimler Benz (DB).

Han anser det ikke for tvivlsomt, at der ikke skulle være tale om den omhandlede bil, som han har fået betaling for.

Vedrørende bil nr. 428 har tiltalte forklaret, at checken er udfyldt af tiltalte. Tiltalte har således skrevet MB 190 m.v., men ikke "294" og bilagsnummeret. Tiltalte tror, at disse tal er påført af moderen. Tiltalte har endvidere ikke påført checktalonen det, der er skrevet på skrå.

Vedrørende bil nr. 433 siger den danske sælger ifølge tiltaltes vognbog, NH, ikke tiltalte noget.

Vedrørende bil nr. 434, hvor den danske sælger ifølge tiltaltes vognbog er "NJ" eller lignende, har tiltalte forklaret, at det er vanskeligt for ham at sige, hvem den pågældende sælger er.

Med hensyn til bil nr. 438 er checken fra G1 skrevet af tiltalte, herunder teksten vedrørende bilerne. Tiltalte tror også, at det er ham, der har påført vognnummeret.

Vedrørende bil nr. 440 er checken skrevet og udfyldt af tiltalte, bortset fra "65 182 95" og "48 og 183".

Med hensyn til bil nr. 441 er checken skrevet af tiltalte, bortset fra "9" og "10". Sælgeren ifølge tiltaltes vognbog, V.20, er identisk med V.20, der bor omkring ...

Forklaringer

Vidnet V.1 har forklaret, at han har været ansat i Toldvæsenet siden 1971 - siden 1980 har han været ansat i ... Han beskæftiger sig stort set udelukkende med momssager. Det er vidnet, der har været sagsbehandler på nærværende sag.

Vidnet påbegyndte kontrollen af tiltalte i 2000, efter at tiltalte helt tilfældigt var blevet udvalgt til kontrol. Kontrollen blev således ikke iværksat på baggrund af en anmeldelse. Forinden kontrollen blev iværksat, havde vidnet på sædvanlig vis forinden indhentet en række oplysninger, bl.a. EU-oplysninger.

Vedrørende det såkaldt fælles EU-listesystem har vidnet forklaret, at EU-kontrolsystemet har til hensigt, at erhvervsdrivende i udlandet kan sælge momsfrit til andre erhvervsdrivende i et andet EU-land. Samtidig hermed er der tale om et kontrolsystem, så SKAT kan se, hvilke ting de danske erhvervsdrivende har købt i andre EU-lande. Udover kontrolhensigten har det været EU's hensigt, at det skulle være lige så nemt for erhversdrivende at handle mellem EU-lande som handel indenrigs. Eksempelvis kan en tysk sælger af en brugt erhvervsbil sælge bilen til en momsregistreret person i et andet EU-land. Den tyske sælger kan så fratrække indgående tysk moms. I forbindelse med indberetningen til EU-listesystemet skal den tyske sælger angive sit VATnr. samt den danske erhvervsdrivendes SE nr. Sådan er reglerne i hvert fald i dag. Vidnet er ikke klar over, hvorledes de tyske regler er på dette punkt, eller hvorledes de var i perioden 1997 - 2000. På salgsfakturaen skal de helt normale oplysninger være anført, således hvem køberen er, dennes SE nr., den solgte vare m.v.

EU-listerne svarer til de lister, der fremgår af sagens forhold 2, bilag 5.5. Listerne kan trækkes af enkelte af de ansatte hos SKAT i Danmark. Der er ikke tale om, at sælgeren indberetter bil for bil. Derimod indberetter sælgeren periodevis, f.eks. månedvis eller kvartalsvis, alt efter momsperioden, således er det i hvert fald vedrørende momsregistrerede danske virksomheder, der optræder som sælger. Det er således den samlede handelsværdi, der skal indberettes til listerne. EU-listerne er opdelt vedrørende de enkelte forhandlere. Listerne vedrører kun salg af erhvervsbiler. Brugte privatbiler er derimod ikke omfattet af EU-listesystemet.

I 2000 forsøgte vidnet at få opstartet en kontrol hos tiltalte. Tiltalte kunne imidlertid ikke udlevere sine kassebilag, og tiltalte sagde, at materialet for perioden 1997 - 2000 var bortkommet. Vidnet indhentede herefter vognbogen, kassebogen, saldobalancer og kontospecifikationer fra tiltaltes revisor. Vidnet lavede herefter en kontrolrapport i sommeren 2001, som han gennemgik på et møde den 4. oktober 2001, hvor tiltalte og dennes advokat, KO var til stede. Parterne blev på mødet enige om, at der skulle indhentes oplysninger fra EU-listesystemet, da tiltaltes advokat var af den opfattelse, at der kunne være fejl i indberetningerne til EU-listesystemet.

Fra kassebogen for 1997 kunne vidnet bl.a. se, at der var løftet moms af alle varekøb som følge af konteringen. Konto 508 vedrører i tiltaltes kassebog således køb af varer, hvor der er fradraget indgående moms. Der er slet ikke afregnet erhvervelsesmoms i de momsangivelser, som tiltalte har haft indsendt til ToldSkat. Dette skulle der have været vedrørende det tyske erhvervskøb på baggrund af EU-listesystemet. Det er normalt revisor, der beregner erhvervelsesmomsen. Erhvervelsesmomsen skal fremgå af kontospecifikationen.

Vedrørende forhold 2, bilag 3.1, side 7, har vidnet redegjort for de tre eksempler.

Vedrørende eksempel 1 er der tale om et sædvanligt køb af en bil i Danmark. I den forbindelse skal der beregnes salgsmoms og fradrages moms (af købsprisen) på salgstidspunktet. Dette svarer til 20% af slutsalgsprisen incl. moms.

I eksempel 2 er der tale om en erhvervsbil, indkøbt i Tyskland. På erhvervelsestidspunktet skal der beregnes erhvervelsesmoms i forhold til fakturaprisen (erhvervelsesprisen), da der ikke har været betalt moms af varen i Tyskland. Når bilen herefter sælges, skal Statskassen have 20% i moms af hele salgsprisen incl. moms. Erhvervelsesmomsen er for så vidt en udgående moms, og samme beløb kan fratrækkes som indgående moms på erhvervelsestidspunktet, således at der sker en 0-stilling. På salgstidspunktet skal der herefter betales sædvanlig salgsmoms af slutsalgsprisen.

Vedrørende eksempel 3, hvor der er tale om en brugt tysk privatbil, er der ikke fradrag for moms i forbindelse med købet. I forbindelse med salget skal der derimod betales fuld dansk moms, men der kan fradrages et beløb, svarende til den beregnede tyske moms, der svarer til den tyske momssats af indkøbsprisen.

Vedrørende bilag 4.1 ("forholds-og beløbslisten") har vidnet forklaret, at rubrik nr. 1 er vidnets eget bilagsnummer, da han skulle benævne de enkelte biler et eller andet. Rubrik nr. 3 (kontrolundersøgelser) har vidnet forklaret, at det er hans egne notater, der fremgår under denne rubrik. Rubrik 4 angiver fakturadatoerne og/eller fakturanumrene (de tyske numre) vedrørende de enkelte biler. Det angivne oplister købsdatoerne i Tyskland. Vedrørende bil nr. 1 betyder 070397 således, at bilen er indkøbt den 7. 3. 1997.

Vedrørende punkt 5 (købsværdi) angiver dette fakturabeløbet på den tyske faktura. Nedenunder er angivet beløbet i danske kroner, beregnet i forhold til en omregningskurs på 3,85 dkr. pr. DM.

Vedrørende rubrik 6 (E og P) angiver denne rubrik, hvorvidt der er tale om en erhvervsbil (E) eller privatbil (P). Dette har vidnet afgjort ud fra fakturateksten i de tyske fakturaer. Når der i de tyske fakturaer f.eks. er angivet "§ 25a" er der tale om et brugtvarekøb vedrørende en privatbil. Såfremt der på fakturaen står feks. "Steuerfreie innengemeinschaftliche lieferung" eller "Steuerfrei" - eller såfremt der intet står - er der tale om en erhvervsbil. Udgangspunktet er således, at når der ikke står noget i fakturaen, er der tale om en erhvervsbil. Sælgeren har således pligt til at skrive, at salget henhører under de særlige brugtvognsregler, såfremt dette er tilfældet. Dette står i den danske momslov. Han vil tro, at det samme gør sig gældende i den tyske momslov, som han dog ikke konkret kender. Det er imidlertid vidnets opfattelse, at både den tyske og danske momslov er tilblevet på baggrund af et EU-direktiv.

Vedrørende rubrik 7 (registreret i regnskab) vedrører denne rubrik som teksten siger, hvorvidt bilen er registreret i regnskabet. Eksempelvis er bil nr. 5 registreret i tiltaltes regnskab.

Rubrikkerne 8 - 11 er blot årstalsangivelser. Vedrørende eksempelvis bil nr. 5 er "2106" salgsdatoen for den pågældende bil. Datoen er udfundet via den afregnede check til tiltalte.

Vedrørende rubrikkerne 13 og 14 er disse for så vidt ikke blevet reelt brugt. Disse rubrikker skulle bruges til en efterfølgende skatteteknisk korrektion, der på daværende tidspunkt henhørte under det kommunale skattevæsen. Det kommunale skattevæsen har imidlertid efter vidnets oplysninger henlagt sagerne vedrørende det skattemæssige. Vedrørende punkt nr. 12 vedrører dette, hvorvidt tiltalte har afgiftstilsvar til gode eller skylder afgiftstilsvar. F.eks. vedrørende bil nr. 5 (K 8.400 kr.) betyder dette, at tiltalte skylder staten penge.

Eksempelvis vedrørende bil nr. 5 fremgår det under rubrik 12, at tiltalte skylder staten 8.400 kr. Ved beregning af de 8.400 kr. har vidnet taget udgangspunkt i de 42.000 kr., som er anført i tiltaltes kassebog som købspris. Heraf er der beregnet 20% i indgående moms, som revisoren regnskabsmæssigt har løftet af. Der burde imidlertid have været foretaget beregning af erhvervelsesmoms af samme værdi. Såfremt der havde været foretaget en rigtig beregning af erhvervelsesmoms, ville beløbet være gået i 0. Konkret er der imidlertid ikke foretaget en korrekt beregning af erhvervelsesmomsen. Derved mangler der afregning af 8.400 kr.

Forespurgt vedrørende fremgangsmåden med fremskaffelse af fakturaer m.v. har vidnet henvist til bilag 3.1 og tegningen, side 7. Vidnet har således forklaret, at han har indhentet oplysninger vedrørende bilernes stelnumre efter kontakt til Centralregisteret for motorkøretøjer. Herefter har han rettet henvendelse til den først registrerede ejer af bilen, hos hvem han har fået oplysninger om, hvilken forhandler vedkommende havde købt bil hos. Herefter er han for så vidt gået tilbage i rækken af købere og sælgere. Han har fysisk indhentet sagens bilag via et samarbejde med en politiassistent, der enten har været med ude i forbindelse med indhentelse af bilag, eller også har politiassistenten ringet op til det firma, som han skulle indhente bilagene ved, f.eks. G28. Som et eksempel har han via indhentelse af bilag hos G28 kunnet konstatere deres interne bilnummer, og G28 har været flinke til at skrive stelnumrene på bilen i deres materiale.

Vedrørende G7 har G7 efterfølgende skrevet stelnumrene på fakturamaterialet, efter at vidnet havde bedt dem herom. G7 har påført dette på baggrund af deres interne vognnumre m.v.

Vedrørende materiale fra G1 har vidnet indhentet dette i henhold til en ransagningskendelse. Efter at have gennemgået G1's materiale har vidnet lavet en vurdering af, hvilke biler der vedrørte det specifikke materiale.

Eksempelvis har vidnet vedrørende bil nr. 386 udfundet fakturaen hos G19. Herefter har han fundet fakturaerne til G19 hos G1 Når der er anført "rigtig fotokopi BA" er det noget, som vidnet har påført. "584" stod på bilaget i forvejen. På checktalonen er det således heller ikke vidnet, der har påført "584" - det stod der i forvejen. Vidnet har herefter sammenholdt med tiltaltes kassebog. Herefter har vidnet i de enkelte tilfælde vurderet, hvilke bil der var tale om. Herved har vidnet fået etableret en "kæde".

Vidnet har foretaget to afgrænsninger. Den ene afgrænsning er således foretaget vedrørende biler, der ikke er blevet indregistreret i Danmark. Disse biler har vidnet ikke medtaget. Et salg ville eventuelt kunne være sket i Tyskland til en anden tysk forhandler. Der er imidlertid ikke registreret noget i tiltaltes bilbog herom. Den anden afgrænsning har været, såfremt en bil ikke har kunnet identificeres på baggrund af tiltaltes eller G1's salgsbilag.

Forespurgt vedrørende bil nr. 153 har vidnet forklaret, at dette er den eneste bil, der efter vidnets opfattelse er blevet behandlet momsmæssigt korrekt. Konto 510 er en konto, hvor der ikke afløftes moms.

Forespurgt vedrørende bil nr. 332 har vidnet forklaret, at denne bil ikke indgår under de biler, som der er rejst tiltale vedrørende. Sagen er henlagt, da vidnet ikke har kunnet henføre bilen til tiltaltes bogholderi.

Vedrørende udeholdte biler har han forklaret, at det er hans opfattelse, at disse kan inddeles i to kategorier:

Kategori 1, hvor der ikke findes check i tiltaltes kassebog og

kategori 2, hvor checken findes i tiltaltes kassebog, men hvor der ikke er foretaget indtægtsregistrering af checkbeløbet (således at staten ikke har fået moms).

Vedrørende vidnets undersøgelser har udgangspunktet for undersøgelserne udelukkende været tiltaltes kassebog, bilbog og regnskabsmateriale. Vidnet har ikke indhentet kontooplysninger fra tiltaltes pengeinstitut i den forbindelse.

Det er generelt vidnets opfattelse, at der godt kan gå checks ind i banken, der ikke indgår i omsætningsopgørelsen. Vidnet har i den forbindelse lavet et bilagseksempel med en VW Golf, som kunne holdes uden for omsætningen, der er betalt med en check på 60.000 kr. Der er udelukkende tale om et tænkt eksempel. I det pågældende eksempel ser den tekniske bogføring rigtig ud og passer. De 60.000 for de solgte 5 biler er herefter blot lagt i lommen eller er anvendt til andre formål.

Forespurgt vedrørende sagens bilag 4.1 - listen vedrørende salg af udeholdte biler - har vidnet vedrørende bil nr. 14 forklaret, at der er sket en samlet afregning på en check på 167.000 kr. for 4 biler. Denne check er ikke registreret i tiltaltes kassebog for sidste halvdel af 1999. Generelt har vidnet taget udgangspunkt i checkdatoen, og er herefter i kassebogen gået 2 - 3 måneder forud for datoen. Det beløb, som vidnet i kassebogen har ledt efter, er beløbet på 167.000 kr. Det er ikke vidnets opfattelse, at checkafregningerne vedrørende de enkelte biler kan gemme sig i andre beløb. Baggrunden herfor er, at omsætningen i kassebogen registreres på baggrund af værdien af checkene vedrørende solgte biler. Han mener således ikke, at bilafregningerne vedrørende de enkelte biler kan figurere andetsteds i kassebogen.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet oplyst, at han ikke har indhentet tiltaltes kontoudtog, heller ikke i forbindelse med efterforskningen af sagen. Grunden har været, at vidnet har fundet kassebogen og registreringen i denne tilstrækkelig.

Vidnet mener ikke, at bilerne er registreret som købte, og han har ikke været i stand til at identificere de pågældende biler på købssiden, da der ikke i tiltaltes kassebog, vognbog m.v. er foretaget registrering på stelnumre.

Vidnet har i momsmæssig sammenhæng som udgangspunkt lagt til grund, at de af tiltalte indkøbte biler, der er udholdte, er erhvervsbiler, hvor der skal beregnes moms med 20% af den endelige salgspris. Vidnet har i den forbindelse taget udgangspunkt i de salgspriser, der fremgår af checkbilaget fra G1 hvor salgspriserne fra tiltalte står anført. Eksempelvis har vidnet vedrørende bil nr. 14, VW Vento'en, lagt en salgspris på 50.000 kr. til grund i overensstemmelse med det på checken påførte nederst.

Vidnets udgangspunkt er, at han ikke kan placere købet af den enkelte bil i tiltaltes kassebog, da grundregistreringen er så mangelfuld. Dette er et valg, som vidnet har truffet, og vidnet har ikke ledt efter bilen andetsteds i materialet. Langt de fleste biler, som tiltalte har indkøbt, er erhvervsbiler. Denne bil er for så vidt angår købet egentlig uinteressant for vidnet, da selve købet momsmæssigt egentlig går i 0, da der skal betales erhvervelsesmoms og foretages fradrag for indgående moms på samme tidspunkt.

Vedrørende bil nr. 18 har vidnet forklaret, at han heller ikke mener, at denne bil er registreret i tiltaltes kassebog for andet halvår 1999. Da checken ikke er registreret, mangler der momsafregning af salgsværdien. Den pågældende VW Vento er ifølge fakturaen fra den tyske forhandler en tidligere privatbil, så vidnet har givet fradrag for den tyske moms af købsværdien.

Vedrørende bil nr. 40 har vidnet forklaret, at den pågældende bil er købt hos G23 og af tiltalte blevet solgt direkte til G19. Hos G19 er der sket betaling den 4. december 2000 via en check samme dag, som kreditnotaen er udstedt. Vidnet har ikke indhentet kopi af checken, da G19 til politiet har forklaret, at der blev udstedt en check som betaling. Denne forklaring har vidnet fæstet lid til. Vidnet har ikke i forbindelse med sine undersøgelser kunnet finde en check på 135.000 kr. i tiltaltes kassebog for oktober kvartal 2000. Vidnet mener ikke, at han i forbindelse med sine undersøgelser har gennemgået kassebogen for 2001. Vidnet har i forbindelse med undersøgelserne lagt til grund, at den pågældende bil er en tysk erhvervsbil.

