Dato for udgivelse
17 feb 2010 10:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 jan 2010 09:26
SKM-nummer
SKM2010.132.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-1160/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Udlodning, nærtstående, kontrol, kæreste
Resumé

Retten fastslog, at sagsøgeren skulle udbyttebeskattes efter ligningslovens § 16 A, af beløb, som sagsøgerens samlever som direktør havde tilegnet sig i sagsøgerens to selskaber.

Retten udtalte, at det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående.

Det var uden afgørende betydning for sagens udfald, om sagsøgeren havde indsigt i selskabernes drift, når hun uden kontrol overlod hele dispositionsretten i selskaberne til sin kæreste og senere samlever.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 S.F.2

Parter

A
(Advokat Allan Højbak)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Hornbjerg

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 20. april 2009, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, der var eneanpartshaver i selskaberne H3 ApS og H1 Holding ApS som maskeret udbytte skal beskattes af udeholdt omsætning og ikke afregnet moms, A-skat og AM-bidrag m.v. for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes skatteansættelse nedsættes med 290.112 kr. for indkomståret 2004, med 165.753 kr. for indkomståret 2005 og med 35.682 kr. for indkomståret 2006.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 20. januar 2009 følgende kendelse

"...

Sagen skyldes, at eneanpartshaver er anset for skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 af udeholdt omsætning og ikke afregnet moms, A-skat og AM-bidrag m.v.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Indkomståret 2004

SKAT har forhøjet indkomsten med 290.112 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2005

SKAT har forhøjet indkomsten med 165.753 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet indkomsten med 35.682 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde m.v.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Repræsentanten har anmodet om adgang til at udtale sig for retten under et retsmøde. Repræsentanten har desuden anmodet om aktindsigt.

Sagens oplysninger

H1 Holding ApS blev stiftet den 3. februar 2004 af klageren. Klageren ejede 100 % af anpartskapitalen i H1 Holding ApS, som blev opløst insolvent den 28. november 2006.

Klagerens samlever, blev indsat som direktør i H1 Holding ApS ved stiftelsen.

H1 Holding ApS tegnedes af direktøren.

I perioden fra den 1. oktober 2004 til september 2006 drev H1 Holding ApS internetfirmaet H2, som drev cateringvirksomhed over internettet.

H2 var ikke momsregistreret eller registreret som indeholdelsespligtig af A-skat, eller AM-bidrag. Der blev heller ikke foretaget bogføring eller udarbejdet regnskab fra selskabets stiftelse til dets opløsning.

Den 16. april 2004 udtrådte samleveren af direktionen, men indtrådte igen den 1. marts 2005, da der kom gang i H2.

H1 Holding ApS anmodede den 31. maj 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om moms- og arbejdsgiverregistrering. Registrering blev ikke imødekommet, da selskabets revisor ikke kunne afgive en tilfredsstillende revisorerklæring og i øvrigt ikke kunne stille den nødvendige sikkerhed.

Ved brev af 19. september 2005 blev H1 Holding ApS oplyst om at fortsættelse af virksomheden ville være strafbart.

H3 ApS blev stiftet den 3. februar 2004 af klageren. Klageren ejede 100 % af anpartskapitalen i H3 ApS, som blev opløst insolvent efter konkurs den 7. februar 2006.

Den 1. april 2004 købte H3 ApS et cafeteria af samleverens ekskone, JL.

I perioden fra den 1. april 2004 til den 1. oktober 2004 drev H3 ApS således cafeteriaet H4 i ....

Den 1. april 2004, da der skulle opnås alkoholbevilling og næringsbrev, udtrådte samleveren af direktionen, og klageren indtrådte som direktør. Klageren var således indehaver af alkoholbevilling og næringsbrev.

Den 30. november 2004 efter afhændelse af cafeteriavirksomheden indtrådte samleveren igen som direktør i H3 ApS.

