Særordningen for rejsebureauer finder anvendelse på transaktioner indenfor EU udført af rejsebureauer, der handler i eget navn overfor den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige. De omhandlede transaktioner, som udføres af rejsebureauerne med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som én enkelt ydelse.

I modsætning til de almindelige principper for momsordningen, beregnes momsen, som skal betales af pakkerejsen, på grundlag af rejsebureauets fortjenstmargen i stedet for af det samlede vederlag (kundens betaling), som rejsebureauet modtager for pakkerejsen.