Vedrørende bil nr. 45 er det vidnets opfattelse, at det er tiltaltes underskrift på checken fra G1. Dette bygger vidnet generelt på, at den pågældende underskrift fremgår flere steder i sagsmaterialet. Checkens værdi, 142.500 kr. findes ikke i tiltaltes kassebog vedrørende henholdsvis en Lupo og en Golf, og så er bilhandlen heller ikke indgået i tiltaltes omsætning. Vidnet har imidlertid i kassebogen for 2000 kunnet se, at der den 6.12.2000 vedrørende kassebilag nr. 1457 - 1460 er sket en bogføring af et beløb på 142.500 kr. Ifølge kassebogen vedrører de 142.000 kr. salg af 3 biler, således salg af en Ford Mondeo og to Mazda'er. Til højre i kassebogen er der sat et kryds med en ring om, der henviser til højre side i kassebogen, hvor der er anført 1.9.2000. De 142.000 kr. er registreret i banken. Da de 142.000 kr. relaterer sig til henholdsvis en Ford Mondeo og to Mazda'er, kan beløbet ikke relatere sig til en VW Lupo og en VW Golf. Kasseteknisk stemmer det for så vidt. De to biler er imidlertid ikke registreret i kassebogen på denne baggrund i omsætningsopgørelsen. Tiltalte må derfor have benyttet de 142.000 kr. på noget andet.

På forespørgsel oplyste vidnet, at krydset med en ring om og anførslen af "1.9." i kassebogen er revisorens påtegning. Revisoren har formentlig haft et åbentstående beløb i forbindelse med bankafstemningen i forhold til regnskabet.

Vedrørende bil nr. 53 har vidnet forklaret, at checken på de 102.000 kr. sikkert er gået ind i tiltaltes bank, men ikke er registreret i regnskabet omsætningsmæssigt. Checken er også registreret i bogholderiet.

Forespurgt vedrørende de forskellige numre, der er anført i kassebogen, har vidnet forklaret, at det under punktet i kassebogen "forbeholdt revisionsfirmaet" er anført nogle forskellige kontonumre. Hos revisor V.3 anvendes kontonummer 508 for varekøb, og kontonummer 018 vedrører varesalg. Det er revisorens system. Med anvendelse af de pågældende koder vil der blive henholdsvis trukket indgående moms og beregnet udgående moms med 20% af det anførte beløb. Kontonummer 6050 er en såkaldt undersøgelseskonto, der kan vedrøre ting, som revisoren ikke umiddelbart kan placere.

Vedrørende checken på de 102.500 kr., der er udstedt den 28.2.2000, kan vidnet i kassebogen for 2000 under efterposteringer nederst på siden se, at der den 25. 2. 2000 er anført et beløb på 102.500 kr., angivet med checknummer 6012161. De 102.500 kr. er derfor efter vidnets opfattelse registreret i bogholderiet og sikkert også på tiltaltes bankkonto, men er ikke omsætningsmæssig indgået i omsætningsopgørelsen.

På forespørgsel har vidnet afslutningsvis vedrørende denne bil forklaret, at det i kassebogen er anført, at de 102.500 kr. er udlignet med en egen check. Det er i hvert fald det, der fremgår af kassebogen. På side 44 under efterposteringer fremgår det under den 28.2., at der er krediteret 102.500 kr. på kontonummer 6050. Teksten "indsat" er givet sket i forbindelse med en bankpostering, hvor der er debiteret tiltalte - det vil sige indsat i banken 102.500 kr.

Vedrørende bil nr. 69 har vidnet fundet faktura nr. 379 hos G1. Fakturanummer 379 er ikke registreret i G1's regnskab. Vidnet har derfor vurderet, at da tiltalte har underskrevet på fakturaen fra G1 og da fakturaen ikke er indgået i G1's regnskab, er det tiltalte, der har modtaget de 39.000 kr.

På forsvarerens forespørgsel oplyste vidnet, at såfremt vidnets antagelse om, at det er tiltalte, der har modtaget pengene, ikke holder, er det korrekt, at der i så fald vil være et mellemværende mellem det offentlige og G1.

På forespørgsel fra forsvareren, hvorvidt der ikke generelt ville være tale om et mellemværende mellem G1 og tiltalte, selv om det var tilfældet, at tiltalte havde modtaget de 39.000 kr. vedrørende salget af bilen, har vidnet forklaret, at dette i princippet også er korrekt.

Vedrørende bilerne nr. 94 og 112 kan vidnet ikke finde de to checkbeløb, 69.500 og 218.000 kr., i tiltaltes bogføring, heller ikke når han ser 3 måneder tilbage eller 3 måneder frem i forhold til den dato, hvor checkene er udstedt.

Vedrørende bil nr. 112 gør det samme sig gældende. Det er således hans opfattelse, at bilerne nr. 94 og 112 er udeholdt af omsætningen.

Vedrørende bil nr. 113 er denne afregnet med en check på 108.000 kr. Her gør det samme sig gældende. Denne check kan han ikke finde i bogføringen plus/minus 3 måneder frem og tilbage fra checkudstedelsesdatoen. Den anden bil, der fremgår på checktalonen, en VW Passat, er i øvrigt den bil, der er registreret som udeholdt som bil nr. 279.

Vedrørende bil nr. 140, er der den 15.7.1999 udstedt en check fra G1 til tiltalte vedrørende en Audi 80, årgang 1988, og den Golf 1992, der udgør bil nr. 140. I kassebogen for 1999 er der side 51 den 20.9. under bilag 736 bogført salg af 4 biler til i alt 50.000 kr. Såfremt man sammenholder de biler, der fremgår af checken (Audi 80, årgang 88 og VW Golf, årgang 92) med 2 af de 4 biler i kassebogen (Audi 80, årgang 86 og VW Golf, årgang 85) kan der heller ikke delvis være sammenhæng mellem de solgte biler. Det er således vidnets opfattelse, at checken på de 50.000 kr. sikkert er registreret i tiltaltes bank, men de 50.000 kr. er ikke medtaget i omsætningen.

Vedrørende bil nr. 163 har vidnet forklaret, at der er tale om samme check som vedrørende bilerne nr. 14 og 187. Han kan derfor vedrørende denne bil henholde sig til sin forklaring vedrørende bil nr. 14. Vedrørende den pågældende bil har tiltalte fået fradrag for købsmomsen, der vedrører en tysk privatbil.

Vedrørende bil nr. 168 er denne bil sammenfaldende med bil nr. 205 (Opel Vectra). Begge biler er således afregnet fra G1 ved en check den 18.1.2000 på 84.000 kr. I kassebogen under den 18.1.2000 er der under kassebilag 427 og 428 udtaget 84.000 kr. fra kassebeholdningen og indsat i banken. Ifølge kassebogen vedrører denne postering salg af 1 bil, en Peugeot. Dette er ikke sammenfaldende med de 2 biler, der fremgår af checktalonen, hvor nærværende check drejer sig om salg af en VW Golf og en Opel Vectra. Omsætningsmæssigt er de 84.000 kr. således ikke medtaget i tiltaltes omsætningsopgørelse.

Vedrørende bil nr. 170 kan vidnet ikke se denne bil registreret i kassebogen. I kassebogen for 2000 er der under den 1.12. anført "indsat" 82.000 kr. Der er imidlertid ikke noget salg, der modsvarer dette punkt "indsat" 82.000 kr. Salget af VW Passat'en er således ikke registreret i tiltaltes omsætningsopgørelse.

Vedrørende bil nr. 183 vedrører checken på 48.000 kr. fra G1 til tiltalte salg af en Opel Vectra. Denne bil/dette beløb har vidnet heller ikke kunnet finde i kassebogen, og bilen er således ligeledes ikke registreret i tiltaltes omsætningsopgørelse.

Vedrørende bil nr. 190, en Ford Mondeo, der er købt hos G37 af tiltalte ifølge faktura fra G37 af 20.12.2000, har vidnet kunnet udfinde denne som købt af PK fra G1. Ifølge G19s vognbog har PK solgt bilen retur til G1 for samme beløb, som PK købte bilen, 54.000 kr. Forbindelsen mellem G1 og tiltalte kan ikke etableres på baggrund af en faktura, men alene på baggrund af checkafregningen. Det fremgår således, at G1's afregning til tiltalte er af 20.12.2000 - sammenfaldende med G37s fakturadato vedrørende salget til tiltalte. Der er endvidere ikke ret mange Ford Mondeo'er i spil hos tiltalte. På baggrund af sammenfaldet af datoer med denne for tiltalte lidt specielle bil er det således vidnets opfattelse, at den omhandlede bil, er den, som tiltalte har haft købt hos G37 .

På forespørgsel fra forsvareren oplyste vidnet, at han ikke har kunnet etablere kæden mellem tiltalte og G1 via stelnumre eller G1's bilnumre.

Vedrørende bil nr. 208 er der den 20. 12. 1999 udstedt en check fra G1 til tiltalte på 57.000 kr. Det fremgår af checktalonen, at checken vedrører køb af en Opel Vectra. I kassebogen for 1999 under den 20.12.1999 figurerer bilag 1065, hvor det fremgår, at der er indsat en check på 57.000 kr. i banken, og at beløbet vedrører salg af en VW Polo. Ifølge checktalonen vedrører handlen imidlertid salg af en Opel Vectra. Det er derfor vidnets opfattelse, at salget af Opel Vectraen er udeholdt af tiltaltes omsætningsopgørelse.

På forespørgsel oplyste vidnet, at henset til checktalonens anførsel (Opel Vectra) og indholdet af kassebogen (salg af VW Polo) burde revisoren nok have undersøgt, hvorfor teksten på checktalonen og teksten i kassebogen ikke stemte overens.

Vedrørende bil nr. 210 er denne bil sammenfaldende med bil nr. 410. Bil nr. 210 vedrører en Opel Vectra og bil nr. 410 vedrører en Mercedes. Vidnet har ikke kunnet finde checkbeløbet, 91.500 kr., når han tager udgangspunkt i checkafregningsdatoen, den 20.12.1999 og regner 3 måneder tilbage eller 3 måneder frem i forhold til denne dato.

På forespørgsel fra forsvareren oplyste vidnet, at han heller ikke vedrørende denne bil har indhentet kontoudtog fra tiltaltes pengeinstitut, da udgangspunktet alene har været tiltaltes kassebog.

Vedrørende bil nr. 247 er denne bil købt hos G45 ved faktura af 29.10.1997. Vidnet husker ikke præcis, hvorledes han er nået frem til køberen, G54. Der har ikke kunnet etableres en kæde mellem tiltalte og G54 i form af en faktura eller en checkkopi. Vidnet er derimod af den opfattelse, at G54 er køber af bilen på baggrund af indholdet af politirapporten.

Vedrørende bilerne nr. 257 og 259 har vidnet forklaret, at der i den udleverede mappe af ham er angivet et checkbeløb på 135.000 kr. Dette er rettelig 139.000 kr., hvilket da også er det beløb, som han har ledt efter i omsætningsopgørelsen, uden dog at kunne finde beløbet.

Vedrørende bil nr. 283, en VW Golf, har vidnet forklaret, at det på checken af 9. 7. 1997 fra G1 fremgår, at VW Golfen er afregnet med 54.500 kr. I tiltaltes kassebog for 1997 er der den 19. 7. under bilag 907 angivet salg af 2 biler, en Opel Omega og en Opel Kadet. Bilerne er sammenfaldende med checktalonens udvisende, hvorefter der skulle være solgt 1 bil, der endvidere var en VW Golf. VW Golfen er således med i tiltaltes kassebog, men ikke medtaget i tiltaltes omsætningsopgørelse.

Vedrørende bil nr. 314 fremgår stelnummeret vedrørende denne bil på den tyske faktura. Der er ikke blevet fundet nogen faktura mellem tiltalte og G1. Derimod er der fundet en faktura af 20. 8. 1998 fra G1 til G28. G28 har den 21. 8. 1998 udstedt en check på 71.000 kr. til G1. På bagsiden af checken er der anført en underskrift, og under bankens datostempel er der anført "DA." eller "AD". Det er vidnets opfattelse, at denne person er identisk med tiltaltes bror, DA. På denne baggrund, og da den pågældende faktura fra G1 ikke er fundet i G1's regnskabsmateriale, har vidnet vurderet, at det er tiltalte, der har fået betalingen for bilen. Stelnumrene hænger bl.a. sammen, men der mangler altså afregningen mellem G1 og tiltalte.

På forespørgsel fra forsvareren oplyste vidnet, at det er korrekt, at efter en logisk tankegang, ville det være nærliggende at rette henvendelse til G1 for at konstatere, hvor disse penge er blevet af.

Vedrørende bil nr. 327, en VW Passat, har G1 udstedt en check på 57.000 kr. VW Passat'en kan vidnet imidlertid ikke finde i tiltaltes kassebog. Derimod har vidnet i kassebogen vedrørende den 14.12.1998 under bilag 1098 fundet 2 biler, en Renault og en Opel Corsa, der hver især er solgt for 57.000 kr. Checken af 7.8.1998 på 57.000 kr. vedrørende Passaten kan således ikke have relation til denne bogføring.

Vedrørende bil nr. 331 har vidnet slet ikke kunnet finde denne bil i kassebogen overhovedet.

Vedrørende bil nr. 370 er datoen for den tyske faktura den 9.4.1999. Det fremgår af den tyske faktura, at slutcifrene i bilens stelnummer er "5051". På fakturaen er der kvitteret for modtagelsen af en person, der underskriver sig med en opretstående signatur. Vidnet mener, at han har haft skrevet enten til den først indregistrerede danske køber eller til G25, hvorefter han har fået de fremlagte fakturaer. Bilen er solgt fra tiltalte til G1 ved en check på 54.000 kr. Bilen er faktureret til G25 fra G1 ved faktura af 16.4.1999. Det er efter vidnets opfattelse G25, der på deres kopi har anført deres interne bilnummer med den påførte "telefonfirkant" 1733. På G1's fakturakopi fremgår der et nummer, nr. "309". Dette nummer går igen på checkkopien fra G1 til tiltalte, hvor det midtfor til højre er anført. Det er således ikke vidnet, der har skrevet "309" til højre. Derimod er det vidnet, der nederst har skrevet "Det er 309!". Baggrunden for denne konklusion er, at der er tale om en VW Passat, og at bilen er købt henholdsvis solgt omkring det pågældende tidspunkt i april og maj 1999. På den tyske faktura slutter stelnummeret således med 5051, hvilket er identisk med det stelnummer, som bilen er indregistreret med til den danske slutkøber, DS. Vidnet har lavet sin vurdering på baggrund af de oplysninger, han har fået fra G25.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet oplyst, at han ikke har tjekket G25s oplysninger, med henblik på at konstatere, hvorvidt G25s oplysninger har været korrekte. Henvendelsen til G25 er sket via fremsendelse af det fremlagte notatark fra politimesteren. På notatarket er anført den pågældende VW Passats stelnummer. Det er G25, der over stemplet "rigtig fotokopi" og har skrevet "831/4-99 1733 ....". Dette nr. 1733, er identisk med det bilnummer, der står på G25s købsfaktura. Den "telefonfirkant", der fremgår på G25s købsfaktura, hvorefter der er påført bilnummer, fremgår på samtlige de købsfakturaer, som vidnet har indhentet fra G25, såvidt vidnet husker.

Vedrørende bil nr. 374 har vidnet henvist til sin forklaring vedrørende bil nr. 40.

Vedrørende bil nr. 392 er der tale om en Mercedes 190, der er købt hos V.14 ved faktura af 29.12.1998. Bilen er blevet afregnet fra G1 til tiltalte ved en check af 31.8.2000 på 50.000 kr. Det fremgår nederst af checktalonen, at der er tale om en Mercedes 190 2,5D.

Vidnet har ikke kunnet finde bilen i tiltaltes omsætningsopgørelse for 2000. I forbindelse med sin gennemgang af kassebogen har vidnet taget udgangspunkt i betalingsdatoen, den 31.8.2000, hvor han herefter er gået ca. 3 måneder tilbage og 3 måneder frem. Han har ikke gennemgået kassebogen vedrørende beløbet ca. 1½ år tilbage. Vidnet har i tiltaltes kassebog vedrørende den 31.8.2000 under bilag 990 fundet en påtegning om "indsat bank" vedrørende beløbet 50.000 kr. Dette medfører imidlertid ikke, at bilen dermed er indgået i omsætningen. Det er måske lidt sent, at tiltalte har fået betaling for bilen, som han købte i Tyskland den 29.12.1998. Grunden til, at vidnet ikke har gennemgået kassebogen vedrørende den pågældende bil for perioden mellem den 29.12.1998 og 31.8.2000 er, at tiltaltes kassebog er indrettet efter betalingsprincippet, således at bogføring skal ske ved betaling.