H3 ApS drev i perioden den 1. april 2004 til den 1. oktober 2004 uregistreret cafeteria virksomhed, da selskabet ikke var momsregistreret eller registreret som indeholdelsespligtig af A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Der blev heller ikke foretaget bogføring eller udarbejdet regnskab fra selskabets stiftelse til dets opløsning efter konkurs.

SKAT aflagde H3 ApS og samleveren et uanmeldt besøg den 25. februar 2005, hvor samleveren blev forelagt de faktiske omstændigheder. Samleveren oplyste i den forbindelse, at H3 ApS havde afhændet cafeteriavirksomheden den 1. oktober 2004, og at selskabet var taget under konkursbehandling. Kurator var NP fra R1.

SKAT modtog fra kurator en kasse med usorterede bilag, udskrifter og breve vedrørende H3 ApS. På baggrund heraf konstaterede SKAT, at der var tilbageholdt A-skatter, AM-bidrag mv., som ikke var angivet til SKAT, at der var udbetalt løn til ansatte direkte fra kassen, og at der var genereret et større overskud og et større momstilsvar, som ikke var angivet.

SKAT valgte at anmelde forholdene vedrørende H3 ApS og H1 Holding ApS til ... Politi den 10. marts 2006, og den 3. maj 2006 blev klageren og samleverens bopæl ransaget.

I forbindelse med ransagningen og ved en afhøring den 12. december 2006 oplyste samleveren, at han drev og ledede H3 ApS og H1 Holding ApS alene, og at klageren alene havde hjulpet ham med kapital til stiftelsen af selskaberne.

Samleveren oplyste endvidere, at indtægterne i internetfirmaet H2 i perioden 1. april 2004 til 1. oktober 2004 indgik i H3 ApS omsætning og først derefter indgik i H1 Holding ApS.

På baggrund af indhentet materiale og det af samleveren oplyste, opgjorde SKAT overskud, momstilsvar og indeholdt A-skat og AM-bidrag for såvel H3 ApS i perioden den 1. april 2004 til den 1. oktober 2004 som for H1 Holding ApS i perioden 2005 og 2006 indtil medio oktober.

Efter to foregående agterskrivelser samt møder mellem SKAT, klageren og samleveren fremkom SKAT den 24. januar 2008 med nedenstående opgørelser, som hverken klageren eller samleveren havde indsigelser til.

Overskud, momstilsvar og indeholdt A-skat og bidrag for H3 ApS og H1 Holding ApS

2004  
H3 ApS

 110.148 kr.

Ikke afregnet moms

 88.084 kr.

A-skat og bidrag

   42.778 kr.

I alt

 241.010 kr.

   
2005  
H1 Holding ApS

 131.885 kr.

Ikke afregnet moms

   33.898 kr.

I alt

 165.753 kr.

   
2006  
H1 Holding ApS

 28.546 kr.

Ikke afregnet moms

  7.136 kr.

I alt

 35.682 kr.

Ved afhøringen af samleveren den 12. december 2006 oplyste han også, at han ikke havde fået udbetalt løn i henhold til lønsedler, men at han derimod havde taget penge i kassen efter behov.

Ved gennemgang af indhentet materiale vedrørende H3 ApS fandt SKAT imidlertid lønsedler for 2004 vedrørende samleveren på i alt 98.552,78 kr. før skat og bidrag. Ifølge lønsedlerne blev lønnen udbetalt efter tilbageholdelse af A-skat på 7.884 kr., AM-bidrag på 26.528 kr. og SP-bidrag på 324 ler.

Ved opgørelsen af løn fra H3 ApS til samleveren er der lagt vægt på de fundne lønsedler.

H3 ApS har derfor fået godkendt fradrag for løn til samleveren, hvorfor denne er fratrukket H3 ApS' overskud.

SKAT har i øvrigt nulstillet samleverens A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på henholdsvis 26.528 kr., 7.884 kr. og 324 kr.

