I rejselovgivningen findes definitioner af bl.a. rejsebureauer og rejsearrangører. De begreber, der anvendes på momsområdet, er begreber, som er reguleret af et EU-momsdirektiv og dermed løbende er undergivet fortolkning af EU-domstolen. Af denne grund er der på momsområdet en selvstændig definition af, hvilke leverandører, der er omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Ved rejsebureauer forstås i momsloven rejsearrangører, der i eget navn sælger rejsetjenesteydelser, og formidlere, der i eget navn, men for en andens regning (rejsearrangørens), sælger rejsetjenesteydelser, idet sidstnævnte formidlere anses for selv at have købt og videresolgt rejsen.

De ydelser, som er omfattet af særordningen er typisk transportydelser, indlogering, guideydelser m.v., som indkøbes fra andre afgiftspligtige, d.v.s. flyselskaber, busvognmænd og hoteller, og som sælges af rejsebureauet som en samlet pakke til den rejsende.

Særordningen gælder ikke for rejser, hvor rejsebureauet udelukkende fungerer som formidler, og hvor rejsebureauet på en udlægskonto redegør for beløb, som udelukkende er modtaget fra kunden for rejsebureauets udlæg i kundens navn og for dennes regning. Se afsnit 1.6. og afsnit 4.0.