V.1 har vedrørende bil nr. 397 - der efter anklagemyndighedens opfattelse er en af de udeholdte biler - forklaret, at der den 5. juli 1999 er udstedt en check fra G1 til tiltalte på 243.500 kr. Det fremgår af checkkopien, at der er tale om salg af to biler, således en VW Passat stationcar og en Mercedes 300E24V. Går man ind i tiltaltes kassebog, fremgår det under den 20. september 1999, bilagsnummer 745, at der er solgt tre biler, således en VW Golf, en VW Passat TDI og en Mercedes 300E. Vedrørende disse tre biler er der bogført en check på 243.500 kr. I højre side i kassebogen har revisoren skrevet "5/7". Dette stemmer med checkdatoen, der var den 5. juli 1999. Da checken dækker betaling af tre biler, må de 243.500 kr. være taget ud af kassen, og beløbet er dermed udeholdt omsætningsmæssigt. Handelen den 5. juli er således ikke registreret i tiltaltes omsætning, men alene bogført på hans bankkonto, som revisoren har foretaget afstemning med hensyn til. Tiltalte har derfor haft mulighed for at anvende de 243.500 kr. til noget andet.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet forklaret, at det er korrekt, at VW Passat'en og Mercedes 300-bilen kan være identisk med to af de tre biler, der er anført i kassebogen. Idet forsvareren har anført, at salgsprisen vedrørende VW Passat'en umiddelbart forekommer at være høj, og forespurgt om, hvorvidt vidnet i tiltaltes fars kassebog/regnskab har undersøgt, hvorvidt G1 reelt har købt tre biler - og ikke blot to biler - har vidnet anført, at han ikke har gjort sig overvejelser herom eller har undersøgt dette hos G1.

Vedrørende bil nr. 405 har vidnet forklaret, at checken på de 90.000 kr., dateret den 7. oktober 1999, ikke ses registreret i bogføringen. Vidnet har også vedrørende denne check kontrolleret bogføringen +/- 3 måneder.

Foreholdt af forsvareren, at der i kassebogen for 1999, side 52, under bilagsnummer 764 er bogført salg af en Mercedes 300E for 90.000 kr., har vidnet forklaret, at han mener, at den i kassebogen anførte bil/check relaterer sig til noget andet, da det i kassebogen er anført, at denne relaterer sig til en check af 11. oktober, jf., at det i kassebogens margen er anført "11/10" af revisoren.

Vedrørende bil nr. 407 har vidnet forklaret, at checkbeløbet på de 85.000 kr. i henhold til checken af 6. juni 2000 fra G1 til tiltalte, ikke ses at være registreret i tiltaltes kassebog. Vidnet har også her i kassebogen tjekket denne +/- 2 - 3 måneder i forhold til den 6. juni 2000.

Foreholdt af forsvareren, at der i kassebogen for 2000, side 26 under den 9. juni, bilag 843 - 44, er anført 85.000 kr., har vidnet forklaret, at det af kassebogen alene fremgår, at der er solgt en bil. Endvidere er der i marginen til højre anført "7/6", således at dette salg vedrører en check af 7. juni 2000. Vidnet har endvidere hæftet sig ved antallet af biler, idet det af checkkopien fremgår, at der er solgt 2 Mercedes 190E'er, mens det af kassebogen alene fremgår, at der skulle være solgt 1 bil.

Vedrørende datoanførslen, den 7/6, er det ikke det, som vidnet har lagt vægt på. Det, der er konklusionen vedrørende den pågældende bil er, at de 85.000 kr. er registreret på tiltaltes bankkonto, men de 85.000 kr. er ikke registreret i tiltaltes omsætning. Staten har således ikke fået moms eller skat af de 85.000 kr.

Vedrørende bil nr. 422 - 423 har vidnet forklaret, at der den 9. oktober 2000 er udstedt en check fra G1 til tiltalte på 112.500 kr. Af checkkopien fremgår det, at der er tale om salg af 2 Mercedes 190 2,5 - biler. Såfremt man går ind i kassebogen for 2000 under den 29. december, er der under bilag 1338 registreret salg af 1 bil, en VW Passat. Revisoren har i højre margen anført "9/10". Det er derfor vidnets opfattelse, at de to biler omsætningsmæssigt ikke er blevet registreret hos tiltalte. Checken på de 85.000 kr. er ganske vist blevet registreret bankmæssigt.

Vedrørende bil nr. 428 er der den 3. april 1999 udstedt en check på 67.500 kr. De 67.500 kr. ses ikke registreret i tiltaltes omsætningsopgørelse. Vidnet har i den forbindelse gennemgået konto 018, uden at finde de 67.500 kr. Det er specifikt beløbet på 67.500 kr., vidnet er gået efter.

Vedrørende bil nr. 432 er der den 25. august 1999 udstedt en check på 73.900 kr. for en Mercedes 190 og en VW Vento. Når man ser i kassebogen for 1999, side 57, under bilag 819, er der oplistet en lang række biler. Der fremgår imidlertid ikke at være nogen Mercedes 190 eller VW Vento i rækken af oplistede biler. Under bilag 820 er det anført "indsat G4", og anført et beløb på 73.900 kr. I højre margin er det anført "26/8". De 79.300 kr. kan derfor efter vidnets opfattelse være registreret i banken, men er ikke registreret omsætningsmæssigt. Også vedrørende beløbet på 73.900 kr. er dette ikke registreret andetsteds i kassebogen, når vidnet har set 2 - 3 måneder frem eller tilbage i forhold til checkdatoen, den 25. august 1999. Vidnet kan naturligvis ikke vide, hvorvidt checken af 25. august 1999 er identisk med det i kassebogen anførte beløb på 73.900 kr., hvorom det i marginen er anført "26/8". Det, som vidnet har holdt sig til, er udelukkende det, der fremgår af kassebogen.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet oplyst, at det er korrekt, at rækken af biler under bilag 819 er betalt over tre gange ved indbetalinger på henholdsvis 73.900 kr., 310.000 kr. og 150.000 kr. (hhv. den 26. august, 10. august og 6. august ifølge det anførte i kassebogens højre margin). Vidnet har ikke tjekket hos G4, hvilke biler, de tre betalinger dækker.

Vedrørende bil nr. 436 fremgår det, at der den 6. december 1999 er udstedt en check på 159.750 kr., der ifølge checkkopien fra G1 dækker salg af 2 VW Golfer og 1 Mercedes 300E. Såfremt man kigger i kassebogen for 1999 under bilag 1114 fremgår der ganske vist et beløb på 159.750 kr. I kassebogen fremgår det imidlertid, at dette beløb vedrører salg af 2 BMW'er og 1 Mercedes 190 2,5 D.

Det er derfor vidnets opfattelse, at da der ikke er identitet mellem bilerne, er checkindbetalingen på 159.750 kr. derfor ikke registreret omsætningsmæssigt vedrørende de to VW Golfer og Mercedes 300E'en.

Vedrørende bil nr. 443 kan vidnet henholde sig til sin forklaring vedrørende bil nr. 45, da hans forklaring vedrørende bil nr. 45 også omfatter nærværende bil.

Vedrørende bil nr. 51 er der den 22. marts 2000 udstedt en check på 250.500 kr. fra G1 til tiltalte. G1 har vedrørende en Opel Astra 1,7 TD 2. august 1996 stationcar solgt en sådan Opel til G55. På kopien af fakturaen fra G1 der er indhentet hos G55, har G55 i hånden skrevet "EA". På den faktura fra G1 der er indhentet hos G1 har G1 anført "201" som bilnummer. På checken af 22. marts 2000 er der vedrørende nr. 201 anført en Opel Astra TD stationcar.

Det er vidnets opfattelse, at G1s faktura er identisk med den faktura, der er indhentet hos G55, idet det er vidnets opfattelse, at fakturaerne er lavet på gennemslagspapir.

Vedrørende bil nr. 96 skal man på fakturaen fra G1 til G30 fæstne sig ved BMW 320'eren, hvor der i hånden er anført "174", hvilket må være bilnummeret. Den samme bil og "174" er anført på checkkopien fra G1 til tiltalte.

Vedrørende bil nr. 98 er der ikke dokumentation i form af fakturakopi vedrørende det oprindelige salg. Vidnet har lavet sin konklusion på baggrund af politirapporten.

Vedrørende bil nr. 114 er den pågældende BMW 320 oprindelig blevet solgt af G1 til G28 ved faktura nr. 803. På G1s fakturakopi er bilen anført som G1s nummer 403. Handelen er imidlertid gået tilbage. Hos G1 har BMW 320 'eren herefter fået et nyt bilnummer, bilnummer 452, der er anført på faktura nr. 840, da bilen senere er blevet solgt til PK. Den pågældende BMW 320 har således hos G1 haft to bilnumre: Bil nr. 403 og 452.

Vedrørende bil nr. 116 er der efter vidnets opfattelse ikke blevet betalt korrekt moms af denne bil. Der er tale om en erhvervsbil, men bilen er momset som en privat bil.

Med hensyn til bil nr. 120 er der på registreringsafgiftsblanketten anført et bilnummer "354". Det samme bilnummer er anført på fakturakopien fra G1 til G32. På F1 Bank kvitteringen i forbindelse med, at betalingen fra G1 til tiltalte, er der anført "1992 44.000 -" og "1994 - 46.000 -". Endvidere er der nederst på kvitteringen anført "solgt til G32, Tørring". Det er derfor vidnets vurdering, at der er tale om de to Opel Astra'er, som G1 har udstedt faktura til G32, Tørring vedrørende.

Vedrørende bil nr. 73 har vidnet på checkkopien fra G1 kunnet udfinde, at der nederst på kopien står anført en Ford Mondeo TD 1996 Stationcar, grønmetal.

Der er ikke direkte en kæde til den bil, som tiltalte efter vidnets opfattelse har købt hos G37 . På fakturaen fra G37 af 11. oktober 2000 fremgår det imidlertid, at der er købt en Ford Mondeo TDS Turnier, første gang registreret den 1. november 1996, og at farven er grønmetallic. Der er derfor tale om en vurdering fra vidnets side af, at der er tale om samme bil.

Vedrørende bil nr. 181 har vidnet forklaret, at der ikke er påført bilnumre vedrørende denne bil. Det er derfor vidnets vurdering, at der er tale om samme bil.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det af G19s bilbog fremgår, at den pågældende bil er købt af LM.

Med hensyn til bil nr. 188 mener vidnet, at det på baggrund af stelnummeret og påførslen på kopien af fakturaen fra G1 der er indhentet fra G55, og hvorpå står "ND", er tale om samme bil. Det er ikke vidnet, der har påført teksten "ND".

Der er tale om en vurderingssag fra vidnets side mht. bilen.

Vedrørende bil nr. 222 er der tale om en byttehandel med et slutbeløb på 370.000 kr. mellem G1 og G32. Fakturaerne fra G1 og G32 har forskellige datoer. Det er imidlertid vidnets opfattelse, at der er tale om samme biler og den samme handel, hvor parterne hver især har bestemt priserne på de enkelte biler. Efter vidnets opfattelse har hensigten været - muligvis for begge parter - at skyde momsen til salget af den sidste bil.

Vedrørende denne handel har vidnet ikke kunnet etablere en fuldstændig ubrudt kæde. Vidnet har således foretaget en vurdering af, at der er tale om den samme VW Passat.

Vedrørende bil nr. 231 er der ligeledes tale om en vurderingssag fra vidnets side.

Med hensyn til bil nr. 232 er der tale om en bil, der er udtaget til tiltaltes ægtefælles eget forbrug. Her skal moms beregnes i forhold til købsprisen i Tyskland. Derfor har vidnet brugt momslovens § 5 vedrørende denne bil. Når ægtefællen sælger bilen igen, er det en skønssag, hvorvidt der skal "gåes hårdt til den" i forbindelse med momsberegning eller ikke.

Vedrørende bil nr. 233 - 234 er der igen tale om to fakturaer hos henholdsvis G1 og G32. Bytteprisen for bilerne er i begge tilfælde på 272.000 kr. Vedrørende VW Passat'en fra 1995 fremgår stelnummeret af den tyske faktura, hvor stelnummeret er 36430. Endvidere fremgår det, at første indregistreringsdato er "02.95". På den danske afgiftsblanket er påskrevet første indregistreringsdato som "13.2.1995". Dette passer med første indregistreringsdato, vedrørende Passat'en, der fremgår af G32s faktura.

Der er endvidere et bilnummer på G1's faktura, hvor VW Passaten har bilnummer 568. Dette bilnummer går igen på betalingsoverførselen fra G1 til tiltalte. De 351.500 kr., svarende til overførslen fra F1 Bank, fremgår af tiltaltes kassebog.

Vedrørende bil nr. 236, en VW Passat, er der et bilag fra G56 til G1 vedrørende en byttehandel, hvor slutbeløbet er 282.000 kr. Bilnummer 577 fremgår af G56's faktura til G1.

Vedrørende bil nr. 246 er der tale om samme check og samme faktura, som vedrørende bil nr. 236.

Vedrørende bil nr. 246 har den pågældende bil stelnummer 31083. På G1's faktura er der et 0 i stelnummeret, der er påført forkert. På de andre bilag er stelnummeret anført korrekt med 31083.

Vedrørende bil nr. 255 foreviste vidnet originalkopi af checktalon, hvoraf fremgår, at modtageren er "H1".

Vidnet foreviste endvidere original checktalon vedrørende bil nr. 260, 263 og bil nr. 269, hvoraf fremgår på checktalonen, at modtageren er "H1".

Vedrørende bil nr. 272 fremgår det af den tyske faktura, at stelnummeret på den pågældende VW Passat er "22980", og at første registreringsdato er 1. juni 1995. På fakturaen fra G1 til ST fremgår det, at der sælges en VW Passat med stelnummer "22298", og at første registreringsdato for bilen er "010695". Efter vidnets opfattelse er der tale om samme bil, selv om han må erkende, at der mangler et 0 i stelnummeret på G1's faktura.

Vedrørende bil nr. 273 foreviste vidnet original checktalon, hvoraf fremgår, at beløbsmodtager er "H1".

Vedrørende bil nr. 288 kan vidnet ikke etablere en sammenhængende kæde. Han har foretaget sin konklusion ud fra forklaringen til politirapporten.

Vedrørende bil nr. 311 og fakturaen fra G1 til JS, mener vidnet, at "121", der er påført med håndskrift, vedrører den ibyttetagne Opel Senator.

Vedrørende bil nr. 321 fremgår den pågældende bil i tiltaltes kassebog for 1998 under bilag 456 med 75.000 kr.

Foreholdt af forsvareren, at tiltalte herom har forklaret, at han har købt den pågældende bil af G1 har vidnet forklaret, at dette forhold husker vidnet ikke, at han har haft undersøgt nærmere hos G1.

Vedrørende bil nr. 342 har vidnet forklaret, at han har lagt vægt på stelnummeret. Det forhold, at den pågældende VW Passat i den tyske faktura er angivet at have farven hvid, og at VW Passat'en på fakturaen fra G1 til G28 er angivet at være "sølv", har vidnet ikke nærmere dyrket.

Vedrørende bil nr. 347 har vidnet på forespørgsel fra forsvareren oplyst, at det er korrekt, at den pågældende bil er købt den 30. januar 1998, og at den pågældende bil først fremstår videresolgt den 5. marts 1999.

Vedrørende bil nr. 351 har vidnet forklaret, at der er tale om et vurderingsspørgsmål fra vidnets side. Han har ikke været i stand til at etablere en fuldstændig kæde vedrørende den pågældende bil. Han har taget udgangspunkt i farven sølv og stelnummeret. På G32s faktura, tredie nederst, er der således en VW Passat i sølv.

På forespørgsel har vidnet oplyst, at det er korrekt, at første indregistreringsdato på den tyske faktura ikke er identisk med første indregistreringsdato, der fremgår af G32s faktura.

Vedrørende bil nr. 352 beror det på en vurdering fra vidnets side, at G47, der er købere på G1's faktura, er identisk med G47s Bilpleje, der fremgår af afregningstalonen til tiltalte.

Vedrørende bil nr. 353 har vidnet forevist checktalonen vedrørende den pågældende bil. Det kunne konstateres, at der ikke står tiltaltes navn på checktalonen.

Checkbeløbet er dog registreret i tiltaltes kassebog.

Med hensyn til bil nr. 356 har vidnet forklaret, at han ikke har kunnet etablere en sammenhængende kæde på baggrund af stelnumre. Han har derimod vurderet, at han har kunnet etablere en sammenhæng på baggrund af, at der på afgiftsberigtigelsesblanketten øverst er anført "G48". Endvidere fremgår det af fakturaen fra G1 faktura nr. 938, at G1 har solgt bl.a. en VW Golf til G48. På fakturaen er der påført G1s vognnummer "639". Dette vognnummer, 639, går igen på checktalonen til tiltalte, hvor endvidere fremgår, at der sker afregning vedrørende en VW Golf TD.

Vedrørende bil nr. 359 har vidnet forklaret, at den pågældende bil efter vidnets opfattelse er indregistreret i Danmark. Det må imidlertid være en forkert afgiftsberigtigelsesblanket, der er vedlagt mappen mht. det pågældende bilnummer.

Stelnummeret på bilen er i henhold til den tyske faktura "21318". Det samme stelnummer står på fakturaen fra G28 til LN. På fakturaen er der angivet G28s vognnummer, nr. 1044. På G28s interne fakturakopi vedrørende fakturaen fra G1 er det samme vognnummer, nr. 1044, anført. På G1s fakturakopi vedrørende G1s faktura til G28 er det vedrørende den pågældende VW Passat TDI anført vogn nr. 637. Dette vognnummer fremgår også af checktalonen nederst til højre.

V.1 har vedrørende bil nr. 236 forevist fakturaen fra G56. De numre, der er påført med rød skrift i højre margin, er ikke påført af vidnet. På forespørgsel har tiltalte oplyst, at han tror, at skriften er tiltaltes mors.

Vedrørende bil nr. 362 har vidnet forklaret, at "B 637", der er påført på notatet, er påskrevet af G25. Nummer "1637" fremgår også på fakturaen fra G1 der er indhentet hos G25. På G1's fakturakopi er der påført "139". Samme nummer er påført på checkkopien fra G1 til tiltalte.