H3 ApS blev opløst insolvent efter konkurs den 7. februar 2006, og H1 Holding ApS blev opløst insolvent den 28. november 2006. Ved selskabernes opløsning var overskud, momstilsvar og tilbageholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke til stede i selskaberne, og de var heller ikke angivet, beskattede eller afregnet.

SKATs afgørelse

Klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 er forhøjet med henholdsvis 290.112 kr., 165.753 kr. og 35.682 kr.

2004                                                                                           
Overskud

 110.148 kr.

Momstilsvar 88.084 kr. + moms af skyldige omkostninger 14.365 kr.

 102.450 kr.

A-skat og bidrag

 42.778 kr.

A-skat og bidrag vedrørende samlever                                    

   34.736 kr.

I alt

 290.112 kr.

                                                                                               
2005  
H1 Holding ApS

 131.885 kr.

Momstilsvar

   25.809 kr.

I alt

 163.753 kr.

   
2006  
H1 Holding ApS

 28.546 kr.

Momstilsvar

   6.288 kr.

I alt

 35.682 kr.

Der er henvist til ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvorefter udbytte medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver. Udlodning beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1.

Der er endvidere henvist til SKM2002.458.VLR, hvor en søn, som var "stråmand" for sin far, blev frifundet for at betale tillægsbøde og et erstatningsbeløb for det af SKAT tabte beløb. Det er SKAT's opfattelse, at det faktum at sønnen ikke var reel ejer af selskabet, hvori faderen begik skatte- og afgiftsunddragelser, har været afgørende for sagens udfald.

Yderligere er der henvist til byretsdommen SKM2008.52.BR, hvor en selskabsejer havde overladt dispositionsretten til en direktør, som også var indehaverens eksmand, uden at holde kontrol hermed. Eksmanden oppebar gennem selskabet udeholdt omsætning. Byretten afgjorde, at det var berettiget, at selskabsindehaveren blev beskattet efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Byretten anførte, at hun "ved uden kontrol at overlade dispositionsretten til selskabet til eksmanden, ved ikke at foretage sig noget, selvom hun vidste eller burde have vidst, at han udeholdt omsætning mv. fra selskabet, og ved at hun ikke krævede det manglende beløb betalt af eksmanden, da hun blev klar over, at eksmanden havde udehold omsætning fra selskabet, finder retten, at den udeholdte omsætning under de anførte omstændigheder i realiteten må anses at have passeret hendes økonomi, og at hun skal indkomstbeskattes af den udeholdte omsætning". Selskabsejeren var ikke samboende med eksmanden og havde "hverken noget personligt eller økonomisk med ham at gøre", og hun "modtog aldrig noget fra ham".

Dommene ligger vægt på reelt ejerskab, ejerens passivitet, ejerens manglende kontrol samt ejerens personlige relationer, hvorfor klageren skal beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er ikke muligt som hovedanpartshaver at holde sig fri for ansvar og erstatningspligt ved at forholde sig uvidende og passiv om forholdene i sit selskab.

Klageren var desuden samlevende med samleveren i den omhandlede periode, hvorfor de udeholdte beløb kan anses for at have passeret hendes økonomi.

Det er ikke muligt som reel ejer at fraskrive sig det ansvar som er en følge heraf.

Desuden var det samleveren og ikke klageren, som stod for den daglige ledelse af H3 ApS og H1 Holding ApS, klageren, der ejede anpartskapitalen, klageren der ukritisk underskrev de officielle papirer vedrørende stiftelsen af selskaberne, klageren, der indtrådte som direktør på tidspunkter, hvor det var nødvendigt af hensyn til udstedelse af bevillinger mv., samt klageren som gennem passivitet gjorde det muligt for samleveren at drive uregistreret virksomhed med unddragelse af skatter og afgifter som følge heraf.

