Destination Management Virksomheder´s pladsarrangementer anses ikke som rejsebureauvirksomhed, omfattet af særordningen om moms af fortjenstmargen.
Som eksempler kan nævnes arrangementer vedrørende:
- møder og konferencer
- "events" og reklamefremstød ("messer")
- kongresser
Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality desk.
Projekterne, der sælges i eget navn på kundens forespørgsel, afvikles i destination management virksomhedens operationsområde, og sælges oftest til kunder, som befinder sig geografisk uden for dette område, men for visse typer af arrangementer, også til lokale kunder.
Da pladsarrangementerne ikke omfatter et element af "rejse", men er ydelser, der svarer til eller er umiddelbart sammenlignelige med ydelser, der leveres af andre grupper og typer af erhvervsdrivende end rejsebureauer, er det momslovens almindelige regler, der skal anvendes. Se Den juridiske vejledning afsnit D.A.6.2 om leveringsstedet for tjenesteydelser.
De ydelser, der er tale om, vedrører:
- Reklamevirksomhed
- Rådgivningsvirksomhed
- Udlejning af arbejdskraft (dvs. vikarbureauer m.fl.)
- Udlejning af løsøregenstande
- Udlejning af transportmidler
- Udlejning af værelser mv.
- Organisator af virksomhed indenfor kunst og kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab og lignende, f.eks. messer og udstillinger
- Leverandør af transportydelser
Hvis destination management virksomheden leverer en flerhed af ydelser, skal der foretages en vurdering af, om der er tale om flere selvstændige hovedydelser, eller om nogle af ydelserne alene er biydelser til en hovedydelse.
Hvis der leveres både momspligtige og momsfrie ydelser, skal der kun opkræves moms af den momspligtige del af leverancen.
Der skal dog opkræves moms af momsfrie ydelser, der blot er biydelser til momspligtige hovedydelser, ligesom momspligtige ydelser er momsfrie, hvis de blot er biydelser til momsfrie hovedydelser.
En ydelse er en biydelse, når den for kunden ikke udgør et mål i sig selv, men alene et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedste mulige betingelser. En ydelse kan ikke anses for en biydelse, hvis den har mærkbare følger for en pakkepris og dermed ikke blot udgør en marginal del i forhold til prisen for den samlede pakke.
Hvis der leveres både momspligtige og momsfrie hovedydelser skal en evt. pakkepris fordeles mellem de pligtige og de frie ydelser på baggrund af den almindelige salgspris for de pligtige og frie ydelser leveret separat, eller - hvis en sådan almindelig pris ikke findes - på grundlag af omkostningerne til levering af henholdsvis de pligtige og de frie ydelser. Se afsnit 1.15. vedrørende egne producerede ydelser, hvor disse ydelser skal udskilles af den samlede pris for pakkerejsen efter tilsvarende principper.