På forespørgsel fra forsvareren vedrørende "649", der fremgår på G1's fakturakopi yderst til venstre, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad dette nummer henviser til.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet forklaret vedrørende de numre, der er påført på notatet, at han går ud fra, at det er G25, der har påført disse, når notatet er blevet tilbagesendt fra G25. Han mener, at han på et tidspunkt har ringet til G25, hvor de har oplyst, at B'et i "B1637" stod for deres bilnummer.

Vedrørende bil nr. 370 foreviste vidnet original checktalon. Det fremgår heraf, at der på den originale checktalon ikke står "det er 309".

Vedrørende bil nr. 376 må vidnet erkende, at der ikke er identitet mellem den pågældende Audi 80 og VW Passat'en, der er nævnt.

Vedrørende bil nr. 378 er det vidnet, der på checktalonsbilaget i mappen vedrørende Golfen fra 1994 har skrevet "må være nr. 10". Det er vidnets vurdering, at der er tale om den samme bil.

Vedrørende bil nr. 379 har vidnet forklaret, at pilen på fakturaen fra G1 til G28, er påført af vidnet.

Vedrørende bil nr. 403 er det vidnet, der har påført pilen og "72702".

Vedrørende bil nr. 426 er det vidnet, der på fakturaen fra G1 har lavet pilen og skrevet "skal være 269".

Vedrørende bil nr. 417, en Mercedes 500SL, årgang 1989, har vidnet forklaret, at der er tale om en lidt speciel bil. Vidnet har konstateret, at der er indkøbt en Mercedes 500SL direkte i tiltaltes vognbog under vogn nr. 551. Datomæssigt passer det endvidere. Vidnet har kigget efter bilen i vognbogen for perioden 30.6.2000 - hvor bilen er købt - og til og med 31.12.2000.

Vedrørende bil nr. 428 har vidnet forevist checktalonen fra G1 til tiltalte. Vidnet er af den opfattelse, at påskriften "annulleret" henviser til en anden check. Det er vidnets opfattelse, at der er skrevet på gennemslagseller karbonpapir.

Generelt vedrørende vidnets henvendelse til tiltalte har vidnet forklaret, at han første gang henvendte sig til tiltalte telefonisk i december 2000. Her anmodede han om at få momsregnskabet for 1999. Vidnet kontaktede efterfølgende tiltalte den 27. februar 2001, hvor tiltalte oplyste, at kassebilagene op til 1999 var væk. Vidnet vidste på daværende tidspunkt, at han ønskede at få 2000-momsregnskabet med. Vidnet kunne imidlertid ikke lave en kontrol, før dette var indsendt. Vidnet husker ikke, hvornår han iværksatte en kontrol vedrørende 2000-momsregnskabet.

Vidnet V.2 har forklaret, at hun har været ansat i Danske Bank i 25 år. I perioden 1996 til 2004 var hun ansat hos G8, Danmark, der i en del af forretningen havde indrettet et kontor, hvor G8 kunne servicere primært langturschauffører med valuta. Der var konstant kunder. Nogle gange var der 10-15 kunder i kø i vekselkontoret.

Hun husker godt tiltalte. Tiltalte kom af og til - vel efter behov - nogle gange 2-3 gange i ugen, hvorefter der måske kunne gå 10 dage, hvor han ikke kom. Tiltalte betalte normalt med flere checks, når han skulle bruge et beløb i DM. Hun ved ikke, om hver check vedrørte en bestemt bil. Det snakkede de ikke om. Tiltalte skulle i forbindelse med veksling udfylde nogle anmeldelser til Nationalbanken. De beløb, der skulle anmeldes, var i starten for beløb over 60.000 og senere over 100.000 kr. Det var kunden, der skulle udfylde blanketten, der var en standardformular. Blandt andet skulle kunden på blanketten udfylde, hvilken vare, han påtænkte at købe, hvilket momsnr., han havde med videre. Hun husker vedrørende tiltalte, at der stod "biler". Hun mener ikke, at det af blanketten skulle stå, hvor, der skulle foretages indkøb.

Foreholdt sagens bilag 4.1, side 2, husker hun ikke i dag, at hun har forklaret således til politiet.

Normalt foregik det således, at tiltalte ringede ned til G8 enten dagen før eller om morgenen og bestilte penge. Hun havde så mulighed for at pakke det krævede beløb i forvejen. Der var således ofte kø hos G8's vekselkontor.

Vidnet statsautoriseret revisor V.3 har forklaret, at han har arbejdet som revisor i 45 år. Han har haft tiltalte som kunde i 25 - 30 år. Tiltaltes far har også, formentlig tilbage fra 1960'erne og frem, været kunde i revisionsfirmaet.

Vidnet har ikke udført revisionsarbejde for tiltalte, men har udført "review"arbejde. Revision omfatter flere undersøgelser end et review. Det er kundens ansvar, at regnskabet er korrekt. Review medfører afstemninger med videre, men er ikke en egentlig revision. Review indbefatter dog også forespørgsler til kunden. Ved review må der ikke være noget, der modsiger, at det anførte er korrekt.

Revisionsfirmaets review er udarbejdet på baggrund af vognbog og kassebog, der blev udarbejdet af tiltaltes mor, der er bogholder. Vognbogen er blevet indført efter krav fra vidnet tilbage fra det tidspunkt, hvor tiltalte blev kunde hos vidnet. Hensigten var således at kunne identificere en bil, en indtægt og en udgift. Hensigten med vognbogen var endvidere, at denne skulle indeholde registreringsnummer eller stelnummer. Bilen skulle således kunne følges.

Forevist vognbøgerne for perioden, som sagen omhandler, må han erkende, at der ikke i vognbøgerne er anført stelnumre.

Når der var en udgift og en indtægt, tjekkede de ikke købs- og salgsfakturaer. Disse var imidlertid ofte til stede, og købs- og salgsfakturaerne kunne så understøtte primært kassebogen og til dels det i vognbogen anførte. Vidnet husker ikke, hvorvidt tiltalte i den forbindelse anførte stelnummer på fakturaerne.

I den periode, som sagen omhandler, har der været indkøbt EU-biler af tiltalte, men dette var i mindre omfang. Den gennemgang, som vidnet har foretaget, har været en efterfølgende gennemgang, efter at vidnets medarbejdere havde gennemgået tiltaltes materiale.

Forespurgt vedrørende bil nummer 45 og kassebogen, svarende til kassebogens bilag nr. 1457, har vidnet forklaret, at "0018" betyder salg af biler. Det er uden betydning, hvorvidt der er tale om en bil indkøbt i Danmark eller Tyskland i den forbindelse. Det, der er skrevet med rødt i kassebogen, er skrevet af vidnets medarbejder. Stjernen med en rød ring om vil vidnet tro betyder, at posteringerne hænger sammen. Der kan for eksempel være tale om, at der er foretaget en nettoafregning. Normalt vil revisionsfirmaet helst have bruttobeløbene. Vedrørende datoerne anført med rødt til højre, er der formentlig tale om bankdataene jf. bankkontoudtoget. Når medarbejderer kigger på posteringerne, vil han i vognbogen hakke af, om bilen er solgt.

I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet har revisionsfirmaet brugt meget tid til at følge op på vognbogen. I den forbindelse har revisionsfirmaet således kontrolleret, om en bil var en lagerbil, eller hvorvidt bilen var solgt.

Vedrørende "konto 6050" betyder dette uafklarede checks eller venteposition. Der var temmelig mange uafklarede checks, uden at der behøver at være noget odiøst i dette. Det har således været bankkontoudtoget, der har værel grundlaget for det af revisionsfirmaet udførte arbejde. Det var bankkontoudtoget, som de tog udgangspunkt i. De fulgte således bankbevægelserne og sammenholdt dem med kassebøgerne.

Vedrørende solgt biler, mener vidnet, at tiltalte nederst på checktallonen skrev, hvilken bil, det drejede sig om. Han tør ikke sige, hvor vidt tiltalte brugte stelnumre i denne forbindelse.

Vedrørende bil nummer 168, kan han konstatere, at der er udstedt en check på 84.000 kr. Han kan godt se, at der nederst på checktallonen står anført 2 andre biler. Revisionsmedarbejderen tjekker imidlertid op herpå, og de 2 biler på checken kan således ikke komme til at stå alene. Der er også den mulighed, at der for eksempel kan være udstedt 2 checks på 84.000 kr., således at der kan have været "byttet om" på bilerne. Han vil godt pointere, at det er køberen af bilen, der har udstedt checken og ikke tiltalte, der har været checkudsteder.

I forbindelse med revisionsmedarbejderens arbejde har revisionsmedarbejderen formentlig haft en finger ovre i mappen med købs- og salgsfakturaer. Mappen med købsfakturaerne har således været med til at støtte revisionsmedarbejderen i sit arbejde. Han har aldrig haft indtryk af, at tiltaltes bilagsmateriale ikke var fyldestgørende.

Foreholdt politirapporten, bilag 15.1, husker vidnet - der er en af de to afhørte personer - ikke, at han skulle have forklaret, at han fra tiltalte modtog få bilag. Det er således vidnets opfattelse, at man hos tiltalte via materialet kunne følge bilernes gang. Reviewarbejdet har således også indbefattet forespørgsler til tiltalte, såfremt revisionsmedarbejderen har haft spørgsmål vedrørende materialet.

Vedrørende bil nummer 398, er der tale om en faktura på netto 0 kr. Dette studser vidnet ikke over. De to parter, tiltalte og tiltaltes far, har således haft aftalt en byttepris. Den anførte byttepris har ingen indflydelse i sidste ende. De to danske parter har således solgt biler til hinanden. Det er uden betydning, hvor bilerne stammer fra, om de stammer fra Danmark eller er indkøbt i Tyskland.

Når momsen skal beregnes, skal revisionsfirmaet ind og kigge på, hvor bilen er købt. Såfremt bilen er indkøbt i EU - for eksempel Tyskland - kan der fratrækkes 19% i moms af købsprisen. Såfremt bilen er købt i Danmark, kan der fratrækkes 25% i moms af købsprisen. Såfremt den tyske forhandler har solgt bilen momsfrit, kan den danske køber naturligvis ikke få refunderet momsen. Det justeres på købstidspunktet.

I forbindelse med gennemgangen af tiltaltes materiale har revisionsmedarbejderen ikke sammenholdt med det materiale, som tiltaltes far har haft indleveret til revisionsfirmaet. Revisionsfirmaet har heller ikke tjekket, hvorvidt en check, der var udstedt af tiltaltes far, er endt hos tiltalte.

Forsvareren har vedrørende bil nummer 382 - der ikke er omfattet af tiltalen - forespurgt vidnet. Vidnet har herom forklaret, at det ikke er vidnets medarbejders skrift, nederst på checktallonen. Såfremt et beløb er indsat i banken, skal beløbet også registreres som omsætning - ellers passer systemet ikke.

Vidnet har endvidere forklaret, at såfremt at der har været købsfakturaer, har revisionsmedarbejderen også brugt disse til at understøtte bogføringen - dette hører med til arbejdet. Medarbejderen har endvidere også brugt købsfakturaerne til at indsætte i kolonnerne på kontiene, hvorvidt der var tale om indlandsk køb, EU-køb eller momsfrit køb. Købsfakturaerne bruges som en understøttelse. Medarbejderen gennemgår ikke fakturaerne 100%. Såfremt der har været tale om en udenlandsk faktura, bør det naturligvis få en klokke til at ringe hos medarbejderen. Så skal købet således bogføres på en bestemt måde.

Forespurgt vedrørende lageret af biler har vidnet forklaret, at der ikke er sket en fysisk kontrol vedrørende biler. Lagerbeholdningen er blevet beregnet på baggrund af vognbogens oplysninger. De biler, der ikke fremgik som solgt ifølge vognbogen, svarede til lageret.

Vidnet V.4 har forklaret, at han kender tiltalte via tiltaltes bror, DA, som han er kammerat med.

Vedrørende bil nr. 281 - som der ikke er rejst tiltale vedrørende - har vidnet forklaret, at han en dag i sommeren 1997 var kørt med DA til bilauktion. Efter auktionen stod der en bil på en autotrailer. Tiltalte spurgte vidnet, hvorvidt han ville hjælpe ham. Vidnet skulle skrive under på en seddel, hvorefter vidnet skulle stå som bruger af bilen. Vidnet fik 500 kr. for ulejligheden. Efterfølgende har vidnet tænkt over, at der nok har været tale om, at han har underskrevet en slutseddel. Så vidt han husker, lå der en slags ark hen over det papir, som han underskrev på.

V.5 har forklaret, at han er indehaver af G9.

Vedrørende bil nr. 281 - der ikke er omfattet af tiltalen - har vidnet forklaret, at han købte den pågældende BMW 750 til eget brug. Han har nok købt bilen af V.4. Han har i hvert fald udstedt en check på købesummen til V.4. Det var tiltalte, der leverede bilen hos vidnet. Tiltalte har således en autotrailer. Han erindrer ikke, hvorledes han er kommet i kontakt med V.4 - det er rigtig mange år siden.

Han husker ikke meget fra afhøringen til politirapporten, sagens bilag 16. 9. For vidnet gør det ingen forskel, hvorvidt vidnet har købt bilen af en privat eller en dansk forhandler. Det momsmæssige ville således aldrig kunne blive vidnets problem.

Vidnet V.6 har forklaret, at han er indehaver af G2. I perioden 1997-2000 solgte han nok ca. 150 biler årligt.

Han kender tiltalte fra for mange år siden, hvor de over en årrække samhandlede biler. Vidnet har således købt mange dansk indregistrerede biler af tiltalte. Tiltalte leverede herefter bilerne, som vidnet solgte videre. Vidnet har måske en enkelt gang eller to byttet en dansk indregistreret bil med tiltalte. Der har været tale om ældre biler, og ikke biler, der var importeret fra Tyskland. Vidnet har på intet tidspunkt solgt biler til tiltalte, der var importeret fra Tyskland.

Vidnet har i alt importeret 3 autocampere fra Tyskland. Derimod har han ikke importeret personbiler fra Tyskland med henblik på videresalg.

Vedrørende de tyske autoforhandlere, G14, G23, G37 og G45 kender vidnet ikke de pågældende automobilforhandlere.

Vidnet V.7 har forklaret, at han i 2004 har overtaget G10 efter sin kone. I 1990'erne var han ansat som sælger i G10, der dengang blev drevet af vidnets ægtefælle. På adressen var der tre bilforhandlere, der anvendte navnet G10. De drev hvert deres G10 "ved XX", således at navnet efterfølgende var forskelligt.

Vidnet kender ikke tiltalte, men kender tiltaltes far. G10 ved LP har solgt 3-4 biler til G1. Det var således BA, som vidnet kendte. Disse 3-4 biler var tysk importerede biler, som vidnet havde købt i Danmark. I københavnsområdet var det således meget svært at forudberegne afgiften, og derfor blev bilerne ofte solgt over til ..., hvor det afgiftsmæssige måske lettere kunne gå igennem.

G10 ved LP har ikke selv importeret og købt biler fra Tyskland.

Der var en indehaver af G10, der hed KK. Vidnet ved ikke, hvorvidt denne har solgt biler til tiltalte.

På forespørgsel oplyste vidnet, at han ikke kender G23, G33, G37, G18 eller G45 i Tyskland.

Vidnet V.8 har forklaret, at han er handelsmand. Han ejer G57, der drives af ham i privat regi. Han har aldrig haft et firma ved navn G11. I perioden 1997-2000 har han solgt ganske få brugte biler, og kun i forbindelse med hushandler. Han kender ikke tiltalte og har aldrig handlet med tiltalte. Vidnet har ikke importeret biler fra Tyskland i perioden fra 1997 til 2000. Sidst ham importerede biler fra Tyskland var i perioden 1951 til 1960.

Vidnet V.9 har forklaret at han blandt andet har været selvstændig bilforhandler i perioden 1997 til 2000. Vidnet gik personligt konkurs den 17. december 1999. Vidnets forretning var primært bygget op med henblik på reeksport af fabriksnye biler til Tyskland. Vidnet vil tro, at han årligt eksporterede 800 til 900 fabriksnye biler til Tyskland. I samme periode har han nok importeret 3 til 20 brugte biler fra Tyskland. Bilerne var som oftest ældgamle, det vil sige 10 til 12 år for halvdelens vedkommende. Den anden halvdel af bilerne var nok 4 til 10 år gamle. Vidnet husker blandt andet en 10 til 12 år gammel Mazda 323, som G14 gav i bytte i forbindelse med køb af nogle nye biler. Så vidt han husker det, fik han vedrørende Mazda 323'eren en faktura fra den tyske privatkunde. Vidnet skulle så ikke betale forskelsmoms, da bilen var købt privat.

Såfremt G14 havde en brugt bil stående, som han ønskede at få i bytte, har G14 nok faktureret bilen til vidnet. Det var vidnets danske firma, der hed enten G12 eller G16, der stod på fakturaen. Det var vidnet selv, der førte bogholderiet.

Forespurgt vedrørende fakturaen, der fremgår af bilag 17.4, en VW Golf faktura nummer 122, har vidnet forklaret, at man ikke rigtig kan fæste lid til vidnets datoangivelser på fakturaen eller fakturanummeret. Vidnet glemte således ofte at ændre dato og fakturanummer, for eksempel hvis han havde handlet med tiltalte før.

Vedrørende bil nr. 26, hvor der er udstedt en faktura den 22.06.2000 fra G14 til tiltalte har, vidnet forklaret, at han startede sit firma op igen i ægtefællens navn i år 2000. Vidnet kan ikke huske den konkrete bil. Der kan imidlertid være tale om, at vidnet har haft købt, men ikke betalt bilen. Vidnet havde således købt mange biler hos G14, der ikke var afhentet. Han husker således, at han har haft skyldt G14 penge. Han husker også, at tiltalte har hentet flere biler i den forbindelse hos G14.