Klagerens aktieindkomst skal rettelig forhøjes med 290.112 kr. og ikke 241.010 kr., som fremgår af opgørelsen vedrørende overskud, momstilsvar og indeholdt A-skat og bidrag for H3 ApS.

Forskellen mellem de to beløb består af moms af skyldige omkostninger 14.365 kr. + A-skat og AM-bidrag vedrørende samleveren.

I overskuddet for H3 ApS er fratrukket løn til samleveren. A-skat og bidrag er ifølge lønsedler tilbageholdt i H3 ApS.

Da beløbene ikke er angivet og betalt af H3 ApS og pengene er forsvundet, anses de for at være udloddet til klageren.

Derfor forhøjes klagerens aktieindkomst med henholdsvis 290.112 kr., 165.753 kr. og 35.682 kr.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens fremlæggelse af udskrift fra Folkeregistret, hvoraf det fremgår, at klagerens samlever først er tilflyttet klagerens adresse den 1. september 2004

Adresseændringer foretages med virkning fra den dato, personen selv oplyser adresseændringen til folkeregistret. Den 21. juni 2004 er flyttet en ny lejer ind i den lejlighed på ...1, som klagerens samlever skulle have beboet indtil den 1. september 2004. Desuden har klagerens samlever oplyst, at det var forholdet til klageren, klagerens penge samt hendes gode vilje og tro på ham, der var årsagen til, at hun stiftede selskaberne og gjorde det muligt for ham at kunne fortsætte i cafeteriaet efter den 1. april 2004, hvor H3 ApS overtog cafeteriaet.

Klagerens påstand og argumenter

Forhøjelserne skal nedsættes til 0.

SKATs beregning for indkomståret 2004 på 290.112 kr. bør rettelig være 241.010 kr.

Den daglige leder af og den ansvarlige for H3 ApS og H1 Holding ApS var samleveren. Klageren havde intet med selskabernes drift at gøre. Klageren underskrev alene stiftelsesdokumenter, papirer til bevillingsmyndighederne med mere. Klageren havde desuden intet kendskab til regnskaber, selvangivelser eller lignende.

Udeholdte beløb er derfor ikke tilgået klageren eller på anden måde kommet klageren til gode.

Beløbene har således ikke passeret klagerens økonomi, hvorfor der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte klageren af beløbene, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1.

SKM2008.52.BR og SKM2002.458.VLR støtter ovennævnte betragtning om, at klageren ikke skal udlodningsbeskattes.

I SKM2008.52.BR blev hovedanpartshaveren ("sagsøgeren") beskattet af en skønsmæssigt fastsat udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Direktøren i selskabet var sagsøgerens tidligere ægtefælle.

Det afgørende i sagen var, at "den udeholdte omsætning i realiteten måtte anses at have passeret sagsøgerens økonomi, hvorfor hun skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1".

Endvidere havde sagsøgeren ikke reageret, selvom hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet.

Baggrunden for denne viden/burde viden var, dels at sagsøgeren førte regnskaberne for selskabet og derigennem havde et kendskab til selskabets lave omsætning, dels vidste sagsøgeren, at direktøren var meget gavmild overfor deres fællesbørn, dels havde direktøren i 2003 købt en BMW til sagsøgeren i hendes navn, dels havde direktøren ved flere lejligheder lånt sagsøgeren penge, dels havde sagsøgeren accepteret direktørens forklaring om, at han havde vundet en lottogevinst på 696.677 kr., som han kunne indskyde i selskabet og dels vidste sagsøgeren fra tidligere, at direktøren brugte mange penge på spil.

Sagsøgeren skulle derfor udlodningsbeskattes.

De faktiske forhold i SKM2008.52.BR adskiller sig fuldstændigt fra forholdene i nærværende sag.

Dels har klageren ikke modtaget udeholdte beløb, hvorfor beløbene ikke har passeret hendes økonomi, dels har klageren ikke arbejdet i H3 ApS og H1 Holding ApS eller ført regnskaber herfor, dels er der ikke andre forhold til stede, som kan have bibragt klageren en viden eller "burde viden".

