Når skifteretten skal autorisere bobestyrerens adgang til afdødes eller længstlevende ægtefælles skatteoplysninger, skal skifteretten have en identifikation af bobestyrer.
- Hvis bobestyreren er privatperson, identificeres vedkommende ved sit personnummer.
- Hvis bobestyreren er advokat, identificeres vedkommende ved advokatfirmaets cvr-nummer og advokatens UUID-nummer.
UUID-nummeret er en personlig identifikation af indehaver af et medarbejdercertifikat. Bobestyrer skal anmode om at blive oprettet som bruger i MitID Erhverv.
Både UUID-nummer og cvr-nummer kan findes i medarbejdercertifikatet: Sådan finder du dit UUID-nummer i MitID Erhverv
1. Åben en browser, fx Internet Explorer eller Chrome.
2. Gå til www.mitid-erhverv.dk/.
3. Vælg "Menu".
4. Vælg "Log ind med MitID Erhverv".
5. Vælg den pågældende medarbejder
6. Noter UUID-nummeret.
Bobestyrer skal oplyse UUID-nummer og cvr-nummer eller cpr-nummer til skifteretten. Herefter opretter skifteretten bobestyrer i skifterettens autorisationssystem.