Vidnet husker også en Merzedestaxa, der var købt i Tyskland, vistnok hos et bilfirma, der hedder G58. Vidnet husker, at der var noget galt med bilen. Han husker ikke, hvorvidt handlen blev ophævet.

Vidnet har vedrørende brugt biler, som han fik i bytte hos G14, forklaret, at når han tog brugte biler i bytte, fik han også en højere pris for de nye biler, som han solgte til G14.

Bilforhandlerne G23 og G37 siger ikke vidnet noget. Bilforhandleren V.14 har vidnet ikke handlet med, men V.21, som vidnet på et tidspunkt har delt kontor med, kan muligvis have købt hos dette firma. Vidnet og V.21 har imidlertid haft hver deres firma, SE numre med videre.

Forespurgt vedrørende vidnets forklaring til politirapporten, bilag 17.4, har vidnet supplerende forklaret, at det er rigtigt nok, at han skyldte G1 penge. Det kan sagtens være, at han har haft sagt til G1 at han havde biler stående hos G14, og at de kunne hente disse biler. Vedrørende fakturaen på 42.000 kr. vil vidnet tro, at G14 i Tyskland har fået betaling i forbindelse af udlevering af bilen. Enten har G14 foretaget modregning, eller også har tiltalte betalt for bilen hos G14.

Vidnet vil tro, at han i alt har haft 20 biler fysisk til at stå hos G14 i 1999 og/eller 2000. Hvis for eksempel vidnet har haft skyldt G1 eksempelvis 20.000 kr. husker han, at han har haft sagt til G1 at tiltalte kunne hente bilerne, hvorefter G1 og tiltalte så indbyrdes måtte finde ud af det. Vidnet har ikke haft skyldt tiltalte penge.

På forespørgsel fra forsvareren har vidnet forklaret, at efter hans opfattelse er en bil på 4 til 5 år en gammel bil. Vidnet vil anslå, at ca., halvdelen af de ældre biler, som han fik i bytte fra G14, var ældre end 10 til 12 år, og den anden halvdel 4 - 5 år og op til 10 år.

Vidnet vil tro, at han har solgt 10 til 15 brugte biler i alt til tiltalte.

På et tidspunkt har V.21, som vidnet delte kontor med, haft lånt penge af vidnet. Han husker blandt andet, at V.21 købte en brugt Volvo fra Sverige. De biler, som V.21 havde købt, blev stillet ude foran deres kontor. Vidnet har enkelte gange afregnet lånet ved, at han har meddelt V.21, at nu tog han en af V.21s biler ude fra pladsen, som han for eksempel kunne sælge til tiltalte.

Vidnet husker, at de 10 - 15 biler, som han har solgt til tiltalte, var der blandt andet en VW Vento eller Bora, som vidnet havde købt hos G14. Det ligge imidlertid mange år tilbage, og derfor er det svært at huske, hvilke af de 10 til 15 biler, der har været 4 til 5 år eller i øvrigt hvilken alder, de havde.

Vidnet V.10 har forklaret, at han driver hestehandel som erhverv. Han har kendt tiltalte igennem mange år. Han har både købt og solgt biler med tiltalte. Den første gang var, da han skiftede sin privatbil ud i 1993 eller 1994. Den anden gang var en byttehandel med en hest i 1997, 98 eller 99. Vidnet havde således solgt en hest til en tysker og fået en VW i bytte. Denne VW byttede vidnet med tiltalte til en hest. Vidnet husker, at den, som han handlede med i Tyskland, var en handelsmand ved navn VS. Vidnet fik ikke den pågældende VW indregistreret i Danmark, og han har ikke betalt moms af bilen, hvilket man heller ikke gør i forbindelse med hestehandler over grænserne. Vidnet regnede derfor ikke med, at der skulle betales moms af den tyske bil.

Vedrørende bil nr. 141, hvor vidnets faktura fremgår under bilag 17.6, har vidnet forklaret, at handlen vedrørende VW Passaten godt kan være indgået før den 1. juni 1999, der er fakturadatoen. Vidnet kender ikke G37 og kan ikke redegøre for, hvorfor G37 vedrørende samme bil og samme stelnummer har udstedet en faktura den 2. juni 1999.

Udover ovennævnte 2 bilhandler, har vidnet ikke handlet biler med tiltalte. Vidnet har således ingen forstand på biler. Han ringede imidlertid ofte til tiltalte vedrørende bilpriser i forbindelse med hestehandler, hvor kunder vil give biler i bytte.

Det kan meget vel være, at vidnet har henvist tyskere, der ønsker at købe en hest hos vidnet, og ønsker at give en bil i bytte, til tiltalte. Det kan derfor meget vel være, at vidnet har startet en handel op, med at henvise en kunde til tiltalte. Hvorvidt handlen mellem tiltalte og kunden vedrørende kundens bil er blevet til noget, kan han ikke udtale sig om.

G37 , G49 og V.14 siger ikke vidnet noget. G23 kender tiltalte, da G23 også interesserer sig for heste. Vidnet har engang solgt en bil til G23 i Tyskland.

Vidnet V.11 har forklaret, at han har gået i skole med tiltalte. Vidnet driver selvstændig virksomhed med overfladebehandling. For mange år siden har vidnet solgt en VW Passat til tiltalte, som vidnet havde købt i Bad Segeberg. Bilen blev købt uden afgift, og da han fik beregningen vedrørende den danske afgift, besluttede han sig for, at bilen ikke skulle indregistreres. Han kontaktede derfor tiltalte. Tiltalte tilbød at købe bilen. At vidnet tabte penge på handlen vil han 100% tro. Han husker ikke, hvem der udfærdigede slutsedlen, der er fremlagt under bilag 17.12. Han ved ikke, hvem, der har skrevet teksten på slutsedlen eller har påført stelnummeret. Han er ikke i stand til at udtale sig om, hvorvidt skriften kunne hidrøre fra vidnet selv.

Udover den pågældende VW Passat mener han også, at han har solgt en VW Golf til enten tiltalte eller G1. Denne VW Golf havde vidnet også købt i Tyskland.

Herudover husker han ikke flere biler. Han husker således ikke, hvorvidt han kunne have solgt op til 6 biler til tiltalte. Han kan ikke huske dette, da det ligger så mange år tilbage.

G37, G45 og G18 er ikke navne, der siger vidnet noget.

Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor der vedrørende bil nr. 148 den 2. marts 1999 er blevet udstedt en faktura fra G37 med samme stelnummer, som den Passat, vidnet solgte til tiltalte ved slutseddel af 1. marts 1999. Der har ikke blot været tale om, at han blot på papiret har haft solgt en bil til tiltalte.

Vidnet V.12 har forklaret, at han er autoforhandler i Tyskland. I perioden 1997-2000 havde han to sælgere ansat og to kontorfolk. Han vil tro, at han altid havde 150-200 biler stående ved sin forretning. Forretningen var beliggende ud til en amtsvej. Der kom mange mennesker, også danskere, forbi og kiggede på biler. Hans forretning hed dengang G23 og blev drevet af ham i privat regi. Han handlede både med nye og brugte biler af forskellige mærker.

Vedrørende indberetninger til EU-listesystemet er disse foretaget via vidnets revisor. Revisoren har fra de to kontorfolk fået udleveret mapper med købs- og salgsfakturaer, hvorefter han har foretaget indberetningen på baggrund af disse.

Både vidnet personligt og vidnets to sælgere har haft handlet med tiltalte. Vidnet - og han vil også tro hans sælgere - har også handlet med tiltaltes far, der drev G1.

Med hensyn til antallet af biler, som tiltalte har købt af vidnet, vil han tro, at der i perioden 1997-2000 har været tale om i alt 2-5 biler pr. år i denne periode. Tiltalte har imidlertid oftere kigget forbi. I år 2000 blev omfanget af handlerne mellem vidnet og tiltalte imidlertid større. Han anser det for udelukket, at han i perioden 1997-2000 skulle have solgt 95 biler til tiltalte, hvoraf 60 biler skulle være tyske erhvervsbiler. Det konkrete antal biler kan han ikke huske, men det kan med sikkerhed ikke dreje sig om 95 biler. Så ville han kunne huske tiltalte bedre. Efterfølgende har vidnet vedrørende antallet af biler forklaret, at han vil tro, at tiltalte i perioden 1996-2000 nok har købt 1-2 biler om måneden, hvorimod han vil mene, at 3 købte biler pr. måned er for meget.

Foreholdt politiafhøring hos tysk politi af 29. april 2002, hvoraf fremgår, at han overfor politiet skulle have forklaret, at han skulle have solgt 160 biler til tiltalte i perioden fra 1996-2000 har han forklaret, at han nok i stedet skulle have forklaret, at det var det antal biler, som han havde solgt til danskere. 160 biler til tiltalte er således for mange biler.

Vedrørende danske købere har vidnet forklaret, at der nok var 3-4 danske autoforhandlere, der købte biler hos vidnet. Han husker ikke deres fulde navne, men der var blandt andet en dansker, der hedder V.21, en der hedder V.9 og en PP. Vidnet har herudover også handlet med Ts far.

Forespurgt vedrørende de fakturaer, som hans firma har udstedt, har han forklaret, at den øverste tekst, hvor der står "T", angiver køberen af bilen. Firmaet er så gået ud fra, at tiltalte var køberen af bilen. Når bilsælgeren havde afleveret bilen, spurgte han, hvem en faktura på bilen skulle skrives til. Det er sket, at det har været en anden person, der har haft hentet bilen, end den person, der var den oprindelige køber. Det er den person, der har haft hentet bilen, der er blevet spurgt om, hvem der skulle stå på fakturaen som køber. Sådan var det, hvis det var en autoforhandler eller en person med en autotransporter, der hentede en bil. Sådan var det imidlertid ikke, hvis der var tale om en privat dansk køber. I de tilfælde, hvor vidnet var sælger af bilen, og der er udstedt fakturaer til tiltalte, har det så vidt han husker i enkelte tilfælde været tiltaltes bror og herudover en lyshåret, stor, kraftig mand, der har afhentet biler. Vidnet har ment, at der har været tale om ordentlige og redelige personer, og det var pengene, der betød mest for vidnet. Det har derfor været muligt for en person, der kunne henvise til tiltaltes navn og momsnummer m.v., at han kunne få, tiltaltes navn på fakturaen, idet vidnet kendte tiltalte.

Det er muligt, at vidnets firma har haft handlet med V.8 eller G11. Han tror det dog ikke - navnet siger ham i øjeblikket ikke noget.

Forespurgt vedrørende bil nr. 76 og fakturaen af 10. februar 1999, hvoraf fremgår, at "Fahrzeug wird am Rechnungstag von Verkäufer nach Dänemark ausgeführt" har vidnet forklaret, at når bilen blev solgt til udlandet, skulle vidnet være sikker på, at køber ikke solgte bilen i Tyskland. Det var dog ikke fast procedure, at kunden skulle underskrive denne sætning på fakturaen. Han ved ikke, hvorfor tiltalte konkret har underskrevet på fakturaen. Vidnet havde to forskellige bogholderiadresser, og de to bogholderier har nok haft lavet tingene forskelligt. I perioden 1995-2000 har vidnet haft 3 kontroller fra det tyske Finanzamt, og Finanzamt har sikkert sagt, at sætningen skal stå, som den gør. Det kan meget vel være, at det tyske Finanzamt til sidst har pålagt dem, at det skulle stå på denne måde, når en bil blev udført fra Tyskland.

Alle udenlandske købere har betalt kontant til vidnets firma. Sætningen "Bar V.21." er påført af vidnet. Der er imidlertid ikke tale om en kvittering overfor kunden, men påførslen er sket af hensyn til bogholderiet.

De tal, der fremgår af fakturaen, er påført i hånden af vidnets revisor og har ikke noget med kunden at gøre.

Han har ikke handlet med tiltalte siden enten 2003 eller 2004, bortset nok fra en enkelt gang efterfølgende.

Foreholdt afhøringsrapporten fra det tyske politi, side 2, 7. afsnit ("Bilsalgstransaktionerne til T skete på vegne af G1 v. T") har vidnet forklaret, at dette ifølge vidnets opfattelse betyder, at enten G1 eller tiltalte kan have været køber af bilen. Vidnet har således også haft handlet direkte med tiltaltes far. Tiltaltes far har nok højest haft købt 20 biler af vidnet, men han kom dog oftere forbi vidnets autoforretning.

På forespørgsel vedrørende bil nr. 40 har vidnet forklaret, at fakturadatoen som regel var den dag, hvor bilen blev afhentet eller betalt kontant. Det kan dog være sket, at en handel er indgået forud for afhentnings- og fakturadatoen. Rent undtagelsesvis kan det også være sket, at der har stået en bil på vidnets plads, hvor vidnet endnu ikke havde fået bilens Fahrzeugbrief fra den kunde, der f.eks. havde sat bilen i kommission hos vidnet. I dette tilfælde kunne en faktura blive udskrevet efterfølgende, når Fahrzeugbrief et blev sendt til kunden. Der kan endvidere, som en mulighed, være blevet skrevet forkert på fakturaen af vidnets medarbejdere. Endvidere kan medarbejderne også have foretaget sig noget, som vidnet ikke selv ville have gjort. Han kan således ikke afvise, at en bil vil kunne være blevet solgt på kredit.

På forespørgsel vedrørende fakturaen vedrørende bil nr. 40, der er dateret den 11. december 2000, og hvor fakturaen til G19 A/S er dateret den 4. december 2000, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvornår fakturaen er blevet honoreret. Fakturaen kan således være blevet betalt også forud for fakturadatoen.

Vidnet V.13 har forklaret, at han i perioden 1997 - 2000 havde 8 -10 danske autoforhandlere, der købte biler af vidnet. De købte nok 30 eller måske nærmere 40 biler i alt pr. år. Han ophørte med at drive sin bilforretning i 2000 eller 2001. Han har af og til handlet med tiltalte. Der har udelukkende været tale om, at han har haft solgt biler til tiltalte og ikke omvendt.

Han husker godt, at han i 2002 af tysk politi er blevet kontaktet skriftligt med henblik på, at han skulle udlevere nogle fakturakopier.

Det var som regel udelukkende vidnet, der solgte biler i vidnets bilforretning. Herudover havde han ansat bogholder. Endvidere havde han en selvstændigt virkende revisor. Det er vidnets revisor, der har foretaget indberetninger til EU-listesystemet. Dette er sket på baggrund af de udarbejdede fakturaer.

Han husker ikke, hvornår eller hvordan han har fået tiltaltes momsnummer.

Momsnummeret var nødvendigt for at kunne lave momsfri handel med andre EU-lande.

Han har med tiltalte, og også andre danske autoforhandlere, ofte indgået telefoniske handler, uden at den danske køber har haft set bilen på forhånd. Som regel har den danske autoforhandler først betalt ved afhentning af bilen.

Generelt har vidnet altid udsendt fakturaerne pr. post kvartalsmæssigt. Han har således ikke f.eks. i forbindelse med en handel eller ved afhentning af en bil haft udleveret fakturaerne til de danske autoforhandlere. Han har heller ikke altid udleveret en kvittering til de danske autoforhandlere i forbindelse med, at de afhentede biler. Han har helt sikkert været i telefonisk kontakt med tiltalte forud for en bilhandel. Vidnet har også haft ringet til tiltalte og de andre danske forhandlere, hvor han har fortalt, hvilke biler han havde fået ind.

Han husker ikke noget om, at andre danske autoforhandlere i tiltaltes navn har haft købt og afhentet biler. Det er imidlertid med sikkerhed sket, at andre danske autoforhandlere har haft fragtet købte biler til Danmark, f.eks. hvis en autotransporter eksempelvis skulle til Danmark.

Det kan godt tænkes, at en anden dansk autoforhandler er kommet til vidnets forretning, hvor han har haft hentet en bil, og hvor han har bedt om, at regningen skulle udfærdiges i tiltaltes navn. Fakturaen er så blevet sendt til tiltalte. Den pågældende autoforhandler, der har haft afhentet bilen, har i så fald altid betalt kontant. Dengang troede man på folk. Sådan er det måske ikke i dag.

Navnene SO, eller V.8 siger ikke vidnet noget. G11 (biler nr. 376 - 377) har han hørt om, men han har ikke haft handlet med firmaet. G10 (bil nr. 378) siger ham ikke noget. G13 (bil nr. 380) har han hørt om, men han husker ikke, om han har haft handlet med det pågældende firma. V.11 siger ikke vidnet noget.

Forevist de fakturaer, som han har haft udstedt til tiltalte, har vidnet forklaret, at det er vidnets skrift, der fremgår på alle fakturaer til tiltalte. Fakturaerne er sendt kvartalsvis til tiltalte og de andre danske autoforhandlere.

Når han har lavet fakturaen lydende på tiltaltes navn, vil han tro, at det som regel passer, at det er tiltalte, der har haft købt bilen. Det kan imidlertid godt være sket, at en bil er solgt til en anden dansk autoforhandler. Der kan f.eks. være sket en menneskelig fejl i forbindelse med udarbejdelse af fakturaerne, således at navnene er blevet ombyttet.

Den dato, der fremgår af fakturaerne, er datoen for udstedelse af fakturaen, og dermed ikke købsdatoen vedrørende bilen. Bilen er blevet købt og betalt forinden datoen på fakturaen.

Vidnet V.14 har forklaret, at han i perioden 1997 - ca. 2000 har drevet bilforretning fra adressen ... i Tyskland. Han har hovedsageligt handlet med Mercedes-biler og har nok solgt ca. 100 biler årligt til danske autoforhandlere. I hans virksomhed havde han ansat to bogholdere, to chauffører, mens vidnet selv har virket som sælger i forretningen. I 2000 har hans firma taget navneforandring til G59.