I SKM2008.52.BR henvises i øvrigt til samtlige forhold som begrundelse for udlodningsbeskatningen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der i nærværende sag alene henvises til, at klageren stillede anpartskapital til rådighed for samleveren, og at klageren var direktør og derfor gav samleveren mulighed for at unddrage skatter og afgifter.

I SKM2002.458.VLR blev sønnen straffet med tre måneders betinget fængsel for at have givet faderen mulighed for at foretage sine kriminelle økonomiske transaktioner. Sønnen blev imidlertid frifundet for at betale tillægsbøde, ligesom sønnen ikke skulle betale et erstatningsbeløb svarende til de unddragne skatter og afgifter med mere.

Landsrettens begrundelse herfor var, at det var faderen, der reelt drev virksomheden, og at faderen allerede ved virksomhedens start vidste, at de påløbne skatter og afgifter ikke ville blive afregnet. Der var derimod ikke grundlag for at anse sønnen for erstatningsansvarlig for det af SKAT lidte tab.

Klageren må anses for i endnu mindre omfang at være erstatningsansvarlig end sønnen i ovennævnte dom. Sønnen havde tidligere hjulpet sin far ved at være anmeldt som direktør i et "par" selskaber, ligesom sønnen arbejdede i selskabet - dog uden lederbeføjelser. Sønnen var således mere involveret i faderens drift af selskabet end klageren var i H3 APS og H1 Holding ApS.

Yderligere må det anses for utvivlsomt, at klageren ikke modtog eller hævede penge fra H3 ApS og H1 Holding ApS. I tilfælde af at der er udeholdt beløb, er dette ikke klageren, ligesom der ikke foreligger omstændigheder, der tyder på, at beløbene skulle være kommet klageren til gode. Klageren havde ikke kendskab til, at der ikke blev afregnet A-skat med mere.

For så vidt angår klagerens privatforbrug bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at hun har faet del i de eventuelle udlodninger fra H3 ApS og H1 Holding ApS. Klagerens privatforbrug må anses for rimeligt og sædvanligt i indkomstårene 2004 - 2006, og klageren har i alle årene været ansat på sygehus og dermed forsørget sig selv.

Samleveren havde derimod ingen anden indkomst i perioden.

Samlet gøres det således gældende

at    der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte klageren af de nævnte beløb, da klageren ikke har modtaget nogen form for udlodning fra selskaberne,
at de nævnte beløb ikke på nogen måde har passeret klagerens økonomi, hvorfor der ikke er grundlag for udlodningsbeskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1,
at klageren ikke vidste eller burde vide, at den reelle og daglige leder af selskaberne, samleveren udeholdt omsætning fra selskaberne,
at der ikke er andet grundlag for at udlodningsbeskatte klageren af de nævnte beløb, og
at der er en fejl i SKATS udregning, idet beløbet for 2004 under alle omstændigheder rettelig skal være 241.010 kr. og ikke 290.112 kr.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har repræsentanten forelagt retten udskrift fra Folkeregistret, hvoraf det fremgår, at klagerens samlever først er tilflyttet klagerens adresse den 1. september 2004. Dette forhold må medføre, at der skal ske en reduktion af det beløb, som SKAT har antaget er udeholdt i indkomståret 2004.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udbytte af aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Uanset at klagerens samlever uretmæssigt udeholdt omsætning i selskaberne, var klageren, der via sin bestemmende indflydelse i selskaberne overlod ham hele dispositionskompetencen over selskaberne, samlevende med ham, hvorfor det på den baggrund anses for godtgjort, at udeholdt omsætning har passeret klagerens økonomi.

