Særordningen for rejsebureauer gælder for transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og hvor rejsebureauet til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og tjenesteydelser, der foretages af andre afgiftspligtige.
Der skal herefter som udgangspunkt være tale om ydelser, som indeholder et element af "rejse" i den almindelige forståelse af dette begreb.
Momslovens rejsebegreb er ikke identisk med begrebet, som det anvendes i anden lovgivning, f.eks. lov om pakkerejser. Ved en pakkerejse forstås i lov om pakkerejser en kombination af mindst to af følgende elementer indenfor transport, indkvartering og anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.
Momsloven har et bredere anvendelsesområde, fordi loven ikke indeholder begrænsninger, der indebærer, at kun visse former for rejsetjenesteydelser er omfattet af reglerne.
Det betyder, at momslovens rejsebegreb ikke alene finder anvendelse på pakkerejser solgt i eget navn i form af traditionelle pakkerejser i form af flytransport, hotel mv., men også fx. transport eller indkvartering kombineret med "anden turistmæssig ydelse", hvor sidstnævnte ikke opfylder væsentlighedskriteriet (25% af den totale pris). Der kan også være tale om transport eller indkvartering kombineret med f.eks. faglige besøg (virksomhedsbesøg) o.lign.
Forudsat at de grundlæggende betingelser for at særordningen for rejsebureauer finder anvendelse, omfatter ordningen ud over de traditionelle charterrejser, følgende eksempler på transaktioner, der betragtes som rejsetjenester:
- "Kør-selv-ferier", d.v.s. rejsearrangementer, hvor den rejsende kører i egen bil til ferieboligen, og evt. benytter rejsebureauets øvrige tilbud om f.eks. hotelovernatninger undervejs og færgetransport.
- "Temarejser" af forskellig art, såsom faglige besøg, messer, studieture, intensive sprogkurser, fodboldrejser, golfture og såkaldte weekendophold.
- "Sprogrejser" og "uddannelsesophold"
Kravet om, at der skal anvendes leveringer af varer og tjenesteydelser fra tredjemand anses for opfyldt, også i tilfælde, hvor rejsebureauet kun indkøber én ydelse fra tredjemand. F.eks. vil et rejsebureau med egne busser, og som til rejsens gennemførelse indkøber indlogering, være omfattet.
Omvendt anses køb af færgetransport som led i en bustransport, ikke for tilstrækkeligt, idet færgetransporten blot er et middel til eller en forudsætning for, at transportøren kan gennemføre bustransporten til destinationen.
Rejsebureauydelser omfatter alene de ydelser fra tredjemand, som direkte kommer den rejsende til gode, f.eks. fly-, bus- og togtransport, hotelophold, udflugter m.v. Særordningen finder således anvendelse på de indkøb af varer og tjenesteydelser, som forbruges af den rejsende.
Derimod omfatter ordningen ikke de indkøb, som rejsebureauet anvender til sin egen virksomhed. Det gælder f.eks. indkøb af inventar, leje/køb af lokaler, administration og reklame. Rejsebureauet kan fratrække den betalte moms af disse omkostninger efter momslovens almindelige regler. Se afsnit 1.12.
Eksempler på indirekte omkostninger
- Brochurer
- Reklame i dagblade, magasiner og TV m.v.
- Rejseudgifter f.eks. i forbindelse med inspektion af faciliteter på destination
- Administration (telefon, køb/leje af edb-udstyr, software m.m)
- Revisor og advokatbistand
- Finansielle ydelser
- Provisioner til agenter
- Udgifter til repræsentanter i lufthavne og på destination, f.eks. guider
- Betalinger til rejsegarantifonden
- ►Transaktionsgebyrer for brug af betalingskort◄
Særligt med hensyn til guider bemærkes det, at allerede fordi egne ansatte, fx. guider, rejseledere m.fl., ikke opfylder kravet om, at der skal anvendes leveringer fra tredjemand, er egne guideydelser m.v., ikke omfattet af særordningen.
Ydelserne anses som udgangspunkt som indirekte omkostninger, medmindre ydelsen må anses som en selvstændig hovedydelse. Se SKM2009.233.SR, hvor Skatterådet har truffet afgørelse om, at de guideydelser spørger leverer til rejsebureauer, skal behandles som en selvstændig ydelse, hvis hovedindhold består af fortællinger og foredrag om kulturelle, historiske og øvrige seværdigheder, der efter de konkrete omstændigheder er momsfritaget som kunstnerisk virksomhed. Skatterådet lægger ved sin bedømmelse vægt på, at de uddannede turistførere (rejseledere), der udfører guideydelserne selv forfatter teksterne til de enkelte foredrag og fortællinger, og at turistførerne har en høj grad af frihed i udformningen heraf, således at disse giver en personlig fortolkning af kultur, historie mv. for de enkelte seværdigheder.
Værdien af tilsvarende ydelser, som omhandlet i Skatterådets bindende svar, og som præsteres af rejsebureauets egne ansatte til brug for rejsebureauets salg af rejsetjenesteydelser, omfattet af særordningen, skal behandles efter momslovens almindelige regler. Se afsnit 1.15. om egne producerede ydelser.
Indkøb af varer og tjenesteydelser, som leveres til andre rejsebureauer, er heller ikke omfattet af særordningen. Her finder momslovens almindelige regler anvendelse. Se afsnit 2.
Rejsebureauer med f.eks. egne hoteller, skal betale moms efter momslovens almindelige regler af deres hotel- og restaurationsydelser. Det samme gælder transport med bus (anden erhvervsmæssig kørsel med bus end rutekørsel (turistkørsel)). Se tillige afsnit 1.15.
Se endvidere afsnit 1.7. vedrørende såkaldt "incomingvirksomhed".