Forevist fakturaerne fra mappen har vidnet forklaret, at således så hans fakturaer ud engang. Som han husker det, har han handlet med tiltalte i perioden 1997 - 2000. Tiltalte har haft handlet i faser, og han vil tro, at tiltalte har købt biler hos vidnet i en periode på enten 2 eller 4 år. Tiltalte har haft købt nok 10 - 20 biler, måske 30 biler, i alt i hele perioden. Det er muligt, at det kan dreje sig om flere biler. Det var forskelligt, hvorvidt han solgte privatbiler eller firmabiler, der kunne sælges netto.

Den bil, der fremgår under regning nr. 884/85 er en tysk privatbil, hvor den tyske moms har været betalt i forvejen.

Vedrørende indberetninger til EU-listesystemet er disse lavet af vidnets bogholderi på baggrund af salgsfakturaerne.

Hvis tiltaltes navn står på fakturaen, er det ensbetydende med, at tiltalte er kunden - ellers ville vidnet ikke have skrevet tiltaltes navn på. Det kan ikke være sket, at andre har købt biler i tiltaltes navn - det går ikke.

Det er en mulighed, at en anden autoforhandler er kommet forbi og har taget en bil, der er blevet købt af tiltalte, med til Danmark. Hvorvidt de to danske autoforhandlere har haft handlet indbyrdes sammen, har autoforhandlerne ikke haft fortalt til vidnet. De har sikkert ikke villet oplyse om deres indbyrdes fortjeneste.

I 99% af alle handler med danske autoforhandlere er handlerne indgået telefonisk. Såfremt vidnet ikke har kendt en autoforhandler, har han heller ikke villet handle med den pågældende. Såfremt der var tale om en ubekendt autoforhandler, der telefonisk har rettet henvendelse vedrørende en bil, har vidnet haft tjekket vedkommende f.eks. via internettet, for at gøre sig bekendt med vedkommende. Herefter har han anset den pågældende autoforhandler for at være kendt af vidnet.

Fakturadatoen er den dato, hvor fakturaen er blevet udskrevet. Fakturadatoen har altid ligget forud for afhentningsdatoen i forhold til afhentning af bilen. Sådan har det i hvert fald været i 99% af tilfældene.

Betalingen for bilen kunne tidsmæssigt ske forskelligt. Nogle danske autoforhandlere betalte på forhånd, andre ved afhentningen af bilen, og andre igen, som vidnet havde tillid til, betalte efter afhentning af bilen.

Fakturaerne er altid blevet skrevet, inden bilen er blevet udleveret. Når der på fakturaen fremgår "bar", har køberen betalt kontant. Når der ikke er skrevet "bar" på fakturaen, kan han ikke udtale sig om, hvorledes betaling har fundet sted. Dette må han se efter i kassebogen.

Navnene V.4, NT, G11, V.8, V.17, G43, V.10 og G24 er navne eller firmanavne, som ikke siger vidnet noget. Derimod siger navnene og firmanavnene G17, V.21, G10 og V.9 vidnet noget. Vedrørende G10 tror han, at de har haft købt biler af vidnet. V.9 mener han har haft noget med V.21 at gøre, og vidnet har muligvis haft handlet med V.9. Vedrørende G17 og V.21 husker han, at han har handlet biler med disse. Vedrørende G10 siger navnet ham noget, men han husker ikke, hvorvidt de har haft købt biler af vidnet.

Vidnet vil tro, at tiltalte også har haft afhentet biler for G17. Han kan i dag ikke huske, hvorvidt tiltalte kan have afhentet biler for andre end G17. I de tilfælde, hvor tiltalte har haft afhentet biler for G17, har vidnet haft talt telefonisk med både tiltalte og G17 - han kunne jo kun sælge bilen en gang.

Vidnet V.15 har forklaret, at han driver autohandel gennem G4 ApS, som han stiftede i 1995, og som han stadigvæk driver autoforhandling gennem. Han sælger årligt ca. 400 biler.

Han kender tiltalte og har jævnligt haft handlet biler med tiltalte, både med køb og salg. Han har dog typisk altid købt flere biler af tiltalte, end han har haft solgt til tiltalte.

Vidnet har aldrig selv købt eller afhentet biler i Tyskland.

Vidnet har haft købt biler uden registreringsafgift, der nok er kommet fra udlandet. Der har været tale om, at han har haft købt biler på bilauktion, eller at han har haft taget sådanne biler i bytte i forbindelse med en handel. Det kan meget vel være, at han har haft solgt to VW Passater til tiltalte i 2000 uden afgift. Han husker det imidlertid ikke konkret.

G37 siger ham intet.

Vidnet V.16 har forklaret, at han i perioden 1997 - 2000 drev autoforhandling via G60 ApS. Han kender tiltalte og har handlet biler med tiltalte, både med køb og salg. Vidnet har dog haft købt flere biler af tiltalte, end han har haft solgt til tiltalte.

Vidnet har via sit bilfirma haft købt og importeret biler fra Tyskland. Der har primært været tale om import af ældre VW Golf'er, som vidnet ombyggede til varebiler. Vidnet har herudover solgt enkelte tysk importerede biler, også til tiltalte.

Det kan godt passe, at han i 2000 har solgt 4 biler til tiltalte, der var importeret fra Tyskland. Efter vidnets opfattelse kan det kun have drejet sig om VW Passat'er. Hans firma gjorde således hovedsageligt i gamle VW Golf er.

Herudover har han til privat brug importeret et par Audier. De 4 VW Passater, som han i 2000 solgte til tiltalte, blev solgt uden afgift.

G14, G45 og G37 siger ikke vidnet noget.

Vidnet har udover selv at have importeret biler fra Tyskland haft købt biler af det danske firma G61 v/ML, der solgte ståltanke. G61 har fundet bilerne i Tyskland.

Tiltalte har haft kontaktet vidnet for ca. 3 måneder siden, hvor han forespurgte vidnet, hvorvidt han ville vidne for tiltalte under denne sag.

Afslutningsvis har vidnet forklaret, at han i Danmark af danske firmaer har købt nogle få biler, der var importeret fra Tyskland. Det har generelt drejet sig om VW biler.

Vidnet mindes ikke en VW Caravelle - det er ikke en bil, som han husker, at hans firma skulle have købt eller solgt.

På forespørgsel har vidnet oplyst, at de VW Passat'er, som han solgte til tiltalte, var af nyere årgang, det vil sige max. 5 år.

Afslutningsvis har vidnet på forespørgsel forklaret, at vedrørende tysk importerede biler har han bortset fra de to Audier, som han har købt til privat brug, og som var købt af privatpersoner i Tyskland, ikke selv forestået import af tyske biler uden registreringsafgift til Danmark. Alle de tysk importerede biler, som han har haft købt, har han udelukkende haft købt af G61 eller eventuelt af andre danske bilforhandlere.

Det er ikke korrekt, hvis det fremgår af politirapporten, at vidnet selv skulle have haft importeret biler fra Tyskland uden afgift.

Vidnet V.17 har forklaret, at han har drevet autohandel i selskabsform via ApS G5. Vidnet har i 2000 fået en hjerneblødning, og han er tilkendt førtidspension som følge af dårlig hukommelse. Det er primært vidnets korttidshukommelse, det er galt med.

Vidnet kender tiltalte og har handlet biler med tiltalte. Vidnet har således også solgt biler til tiltalte. Der er nok tale om, at vidnet har købt flere biler af tiltalte, end han har solgt til tiltalte. De handlede af og til sammen. Vidnet har kun købt meget få biler direkte i Tyskland, nok 3 - 10 biler i alt i perioden 1997 - 2000, som han husker det. Han havde løbende 50 - 100 biler stående, der var uden afgift. Han købte disse biler af danske forhandlere. Det er muligt, at han har solgt nogle af disse biler til tiltalte.

Forespurgt vedrørende de tyske forhandlere G14, G23, G37, G45, V.14 og G59, har vidnet forklaret, at disse navne ikke siger ham noget.

Når vidnet købte biler direkte i Tyskland, var vidnet selv med nede og hente dem. Disse biler blev herefter henstillet på en adresse ved G62.

Vidnet husker ikke, hvorvidt han har solgt tysk importerede biler til tiltalte. Teoretisk set kan han godt have solgt tysk importerede biler til tiltalte. Det kan han ikke afvise, at han har haft gjort.

På forespørgsel oplyste vidnet, at vidnets anpartsselskab har været momsregistreret. Han mener ikke, at han personligt har været momsregistreret, når ApS'et har været momsregistreret. Han husker imidlertid ikke dette nærmere.

Forespurgt vedrørende politirapporten, sagens bilag 17/13 husker han ikke nøjagtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Dette skyldes hans dårlige hukommelse.

Han kan ikke udelukke, at tiltalte kan have afhentet biler på vegne vidnet i Tyskland. Han vil tro, at hvis han har haft ringet til tiltalte, har tiltalte godt villet tage en bil med til Danmark fra Tyskland. Sådan kan det sagtens have forholdt sig, men han husker ikke noget konkret herom på grund af sin dårlige hukommelse.

Når han har haft købt biler uden afgift, har der stort set altid været tale om, at bilerne stod i Danmark.

Forespurgt vedrørende de 3 - 10 biler, som vidnet selv har haft importeret fra Tyskland, har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvorvidt han har solgt disse biler til en eller flere personer/firmaer.

Vidnet V.18 har forklaret, at han er delejer af et familiefirma, der ejer G14 GmbH, der bl.a. har forretning i Tyskland. I perioden 1997 til 2000 var han direktør/forretningsfører i firmaet. På daværende tidspunkt var der nok ansat 10 bilsælgere. Vidnet var imidlertid den eneste, der solgte biler til tiltalte og V.9. Firmaet har både købt biler af og solgt biler til tiltalte. Vidnet kender ikke noget til EU-listesystemet.

Vidnets firma solgte i perioden 1997 - 2000 ca. 2000 biler årligt, både nye og brugte biler. Årligt solgte firmaet heraf vel 40 - 50 biler til danske forhandlere. G14 har kun haft tre danske autoforhandlere som kunder, så vidt vidnet husker. Det drejer sig om V.9, V.21 og tiltalte. Herudover kommer et par salg til et par private danske købere. Vidnet ved ikke, hvem G1 er. Vidnets firma vil han tro i perioden 1997 - 2000 måske har solgt 5 - 10 biler til tiltalte. Forevist sagens fakturaer har han forklaret, at det godt kan passe, at G14 har solgt 14 biler til tiltalte.

Forespurgt vedrørende fakturaen med hensyn til bil nr. 5 vedrørende "H1" har vidnet forklaret, at "H1" er køberen af den pågældende bil. Når regningen er udskrevet således, må tiltalte være køberen.

Det kan dog i 1 - 2% af tilfældene forholde sig anderledes. Hvis f.eks. vidnet havde solgt en bil til V.9, og tiltalte ringede til vidnet, og han sagde, at han havde købt bilen, kunne vidnet lave en "Storno" (stornierung), dvs. en annulation af den første regning. Vidnets firma lavede så en ny regning til køber nr. 2. Dette skete dog undtagelsesvist eller sjældent, dvs. i 1 - 2% af handlerne. Det skete kun efter aftale med både eksempelvis V.9 og tiltalte - sådan måtte det være.

Foreholdt mappen - tyske afhøringer - faktura mm. under G14 GmbH, fakturanr. 4883, hvorover er skrevet "Storno" og anført "telefonfirkant" 4976, har vidnet forklaret, at 4976 er et annulleringsbilag. Anledningen til annulationen kan ikke ses ud af bilaget. Hvis en regning er blevet annulleret, vil der blive udstedt en ny regning til den "nye" køber.

G23 ligger ikke langt væk fra G14 vel kun ca. 500 meter. Det kan være sket, at tiltalte kan have solgt en bil, som han har haft købt hos vidnet til G23. Vidnet har imidlertid ikke konkret kendskab til, at dette skulle være sket.

Forespurgt vedrørende V.9 har vidnet forklaret, at V.9 i slutningen af perioden, hvor firmaerne handlede sammen, har haft en "pakke" på 10 - 15 ældre biler til at stå hos vidnet. Ved ældre biler mener vidnet 8 år gamle eller ældre. Der har været tale om fremmede mærker - dvs. ikke VW eller Audi-biler. V.9 har så haft betalt for bilerne ved afhentning, eller også er der sket modregning vedrørende parternes mellemværende. Vidnet husker ikke konkret, at tiltalte har haft afhentet biler for V.9. Det vil kunne være sket. Det kan også tænkes, at V.9 kan have videresolgt en af disse ældre biler fra "pakken". I så fald er der ikke blevet udstedt en faktura til tiltalte. Det ville ikke gøre nogen forskel, såfremt det var tiltalte, der betalte en bil fra "pakken". Fakturaen var jo udstedt. Såfremt det var tiltalte, der betalte for en af bilerne fra "pakken", ville betalingen gå bogføringsmæssigt ind og dække fakturaen, der allerede var udstedt til V.9.

Med hensyn til fakturaerne har vidnet forklaret, at fakturaerne blev udarbejdet indenfor to dage efter et køb.

Bogføringsmæssigt blev der lavet en konto for hver af G14 GmbHs kunder.

Et køb forudsatte personlig henvendelse til tiltalte på G14 adresse. Det var kun helt undtagelsesvist, at en bil blev handlet telefonisk. Fakturaen lå altid færdig, inden afhentning af den solgte bil.

De danske bilkøbere tog oftest ikke bilen med samme dag, som de havde købt bilen. Det skete kun undtagelsesvist. Såfremt de danske købere ville tage bilen med med det samme, kunne dette ske, og så fik de danske købere fakturaen med med det samme.

Som han husker det, købte tiltalte en eller to biler ad gangen - det var ikke så mange.

Forespurgt vedrørende G1 siger dette ikke vidnet noget. Forevist kontoudtog vedrørende debitornummer 004789, G1 ApS, siger dette firmanavn ikke vidnet noget. Vidnet kan kun huske navnene på de personer, som han har handlet med. Personen BA siger ikke vidnet noget.

Forevist kontoudtog fra mappen - tyske afhøringer - fakturaer mm, hvor det under debitornummer 00876 fremgår, at debitor er T, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om dette debitornummer går igen på fakturaerne. Forevist konto, hvor det under debitornummer 001609 fremgår, at debitor er "H1", har vidnet forklaret, at T og H1 må have haft forskellig debitornummer.

Afslutningsvis har vidnet forklaret, at han har været på besøg hos tiltalte. Dette besøg må have været kort tid efter parternes første samhandel.

Vidnet V.19 har forklaret, at han i perioden 1997 - 2000 var en af fire forretningsførere i G45. På et tidspunkt i perioden var de dog kun to forretningsførere. G45 solgte på daværende tidspunkt 2 - 500 biler om måneden. I dag sælger de ca. 1.000 biler månedlig. Vidnet ved ikke, hvor mange danske autoforhandlere, firmaet handlede med på daværende tidspunkt.

Vidnet husker, at han har haft solgt brugte biler til tiltalte. Firmaet har derimod ikke købt biler fra tiltalte. Tiltalte er nok kommet 10 - 30 gange hos bilfirmaet. Vidnet kan imidlertid have været væk fra firmaet. Firmaet er stort, så der har været mange sælgere. Vidnet har helt sikkert haft solgt biler til tiltalte.

Forevist fakturaen vedrørende bil nr. 220 har vidnet forklaret, at køberen på den pågældende faktura er T, så det burde være dette firma, der er køber af bilen. Det kan naturligvis være en medarbejder fra T, der har købt bilen hos G45 - det er en mulighed. Normalt skulle det være en bekendt person, der købte biler hos G45. Såfremt der var tale om, at en ubekendt person ville købe en bil, tjekkede firmaet bl.a. EG-identifikationsnummeret i den tyske by Saar Louis. I denne by er der et sted, hvor det pågældende nummer telefonisk kan tjekkes.

Med hensyn til fakturaen ved vidnet ikke, hvornår disse blev udskrevet. Når vidnet havde afsluttet en handel, lavede han en notits til bogholderiet, hvoraf fremgik, at en bestemt bil var solgt. Dette kunne også ske muntligt. Fakturering havde vidnet derimod ikke noget at gøre med - det foregik på et specielt kontor.

En handel med en udenlandsk køber kunne komme i stand på mange forskellige måder. Den kunne komme i stand ved personlig henvendelse, telefonisk eller pr. telefax. Med hensyn til betaling var der også mange muligheder. Bilen kunne således f.eks. betales både kontant eller ved forudgående bankoverførsel. Der kunne også ske betaling ved check.

Forespurgt vedrørende fakturaerne fra G45 har vidnet forklaret, at han ikke er i stand til at se, hvorvidt en solgt bil var en tysk privat- eller firmabil. Han kender således ikke paragrafferne på fakturaerne.

Det er ikke vidnet, der har skrevet de håndskrevne ting på fakturaerne. Det vil han umiddelbart tro, er noget, som bogholderiet har gjort.

Vidnet har oftest ikke haft noget med udlevering af bilerne at gøre. Han ved således ikke, hvorledes bilerne er blevet afhentet. Der har herom været mange muligheder.

Vedrørende fakturaerne kunne disse også blive udsendt, efter at en bil var afhentet. Ved afhentningen kunne den person, der afhentede bilerne, således få bilen og Fahrzeugbriefet med.

Vidnet V.20 har forklaret, at han i perioden fra ca. 1997 til ca. 2000 drev G31. Firmaet blev drevet i samleverens navn og beskæftigede sig med salg af brugte biler. Han vil tro, at han i perioden 1997 - 2000 nok har solgt ca. 300 brugte biler, som han har indkøbt fra forhandlere i Tyskland. Det drejede sig primært om VW Golf er, som vidnet solgte til private. Han købte dog af og til også eksempelvis Opel og Mercedes, som han bl.a. solgte til private eller forhandlere.