Klagerens aktieindkomst skal rettelig forhøjes med 290.112 kr. og ikke 241.010 kr., idet klagerens samlever i henhold til lønsedler har faet udbetalt løn i indkomståret 2004. Lønnen er udbetalt efter indeholdelse af A-skat og bidrag. Da selskaberne imidlertid ikke har afregnet skat, og selskaberne blev opløst insolvente, må beløbene anses som tilgået klageren.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun lider af sygdommen lupus. Hun er ansat i et fleksjob i kantinen hos ... Kommune, hvor hun arbejder 4 timer om dagen. Hun har tidligere arbejdet i 15 år som piccoline på ... Sygehus. Hun var ansat på deltid og for at opnå ret til fuld dagpenge i tilfælde af afskedigelse, søgte hun efter yderligere arbejde. Hun kendte ikke JS på daværende tidspunkt, men hørte fra en bekendt, at han manglede en servitrice. Han drev et kombineret spisested og værtshus ved ...2. Hun mødte ham første gang den 8. oktober 2003, hvor hun var til jobsamtale. Hun fik jobbet og arbejdede som servitrice, når hun fik fri fra sygehuset kl. 15.00. Hun og JS blev kærester efter 2 - 3 måneder. Efter at de blev kærester, var hun ikke længere en del af den faste vagtplan, men gik til hånde, når JS var på arbejde.

Hun havde ikke noget kendskab til JS liv forud for, at de mødte hinanden. Hun vidste, at han drev restauranten sammen med sin kone, og at de skulle skilles. Han spurgte, om han kunne låne penge af hende, så han kunne køre restauranten videre. Hun sagde ja, men sagde også til ham, at hun ikke ville være en del af det. Hun anså det som et lån på 125.000 kr., og hun troede, at det var alt, hun kunne miste. Hun overvejede ikke, om hun kunne komme til at hæfte for noget, da hun jo havde sagt, at hun ikke ville have noget med det at gøre. Baggrunden for stiftelsen var, at hun var glad for JS, og at hun var sårbar og i chok efter sin mands død i 2003. Hun tog ikke del i den daglige drift. Det var JS, der tog sig af det hele. Hun havde heller ikke noget at gøre med hverken bogføringen eller regnskaberne i øvrigt. JS ordnede det med en revisor, der kom af og til. Revisoren sagde, at hun roligt kunne låne JS penge, da hun ikke havde noget med selskaberne at gøre. Hun fulgte ikke med i driften. Hun så hverken regnskaber, selvangivelser eller andet. Hun overlod driften til JS, der kunne gøre, som han ville. Når der kom breve, lagde hun dem videre til JS. Hun indtrådte på et tidspunkt som direktør i et af selskaberne. Det var for, at selskabet kunne få spiritusbevilling. Hun har aldrig drevet selvstændig virksomhed. Når hun ser tilbage, synes hun ikke, at hun har haft grundlag for at tro, at JS ikke havde styr på tingene.

Hun og JS flyttede sammen i efteråret 2004. Det kan godt passe, at det var den 1. september 2004. De flyttede sammen i hendes lejlighed. Hun afholdt alle udgifterne til lejlighed og andet. De var nyforelskede, og hun ville se, hvordan det gik. Derfor opretholdt de hver deres økonomi. Hun fik ingen penge fra JS. Hun gav derimod ham en rejse til Tyrkiet efter salget af H3 ApS.

Hun opdagede først, at der var noget galt, da Skat og politiet kom for at ransage deres hjem. Hun blev efterfølgende sigtet i sagen, men sigtelsen blev senere opgivet. Overordnet set har hun nok været naiv. Hun burde nok have sat sig ind i tingene og ikke have fulgt JSs forslag. Baggrunden for, at hun ikke meldte JS til politiet var, at hun ikke havde indsigt i den slags ting. Ydermere havde myndighederne jo fat i sagen. Det er korrekt, at hun ikke over for JS har rejst krav om tilbagebetaling på vegne af selskaberne. Hun er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet af selskabernes likvidatorer vedrørende spørgsmålet om at rejse tilbagebetalingskrav over for JS. Hun ved ikke, hvad pengene er brugt til, formentlig til betaling af regninger.

Baggrunden for at hun stadig er samlevende med JS er, at han er en god og kærlig mand. Hun vil imidlertid ikke være med igen økonomisk. JS har startet nyt køkkenfirma i .... Han spurgte i den forbindelse, om hun ville være med, men hun sagde nej.

JS har forklaret blandt andet, at han de sidste 20 år har drevet forskellige restauranter. Han drev restauranten, før han mødte A. Restauranten var ejet af hans ekskone, da han havde en stor gæld på grund af en konkurs i 1990'erne. Han og hans kone overtog H3 ApS i begyndelsen af 2001. Han mødte A første gang i efteråret 2003 i forbindelse med en jobsamtale. Hun blev ansat med det samme og begyndte at arbejde dagen efter jobsamtalen. Han og A blev kærester efter nogle måneder. Efter de blev kærester havde A ikke længere faste vagter, Hun kom ind og hjalp, når han var på arbejde, men hun fik ikke løn for det længere.

I forbindelse med skilsmissen, skulle han købe sin ekskone ud og overtage H3 ApS. Han havde ikke selv penge og spurgte A, om hun kunne låne ham 125.000 kr., hvilket hun svarede ja til. Baggrunden for at A blev stifter og ejer af selskaberne var, at han ville beskytte hende og hendes penge. Han informerede hende ikke ret meget om stiftelsen. Hun spurgte, om hun risikerede yderligere hæftelse, hvilket han svarede nej til. Stiftelsen af selskaberne medførte ingen ændringer i driften af restauranten, der blev drevet af ham. Han drev selskaberne enevældigt. Det var således ham, der stod for ansættelser, afskedigelser, indkøb, og åbning og lukning af restauranten. A forstod sig ikke på driften, og han orienterede ikke hende om noget i den forbindelse. Det var også ham, der tog sig af breve til selskaberne. Det er korrekt, at han havde gæld til det offentlige, hvorfor han ikke kunne opnå spiritusbevilling.

Han og A flyttede sammen i 2004. Det kan godt passe, at det var den 1. september 2004. Han betalte ikke leje, licens eller andet. Før de flyttede sammen, boede han alene i den lejlighed, han havde boet i sammen med sin kone. Det var meningen, at en rejsemontør, OP, skulle leje et værelse i hans lejlighed. Det blev imidlertid ikke til noget, og han flyttede aldrig ind.

Det var meningen, at han skulle afregne til Skat, men der gik stress og jag i den. Der manglede styring. Selskabernes bilag kom ned i en plastikpose. I begyndelsen havde han en revisor til at hjælpe sig. Han afleverede poserne med bilag til revisoren, men stoppede på et tidspunkt, da han ikke længere havde styr på økonomien. Han orienterede ikke A om de økonomiske problemer. Hun fandt først ud af det i forbindelse med ransagningen.