Forespurgt vedrørende de tyske autoforhandlere G14 og G23, har vidnet forklaret, at disse navne siger ham noget. Derimod siger navnene G37 og G45 ikke vidnet noget.

I perioden 1997 - 2000 har vidnet handlet med tiltalte. De har solgt biler til hinanden lidt frem og tilbage. Vidnet har af tiltalte købt biler, der var importeret fra Tyskland. Han vil tro, at det har drejet sig om en håndfuld biler. Han købte således hovedsageligt ældre biler, der var registreret i Danmark af tiltalte.

Når vidnet har haft købt biler i Tyskland, transporterede han dem selv hjem på en autotransporter med plads til to biler. Tiltalte har ikke hentet biler hjem fra Tyskland, som vidnet har haft købt. Vidnet købte ikke erhvervsbiler fra Tyskland.

Vidnet V.21 har forklaret, at han i perioden 1994 - 1998 drev G17 i personligt regi. Hans firma drev import og salg af brugte biler fra Tyskland, både mht. privat- og erhvervsbiler. Han handlede primært med Mercedes og VW Passat.

Han har lært tiltalte at kende gennem tiltaltes far. Tiltalte havde en autotransporter med plads til flere biler. Da vidnet og tiltalte ofte handlede de samme steder i Tyskland, benyttede han sig ofte af tiltalte til at få taget biler med hjem. Han vil tro, at tiltalte for vidnet har taget 10 - 25 biler hjem fra Tyskland over flere år, som vidnet havde købt.

Vidnet har handlet med V.14, der gjorde meget i Mercedes og hos G37. G23 siger ikke vidnet noget, med mindre det er en bilforhandler.

Vidnet ved, at han har haft solgt biler til tiltalte, som vidnet har haft importeret fra Tyskland til Danmark.

Fakturaen fra den tyske forhandler blev normalt lagt i bilens servicebog. Vedrørende de biler, som vidnet har købt i Tyskland, lød fakturaen på vidnets navn. Såfremt der havde været fejl i fakturaen vedrørende navnet, ville han have fået det rettet hos den tyske forhandler.

Forespurgt vedrørende en Mercedes SL - bil nr. 417 har vidnet forklaret, at han godt husker den pågældende bil. Bilen blev købt i vidnets firmanavn. Vidnet havde dengang nok lidt rod i regnskabet, men det kan sagtens være, at han har haft solgt bilen til tiltalte. Vidnet lånte således pengene til køb af bilen hos G1 ApS, da han ikke selv havde pengene, eftersom der var tale om en dyr bil.

Vidnet har nok i alt solgt 10 biler, primært Mercedes og VW Passater, til tiltalte, og nogle gange var der tale om biler, der stod på vidnets plads ved firmaet.

Oplysninger i sagen

Anklagemyndigheden har iht. særskilt opgørelse vedrørende de enkelte biler opgjort det af tiltalte unddragne beløb vedrørende de 244 biler til i alt 2.698.476 kr.

Exclusiv de 35 biler, som anklagemyndigheden har gjort gældende er helt udeholdt af omsætningen, har anklagemyndigheden opgjort det unddragne beløb til i alt 2.308.997 kr.

Kriminalforsorgen har den 5. oktober 2007 afgivet en erklæring iht. retsplejelovens § 808.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for sagen. Tiltalte har udenretligt vedtaget en bøde og førerretsfrakendelse den 12. marts 1999 overfor Politimesteren for overtrædelse af færdselsloven, hvilket er baggrunden for henvisningen til straffelovens § 89 i tiltalen.

Rettens begrundelse og resultat

Tiltalte frifindes iht. anklagemyndighedens påstand vedrørende bilerne i sagen nr. 32, 36, 40 (udeholdt), 69 (udeholdt), 75, 98, 104, 120, 126-128, 145, 173, 182, 188, 190 (udeholdt), 222, 231, 233, 234, 236, 246, 247 (udeholdt), 252, 256, 262, 270, 272, 288, 311, 314 (udeholdt), 318, 319, 331 (udeholdt), 340, 344,345,347, 349,351, 352, 356, 359, 362, 371, 372, 376-378, 392 (udeholdt), 397 (udeholdt), 401 (udeholdt), 402 (udeholdt), 404, 405 (udeholdt), 406, 407 (udeholdt), 417, 426, 428 (udeholdt) og nr. 429.

Indledningsvis bemærkes det vedrørende de øvrige biler, at forholdene, der er begået i perioden 1997-2000, ikke er omfattet af straffelovens § 289 uanset det store beløb, idet momslovsovertrædelser først i forbindelse med lov nr. 228 af 4. april 2000, der trådte i kraft den 1. maj 2000, blev omfattet af straffelovens § 289.

Vedrørende forældelse

Før ændringen af straffelovens § 93 og § 94 ved lovbekendtgørelse nr. 364 i 2005, der trådte i kraft den 1. juli 2005, var forældelsesfristen for begge tiltaleforhold 10 år. Af straffelovens § 93, stk. 4, fremgår det således, at hvis nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Vedrørende dagældende ret fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget i forbindelse med ændringerne af straffelovens § 93 og § 94 i 2005 blandt andet:

"...

3. Forældelsesafbrydelsens form

3.1. Gældende ret

...

Af § 94, stk. 5, 1. pkt., følger, at forældelsesfristen som udgangspunkt afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Bestemmelsen fortolkes således, at den ikke alene omfatter rettens handlinger, men også de skridt, som anklagemyndigheden iværksætter i dette øjemed, f.eks. rettens modtagelse af anklageskrift eller begæring om efterforskningsforhør. Rettergangsskridt under efterforskningen kan også afbryde forældelsesfristen, f.eks. sigtelse i grundlovsforhør eller begæring om ransagning.

Anmodning om forsvarerbeskikkelse kan desuden være et fristafbrydende rettergangsskridt, herunder i tilfælde, hvor forsvarerbeskikkelsen iværksættes på sigtedes foranledning.

..."

Tiltalte fik den 17. oktober 2001 beskikket en forsvarer. Herudover anmodede Politimesteren den 24. marts 2003 Byretten om en ransagningskendelse, der blev modtaget af Byretten den 27. marts 2003. Sigtede blev i forbindelse hermed sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven i perioden 1997-1999/2000. Politimesterens ransagningsbegæring blev i øvrigt taget til følge ved Byrettens kendelse af 4. april 2003.

Det må derfor lægges til grund, at den oprindelige 10 årige forældelsesfrist blev afbrudt den 24. marts 2003 i forbindelse med begæringen om ransagning, således at en ny forældelsesfrist løb fra dette tidspunkt.

Da anklageskrift i sagen blev indleveret den 8. september 2007, er ingen af de til pådømmelse værende forhold forældet.

Det forhold, at forældelsesfristen ved lovændringen i 2005 blev ændret, således at en overtrædelse af momslovens § 81 nu er 5 år, er derfor uden betydning for sagen.

Vedrørende skyldspørgsmålet

Indledende bemærkninger

Indledningsvis bemærkes det, at tiltaltes bilagsmateriale, bortset fra vogn- og kassebog, af tiltalte angives at være bortkommet. Det fremlagte betydelige materiale vedrørende de importerede biler er således indhentet af ToldSkat fra forhandlere i både Danmark og Tyskland på baggrund af det såkaldte EU-listesystemet, som de tyske forhandlere har foretaget indberetning til.

EU-listesystemet er blevet etableret med henblik på, at gøre det så nemt som muligt for momsregistrerede erhvervsdrivende i et EU-land at sælge varer momsfrit til en momsregistreret erhvervdrivende et andet EU-land.Ved handel over landegrænserne i EU kan eksempelvis en tyske sælger sælge en brugt erhvervsbil til en dansk momsregistreret erhvervsdrivende køber, hvorefter den tyske sælger kan fratrække indgående tysk moms. EU-listesystemet har imidlertid også en kontrolfunktion, idet den tyske sælger ved indberetning til EU-listen skal angive sit VATnr. og den danske erhvervsdrivendes SEnr.

Pendanten til den tyske sælgers fradrag for indgående tysk moms ved salg til et andet EU-land er, at den danske erhvervsdrivende køber skal betale fuld dansk moms af den til Danmark importerede bil og ikke blot moms af diffferencen mellem købs- og videresalgsprisen. Efterfølgende danske forhandleres salg af den importerede bil medfører alene, at de skal betale "differencemoms" og ikke "fuld" moms af bilen. Det er således importøren af bilen, der skal betale fuld moms af bilen.

Saleskæden - Bilernes identificering - De tyske fakturaer

Efter anklagemyndighedens frasortering af biler også under hovedforhandlingen, findes der på baggrund af det betydelige bilagsmateriale vedrørende samtlige de tilbageværende biler at være bevist en direkte "salgskæde" fra de tyske forhandlere til tiltalte.

Derudover har anklagemyndigheden dokumenteret en salgskæde fra tiltalte til -som oftest - tiltaltes fars G1 ApS, eller andre danske bilforhandlere, og videre.

Salgskæden findes bevist bla. på baggrund af fakturaerne fra de 14 tyske bilforhandlere, der alle indeholder stelnummeret på de solgte biler, er udstedt til tiltalte som køber, ligesom de oftest tillige indeholder hans SEnr. I en lang række tilfælde har tiltalte yderligere kvitteret på fakturaen med sin underskrift.

Anklagemyndigheden har herudover, bla. via fremlagte checktaloner fra G1 ApS, der har været påført G1 ApS' bilnummer eller navnet på G1 ApS' køber, bevist, at tiltalte har modtaget betaling, har byttet eller via mellemregning har fået betaling for de solgte biler. I en stor del af tilfældene er begæringen om beregning af registreringsafgift iøvrigt indsendt af tiltaltes fars G1 ApS. Endeligt er der fremlagt udskrift fra Centraregisteret for Motorkøretøjer, der dokumenterer, at bilerne er blevet indregistreret i Danmark.

Tiltaltes forklaring i forbindelse med den omfattende gennemgang af de enkelte biler har domsmandsretten forstået således, at han ikke afviser, at de biler, der er bogført i hans bil- og kassebog, er identisk med de omhandlede biler, der stammer fra Tyskland. Tiltalte findes således ikke at have bestridt, at han har købt og videresolgt de pågældende biler.

Hans hovedanbringende er imidlertid, at han har købt de pågældende biler af ca. 55 danske forhandlere, og at det således ikke er ham, der har købt og importeret de pågældende biler fra Tyskland.

Tiltalte har efter sin forklaring erkendt selv at have importeret 10, måske 20 biler, fra Tyskland, ligesom han har forklaret, at han har hentet ca. 100 biler i Tyskland, som han har købt af altovervejende uidentificerbare danske sælgere, jf. vogn- og kassebogen. Efter tiltaltes opfattelse er hans navn blevet misbrugt, eller der er sket misforståelser i forbindelse med import af bilerne fra Tyskland til Danmark.

Heroverfor står imidlertid tiltaltes egen forklaring om, at han ville have protesteret, hvis han havde set tyske fakturaer med hans navn påført som køber. Endvidere står heroverfor særligt, at tiltalte i en lang række tilfælde - eksempelvis vedrørende G23 - har kvitteret på fakturaerne fra den tyske forhandler, hvor tiltaltes navn fremgik som køber af bilen.

Også vidneforklaringerne, jf. nedenfor, har i væsentlig grad understøttet og bestyrket, at tiltalte i overensstemmelse med de tyske fakturaers udvisende har købt de pågældende biler hos de tyske forhandlere:

Vedrørende bilerne fra G14 GmbH (bilnr. 5-34)

Mht. disse biler, hvoraf anklagemyndigheden har påstået domfældelse for 13 biler, heraf 2 udeholdte, har tiltalte forklaret, at han aldrig har købt biler hos G14 GmbH.

Direktør/forretningsfører V.18 har imidlertid forklaret, at firmaet kun havde 3 danske autoforhandlere som kunder, således tiltalte, V.9 og V.21. V.18 var den eneste i firmaet, der solgte biler til de danske forhandlere. Et køb forudsatte personlig henvendelse til V.18, og kun helt undtagelsesvist blev en bil handlet telefonisk. Fakturaen lå altid færdig, inden afhentning af den solgte bil.

I de tilfælde, hvor G14 GmbH har lavet en "storno" (stornierung) - en annullation af den første regning - hvilket kunne ske i 1-2 % af handlerne, blev der lavet en helt ny regning til køber nr. 2 - og kun efter aftale med eksempelvis både V.9 og tiltalte.

Særligt mht. bilnr. 26, hvor der undtagelsesvis foreligger en faktura fra en dansk sælger, V.9, har V.9 generelt forklaret, at man ikke rigtig kan fæstne lid til vidnets datoangivelser på fakturaen eller fakturanummeret. Allerede på den baggrund findes V.9s faktura at have en yderst ringe bevisværdi.

På baggrund af fakturaerne fra G14 GmbH, hvor tiltalte står anført som køber ("H1, T") og V.18 troværdige forklaring om salg til de 3 danske forhandlere og processen ved fakturaudstedelse, findes et bevist, at det er tiltalte der har købt de pågældende biler i Tyskland, og at det er ham, der har importeret dem til Danmark. Tiltaltes angivelse i vognbogen om, at de pågældende biler skulle være købt hos 9 forskellige danske forhandlere, heraf flere uidentificerbare, må derfor forkastes.

Vedr. bilerne fra G23 (bilnr. 42-129

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse vedrørende 51 biler fra G23 , heraf 8 udeholdte.

Vedrørende biler fra denne tyske forhandler, hvor fakturaerne er udstedt til tiltalte ("H1"), har tiltalte i 23 tilfælde underskrevet på fakturaen under teksten "Fahrzeug wird am Rechnungstag vom kåufer nach DK ausgefuhrt".

V.12 har bla. forklaret, at han solgte 1-2 biler pr. måned til tiltalte i perioden 1996-2000.

Tiltalte har i sin vognbog vedrørende de pågældende biler angivet ca. 21 forskellige forhandlere med danskklingende navne, som han skulle have købt bilerne af.

En af de af tiltalte i vogn- og kassebogen angivne danske sælgere har været "G11", som V.8 ifølge tiltalte skulle drive.

Herom har V.8 bla. forklaret, at han ikke har et firma ved navn "G11", at han ikke kender tiltalte, og at han ikke har importeret biler siden 1960.

Heller ikke V.6 har ifølge sin forklaring importeret personbiler fra Tyskland, selv om han ifølge tiltaltes bil- og kassebog skulle have solgt biler til tiltalte, der stammer fra G23 .

V.9, der ifølge tiltaltes vogn- og kassebog har solgt 2 biler, der stammer fra G23 , har heller ikke kunnet bekræfte indholdet af tiltaltes vogn- og kassebog, idet han har forklaret, at bilforhandleren G23 ikke siger ham noget.

Når henses til V.12s forklaring om antallet af solgte biler til tiltalte sammenholdt med de udleverede 95 fakturaer, tiltaltes underskrift på en stor del af fakturaerne, det forhold, at tiltalte har forklaret, at han ville protestere, hvis han så en faktura med hans navn på, hvor det ikke var korrekt, samt den omstændighed, at bla. 2 af de sælgere, der er angivet i tiltaltes vognbog, klart afviser, at de skulle have solgt bilerne til tiltalte, findes der ikke at være nogen rimelig tvivl om, at tiltalte har købt bilerne af G23 i overensstemmelse med de udstedte fakturaer fra G23.

Vedr. biler fra V.13 (bilerne nr. 375-381)

Anklagemyndigheden har påstået domfældense mht. 4 biler fra denne forhandler.

V.13 har bla. forklaret, at han i perioden 1997-2000 havde 8-10 danske autoforhandlere, der købte biler hos ham. Han har med tiltalte, og også andre danske autoforhandlere, ofte indgået telefoniske handler. Som regel har den danske autoforhandler først betalt ved afhentning af bilen. Fakturaerne blev altid udsendt pr. post kvartalsmæssigt. Efter forevisning af fakturaerne har han forklaret, at det er hans skrift, der fremgår af alle fakturaer til tiltalte.

Han husker ikke noget om, at andre danske autoforhandlere i tiltaltes navn har købt og afhentet biler. Navnene SO, V.8, G10 og V.11 siger ikke vidnet noget. G11 har han hørt om, men ikke handlet med. Når der på fakturaerne står tiltaltes navn, vil han tro, at det som regel passer, at det er tiltalte, der har haft købt bilen. Der kan dog f.eks. være sket en menneskelig fejl i forbindelse med udarbejdelse af fakturaerne, således at navnene er blevet ombyttet.

Under hensyn til V.13s forklaring om proceduren ved en handel, og da V.13 ikke har oplyst at have handlet med nogen af de danske forhandlere, som tiltalte har oplyst i sin vognbog, findes der ikke at være nogen rimelig tvivl om, at tiltalte i overensstemmelse med de udstedte fakturaer fra V.13 har købt disse biler i Tyskland og importeret dem til Danmark.

Vedr. biler fra V.14 og G59 (biler nr. 383 -4231

Mht. biler fra V.14 har anklagemyndigheden påstået domfældelse for 21 biler, heraf 3 udeholdte.

Tiltalte har herom forklaret, at han har købt 3-4 biler hos V.14 og yderligere hentet 3-4 biler hos V.14, som han havde købt hos danske forhandlere. Tiltalte har i et af tilfældene (bil nr. 385) underskrevet fakturaen, men har forklaret, at han mener, at underskriften kun dækker modtagelsen af bilen.

V.14 har på forklaret, at hvis det er tiltalte, der står på fakturaen, er det tiltalte, der er kunden. Det kan ikke være sket, at andre har købt biler i tiltaltes navn - det går ikke.