Han fik ikke egentlig løn. Han tog bare af kassen, når han havde behov. Pengene brugte han til forbrug og leveomkostninger. Han har ikke sparet noget op. Han blev dømt i straffesagen, der kørte som en tilståelsessag. Han ankede ikke dommen, da det var hans skyld. Han har ikke mulighed for at betale det erstatningsbeløb, han blev dømt til at betale til Skat. Han har ikke på noget tidspunkt været indkaldt til møde med selskabernes likvidatorer.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte hende af de af Skat opgjorte beløb, idet hun ikke har modtaget nogen form for udlodning fra selskaberne. Beløbene har ikke på nogen måde passeret hendes økonomi. Hun hverken vidste eller burde vide, at JS udeholdt omsætning fra selskaberne. Det er ubestridt, at det var JS, der var den reelle og daglige leder af selskaberne, og at hun ikke deltog i driften. Der er heller ikke andet grundlag for at udlodningsbeskatte hende af beløbene. Hun har ikke arbejdet for selskaberne i nævneværdigt omfang, ligesom hun ikke har ført regnskaber eller lignende for selskaberne. Hun har ikke foretaget konkrete handlinger for at begunstige JS, ligesom hun ikke har fortsat samarbejdet med JS. Der er ikke hjemmel til at beskatte hende af det beløb, som JS har unddraget fra skat og moms i selskaberne. Det er dokumenteret, at de udeholdte beløb ikke har passeret hendes økonomi, hvorfor der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte hende. Det forhold at hun har været samlevende med JS i en del af de omhandlede indkomstår medfører ikke, at man kan anse de udeholdte beløb for at have passeret hendes økonomi.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A med rette er blevet udbyttebeskattet. Efter ligningslovens § 16 A er en anpartshaver skattepligtig af enhver udlodning fra selskabet uanset udlodningens betegnelse og fremtrædelsesform. A har som eneanpartshaver overladt dispositionsadgangen over selskaberne til sin samlever, JS, der var indsat som direktør og tegningsberettiget i selskaberne. Den udeholdte omsætning m.m. har passeret As økonomi og skal derfor beskattes som maskeret udbytte. A kan som ansvarlig eneanpartshaver ikke fraskrive sig ansvaret for driften af selskabet ved at overlade dispositionsadgangen til sin samlever og ved at undlade at føre kontrol. Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbyttebeskatning, at A havde indsigt i driften. A har imidlertid haft indsigt i driften af selskaberne, idet hun var direktør i begge selskaber i en periode.

Det er heller ikke en betingelse for at statuere maskeret udlodning, at parterne har haft fællesøkonomi. Det fremgår af forarbejderne til § 16 A, stk. 1, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående. I nærværende sag er der tale om et samlevende par, hvorfor en økonomisk fordel til direktøren allerede af den grund må anses for at have passeret As økonomi. Skatteministeriet bestrider, at A og JS ikke har haft fællesøkonomi. A var samlevende med JS forud for sidstnævntes ændring af sin folkeregisteradresse til As den 1. september 2004. Således flyttede der allerede den 21. juni 2004 en ny lejer ind i det lejemål, hvor JS havde adresse inden flytningen. Desuden har A oplyst, at det var hendes forhold til JS, der var årsagen til, at hun stiftede selskaberne og overlod ham driften. Det må derfor lægges til grund, at der bestod et stærkt interessefællesskab mellem parterne på tidspunktet for stiftelsen af selskaberne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at JS, der var tegningsberettiget direktør i begge selskaber, har udeholdt omsætning m.v. i selskaberne svarende til de af Skat opgjorte beløb. Det må lægges til grund, at JS var den reelle og daglige leder af selskaberne, og at A, der var eneanpartshaver i begge selskaber, uden kontrol overlod hele dispositionsretten i selskaberne til ham. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1990/2000, Tillæg A, spalte 6470 - 6471), at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående. Det må i den forbindelse lægges til grund, at det var As forhold til JS, der var baggrunden for, at hun stiftede selskaberne og overlod driften til ham. Det må endvidere lægges til grund, at A og JS i hvert fald pr. 1. september 2004 blev samlevende, og at parret fortsat lever sammen. På denne baggrund er det godtgjort, at de af Skat opgjorte beløb for udeholdt omsætning m.v. har passeret As økonomi, og hun skal derfor indkomstbeskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det bemærkes, at det er uden afgørende betydning for sagens udfald, om A havde indsigt i selskabernes drift, når hun uden kontrol overlod hele dispositionsretten i selskaberne til JS, der var hendes kæreste og senere samlever. Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Da Skatteministeriet har fået medhold i sin påstand, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes til 31.656 kr., hvoraf 31.250 kr. inkl. moms, dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, og 406 kr. dækker Skatteministeriets positive udgift til materialesamling. Ved fastsættelsen af beløb til dækning af advokatbistand er der lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 31.656 kr.