Under hensyn til V.14's overbevisende forklaring findes der ikke at være rimelig tvivl om, at tiltalte i overensstemmelse med fakturaernes udvisende har købt de pågældende biler af V.14 og importeret dem til Danmark.

Vedrørende bil nr. 399, som V.10 ifølge tiltaltes vognbog skulle have solgt til tiltalte, har V.10 forklaret, at bla. navnet V.14 ikke siger ham noget. V.10 har da også forklaret, at han kun 2 gange har handlet biler med tiltalte, hvoraf den første handel var i 1993, mens den anden handel var vedrørende bil nr. 141. V.10s forklaring modsiger således direkte indholdet af tiltaltes vogn- og kassebog.

Vedrørende øvrige tyske forhandlere (bilnr. 38 (G18 ). 133 (G33), 135 (G34). 136 (G35), 137 (G36) 138-210 (G37) 211-215 (G37) 220-373 (G45) 374 (G49) og 431-443 (G52)

Selv om disse ovennævnte tyske forhandlere ikke har afgivet vidneforklaringer, findes der ikke heller vedrørende disse at være nogen som helst grund til at betvivle rigtigheden at fakturaernes udvisende vedørende disse biler, hvor tiltalte er angivet og indberettet til EU-listesystemet som køber.

Vedrørende særligt de danske vidners forklaringer

Rigtigheden af de tyske fakturaer og de tyske forhandleres vidneforklaringer om salgene til tiltalte bestyrkes endvidere af vidnet Yvonne Jespersens forklaring.V.2 har bla. forklaret, at tiltalte kom nogle gange 2-3 gange om ugen og vekslede penge hos G8, hvorefter der kunne gå 10 dage, hvor han ikke kom. Hun husker, at tiltalte på de blanketter, som tiltalte udfyldte på til Nationalbanken, skrev "biler". Tiltalte betalte normalt med flere checks, når han skulle bruge et beløb i DM.

De - få - danske "sælgere", jf. tiltaltes vogn- og kassebog, der har kunnet identificeres, findes ikke at have støttet tiltalte. Tværtimod findes disses forklaringer at have bestyrket, at tiltaltes angivelser i vogn- og kassebogen ikke har været rigtige:

Som ovenfor nævnt har V.8 forklaret, at han aldrig har haft et firma ved navn G11, at han ikke har importeret biler fra Tyskland siden 1960, at han ikke kender tiltalte og aldrig har handlet med tiltalte.

V.9 har forklaret, at bilforhandlerne G23 og G37 ikke siger ham noget, ligesom han ikke har handlet med bilforhandler V.14. V.9 har også forklaret, at man ikke kan fæstne lid til vidnets datoangivelser på fakturaen eller fakturanummeret. Som ovenfor nævnt findes der allerede af den grund ikke at kunne fæstnes lid til de af V.9s fakturaer.

V.6, der er indehaver af G2, har forklaret, at han ikke har importeret personbiler fra Tyskland i perioden mhbp. vidersalg, ligesom han ikke kender de tyske autoforhandlere G14, G23, G37 og G45.

V.7, der i 1990erne var ansat som sælger i G10, der var ejet af hans ægte fælle, LP, har forklaret, at G10 ved LP ikke selv har importeret og købt biler i Tyskland. Der var dog 3 bilforhandlere, der anvendte navnet G10.

V.10 har forklaret, at G37, G49 og V.14 ikke siger ham noget, mens han engang har solgt - og ikke købt - en bil til G23.

Ifølge V.10s forklaring har han 2 gange handlet biler med tiltalte. Den 2. gang, de handlede, drejede det sig om en VW Passat - bilnr. 141 -, som vidnet havde fået i bytte af handelsmand VS. Vidnet kender ikke G37 . Denne VW Passat byttede han ifølge sin forklaring med tiltalte til en hest.

Af V.10s faktura af 1. juni 1999 vedrørende en Passat TDI 4 dørs, årg. 1997, fremgår stelnummeret 13222, hvilket er identisk med de sidste cifre i stelnummeret på G37 s faktura af 2. juni 1999 til tiltalte vedrørende en VW Passat ...). At der skulle være tale om en byttehandel med en hest fremgår i øvrigt intetsteds på V.10s faktura.

Da V.10s faktura er fremkommet på et meget sent tidspunkt under sagens efterforskning, da Schmidts forklaring om, at der var tale om en byttehandel med en hest ikke fremgår af fakturaen, da han ikke kender G37, men hævder, at han havde fået bilen i bytte af handelsmand VS, på trods af den fra G37 til tiltalte udstedte faktura, findes V.10s forklaring om hans faktura til tiltalte og WV Passat'ens oprindelse at måtte tilsidesættes som fuldstændig usandsynlig og helt utroværdig. Retten finder anledning til at bemærke, at det er rettens opfattelse, at V.10 har afgivet falsk forklaring for retten vedrørende hans køb og salg til tiltalte af den pågældende VW Passat TDI.

V.11 kan ikke huske, hvorvidt han kan have solgt op til 6 biler til tiltalte. Hans forklaring vedrørende bil nr. 148 og hans slutseddel af 1. marts 1999 mht. en VW Passat med samme stelnummmer som på fakturaen af 2. marts 1999 fra G37 fremstår meget vag. Han har således ikke kunnet huske, hvem der udfærdigede teksten på slutsedlen (bilag 17.12) eller nedskrev stelnummeret. Da V.11s forklaring ikke fremstår sandsynlig eller troværdig på baggrund af fakturaen fra G37 til tiltalte, findes V.11s forklaring at måtte tilsidesættes.

V.15, G4 ApS, har forklaret, at det meget vel kan være, at han har solgt 2 VW Passat'er til tiltalte i 2000 uden afgift. Han husker det imidlertid ikke konkret.

Det må derfor lægges til grund, at de af tiltalte førte vidner ikke har kunnet bekræfte tiltaltes anbringende om, at han har købt bilerne af dem - tværtimod har flere direkte afvist dette.

Andre af tiltaltes vidner, herunder V.11 og V.15, har givet vage og usikre forklaringer, der ikke rejser nogen rimelig tvivl om de tyske fakturaers rigtighed.

Det må herefter vedrørende samtlige de biler, der nu er rejst tiltale for, lægges til grund, at tiltalte - i fuld overensstemmelse med de tyske fakturaers udvisende - har købt de nævnte biler i Tyskland, og at han importeret bilerne til Danmark og videresolgt disse til danske forhandlere - overvejende til tiltaltes fars G1 ApS, uden at oplyse ToldSkat om, at bilerne var importeret fra Tyskland.

Vedrørende udeholdte biler

Vedrørende de fra omsætningen udeholdte biler har V.1 fra SKAT givet en detaljeret forklaring om hans undersøgelser i forbindelse med disse biler. Han har bla. forklaret, at bilerne kan inddeles i 2 kategorier:

  1. Hvor der ikke findes check i tiltaltes kassebog, og 
  2. Hvor checken er registreret i tiltaltes kassebog, men hvor der ikke er foretaget indtægtsregistrering af checkbeløbet.

Han har herunder forklaret, at han for at forsøge at finde bilerne har taget udgangspunkt i checkdatoen, og at han derefter er gået 2-3 måneder frem og tilbage i kassebogen. Det forhold, at ToldSkat i forbindelse med sagen ikke har rekvireret tiltaltes bankkontoudtog, findes uden betydning for sagen.

På baggrund af V.1s forklaring om hans undersøgelser, der må anses for at have været grundige og relevante, herunder i tidsmæssig udstrækning, uden at bilerne har kunnet identificeres i tiltaltes materiale, må det derfor lægges til grund, at tiltalte har udholdt de 35 biler af sin omsætning.

Konklusion

Det må derfor anses for bevist, at tiltalte forsætligt har givet urigtige og vildlednede oplysninger om danske forhandlere som sælgere af bilerne i sit regnskabsmateriale m.v., selv om bilerne retteligt var købt af tyske forhandlere, med henblik på at unddrage sig betaling af korrekt moms, hvorved afgiftsberegningen blev foretaget som om, bilerne var indkøbt i Danmark.

På baggrund af det ovenfor anførte findes tiltalte endvidere på særlig grov vis at have tilsidesat sine forpligtelser til at foretage korrekt bogføring m.v., opbevare regnskabsmateriale m.v., ligesom han ikke har opfyldt sine forpligtelser til at opbevare forretningsbøger, bilag eller andet regnskabsmateriale m.v, således at ToldSkat kunne få adgang til kontrol af materialet.

Vedrørende straffens fastsættelse

2 voterende udtaler

Vi stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 måneder, idet vi på den ene side lægger vægt på det meget betydelige momsbeløb, der er unddraget, at forholdene er begået forsætligt, ligesom forholdene har haft et systematisk karakter, og at de er begået over en længere årrække. På den anden side er forholdene begået i perioden 1997-2000, ligesom det må lægges til grund, at sagen reelt har været færdigefterforsket i 2003, og at det ikke beror på tiltaltes forhold, at anklageskrift først er blevet indleveret d. 8. september 2007.

Under hensyn til princippet i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 6, findes den lange ventetid for tiltalte at måtte medføre en vis strafreduktion.

1 voterende udtaler

Jeg stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 12 måneder under hensyn til det meget betydelige momsbeløb, der er unddraget, og at forholdene er begået forsætligt. Jeg mener ikke, at der bør ske nogen væsentlig strafreduktion som følge af, at gerningsperioden ligger flere år tilbage, og at anklageskrift først er indleveret flere år efter det tidspunkt, hvor sagen må anses for at have været færdigefterforsket.

Bortset fra disse bemærkninger kan jeg tilslutte mig flertallets begrundelse.

Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 10 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer jf. den tidligere lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996 med senere ændringer, lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997 med senere ændringer, lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999 med senere ændringer samt lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 med senere ændringer, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. til dels straffelovens § 89.

Alle 3 voterende udtaler

Under hensyn til sagens lange forløb sammenholdt med princippet i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 6, ligesom gerningsperioden ligger 8-11 år tilbage, findes straffen at burde gøres betinget i sin helhed. Under de nævnte omstændigheder findes der heller ikke grundlag for at fastsætte straffen som en kombinationsdom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde med en forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde til statskassen på 2.698.476 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 27. maj 2009, 3. afdeling, S-3146-08

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært delvis frifindelse, og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog således at tillægsbøden afrundes til 2.675.000 kr.

Tiltalte har til støtte for sin påstand for landsretten om frifindelse gjort gældende, at forholdene er helt eller delvist forældede.

Anklagemyndigheden har bestridt, at der er indtrådt forældelse.

Forklaringer

V.1 har supplerende forklaret, at han har været med på sagen fra starten i december 2000. Han havde på det tidspunkt ingen bilag, men han kunne indhente oplysninger fra EU-listesystemet. Han ringede derfor til tiltalte og sagde, at han gerne ville kigge på tiltaltes momsregnskab. De aftalte et møde i februar 2001. Han fik imidlertid at vide, at bilagene var bortkommet i forbindelse med oprydning. Fra tiltaltes revisor fik han kopier af vognbogen og kasserapporten. Han havde et møde med tiltaltes tidligere forsvarer, hvor man blev enige om at indhente kopier af fakturaerne fra de tyske forhandlere. På disse kunne man se bilernes stelnumre, som kunne bruges til at søge på, om bilerne var registreret i Danmark. De, der ikke var registreret i Danmark, sorterede han fra. Ved de biler, der var registreret i Danmark, ringede han til den første registrerede bruger i motorregistret og spurgte, hvor vedkommende havde købt bilen. Han søgte derefter at spore dem tilbage til tiltalte. Der blev foretaget en ransagning hos tiltaltes far, BA. Der var ikke stelnumre på dennes bilag. Der var typisk ikke udstedt salgsfakturaer fra tiltalte, så det var gennem kassebogen og checks, man kunne se transaktionerne. Vidnet lavede en opgørelse over momstilsvaret på hver enkelt bil. Tiltalte ville have tabt penge på salget af bilerne, såfremt han havde betalt det fulde momstilsvar. Omsætningsopgørelsen, ekstraktens side 28, lavede han den 22. november 2002, men den sidste indførsel er foretaget den 3. maj 2004. Først da han havde fået bilagene fra Tyskland, kunne han rigtig komme i gang med arbejdet. Han kunne ikke se de tyske forhandlernavne i tiltaltes vognbog. Listesystemet viser ikke de enkelte biler eller antallet af biler, men kun samlede beløb for samhandlen af erhvervsbiler mellem parterne.

Tiltalte er yderligere ved bødeforlæg af 25. juli 2006 straffet med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har ved momsangivelserne for samtlige kvartaler i perioden 1. april 1997 til 31. december 2000 undladt at oplyse skatte- og afgiftsmyndighederne om, at i alt 209 biler var importeret fra Tyskland, hvorved afgiftsberegningen blev foretaget som om, bilerne var indkøbt og videresolgt i Danmark. Tiltalte har endvidere i perioden helt udeladt 35 biler, som også var importeret fra Tyskland, i de indsendte angivelser, ligesom tiltalte foretog urigtig angivelse af de 244 biler i sin bogføring og regnskaber. Disse overtrædelser var så ensartede, kontinuerlige og konsekvente, at overtrædelserne må anses som en fortsat forbrydelse, hvorfor forældelsesfristen i det hele først er begyndt at løbe ved udløbet af fristen for momsangivelsen for 4. kvartal i 2000, dvs. den 10. februar 2001.

Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 blev forældelsesfristen for bl.a. overtrædelser af momslovens § 81, stk. 3, der ikke er af særlig grov karakter, jf. den nugældende straffelovs § 289, nedsat fra 10 år til 5 år. Denne ændring fik virkning for forbrydelser, der ikke allerede efter de hidtidige regler var forældet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2005. Forholdene i denne sag, hvor der ikke er rejst tiltale efter straffelovens § 289, var ikke forældet på dette tidspunkt, hvorfor den 5-årige forældelsesfrist finder anvendelse på forholdene, jf. for så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 302, stk. 1, straffelovens § 93, stk. 4.

Uanset om afbrydelse af forældelsesfristen anses at være sket ved byrettens modtagelse af anmodningen om ransagning den 27. marts 2003 eller først ved politiets meddelelse af sigtelsen ved afhøringen af tiltalte den 22. april 2004, er afbrydelsen sket forud for fristens udløb den 10. februar 2006.

Det fremgår af sagens bilagsmateriale og den forklaring, der er afgivet af vidnet V.1, at hans undersøgelse af sagen strakte sig frem til begyndelsen af 2005, hvor der tillige den 1. februar skete opkrævning over for tiltalte af den udeholdte afgift. Det fremgår videre af sagens bilag, at der blev afholdt møde mellem repræsentanter fra henholdsvis politiet og SKAT den 1. marts 2006, og at SKAT den 23. maj 2006 anmodede politiet om at rejse tiltale i sagen.

Politiet meddelte den 18. juli 2006 tiltaltes forsvarer, at politiet havde anmodet SKAT om yderligere oplysninger til brug for afgørelsen af tiltalespørgsmålet, samt at der ville blive udarbejdet et foreløbigt anklageskrift med henblik på afholdelse af et forberedende retsmøde, hvor tiltalte kunne fremkomme med sin stillingtagen til de enkelte biler. Den omtalte anmodning til SKAT, som indeholdt ønske om SKATs stillingtagen til den momsmæssige behandling af et betydeligt antal biler, blev sendt den 19. juli 2006.

Den 20. december 2006 meddelte Politimesteren tiltaltes forsvarer, at sagen ville overgå til en anden sagsbehandler med henblik på udarbejdelse af anklageskrift.

Tiltalen blev rejst ved Politiets indlevering af anklageskriftet til byretten den 7. september 2007.

Sagen har været særdeles omfattende med et meget betydeligt bilagsmateriale, og det har været nødvendigt at foretage efterforskningsskridt i udlandet. Såvel undersøgelsen af sagens faktiske omstændigheder som skattemyndighedernes vurdering af, hvorvidt der burde indgives tiltalebegæring til politiet, og anklagemyndighedens vurdering af tiltalerejsningen har været besværliggjort af, at tiltaltes egne bilag, bortset fra vognbogen og kasserapporten, var bortkommet for hele den periode, tiltalen vedrører.

De perioder, der er forløbet mellem undersøgelsens afslutning og anmodningen om tiltalerejsning samt mellem denne anmodning og indleveringen af anklageskriftet til retten, har været af en betydelig længde, men der har været aktivitet i disse perioder, herunder myndighederne imellem og over for tiltaltes forsvarer. Forfølgningen har således ikke været standset på ubestemt tid, jf. herved straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt., ligesom der ikke har foreligget omstændigheder, der kunne give tiltalte anledning til at tro, at det forholdt sig således. Uanset tidsforløbet foreligger der i betragtning af sagens omfang og kompleksitet heller ikke en situation, der kan sidestilles med en standsning af forfølgningen på ubestemt tid.

Det tiltrædes på denne baggrund, at der ikke er indtrådt hel eller delvis forældelse af de forhold, tiltalen omfatter.

Som anført ovenfor har der også i perioderne, hvor sagen blev vurderet med henblik på anmodning om tiltalerejsning og vurdering af tiltalerejsning, været aktivitet i sagen. På denne baggrund og da den forløbne tid ikke i sig selv fører til et andet resultat, er der ikke sket en krænkelse af tiltaltes ret i medfør af Den europæiske Menneskeretskonventions art. 6, stk. 1, til rettergang inden for rimelig frist, men under hensyn til sagens lange forløb og den omstændighed, at sagens forhold ligger mellem 8 og 12 år tilbage, tiltrædes det, at straffen, der i det hele er en tillægsstraf til bødeforlægget af 25. juli 2006, jf. straffelovens § 89, er fastsat som sket, idet tillægsbøden dog efter sædvanlig praksis afrundes til 2.675.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 2.675.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.